anæstesi Flashcards

1
Q

Nævn nogle faktorer som kan vær vigtige at undersøge inden patienten kommer i anæstesi.

A
valuering af:
• Anæstetika-bindingsevne (albumin)
• Ilttransport
• Metabolisme
• Ekskretion
• Div. andre (f.eks. elektrolytforstyrrelser)
• Koagulationsprofil evt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv ASA scoretings systemet

A

scorings system som giver et hurtigt billede af hvilken type patient man skal i anæstesi- højerer ASA score højere risiko.
1 : rask patient uden kliniske lidelser
3: patienter med svær systemisk sygdom
5: Moribunde patienter der ikke forventes at leve mere end 24 timer med eller uden operation
E: akutte patienter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

der er 3 steps i anæstesien - forklar disse?

A
Præ-medicinering
• Sedation (præ- og postoperativt), analgesi, autonome nervesystem, potenserer andre anæstetika
Induktion
• Anæstesi etableres 
Vedligeholdelse
• Anæstesi vedligeholdes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Standard præ. IKV: hund

A
Standard præ. IKV:
• Acepromazin IM/IV
• Metadon M/IV
• Dexmedetomidin  IM
• (Atropin IM)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Alternativ præ. IKV: hund

Hvorfor andvendes denne til risiko patienter?

A

Alternativ præ. IKV:
• Metadon IM/IV
• (Atropin IM)
• Diazepam IV / IM)

kke så hårdt mod det kardiovaskulære system +
Ikke meget rest sedation tilbage efter operation +/-

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Induktion: hund

A

Induktion:
• Co-induktion 0,5-1,5mg/kg ketamin IV
og
• Propofol 1-4mg/kg iv eller Alfaxalon 1-2mg/kg IV
• Forvent postiinduktionsapnø ved propofol–> Intubering og ilttilledning er nødvendig

Man nøjes med lille mængde propofol (eller ketamin) efter standart præ –> lagkageprincippet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

vedligehold hund.

A

Vedligehold:
• Propofol (TIVA)
• Alfaxalon (TIVA)
reguleres efter anæstesidybde og effekt af præmed.

  • Isofluran (MAC 1,28vol%)
  • Sevofluran (MAC 2,35vol%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

standart præ kat IKV?

A
  • Acepromazin 0,05mg/kg IM
  • Metadon 0,1-0,2mg/kg IM
  • Evt. ketamin 5mg/kg IM
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

alternativ præ kat IKV?

A

Midazolam 0,2 mg/kg IM eller diazepam 0,2 mg/kg IV
Metadon 0,1-0,2 mg/kg IM

Mere skånsom - kræver medgørlig kat, da de ikke er vildt sederede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

induktion kat IKV?

A

Induktion:
• Propofol 6mg/kg iv afh. af præ’s effekt
eller
• Alfaxalon 2-5mg/kg IV afh. af præ’s effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

vedligeholdes kat IKV?

A
Vedligehold:
• Isofluran (MAC 1,63vol%)
• Sevofluran (MAC 2,58vol%)
• Propofol 15-20mg/kg/h IV (Kun KORT tid!)
• Alfaxalon 6-11mg/kg/t IV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Injektions anæstesi, til katte som man ikke videre kan komme til.

nævn også en antidot?

A

Dexmedetomidin + Ketamin (IM)

der supleres med ketamin og metadon efter 10 min–>
efter kan intuberingen ske og denne anæstesi varer 45-60 min(kan evt forlænges ved inhalationsanæstetikum)

Antidot: Atipamezol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Acepromacin

  • effekt
  • virkning
  • bivirkning
A

IM/IV
Effeket: sederende
Virkning: antagonist til dopamin
Bivirkning: hypotension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Metadon:

  • Klasse
  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A

IM/IV

  • Klasse: Opioid
  • Effekt: anealgetisk
  • Virkning: agonister til μ receptorer –> aktiverer den inhibatoriske funktion.
  • Bivirkning: nedsat GI motilitet, emesis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Dexmedtomedin

  • Klasse
  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A
IM
klasse: alfa 2 adreng agonits 
effekt: sederende, anealgetisk og muskelafslappende 
Virkning: hæmmer frigivelse af NA 
Bivirkning: emesis og hypotension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Atropin

  • Klasse
  • Effekt
  • Virkning
A

IM (bruges sjældent)

  • Klasse: colinerge antagonist
  • Effekt: nedsætter spyt sekration - parasympatolytika
  • Blokerer muskarine receptorer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Diazepam

  • Klasse
  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A

IV

  • Klasse: Benzodiazipiner
  • Effekt: angstdæmpende og sedrende (krampestilledne/antikonvulsiva )
  • Virkning: GABA agonist (inhibitorisk neurotransmitter)
  • Bivirkning: smerter IM
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Ketamin

  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A

Effekt: anealgetisk, bevistløshed og mindre hyperanalgesi (efter procedurer).
virkning: antagonistisk NMDA
Bivirkning: katalepsi(stivhed) og åbne øjne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Propofol:

  • Klasse
  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A
  • Effekt: bevistsølhed (CNS depression)
  • Virkning :GABA agonist
  • bivirkning: forbigående apnø
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Alfaxalon

  • Klasse
  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A
  • Effekt: bevistløshed, muskelafslappende,
  • Virkning: GABA agonist
  • bivirkning: apnø
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

isoflurane og sevuflurane

  • beskriv deres potens og blodgas koefficient og hvilken andvendes til risiko patienten?
A

Isoflurane

  • 1,28% MAC (mere potent end sevof.)
  • blod gas koefficient 1,43 (langsommere end sevof.) Sevoflurane
  • 2,35% MAC (mindre potent end isof.)
  • blod gas koefficient 0,66 (hurtigere end Isof.)

Sevoflurane andvendes til risikopatienten da, den hurtigere kan justeres og ikke er så potent.

22
Q

Midazolam

  • Effekt
  • Virkning
  • bivirkning
A

klasse: Benzodiazepiner
- Effekt: anæstesi og sedation, med bibeholdt bevisthed (anvendes også ved angst)
- Virkning: GABA agonist (åbner cloridkanaler)

23
Q

Hvornår kan TIVA andvendes?

A

Propofol eller alfaxalon
• Propofol og alfaxalon er kun et hypnotika
• Propofol og alfaxalon er ikke analgetisk
• Derfor kun til udvalgte indgreb
• Suturering af mindre sår
• Medicinske procedurer
• Forbindingsskift
• Tandbehandling (+ evt. lokalanalgesi)
• Større op. - kun sammen med yderligere analgesi (f.eks. epidural el. fentanylinfusion)

24
Q

inhalations anæstesi

A

temaboliseringen er minimal og elimineres primært via lungerne.

25
Q

hvad skal man være særlig opmærksom på ved tand patienter?

A

Ofte lange anæstesier
Varierende grad af smerter- lokalbedøvelse kan andvendes
Ofte ældre patienter
Patienten skal have en sikker luftvej (vand ved tandrens)
Monitorering vanskeliggøres
HUSK :Sluk anæstesi og frakobl patient ved vending

26
Q

Giv et eksempel på et åbent system?

A

Maske, bruges kun ved helt små dyr da der er stor eksponering overfor dyrlæger og sygeplejesker.

Uden genånding

27
Q

Giv 2 eksempler på halvåbne systemer

A

Ayer’s t-rør (her løber slangerne hver for sig = den grønne sværer til det indre rør,
kan kun puste ud i den klare fordi der er et fremadrettet effekt i den grønne) - bedst til små dyr under 5 kg

Bain system (den friske gas strømmer gennem et smalt indre rør i det ydre korrugerede rør.- konstant tryk på den friske gas ) alle størrelser

  • Ingen genåndning
  • Ingen CO2 absorber
  • Stort iltflow

Uden genånding

28
Q

hvad er et halvlukket system?

A
Halvlukket system
• Cirkelsystem m/ åben overtryksventil (dødsventil!)
   • Genåndning
   • CO2 absorber
   • Lavere iltflow

I et cirkelsystem sørger komponenterne for at gassen kun kan bevæge sig i en retning, i en cirkulær facon. Her er den inspirerede gas et mix af frisk gas og tideligere ekspireret gas, der er altså genånding, dog kun af gas hvorfra CO2 er fjernet.

29
Q

beskriv et lukket system? BRUGES IKKE

A

Cirkelsystem m/ lukket overtryksventil

• Iltflow identisk m/ patientens forbrug

30
Q

hvad er ulempen ved cirkelsystmer?

A
Fordele: 
• Deadspace er mindre 
• Fjernelesn af CO2 er effektiv 
• Risikoen for hyperthermi er reduceret 
• Brugen af ilt er mindre 

Ulemper:
• Afhængigt af hvordan retningsventilerne er placeret, vil der være vægtgrænser, da det kræver kraft at åbne disse:
o Kube cirkel = 5 kg Her sidder ventilerne på højkant.
o Stor Dameca cirkel = 10 kg. Her ligger vandrette og kræver mere modstand
• langsommere at regulerer og derfor sværre at styre

31
Q

hvad Moniturer vi under anæstesien

A
Ventilation
Cirkulation
Oxygenering
Temperatur
Reflekser
32
Q

Ift. ventilationen måles der på følgende parametre?

Hvorfor er ventilationen vigtig?

A
  • Respirationsfrekvensen
  • Respirationsdybden og–typen
  • ETCO2 – mængden af CO2 ved udånding

• Capnografkurven (bruges ved anæstesigasser)
Patientens chemoreceptorer har en nedsat følsomhed for stigende CO2 mængder, hvilket kan medføre en
hypoventilation.
Ved ventilation kan man undgå acidose.
O2 transporteres bundet til hæmoglobin og de er vanskeligere at påvirke end CO2. Derfor er det vigtigt at patienten har en iltmætning tæt på 100%.

33
Q

Hvorfor er det vigtigt at vælge den rigtige str. pose til ventilering og hvordan besluttes størrelsen?

A

Respirationspose str.

5 x Tidalvolumen = 5 x 10 ml/kg 30 kg’s hund = 5 x 10 ml x 30 = 1500 ml = 1,5 L.
Er posen for stor kan det være svært at se om patienten trækker vejret. Samtidig øges volumet i systemet.

34
Q
Når man skal ventilere en patient, skal man prøve at ramme følgende værdier: 
ETCO2
TV
RR
MV
A

Når man skal ventilere en patient, skal man prøve at ramme følgende værdier:
ETCO2 = End-tidal CO2 = 35-45 mmHg for Hund
ETCO2 = End-tidal CO2 = 32-40 mmHG for Kat
Dette er altså hvor meget CO2 der er i organismen ved udånding
• TV = TidalVolumen = 10-20 ml/kg
• RR = RespirationsRaten = 10-20 pr. min
• MV = MinutVolumen = TV x RR = 200 ml/kg
• Inspiratorisk tryk = 10-20 cm H2O

35
Q

Hvilket system er lettest at andvende til ventilation?

A

Baines

36
Q

hvilken tubes skal man vælge

A
  • så bred som muligt uden at gøre skade
  • MAX Fra insiciverne til skulderbladet
  • Minimerer dead space
37
Q

Hvad måler et Capnometer?

Hvad er et Capnogram og beskriv de 4 faser

A
  • Frekvensen
  • Har en apnø alarm
  • ETCO2
  • Kan have en lydindikator på respirationen
Capnogram (X=tide, Y= CO2)
Er den grafiske fremstillling af capnometerets målinger og	består af	4	faser.	
1. Baseline – hvor ekspirationen starter
2. Luft fra trachea,	bronchier og pharynx
3. luft fra alveolerne
4. Starten på inspirationen.	
Pil =	ETCO2 der afspejler den alveolære	
koncentration	af CO2
38
Q

Baiseline på capnogrammet kommer ikke ned på 0, hvad kan dette skyldes?

A

hvis baseline ikke kommer ned på 0, tyder det på genpndning (baine) eller at der er noget glat med systemet.

39
Q

Mere steje bølger i capnogrammet kan skyldes?

A

Det kan også være at patieten har svært ved at komme af med luften, grundet obstruktioner i de øvre luftveje. Dette vil give nogle mere skæve bølger

40
Q

Hvad kan være årsagen til øget eller nedsat ETCO2 ?

A
  • Er ETCO2 forhøjet kan skyldes en nedsat alveolær ventilation, øget metabolisme, øget Cardiac Output eller genånding.
  • Er ETCO2 nedsat kan det skyldes hyperventilation, nedsat Cardiac Output eller udtalt hypothermi. Falder end-tidal meget hurtigt samtidig med en normal respiration, er det et tegn på hjertestop eller fejl i cirkulationen.
41
Q

Man bør også moniturer patienten manuelt, hvad bør man her noter?

A
Frekvens tælles 
o Hund = 6-30 pr. min 
o Kat = 12-36 pr. min 
• Dybde noteres 
o Og typen (thoracal eller thoracoabdominal)
42
Q

Hvorfor bør cirkulationen monitureres?

Hvad måler man på for at undersøge cirkulationen?

A

For at sikre tilstrækkeligt vævsperfussion.

Surrogatparametre for cirkulationen
• Blodtryk(hypo-/hypertension, hjerte funktion, organ perfussion, anæstesidybde, smerte)
• Inspektion af slimhinder (farve, fugtighed) samt CRT (under 1 sek.)
• Hjertefrekvens (kan palperes)
• Pulsfrekvens (Pulsoxymetri- tunge eller hudfodl og måler mætningen af hæmoglobin med oxygen og hjertefrekvens)
• Pulspalpation – hvor stærk pulsen er
• EKG – fortæller ikke hvor meget der pumpes ud, men hvordan der pumpes. Måler hjertefrekvensen (kontinuerlig)
• Måler hjerterytmen
• Måler arytmier
• Kan give en lydindikation
• Fortæller om myocardiets tilstand

43
Q

hvad er forskellen på en invasiv og og noninvasiv måling af blodtrykket?

A
Non-invasivt
• Let at anvende
• Giver målinger efter behov
• Kan placeres flere steder
• Metatarsalt, Metacarpalt (hale)
• Cuff str. (bredde): 30-40% af benets omkreds
• Kan anvendes på vågne patienter
• Kan være vanskeligt ved små patienter
Invasivt
• Giver helt eksakt måling
• Kontinuerlig måling
• Lidt større set-up
• Kræver arterielt kateter
• Kan være vanskeligt på små patienter
• Kun på anæsteserede patienter
44
Q

Stadie 3 er det kirugisk anæstesi. Hvordan vil øjets placering og plapebrareflexen fungere?

Hvilke lægmidler give en central placering af øjet?

A

Stadie 3 er der man vil være ved den kirurgiske anæstesi. Her vil øjet være roteret ventralt og palpebralrefleksen vil være forsvundet.

Nogle anæstesiformer såsom ketamin og zoletil vil dog kun give en stadie 2 anæstesi, hvilket gør at øjet bliver ved med at være centralt, og derved ikke beskyttet. Derfor vil det her være godt at smøre øjet.
kæbeturnus kan også benyttes til at vuderer anæstesidybden.

45
Q

Hvad bør man som minimum noterer i sin anæstesijournal?

A
Som minimum skal der noteres: 
• Administrerede farmaka 
        o Dosis 
        o Administrationsvej 
• Tidspunkt for administrationen 
• Start- og sluttidspunkt for procedure 
• Post.OP temperatur 
• Sammendrag af anæstesiforløb 
• Hvad der opdages undervejs
46
Q

Forklar følgende termer:

  • Nociceptiv smerte
  • Inflammatorisk smerte
  • Neuropatisk og funktionel smerte’
  • Hyperalgesi
  • Allodyni
A

Der findes flere forskellige former for smeret:
• Nociceptiv smerte = den bevidste smerte • Inflammatorisk smerte = Den øgede sensitivitet i et inflammeret område for at skåne det
• Neuropatisk og funktionel smerte = smerte grundet skade på perifere eller centrale nerver
• Cancer smerte
• Postop. Smerte

Hyperalgesi Er en overreaktion på et normalt smertefuldt stimuli

Allodyni Er en overreaktion på et ikke-smertefuldt stimuli

47
Q

Hvad kan man give som intraoprativ analgesi:

Lokal analgesi?

IV analgesi?

A

Intraoperativ analgesi:
Dette kan gives i form af:
• Lokalanalgesi – hvor der kan gives
o Lidocain med eller uden noradrenalin
(da lidocain er vasodilaterene og
noradrenalin er vasokontraherende)
her gives der maks.
eller
o Bupicavain
Fentanyl IV er også en mulighed.

48
Q

postoprativ analgesi?

A

Vigtigt at smertevuderer patienten!
- NSAID – der findes mange af disse, og ikke alle har de samme indikationer. Man skal derfor tilpasse det til patienten.
o Rimadyl – Cartrofen 4 mg/kg sc eller som tabl.
o Romefen – Ketoprofen 1 mg/kg som tabl. o Metacam – Meloxicam 0,2mg/kg sc

Opioider
o Buprenorfin – 0,01-0,02 mg/kg im eller sc. Har en længerevarende effekt, men er ikke så potent. Mange patienter kan nøjes med denne
o Metadon – 0,1-0,4 mg/kg im
o Fentanyl – gives IV eller topicalt. Giver en rigtig god smertedækning

49
Q

Kendskab til komplikationer ved anæstesi og behandling heraf:

nævn de hyppigeste komplikationer?

A
De hyppigste komplikationer med ser ved anæstesi er: 
• Hypothermi
• Hypotension 
• Hypoventilation 
• Anæstesioverdosering Disse er meget vigtige at genkende hos patienten og oplever man disse er det første man gør at tjekke ”Dr. ABC” 
• A = Airways 
• B = Breathing 
• C = Circulation
50
Q

hvad kan hypotermi medfører?

A
  • nedsat metabolisme–> risiko for overdosering og forlænget opvågning.
  • karkontraktion–> nedsat vævsperfussion
  • Risiko for hjertearytmier og asystoli.
  • Shivering= kulderystelser (øget iltforbrug)
51
Q

Hvad kan være årsagerne til hypotension

Behandling?

A

Hypotension er når MAP (Mean Arterial Pressure) er < 60 mmHg.
Årsager:
• Vasodilation(Typisk grundet udvidelse af store karstammer grundet farmaka –husk ligningen: BP = HR x SV x SVR)
• Myocardiedepression
• Hypovolæmi – grundet blodtab
• Hæmning af venøst tilbageløb
• Refleks hypotension grundet vagalrefleksen( øget vagusaktivitet, fører til blodtryksfald og perifer vasodilatation)¨

Behandling:

  • hjertefrekvens (atropin)
  • Anæstesinivaue
  • Krystalloider iv ringers acetat
  • Kolloider
  • vasopressorer/inotrope farmaka, der får henholdsvis karrene til at trække sig sammen og øger hjertets kontraktilitet.
52
Q

¨Åsager til hyypoventilation

A

Åsagerne kan være:
• Nedsat respiratorisk funktionel residual kapacitet
• Dorsalt leje, hvor dyret ligger på ryggen og presser lungerne sammen
• Depression af respirationscentret i hjernestammen
• Hypothermi
• Luftvejsobstruktion

I behandlingen er det centralt at sikre frie luftveje og sikre en respiration evt. via ventilation (kunstig eller via ventilator).