ANA7 nedre luftveje Flashcards

1
Q
A

A. bronchus principales sinister
B. Bronchus lobaris inferior dexter
C. broncus principales dexter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A

A. apex pulmonis
B. fissura horizontalis
C. fissura obliqua pulmonis dext.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

A. vena cava superior
B. v. azygos
C. atrium dextrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
A

a. trachea
b. bronchus principales sinister
c. bronchus principales dexter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
A

a. a. pulmonalis dextra
b. v. pulmonalis dextra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

2.1: Angiv på thoraxvæggen projektionen af tracheas bifurkatur. [dvs. hvor den deler sig]

A

overgang ml. manubrium sterni og corpus sterni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2.2: Angiv trachea’s udstrækning svarende til columna vertebralis.

A

C6-T4/T5

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

2.3: Benævn den kaudale bruskform i trachea.

A

Carina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

2.4: Angiv hvilken hovedbronchus fremmedlegemer sædvanligvis havner i.

A

Højre, da forløbet er mere lige og den ofte også er lidt større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

2.5: Beskriv kort de to hovedbronchiers relationer i mediastinum medium.

A

**Bronchus pincipales dexter: **
Strukturer der løber **foran **bronchus:
vena cava superior og bag aorta ascendans **

Strukturer der løber** bagved** bronchus:
v. azygos

**Bronchus principales sinister **

Strukturer der løber foran bronchus:
arcus aorta

Strukturer der løber** bagved** bronchus:
aorta descendens

obs. a. pulmonalis sinister løber først foran så bagved(?)

Lymfeknuderne:
lnn. tracheobronchiales
lnn. bronchopulmonales
plexus pulmonalis
har også relation til hovedbronchierne:)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.7: Redegør kort for hvordan fremmedlegemer fjernes fra de konduktive afsnit af luftvejene.

A

ved cilliebevægelser i transporteres mucus op i svælget, fremmedlegemer fanges i mucus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.6: Angiv hvordan en lunge, en lungelap, et lungesegment og en lungelobulus er relateret til bronchietræets fordeling i lungen.

A

En lunge modtager: bronchus principales

En lap modtager: bronchus lobaris

Et segment modtager: bronchus segmentalis

En lobulus består af 3-5 acini

En acinus: funktionel enhed

En acinus modtager: terminal bronchiole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

2.8: Redegør kort for hvordan fremmedlegemer fjernes fra de respiratoriske afsnit af luftvejene.

A

Ingen cillier i alveoler. Alveolære makrofager fagocyterer dem

Støvceller: makrofager der vandrer mod de terminale bronchioler, hvorefter de kan opfanges i mucus og transporteres op til svælget, nogle vandrer dog gennem alveoleepithel til BV og over i lymfeknuder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

2.9: Benævn den nerve der fører de sensoriske impulser til hjernestammen fra receptorer følsomme for fremmede partikler.

A

N. vagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

2.10: Redegør for hosterefleksen herunder de nervøse og muskulære forhold.

A

Respirationcentret modtager signaler fra lunger, trachea, larynx, nasopharynx. Udløser nyse + hosterefleks

  1. dyb inspiration-> lukning af rima glottidis
  2. kraftig ekspiration vha. accesoriske ekspirationmuskler-> åbner rima glottidis
  3. kraftig luftstrøm sendes igennem rima glottidis
  4. rima glottidis adduceres vha. muskler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

2.11: Definér ”dead space” og benævn de strukturer der danner ”dead space” samt dets omtrentlige rumfang i ml.

A

det døde volumen, 150mL, ingen gasudveksling, de konduktive luftveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

2.12: Ved mediastinoskopi føres et rør langs tracheas forside ned i mediastinum superius fra et indsnit på halsen.
2.13: Benævn de store kar i mediastinum superius med relation til tracheas forside man kan komme til at lædere.

A

Relation til forsiden af trachea:
Arcus aorta m. 3 hovedgrene. Fra højre: truncus brachiocephalicus, a. carrotis communis sinister IKKE a. subclavia sin.
Vena cava superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

3.1: Benævn højre og venstre lunges lobi samt de fissurer der adskiller lobi.

A

Højre: 3 stk, superior, medius, inferior.
Adskilles af fissura obliqa og fissura horisontalis

Venstre: 2 stk, superior og inferior
Adskilles af fissura obliqa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

3.2: Angiv for henholdsvis lunger og pleura de nederste grænser projiceret ud på legemsoverfladen i medioclaviculærlinien, midtaxillærlinien og angulærlinien.

A

Lunger:
Midtclaviculærllinjen: costa 6
Midtaxillærlinjen: costa 8
Angulærlinjen: costa 10

Pleura (+1):
Midtclaviculærllinjen: costa 7
Midtaxillærlinjen: costa 9
Angulærlinjen: costa 11

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

3.3: Angiv den kranielle udstrækning af apex pulnonis i relation til costa 1 og clavicula.

A

Foran: ca. 3 cm over den mediale clavicula
Bagtil: svarende til collum på costa 1

21
Q

3.4: Angiv om basis pulmonis når ned til costa XII i angulærlinien ved rolig respiration.

A

Den vil nå ned til costa 10 måske 11

22
Q

3.5: Angiv navn og lokalisation for de nerver, nervestammer og ganglier der ligger i tæt relation til apex pulmonis på højre og venstre side.

A

truncus sympaticus, ganglion stellatum
De ventrale grene fra C8 og T1

23
Q

3.6: Benævn den nerve der med relation til a. subclavia dxt. kan være udsat for læsion ved en cancer i højre lunges apex (Pancoast’s tumor) og angiv hvilke symptomer dette medfører for patienten.

A

N. laryngeus reccurens dexter -> hæshed, da højre stemmelæbe bliver parreseret, da nerven innerverer de fleste larynxmuskler i højre side

24
Q

3.7: Definér et bronchopulmonalt segment.
3.8: Angiv formen på et bronchoplmonalt segment, og angiv endvidere hvorledes en segmentbronchus, arterie og vene løber i forhold til et segment.
3.9: Angiv antallet af segmenter i højre og venstre lunges lobi.

A

3.7: forsynes af en bronchus segmentales
3.8: pyramideformet, spidsen mod hilum og basis ud mod overfleaden. Arterie og bronchus løber intrasegmentært. Vener løber intersegmentært
3.9: der er 10 segmenter i hver lunge

25
Q

3.10: Redegør kort for de to arteriesystemer der forsyner lungerne med blod herunder arteriernes navne, hvor de kommer fra og de to arteriesystemers funktion.

A

Det lille kredsløn (og altså en del af det funktionelle)
Truncus pulmonalis
aa. pulmonalis
vv. pulmonalis

Det nutritive kredsløb:
forsyner bronchier og lungevævs: vægge, kirtler, kar og den viscerale pleura.
Aa. bronchiales fører iltet blod fra aorta
Vv. bronchalis fører afiltet blod til vv. pulmonalis og vv. azygos.

(OBS. her vil en lille smule afiltet blod fra vv. bronchialis altså blandes med det iltet blod fra vv. pulmonalis)

26
Q

3.11: Redegør kort for de to venesystemer der fører blod fra lungerne, herunder venernes navne og hvor de munder.

A
  1. vener: vv. pulmonalis superior inferior og hhv. dext. og sin. fører iltet blod til venstre atrium, og udgør derfor en del af det funktionelle kredsløb

Vv. bronchiales fører afiltet blod fra det nutritive kredsløb og munder i v. azygos og vv. pulmonalis.
(OBS. her vil en lille smule afiltet blod fra vv. bronchialis altså blandes med det iltet blod fra vv. pulmonalis, her skabes en shunt)

27
Q

4.1: Beskriv kort de to serøse hinder, som beklæder det interpleurale rum (cavitas pleuralis), og angiv hvor de to blade er i kontinuitet med hinanden.

A

Pleura parietale: beklæder indersiden af brysthulen. Inddeles i pleura costalis, pleura diaphragmatica, pleura mediastinalis, pleura cupula (over apex)

Pleura viscerale: hæftet til lungens overflade, fortsætter ind i de interlobære fissurer

De er i kontiniutet med hinanden ved lungeroden

28
Q

4.2: Angiv indholdet i cavitas pleuralis under normale forhold.

A

ligger tæt og er kun adskildt af en væskefilm.

29
Q

4.3: Angiv om højre og venstre interpleurale rum (cavitas pleuralis) kommunikerer med hinanden.

A

nej det gør de ikke

30
Q

4.4: Angiv hvorledes pleura parietalis inddeles og angiv de enkelte deles sensoriske innervation.

A

Pleura costalis: nn. intercostalis (T1-T11)
Pleura diaphragmatica: n. phrenicus
Pleura mediastinalis: n. phrenicus

31
Q

4.5: Angiv hvorledes pleura parietalis er hæftet til omgivelserne.

A

via fascia endothoracica
Forstærkning ved apex: Sibson’s fascie

32
Q

4.6: Angiv hvorfor en inflammation af pleura parietale på højre diaphragmakuppel vil give ”referred pain” til skulderen.

A

Da pleura parietale over diaphragma er sensitivt innerveret af n. phrenicus (C3-C5) kan det give smerter i dermatomet sv.t. C4

33
Q

5.1: Beskriv kort de to principielt forskellige måder pneumothorax kan opstå på.

A

type 1: der går hul på pleura parietale (fx. ribbensfraktur)
type 2/spontan pneumothorax: der går hul på pleura viscerale

34
Q

Ventil-pneumothorax er en livstruende tilstand.
5.2: Angiv hvorledes denne situation kan opstå og angiv om udviklingen af ventil-pneumothorax kan ses på et røntgen.

A

Luften i det interpleurale rum kan ikke slippe ud ved ekspiration-> interpleuraltrykket stiger-> mediastinum forskydes til den raske side

35
Q

En patient med pneumothorax på højre side får lagt dræn. Man vælger at lægge drænet gennem 4. intercostalrum.
5.3: Angiv en anatomisk forklaring herpå.

A

leverens placering, høje stilling af diaphragma

36
Q

Ofte holder periost ved ribbensfrakturer.
5.4: Angiv en sandsynlig komplikation til en ribbensfraktur hvor periost rives i stykker.

A

der kan opstå pneumothorax som følge af de skarpe kanter-> hul på pleura parietale

37
Q

6.1: Angiv den væsentligste forskel mellem et røntgenbillede optaget under inspiration og et optaget under eksspiration.

A

diaphragmakuplernes placering. Lavest ved inspiration

38
Q

6.2: Angiv hvorfor lungefelterne på et røntgenbillede af thorax fra et spædbarn er mere røntgentætte end på et fra en voksen.

A

alveolerne er ikke færdigudviklet og lungen fremstår derfor ikke ligeså luftfyldt som ved en voksen

39
Q

7.1: Angiv lokaliseringen af plexus pulmonalis.

A

omkring tracheas bifurkatur

40
Q

7.2: Redegør kort for hvorledes de sympatiske og parasympatiske nervefibre føres til plexus pulmonalis.

A

Sympaticus:
Præganglionære sympatiske fibre fra rygmarvens lateralhorn ventrale rødder->truncus sympathicus-> post synaptiske neuroner-> plexus pulmonalis

Parasympaticus:
Parasympatiske præganglionære fibre (nn. vagi) -> bag lungerødderne til plexus pulmonalis hvor der dannes synapse med postganglionære neuroner

41
Q

7.3: Angiv hvilken effekt de sympatiske efferente nervefibre har på lungerne.

A

bronchodilatorisk, afslapper de glattemuskelceller, inhiberer kirtler

42
Q

7.4: Angiv hvilken effekt de parasympatiske nervefibre har på lungerne.

A

Bronchokonstriktorisk, kontraherer glatmuskulatur, øger kirtlernes skretoriske aktivitet

43
Q

7.5: Redegør kort for de visceral afferente nervefibres (nervefibre fra smerte- og strækreceptorer) forløb til CNS.

A

viscerale afferente fibre:
reflektoriske viscerale afferente fibre:
som føres med n. vagus tilbage til CNS (respirationscentret).
slimhinden (irritationsreceptorer):
glatte muskulatur (strækreceptorer)
receptorer i det interalveolære bindevæv (Hering Breuer refleks)
arterier (baroreceptorer)
vener (kemoreceptorer)
Smertefibre (viscral afferente nervefibre fra nociceptorer) fra:
lungevæv
pleura visceralis (ikke særlig følsom)
følger de sympa
(?????????)

44
Q

8.1: Redegør kort for lymfedrænagen fra pulmones og pleurae, herunder de regionale lymfeknuder og deres beliggenhed.

A

Lymfekarerne danner netværk omkring bronchier og bronchioler. Fører lymfe til lnn. pulmonales (udfra delingen af segment bronchier). Lnn. bronchopulmonales (ligger i hilum ml. bronchier og kar). Lnn. tracheobronchiales inferior et superior (omkring bifurkaturen). Lnn. tracheales ligger langs luftrøret

45
Q

8.2: Benævn de store lymfestammer, som lungernes lymfekar indgår i dannelsen af, og angiv hvor de indmunder i venesystemet.

A

Efferente kar fra lnn. tracheales (forenes med lnn. parasternales og lnn. mediastinales) danner bronchomediastinales og munder i venstre side i ductus thoracicus og i højre side i ductus lymphaticus dexter.

46
Q
A
47
Q

Forstørrede lnn. bronchopulmonales kan trykke på v. cava superior.
8.3: Angiv v. cava superior’s relation til lungeroden.

A

v. cava superior løber foran vv. pulmonalis dexter, aa. pulmonalis dexter og bronchus principales dexter

48
Q

8.4: Angiv beliggenheden af lnn. parasternales.
8.5: Angiv det område denne lymfeknudegruppe drænerer.

A

8.4: langs vasa thoracica interna, parallelt med sternum ned til diaphragma
8.5: fra pleura parietale, fra lever og lidt fra mammae

49
Q

9.1: Angiv fra hvilke embryologiske strukturer pleura og pleurahulen deriveres.

A

celler fra det somatiske mesoderm der beklæder det intraembryonale coelum bliver til mesothel og danner den paritale lag af den serøse hinde

celler fra den splanchniske mesoderm: danner det viscerale lag af de serøse hinder.
Pleurahulen er udviklet fra det intraembryonale coelom.

50
Q

9.2: Angiv hvilke strukturer der udvikles fra det laryngotracheale diverticulum.

A

respirationsvejsepitelet i:
de nedre luftveje
lungerne
udvikles fra:
den nævnte udposning ventralt
på den kaudale del af gælletarmen

Fra mesoderm omkring udvikles:
bindevæv
glatte muskelceller
brusk
blodkar

51
Q
A