Arbejdsmarkedet Flashcards
Den danske model
En flexicurity-model med tre ben:
1) Regulering af arbejdsmarkedet – rammer for ansættelse/afskedigelse er meget flexible.
2) Det økonomiske sikkerhedsnet – dag- og kontantpenge
3) Den aktive arbejdsmarkedsindsats – ledige testet og styrkes
Value of marginal product (VMP)
Værdien, ved nuværende markedspris, for det ekstra output produceret af en ekstra input.
VMP = P * MP_L
(gælder for FK)
Marginal revenue product (MRP)
Hvor meget TR stiger når inputfaktoren (labour) ændres med en ekstra.
MRP_L = MR * MP_L
MRP_L = delta TR / Delta L
(gælder for monopol)
Optimering af arbejdskraft
Virksomheden optimerer når prisen på en enhed arbejdskraft (W= lønnen) svarer til værdien af output fra en mere enhed arbejdskraft, dvs.
w = VMP (FK) eller w = MRP (monopol)
På lang sigt kan der substitueres mellem K og L
Markedsefterspørgsel på arbejdskraft
Her tages højde for at prisen for produktet flader når mængden der udbydes stiger, hvilket får VMP til at falde og dermed dannes ny efterspørgselskurve.
W falder -> L stiger -> Q stiger -> P falder -> VMP_L falder
Markedsefterspørgelsen bliver mindre elastisk hvis lønnen falder
Udbud af arbejdskraft
Den enkelte arbejder kan bruge sin tid på arbejde (h) eller fritid (l). Dette giver en budgetbegrænsningslinje med forskriften:
M = w24 - wI
Hvor hældningen er w og skæringen med y-aksen er lønnen hvis der arbejdes 24 timer.
Optimering findes ved punkt der tangerer indifferenskurve.
Substitutionseffekt - arbejde
Der substitueres mellem fritid og arbejde grundet de relative priser. Det bliver dyrere at holde fri hvis lønnen stiger.
Fra A til B langs indifferenskurve ved at tegne hjælpe-BB ud fra nye hældning.
Kaldes gulerodseffekten.
Indkomseffekten - arbejde
Realindkomsten ændres og der rykkes fra en indifferenskurve til en anden. Positiv hvis fritid er en normal gode.
Fra B til C
Kaldes hængekøjeeffekten.
Præferencer for arbejde
Hvis en aktør har stærke præferencer for arbejde fremfor fritid så vil substitutionseffekten dominere indkomsteffekten. Omvendt hvis stærke præferencer for fritid.
Backward bending labour supply
Når lønnen siger, kan arbejdsudbudskurven på et tidspunkt bøje bagud, dvs. højere lønstigninger ikke fører til mere men mindre arbejdsudbud.
Den negative indkomsteffekt af lønstigning bliver større end den positive substitutionseffekt.
Er fritid en normal gode?
eller et inferiørt gode?
Hvis indkomsteffekten er positiv ift. fritid så ja.
Dvs. højere indkomst -> større forbrug af fritid.
Markedsudbud af arbejde
Positivt hældende da nye arbejdere vil komme til fra andre sektorer hvis lønnen stiger.
Skat og arbejdsudbud
At hæve/sænke skatten svare til at ændre lønnen.
De der før var lige under topskattegrænsen vil nok arbejde mere hvis topskatten afskaffes, da fritid er “dyrere”.
Mindsteløn
En fastsat mindsteløn kan ødelægge markedsligevægten hvis den sættes for højt. Dermed bliver udbud større end efterspørgsel.
Løsning: opkvalificering af arbejdskraft/løn tilskud -> større efterspørgsel.
Arbejdsmarkedspolitik (AMP)
Kan påvirke både D og S.
D rykkes mod højre hvis arbejdskraft opkvalificeres -> mere beskæftigelse
S rykker mod højre hvis ledige “piskes” ud -> mere ufrivillig ledighed pga. mindsteløn.
