Avl multiple choice Flashcards

1
Q

Slægtskabskoefficienten siger noget om:

A

___ hvor godt det additive genetiske niveau af det pågældende dyr er

___ hvor tæt korreleret to egenskaber er med hinanden

___ hvor høj heritabiliteten er

___ hvor god en fænotype det pågældende dyr har

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Indavlskoefficienten

A

___ er 0,5 for afkom af to halvsøskende

X siger noget om risikoen for at autosomal recessive sygdomme udtrykkes hos dyret

___ er det primære selektionskriterium for udvælgelse af avlsdyr hos de fleste produktionsdyr

X kan have betydning for dyrets fænotype

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

En høj heritabilitet betyder at

A

___ dyrene i populationen er tæt beslægtede med hinanden

___ egenskaben udviser høj grad af krydsningsfrodighed

___ populationen er andre populationer overlegne (dvs. højere avlsmæssigt niveau)

___ det er svært at forbedre egenskaben via avl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Den genetiske korrelation mellem 2 egenskaber

A

___ kan aldrig være større end den fænotypiske korrelation for egenskaberne

___ er uden betydning så længe den er positiv

X er afgørende for hvor let det er at forbedre begge egenskaber gennem avl

___ ændrer sig typisk meget over tid ved kraftig selektion (fra et år til næste år)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Avlsværdien af et dyr

A

X kan estimeres ud fra fænotyper

___ kan ikke estimeres med stor sikkerhed når kun information om afkom foreligger om dyret

X har typisk betydning for dyrets fænotype

X siger noget om dyret ifht. øvrige dyr i samme populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Avlsværdier estimeret med BLUP Animal Model kan være behæftet med systematiske fejl når

A

___ dyrene ikke parres tilfældigt (fx bedste hanner med bedste hunner)

X syge dyr fra bestemte forældre ikke registreres

___ der er meget indavl i populationen

X heritabiliteten er underestimeret (dvs. lavere end sande heritabilitet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Høj genetisk fremgang opnås lettest

A

X i centraliserede avlssystemer

X når de vigtigste egenskaber har høj heritabilitet

X i store populationer

X når reproduktionskapaciteten er høj

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Heterosis

A

___ giver typisk en gevinst på mere end 50 % i forhold til det additive genetiske niveau

X kan udnyttes systematisk hos kvæg og får

___ er størst for dyr med høje avlsværdital

___ er typisk størst når heritabiliteten er høj

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Genomisk selektion er et effektivt redskab når

A

X avlen er organiseret i en avlspyramide

X de vigtigste egenskaber registreres sent i dyrenes liv

X når de vigtigste egenskaber kun registreres hos hundyr

___ avlerne foretrækker fænotypisk selektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Denne dyreart har et centraliseret (pyramideformet) avlsstruktur

A

___ malkekvæg

X svin

___ mink

X fjerkræ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Dansk svineavl

A

___ har dødeligheden efter dag 5 som en vigtig del af avlsmålet

___ benytter kun genomisk selektion for at fremme grisenes tilvækst

___ udnytter primært registreringer fra produktionsbesætninger

___ er domineret af Holstein racen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Det er kendetegnende for avl af danske malkekøer at

A

X fænotypiske registreringer er tilgængelige fra de fleste køer i produktionsbesætninger

___ selektionsintensiteten er nogenlunde ens for tyre og køer

X gevinsten ved genomisk selektion er betydelig

X sundhedsegenskaber er en vigtig del af avlsmålet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Det er kendetegnende for avl af slagtekyllinger at

A

X der er gode forudsætninger for stor avlsfremgang

___ de enkelte produktionsbesætninger har egne avlsprogrammer for at undgå smitterisiko

___ høner specialiseret til ægproduktion benyttes typisk som den ene oldeforældre-linje

___ er begrænset af en lav hanlig og hunlig selektionsintensitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Avlsarbejdet for mink i Danmark

A

X fokuserer primært på øget tilvækst, kuldstørrelse og pelskvalitet

___ er tilrettelagt således at heterosis kan udnyttes maksimalt

___ benytter genetiske markører til mere effektiv selektion af pelsfarver

X er kendetegnet ved at hver avler selv forestår selektion af avlsdyr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Fåreavl

A

___ omfatter 4 forskellige racer

X fokuserer primært på kødproduktion i Danmark

___ foregår i en avlspyramide

___ gør i høj grad brug af kunstig inseminering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Dansk Varmblodsavl (heste)

A

___ foregår i en lukket population for at undgå indførsel af uønskede gener

___ avlsmålet angiver tydeligt hvor meget vægt der lægges på hver egenskab

___ prioriterer at avle rolige rideheste til almindelige ryttere fremfor sportsheste til elite ryttere

X benytter kunstig inseminering og ægtransplantation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Det er kendetegnende for dansk hundeavl at

A

X nogle hunderacer har forbedret bestemte sundhedsegenskaber pga. avl

X der er regler for hvor mange hvalpe en enkelt hanhund må være far til

___ alle racer følger det samme avlsmål

___ avlen foregår helt tilfældigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Avl

A

___ er et effektivt redskab til hurtigt at rette op på dårlig dyrevelfærd (resultat efter få uger)

X afhænger i høj grad af gode registreringer af egenskaberne i avlsmålet

___ spiller altid en uvæsentlig rolle for udviklingen af sygdomsforekomsten over længere tid

X kan aldrig give resultater med mindre sikre avlsværdital er tilgængelige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Slægtskabskoefficienten siger noget om

A

__ hvor indavlet det pågældende dyr er

__ hvor god en avlsværdi det pågældende dyr har

__ hvorvidt det pågældende dyr er truet

__hvor god en fænotype det pågældende dyr har

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Indavlskoefficienten

A

___ er 0,25 for afkom af to halvsøskende

X siger noget om risikoen for at autosomal recessive sygdomme udtrykkes hos dyret

___ er det primære selektionskriterium for udvælgelse af avlsdyr hos de fleste produktionsdyr

___ er det primære selektionskriterium for udvælgelse af avlsdyr hos de fleste familiedyr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Herabiliteten

A

___ Er afgørende for hvorvidt det er muligt at forbedre en egenskab gennem avl

___ For daglig tilvækst er altid den samme på tværs af dyrearter

X Kan i nogle tilfælde øges ved at harmonisere dyrenes miljø

X Benyttes til at beregne avlsværdital

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

En lav herabilitet (fx 0,02) betyder at egenskaben

A

___ ikke er genetisk bestemt

___ er estimeret på baggrund af for få registreringer

___ ikke er værd at inkludere i avlsmålet

___ sandsynligvis er kontrolleret af blot et enkelt gen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Den genetiske korrelation mellem to egenskaber

A

___ kan aldrig være større end den fænotypiske korrelation for egenskaberne

___ er uden betydning når én af egenskaberne ikke er en del af avlsmålet

X er afgørende for hvor let det er forbedre begge egenskaber gennem avl

___ ændrer sig typisk meget over tid (fra et år til næste)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Avlsværdien af et dyr

A

X kan estimeres ud fra fænotyper

X siger noget om dyret ifht. øvrige dyr i samme population

X har typisk betydning for dyrets fænotype

X kan angives på forskellige måder (fx indeks, kg)

X afhænger af dyrets forældre

X påvirker dyrets afkom

___ kan estimeres med stor sikkerhed på baggrund af information om alle dets bedsteforældre

___ kan ikke estimeres hos nyfødte dyr der endnu ikke har egne fænotypiske registreringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Høj genetisk fremgang opnås lettest
_X_ i centraliserede avlssystemer _X_ når de vigtige egenskaber har høj herabilitet _X_ i store populationer ___ når reproduktionskapaciteten er lav
26
Heterosis
___ kan kun udnyttes når avlsfremgangen i renracede populationer er høj _X_ er mindre aktuelt at udnytte når én race er øvrige racer langt overlegen ___ kommer primært til udtryk for egenskaber med høj herabilitet _X_ skyldes dominans og epistasi
27
Genomisk selektion
___ betyder at registrering af fænotyper ikke længere er nødvendige _X_ kan give både større avlsfremgang og mindre indavl _X_ kræver at et genetisk kort er tilgængeligt for dyrearten _X_ er mere relevant for nogle dyrearter end andre
28
Dansk svineavl
___ har resitens mod lungesygdom som en del af avlsmålet _X_ benytter genomisk selektion f ___ udnytter primært registreringer fra produktionsbesætninger ___ er domineret af to racer som indbyrdes krydses
29
Dansk malkekvægavl
_X_ er påvirket af import af avlsmateriale fra udlandet _X_ har resistens mod en række produktionssygdomme som en del af avlsmålet ___ benytter sig i stor udstrækning af kombinationskrydsning _X_ bekymrer sig om indavl
30
Avlsarbejdet af æglæggende høns
___ består af internationale avlsprogrammer for hhv. burhøns, fritgående og økologiske høns _X_ foregår i lukkede avlskerner ___ anvender i stor udstrækning ægtransplantation til at øge reproduktionskapaciteten _X_ omfatter typisk mere en 3 forskellige linjer pr. avlsselskab
31
Avlsarbejdet for mink
_X_ fokuserer primært på øget tilvækst, kuldstørrelse og pelskvalitet ___ er centalt styret af copenhagen fur ___ benytter genetiske markører til mere effektiv selektion af pelsfarver ___ er tilrettelagt således at heterosis kan udnyttes maksimalt
32
Fåreavl
_X_ omfatter mere en 10 forskellige racer _X_ fokuserer primært på kødproduktion i Danmark ___ foregår i en avlspyramide ___ gør i høj grad brug af kunstig inseminering
33
Dansk Varmblod
___ foregår i en lukket population for at undgå indførsel af uønskede gener _X_ er hæmmet af et relativt langt generationsinterval ifht. andre husdyrarter ___ prioriterer at avle rolige rideheste til almindelige ryttere fremfor sportsheste til eliteryttere _X_ benytter kunstig inseminering og ægtransplantation
34
Hundeavl
___ er forbudt ___ er karakteriseret ved at avlsmålet for en race altid skal godkendes af en dyrlæge _X_ har begrænsninger på, hvor meget enkelte hanhunde kan anvendes ___ foregår helt tilfældigt
35
Avl
_X_ kan påvirke forekomsten af mange sygdomme ___ er udelukkende et spørgsmål om at maksimere avlsfremgangen i næste generation ___ udføres altid hensigtsmæssigt i praksis _X_ afhænger af gode registreringer af egenskaberne i avlsmålet
36
Herabiliteten
___ Er typisk højere for dyr med mange afkom ___ er typisk ens for sundheds - og produktionsegenskaber _X_ er den genetiske varians divideres med den fænotypiske varians ___ er høj for dyr, der præsterer godt
37
Den genetiske korrelation
_X_ er lig den fænotypiske korrelation når herabiliteten er 1 ___ har altid samme fortegn som den fænotypiske korrelation _X_ er typisk ugunstig mellem sundheds og produktionsegenskaber ___ er uden betydning ved genomisk selektion
38
Avlsværdier for en population af dyr kan estimeres vha. information om dyrenes
_X_ fænotyper og afstamninger _X_ fænotyper og SNP genotypninger _X_ fænotyper ___ afstamninger og SNP genotypninger
39
Sikkerheden af et avlsværdiestimat
_X_ stiger når flere registreringer foreligger for det pågældende dyrs afkom ___ kan antage værdier mellem 0 og 2 _X_ udtrykkes ofte som korrelation mellem estimeret og sand avlsværdi ___ kan udtrykkes ved den additive genetiske spredning
40
En (ekstra) registrering øger alt andet lige sikkerheden af et avlsværdiestimat mest når
___ egenskabens herabilitet er 1 ___ registreringen er foretaget på dyr fra samme besætning som øvrige registreringer _X_ registreringen er foretaget på dyret selv fremfor dyrets far _X_ når sikkerheden i forvejen (dvs. eksklusiv den aktuelle registrering) var 0,2 fremfor 0,4
41
Den genetiske fremgang pr. år er alt andet lige høj når
___ generationsintervallet er langt _X_ den genetiske varians er høj ___ miljøvariationen er betydelig ___ avlsdyrerne vælges tilfældigt
42
Den avlsmæssige udvikling af en bestemt sundhedsegenskab over tid afhænger af
_X_ de genetiske korrelationer med de andre egenskaber i avlsmålet ___ hvordan dyrerne fodres ___ hvordan de opstaldes (fx kan tæt opstaldning øge smittepresset) _X_ de relevante økonomiske vægte af egenskaberne i avlsmålet
43
Heterosis
___ er umuligt at udnytte i praksis _X_ betyder at krydsninger oftest præsterer bedre en ren-racede dyr ___ påvirker kun dyrernes sundhed i ubetydelig grad ___ udtrykkes ikke fuldstændigt når 4 racer krydses (fx (AxB) x (CxD))
44
Genomisk selektion har stor effekt sammenlignet med traditionel avl når
___ den baseres på nogle få markører, der er associeret med kendte gener _X_ der er mange dyr med både genotyper og fænotyper (dvs. stor reference gruppe) _X_ heritabiliteten er lav (fx 0,05) og reference gruppen meget stor (fx 50.000 dyr) ___ relevante fænotyper registreres på alle dyr inden kønsmodenhed
45
Kerneavl
___ giver størts avlsfremgang når avlskernen er lukket fremfor åben ___ anvendes hos mink _X_ fungerer bedst når reproduktionsraten for både hanner og hunner er høj ___ er svært at anvende samtidig med genomisk selektion
46
Genotype x Miljø (GxE) vekselvirkning
___ forekommer ikke i væsentlig grad indenfor danmark _X_ betyder at dyr importeret fra meget anderledes miljø/produktionsforhold kan præstere dårligt ___ er især vigtig når heritabiliteten er tæt på 1 ___ kan aflæses af de publicerede avlsværdital for svin
47
Danmark er blandt de førende i avlsarbejdet indenfor følgende dyreart
_X_ Svin _X_ Kvæg _X_ Mink ___ Høns
48
I dansk svineavl
_X_ fremavles forskellige racer med henblik på krydsning _X_ tages der effektive forholdsregler for at modvirke en høj indavlsrate _X_ registreres fodereffektiviteten på en central forsøgsstation ___ benyttes sæd fra udenlandske orner til ca. halvdelen af insemineringerne
49
Avlsarbejdet for malkekvæg er kendetegnet ved at
___ mange racer anvendes og ingen af disse racer er antalsmæssigt dominerende _X_ sundhed og frugtbarhed vægtes højt i det nordiske avlsarbejde _X_ de fleste kvægbesætninger bidrager med registreringer til avlsværdivurdering ___ selektion blandt køer er meget høj ___ de væsentligste egenskaber i avlsmålet har moderat eller høj heritabilitet _X_ der udnyttes mange moderne teknologier til at fremme avlsfremgangen _X_ forskellige lande arbejder tættere sammen sammenlignet med svineavlen ___ mælkens ostefremstillingsevne har størst økonomisk betydning i avlsmålet
50
Avlsarbejdet for æglæggende høns er kendetegnet ved
_X_ avlsdyrerne holdes i enkeltbure __ DK har sit eget avlsprogram ___ hvert avlsselskab har én hønselinje og linjer fra forskellige selskaber krydses i produktionen _X_ såvel den hunlige som hanlige reproduktionskapacitet er meget høj
51
Avlsværdital for varmblodshestes springevne i konkurrencesammenhæng
___ er det eneste som betyder noget for Dansk Varmblod ___ er i dag muligt at sammenligne objektivt mellem DK og Tyskland _X_ kan forbedres via genomisk selektion ___ er tilgængelig med moderat høj sikkerhed (r^2IA >0,6) for alle kårede hingste
52
Hundeavl er kendetegnet ved
_X_ stor genomisk variation mellem racer sammenlignet med avl af produktionsdyr ___ at bedre dyrevelfærd er det som vægtes mest hos alle racer _X_ at forskellige racer har meget forskellige avlsmål ___ at Dansk kennelklub bestemmer suverænt hvilke hanhunde der skal benyttes i avlen
53
Avl
___ kan kun i ringe grad påvirke dyrenes sundhed på længere sigt _X_ fungerer bedst når den baseres på grundige og systematiske registreringer af fænotyper _X_ har medført dårligere dyrevelfærd i nogle tilfælde _X_ har medført bedre dyrevelfærd i nogle tilfælde
54
Når den genetiske korrelation mellem to egenskaber er negativ betyder det at
___ begge egenskaber ikke kan forbedres samtidig via avl ___ det er lettere at opnå avlsfremgang for begge egenskaber ___ de to egenskaber har forskellige heritabiliteter _X_ selektion for den ene egenskab påvirker den anden egenskab
55
Et dyrs avlsværdi giver nogen information om
___ effekten af de miljøforhold som dyret hidtil har været udsat for ___ effekten af de miljøforhold som dyret fremover bliver udsat for _X_ avlsværdien af dyrets mor _X_ avlsværdien af dyrets afkom
56
En lav heritabilitet (fx 0,05) betyder at
___ det er umuligt at forbedre den pågældende egenskab via avl ___ der forventes en ubetydelig effekt af krydsning (dvs. lav heterosis) ___ den fænotypiske varians for egenskaben er lav ___ egenskabens økonomiske værdi er lav
57
Sikkerheden af et avlsværdiestimat afhænger af
_X_ antallet af registreringer hos slægtninge _X_ den miljø-mæssige korrelation mellem registreringer af slægtninge (fælles miljø) _X_ heritabiliteten ___ om dyrets fænotype er lig populationsgennemsnittet eller blandt de 5% bedste
58
Den genetiske fremgang for en enkelt egenskab er større når
_X_ en højere økonomisk vægt tillægges egenskaben ifht. øvrige egenskaber i avlsmålet ___ generationsintervallet er langt _X_ egenskabens genetiske varians er stor ___ korrelationen mellem selektionskriteriet og sand avlsværdi er 0,5 (fremfor 1)
59
Generationsintervallet er
___ det gennemsnitlige tidsinterval mellem første og sidste afkom _X_ den gennemsnitlige alder af forældre til nyfødt afkom ___ den gennemsnitluge levealder af alle dyr i populationen _X_ den gennemsnitlige aldersforskel mellem dyr og deres afkom
60
Den samlede avlsmæssige fremgang for en population afhænger af
_X_ hvor kraftigt der selekteres blandt hunner _X_ om avlerne følger det generelt anbefalede avlsmål eller deres egne forskellige avlsmål _X_ egenskabernes heritabiliteter _X_ sikkerheden af selektionskriteriet (fx samlet avlsværdi)
61
En egenskabs relative vægt i det samlede avlsmål afhænger af
_X_ egenskabens heritabilitet _X_ egenskabens genetiske korrelation med andre egenskaber _X_ egenskabens økonomiske værdi (fx kroner pr. produceret kg mælk) _X_ om egenskabens udtrykkes fænotypisk hos alle dyr eller kun en begrænset del (fx hunner)
62
En markørtest er
_X_ en test baseret på at der er fundet kobling mellem en markør og et sygdomsgen ___ en test baseret på genotypning af en mutation i et sygdomsgen ___ en test der afslører om en sygdom har fuld penetrans ___ en test der bruges til at fastslå køn
63
Krydsningsfrodighed
___ kan ikke udnyttes hos hunde ___ giver samme gevinst for alle egenskaber _X_ afhænger af hvilke racer som krydses ___ er større ved rotations - end kombinationskrydsning
64
En høj indavlsrate resulterer i
_X_ større risiko for arvelige sygdomme _X_ at mulighederne for langsigtet avlsfremgang forringes ___ nedsat værdi af at krydse dyr fra den pågældende race med dyr fra andre racer ___ at avlsværdi-estimater mister deres betydning
65
Genotype x miljø vekselvirkning
___ er uden betydning for økologiske svineproducenter _X_ er vigtigt for at undgå ved afprøvningsstationer som fx Bøgildgård _X_ kan måles i form af "genetisk korrelation" mellem samme egenskab udtrykt i to miløer _X_ betyder at dyr som klarer sig godt i et miljø ikke nødvendigvis klarer sig dårligt i et andet
66
Denne dyreart har et avlsarbejde i Danmark af væsentlig international betydning
___ slagtekyllinger _X_ mink _X_ svin ___ får
67
Denne dyreart har et centraliseret (pyramideformet) avlsstruktur
___ mink _X_ svin _X_ fjerkræ ___ Danske varmblodsheste
68
Dansk svineavl
___ er baseret på 4 forskellige racer ___ er baseret på fænotypiske registreringer foretaget i produktionsbesætninger ___ tager ikke hensyn til fodereffektiviteten i avlsarbejdet ___ henter ca. 50% af ornesæden i Nordamerika ___ benytter cryopreserveret (nedfrossen) sæd til de fleste parringer _X_ har specialiserede moder - og handyrsracer med forskellige avlsmål _X_ har restriktioner for hvor meget en orne må benyttes i renracede avlsbesætninger ___ har et tæt avlssamarbejde med de øvrige nordiske lande
69
Dansk malkekvægavl
_X_ er kendt for at inddrage sundhedsegenskaber i avlsmålet ___ vægter kødproduktion og mælkeproduktion nogenlunde lige i avlsmålet ___ er koncentreret om nogle få avlsbesætninger _X_ benytter genomisk information til at estimere avlsværdital
70
Avl af slagtekyllinger er begunstiget af
_X_ lave generationsintervaller _X_ høje sikkerheder på avlsværdital _X_ høj hanlig reproduktionsrate _X_ høj hunlig reprodultionsrate
71
Dansk minkavl
_X_ har typisk fokus på egenskaberne kuldstørrelse, november vægt og pelskvalitet _X_ lader det være op til den enkelte besætning hvilket avlsmål der skal følges ___ benytter de bedste hanner i 2 eller 3 generationer ___ benytter genomisk information til at estimere avlsværdital
72
Dansk fåreavl
___ har primært fokus på at forbedre uldkvaliteten ___ har 3 regionale teststationer hvor en række omkostningsfulde egenskaber registreres ___ fokuserer primært på 4 forskellige racer ___ benytter ægtransplantation (ET) på de fleste elitefår
73
Dansk hesteavl
___ består af flere forskellige racer som har næsten identisk avlsmål ___ estimerer avlsværdital for de vigtigste egenskaber hos alle racer ___ har relativt lave generationsintervaller ___ har investeret kraftigt i genomisk selektion
74
Avlsarbejdet for danske varmblodsheste er kendetegnet ved
___ at alle avlere i høj grad følger et fælles avlsmål ___ en lukket stambog som ikke tillader indkrydsning af andre hesteracerr ___ar det altovervejende fokus er på hestens springegenskaber ___ den primære selektion foregår når hestene er ca. 1 år gamle (egenthedstesten)
75
Dansk hundeavl
_X_ benytter genetiske test for monogene sygdomme _X_ benytter BLUP avlsværdi-estimater for enkelte komplekse sygdomme ___ har pt ingen foranstaltninger for at imdegå avlsmål ___ har et avlsmål som omfatter alle racer
76
Avl
___ er især effektivt til at få forbedret husdyrernes præstationer på kort sigt (
77
En høj heritabilitet er ensbetydende med at
___ egenskaben er let at registrere _X_ det er let at opnå avlsfremgang for egenskaben ___ egenskaben har en høj økonomisk værdi ___ det er svært at opnå avlsfremgang for egenskaben
78
Avlsværdien er høj når
___ dyret har haft gode miljøforhold ___ dyret har haft dårligere miljøforhold ___ dyerts forældre er nært beslægtede ___ dyrets forældre ikke er beslægtede
79
Avlsværdiestimatet afviger mere fra populationsgennemsnittet når
_X_ heritabiliteten af egenskaben er høj ___ den økonomiske værdi af egenskaben er lav ___ egenskaben udvider stor krydsningsforhold _X_ fænotypen er registreret hos mange afkom
80
Sikkerheden af avlsværdiestimatet afhænger af
___ egenskabens genetiske spredning ___ om dyret er avlsmæssigt overlegen sammenlignet med resten af populationen _X_ antal fænotypiske registreringer hos slægtninge _X_ egenskabens heritabilitet
81
Avlsværdier estimeret med BLUP animal mode kan være behæftet med systematiske fejl når
___ dyrerne ikke parres tilfældigt (fx bedste hanner og bedste hunner) _X_ syge dyr fra bestemte besætninger ikke registreres ___ der er meget indavl i populationen _X_ heritabiliteten er underestimeret (dvs. lavere end den sande heritabilitet)
82
Størst avlsfremgang forventes alt andet lige når
___ udvælgelsen baseres på fænotyper frem for avlsværdi-estimater _X_ generationsintervallet er lavt _X_ antallet af dyr i population øges ___ den additive genetiske spredning er lav
83
For at opnå størst mulig additiv genetisk fremgang er det vigtigt at
_X_ heritabiliteten er høj ___ krydsning anvendes i produktionsbesætninger ___ der er få dyr i populationen _X_ så mange dyr som muligt får registreret fænotyper
84
Genotype x miljø vekselvirkning
_X_ kan betyde at nogle dyr klarer sig godt i et miljø men ikke i et andet miljø ___ er vigtigt når miljøforholdene er homogene for alle dyr i en given husdyrpopulation ___ betyder at genetikken er vigtigere end miljøet (ernæring) _X_ mellem avls- og produktionsbesætninger er vigtigt at modvirke for svin og fjerkræ
85
Rotationskrydsning anvendes
___ meget i dansk svineavl _X_ med fordel når den hunlige repdroduktionskapacitet er lav ___ med fordel når en enkelt race er andre racer langt overlegne ___ når 100% heterosis ønskes i slutproduktet
86
Heterosis
_X_ varierer mellem egenskaber _X_ afhænger af hvilke racer som krydses med hinanden _X_ kan udnyttes hos alle husdyrarter _X_ betyder at krydsningsafkom i gns. har bedre fænotype end gns. af de renracede forældre ___ er en del af avlsværdien ___ er en forudsætning for at kunne få avlsfremgang ___ er oftest ugunstig for fænotypen ___ skyldes mendelsk udspaltning (dvs. tilfældig afvigelse fra forældres gns. avlsværdi)
87
Genomisk selektion anvendes i betydeligt omfang hos
___ mink ___ fåreracer hvor slagtekvalitet er primære avlsmål _X_ malkekvæg ___ danske varmblodheste
88
Genomisk selektion er forbundet med betydelige fordele når
___ det ikke er muligt at registrere den ønskede fænotype _X_ fænotypen kun udtrykkes hos et køn ___ fænotypen kan registreres tidligt i dyrernes liv _X_ fænotypen udtrykkes sent i dyrernes liv
89
Kerneavl
___ giver altid størst avlsmæssig fremgang når avlskernen er lukket for import at avlsdyr _X_ anvendes i avlsarbejdet for slagtekyllinger ___ anvendes systematisk i dansk pelsdyravl _X_ anvendes typisk i kombination med systematisk krydsning i produktionsbesætninger
90
Det er kendetegende for avl af danske malkekøer at
_X_ fænotypiske registreringer er tilfældige for alle køer i produktionsbesætninger ___ selektionsintensiteten er nogenlunde ens for tyre og køer _X_ den forventede gevinst ved genomisk selektion er betydelig _X_ sundhedsegenskaber er en vigtig del af avlsmålet
91
Det er kendetegnende for avl af danske varmblodsheste at
___ generationsintervallet er 2-3 år ___ avlsmålet angiver tydeligt hvor meget vægt der lægges på hver egenskab _X_ importen af udenlandsk avlsmartiale (fx sæd) er betydelig _X_ avlen fokuserer på at fremavle specialister i enten spring eller dressur
92
Det er kendetegnende for dansk fåreavl at
___ uldens mængde og kvalitet er vigtigste egenskab hos de fleste racer ___ der er rigeligt med fænotypiske registreringer for alle egenskaber i S-indekset ___ de fleste parringer foregår ved kunstig inseminering ___ avlen er organiseret i form af en avlspyramide og de fleste dyr er krydsninger
93
De er kendetegnende for dansk hundeavl at
_X_ nogle hunderacer har forbedret bestemte sundhedsegenskaber pga. avl _X_ der er regler for hvor mange hvalpe en enkelt hanhun må være far for ___ alle racer følger det samme avlsmål ___ krydsning anvendes systematisk
94
Kunstig sædoverførsel
_X_anvendes for at øge den hanlige reproduktionskapacitet ___ anvendes for at øge den hunlige reprodultionskapacitet _X_ er meget udbredt i svineavlen ___ er meget udbredt i pelsdyravlen
95
Sikkerheden af genomiske avlsværdi estimater afhænger (alt andet lige) af
_X_ antallet af fænotypiske registreringer i populationen _X_ tætheden af gen-markører _X_ heritabiliteten ___ hvornår i dyrets liv genotypen bestemmes
96
Genome-wide associations (GWAS) benyttes når
___ man vil have en bedre beskrivelse af fænotypen ___ man har kendskab til kandidatgener ___ man vil undersøge kobling i familiemateriale _X_ man vil finde association mellem fænotype og genotype
97
Lokus heterogenitet er karakteriseret ved en sygdom
___ udviser forskellige symptomer inden for en race _X_ skyldes mutationer i forskellige gener trods samme kliniske karakteristisk ___ udviser forskellige symptomer mellem racer ___ er vanskelig at karakterisere fænotypisk
98
DEt er kendetegnende for dansk svineavl at
___ fænotypiske registreringer er tilfældige fra alle grise i produltionsbesætninger _X_ avlen er koncentreret i renracede elitebesætninger _X_ avlsmålene er Duroc og Yorkshire forskellige ___ der er en væsentlig import at sæd fra USA
99
DEt er kendetegnede for avl af slagtekyllinger at
_X_ der er gode forudsætninger for stor avlsfremgang _X_ avlen er koncentreret på nogle få store multinatioanle virksomheder ___ der er betydelige indavlsproblemer i produktionsbesætninger ___ de enkelte produktionsbesætninger har egne avlsprogrammer for at undgå smitterisiko
100
Slægtskabskoefficienten
_X_ mellem to dyr er det dobbelte af indavlskoefficienten af deres afkom _X_ siger noget om hvor mange arveanlægto dyr forventes at have til fælles ___ angiver hvor sandsynligt det er at dyrerneudvælges til avl _X_ er alt andet lige større når to dyr har mange (fremfor én) fælles ane
101
En lav heritabilitet (fx 0,02) betyder at
___ egenskaben ikke har nogen økonomisk værdi ___ dyret sandsynligvis er rask _X_ fænotypisk selektion ikke er særlig effektivt ___ at en høj sikkerhed af avlsværdital (fx 0,9) for et enkelt dyr aldrig vil kunne opnås
102
Den genetiske korrelation mellem 2 egenskaber
_X_ kan udnyttes til at øge sikkerheden af avlsværdital for begge egenskaber ___ betyder, hvis korrelationen er -0,3, at begge egenskaber ikke kan forbedres samtidigt ___ er altid positiv hvis begge egenskaber har høj heritabilitet ___ er afgørende for om det pågældende dyr udvælges til avl
103
Avlsværdien
___ er summen af additive, dominans og epistasi effekter for egenskaben ___ er det eneste som betyder noget når en parrings- partner skal vælges ___ er heritabiliteten multipliceret med indavlskoefficienten ___ er lig den gennemsnitlige sikkerhed af forældrenes avlsværdital
104
Avlsmålet
_X_ er vigtig for hvor stor avlsfremgangen bliver for en specifik egenskab _X_ kan præsenteres på flere forskellige måder ___ er mere konkret for danske varmblodsheste end landrace svin ___ følges altid i praksis af alle aktører
105
Høj genetisk fremgang opnås lettest
_X_ i en stor population _X_ når alle egenskaber i avlsmålet registreres inden kønsmodenhed ___ når populationen er ekstremt indavlet _X_ når egenskaberne i avlsmålet har høj heritabilitet
106
Heterosis
___ er summen af additive gen-effekter ___ er når selektion for en egenskab medfører fremgang for anden egenskab ___ kan ikke udnyttes hos kvæg pga lav hunlig reproduktionsrate ___ kan kun udnyttes ifbm. genomisk selektion
107
Generationsintervallet er typisk mere end 2 år
_X_ for heste ___ for svin _X_ for hunde ___ for mink
108
Kvaliteten af et avlsprogram afhænger af
_X_ den forventede genetiske fremgang _X_ den forventede indavlsrate _X_ de forventede omkostninger til avlsplanens gennemførsel _X_ risici ved avlsplanen
109
Genomisk selektion
_X_ har medført større ændringer i kvægavlen end svineavlen ___ betyder at indavl ikke længere er problematisk ___ er effektivt med færre end 50 dyr i reference populationen _X_ øger især sikkerheden af avlsværdital for dyr uden egne registreringer og afkom
110
Dansk svineavl
___ fokuserer primært på at øge grisenes november vægt ___ har lange generationsintervaller fordi de vigtigste egenskaber først registreres ved slagtning _X_ anvender kombinationskrydsning _X_ anvender et total økonomisk indeks til selektion af avlsdyr
111
Dansk malkekvægsavl
_X_ anvender flere forskellige reproduktionsteknologier til at fremme avlen _X_ har yversundhed som en vigtig egenskab i avlsmålet _X_ domineres af Holstein racen _X_ anvender sæd fra udlandet
112
Avlsarbejdet af æglæggende høns
___ foregår i tæt samarbejde mellem flere nationale avlsforbund _X_følger en avlspyramide _X_ er effektivt ___ har sænket generationsintervallet drastisk efter implementering af genomisk selektion
113
Avlsarbejdet for mink i Danmark
___ er meget centraliseret _X_ benytter i stor udstrækning rotationskrydsning _X_ fokuserer på egenskaberne tilvækst, kuldstørrelse og pelskvalitet ___ benytter genomisk selektion i praktisk udvælgelse af hanner
114
Dansk fåreavl
___ er organiseret i en avlspyramide ___ er begunstiget af høje heritabiliteter på alle egenskaber i avlsmålet _X_ benytter i nogen grad BLUP avlsværdital _X_ benytter oftest naturlig befrugtning fremfor kunstig inseminering
115
Dansk Varmblodsavl (heste)
_X_ benytter i nogen grad BLUP avlsværdital ___ benytter i nogen grad et total-økonomisk indeks _X_ er udfordret af at vigtige egenskaber først registreres i en sen alder ___ har kraftig og effektiv selektion af sundhedsegenskaber
116
Hundeavl
_X_ benytter BLUP avlsværdital til at fremavle sundere hunde _X_ benytter genetiske tests for monogenetiske sygdomme _X_ har avlsrestriktioner for at begrænse indavlen ___ styres ned til mindste detalje af Dansk Kennelklub
117
Avl
_X_ kan medvirke til mere sunde dyr ___ vil altid tilgodese dyrevelfærden _X_ kan flytte den gennemsnitlige præstation af en population over tid ___ kan give en markant højere tilvækst i slagtesvinebesætninger fra en dag til den næste