Begreber Flashcards
(121 cards)
1
Q
Dominerende strategi
A
En strategi der giver det bedste outcome, uagtet af hvad den anden agent gør
2
Q
Sunk cost
A
En afholdt omkostning som vi ikke kan genvinde.
Hvis man er rationel: en sunk cost bør ikke påvirke fremtidige beslutninger. Man har betalt for det og føler sig tvunget til at forbruge - men giver det mere nytte?
3
Q
Nash-ligevægt
A
En Nash-ligevægt eksisterer i et spil, hvis ingen af spillerne har incitament til at ændre strategi, givet modstanderens valg af strategi
4
Q
Sekventielle spil
A
Sekventielle spil vil sige, at man har mulighed for at vælge sin strategi sekventielt (i en bestemt rækkefølge) – så bliver udfaldet anderledes en ved spil hvor man skal vælge simultant. Man tager sine beslutninger trinvis alt efter hvad den anden gør.
5
Q
Strategic entry deterrence (SED)
A
Kan anvendes hvis man arbejder med et sekventielt beslutningstræ/spil. Hvis man gerne vil sikre sig hele markedet, kan man lave en aggressiv strategi for at skræmme modstanderen/den anden agent fra at gå ind i markedet.
6
Q
Sunk cost
A
En afholdt omkostning som vi ikke kan genvinde
7
Q
Marginalomkostninger og marginale benefits
A
Den ekstra omkostning/benefit ved at udføre én ekstra enhed af aktiviteten.
8
Q
Alternativomkostninger
A
Værdien af det som man går glip af ved at tage et valg (fremfor at vælge alternativerne)
9
Q
Engelkurve
A
Denne viser sammenhængen mellem forbrugerens indkomst og forbrug (mængde) af en given vare. Tegnes ved at forbinde alle de punkter, hvor de forskellige BB skærer deres indifferenskurve.
10
Q
Inferiøre goder
A
Goder som vi køber færre af, når vi bliver rigere (fx pasta med kethup)
Ved en prisændring på et inferiørt gode vil substitutionseffekten og indkomsteffekten gå i modsatte retninger
11
Q
Parato efficient
A
Når man kan ikke kan stille en agent (fx forbruger) bedre, uden at stille andre dårligere (fx producent). Markedsligevægten er parato-efficiens.
12
Q
Corner solution/hjørneløsning
A
En forbruger som har høje præferencer for ét produkt fremfor et andet - forbrugeren vil maksimere deres nytte, hvis de køber det de foretrækker. Indifferenskurverne for sådanne personer er enten meget flade eller stejle
13
Q
Engelkurve
A
Denne viser sammenhængen mellem forbrugerens indkomst og forbrug (mængde) af en given vare. Tegnes igennem alle de givne
14
Q
Krydspriselasticiteter
A
Def: Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.
Handler om hvor følsom forbrugerne er ift. hvis prisen på en substitutvare eller komplementære goder stiger.
15
Q
Luksusgode
A
Goder som vi kun køber ved høj indkomst.
16
Q
Priselasticitet
A
Hvis en varer er priselastisk, er efterspørgslen meget følsom (ændrer sig meget), når prisen ændrer sig. Udregnes ved:
Ep = (Procentvis ændring i efterspurgt mængde)/(Procentvis ændring i pris)=1/((slope))·P/Q
Viser ændringen i den efterspurgte mængde (Q) i % når prisen (P) stiger med 1%.
17
Q
Indkomstelasticitet
A
Hvis en varer er indkomstelastisk, er efterspørgslen meget følsom (ændrer sig meget), når ens indkomst ændrer sig. Udregnes ved: Ei = (Procentvis ændring i efterspurgt mængde(x))/(Procentvis ændring i indkomst (y))
18
Q
Krydspris-elasticiteter
A
Handler om hvor følsom forbrugerne er ift. hvis prisen på en substitutvare eller komplementære goder stiger.
19
Q
Consumers surplus
A
Forbrugeroverskuddet. Differensen mellem hvad man er villig til at betale, og hvad man rent faktisk betaler. Grafisk er det afstanden fra prisen og efterspørgselskurven
20
Q
Two-part pricing/ todelt tariff
A
Når producent/virksomhed forsøger at lokke forbrugeroverskud ud af forbrugeren. Fx når man betaler et fast beløb (hver måned eller årligt), og derudover for hver gang man benytter tjenesten.
21
Q
Reguleringer
A
Når staten pålægger afgifter eller giver økonomisk tilskud for at påvirke borgernes adfærd
22
Q
Lumpsumskat
A
En fast skat, der betales uanset forbrug – fx licens.
23
Q
Stykskat
A
Når man belater et fast beløb i afgift pr enhed af varen solgt, fx benzin.
24
Q
Værdiskat
A
En skat der går på værdien af det solgte – fx moms.
25
Skatteprovenue
Den solgte mængde (Q) gange størrelsen på stykskattene (T). Dette er altså den samlede indtægt for staten ved en bestemt beskatningsform.
26
Dødvægtstab
Når der der eksisterer nogle forbrugere, som er villige til at give én pris for varen og nogle udbydere som er villige til at udbyde varen til denne pris – men skatten umuliggør dette.
27
Compensating variation
Den pengeindkomst, som en forbruger skal kompenseres med, for at have samme nytte som før en prisændring på produkt. På y-aksen kan det måles som afstanden mellem B1 og B’.
28
Equivalent variation
Den pengesum som forbrugeren er villig til at afgive, for at undgå en prisændring. Kan måles ved at man parallelforskyder B0 ned til den nye indifferenskurve – det er da forskellen mellem B’ og B0 på y-aksen.
29
Altruisme
Modsat egoistisk - man op i andres ve og vel uafhængigt af, om det fremmer ens egne interesser.
Man kan derfor fx have en altruistisk nyttefunktion der indregner andre nytte end ens egen (Franny og Zoey-eksempel)
30
Free riding
Når andre trækker læsset – man nyder godt af noget, som man ikke selv bidrager til. Fx: nogle danskere betaler licens, men andre gør ikke og ser alligevel DR = de er free ridere.
31
Asymmetrisk nyttefunktion
Hvis graden af ærgrelse ved at tabe/miste noget er større end glæden ved at vinde/få noget.
32
Transivitetsbetingelsen
Et valg bør være uafhængig af irrelevante alternativer. Altså: Hvis A>C og B>C, da bør C ikke kunne påvirke præferencer mellem A og B. Hvis man ikke tager hensyn til dette, er man irrationel.
33
Stereotyper/ judgemental bias
Ofte benytter man stereotyper som tommelfingerregel i beslutningstagen for at gør det nemmere. Fx ”Alle bibliotekarer er nørdede”.
34
Inputfaktorer
De produkter/faktorer som indgår i produktionen af et produkt - der findes to typer: Kapital (K) og arbejdskraft (L). På kort sigt er K fast - på lang sigt er begge variable.
35
Produktionsfunktionen
Funktionen fortæller det maksimale output givet inputtet. Formuleres: Q= f(K,L)
Ligesom nyttefunktionen for forbrugerne
36
Marginalprodukt
MP måler cirksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Udledes af produktionsfunktionen. Måler ændringen i output ved en ændring i den variable inputfaktor med 1 enhed. Udregnes ved: MP=(Ændring i Q)/(Ændring i L)
37
Gennemsnitsproduktionen
Mængden af output divideret med arbejdskraften. Måles ved: AP = Q/L
38
Isokvant
Kombinationen af inputfaktorerne (K og L), der giver os samme output. Findes matematisk ved at sætte Q lig en bestemt værdi i produktionsfunktionen og da isolere en af inputfaktorene
39
MRTS (ift. isokvant)
Hældningen på isokvanten. Den mængde af faktoren på y-aksen, man skal bruge for at opgive en enhed af faktoren på x-aksen og stadig producere samme mængde.
40
Returns to scale/skalaafkast
Måler hvorvidt produktionen af et produkt være mest effektivt på et lille eller stort anlæg.
- Stigende skalaafkast: en stigning i alle inputfaktorer med en eller anden faktor, får output til at stige med mere end denne faktor. Stor driftsfordele, specialisering!
- Konstant skalaafkast: En stigning i alle inputfaktorer med en eller anden faktor, får output til at stige med den samme faktor. Kopiering af det man gør i forvejen.
- Aftagende skalaafkast: En stigning i alle inputfaktorer med en eller anden faktor, får output til at stige med mindre end denne faktor. Ved bureaukrati, kommunikationsproblemer.
41
Cournot Adfærd
En form for duopol-adfærd. Man konkurrerer på mængde. Produkterne har begrænset levetid, og produktionen finder sted før prisen bestemmes. De har først bestemt, hvor meget de ville producere og prisen sættes herefter, hvorfor de vil konkurrere på at afsætte en så stor mængde som muligt.
42
Reaktionsfunktion
Bruges i Cournot adfærd: Viser hvordan fx virksomhed 1 vil agere når de tager virksomhed 2's producerede mængde for givet. Viser den profitmaksimerende adfærd for virksomhed 1 når man tager virksomhed 2 for givet.
43
Bertrand adfærd
En form for duopol-adfærd. Man konkurrerer på pris. Her vil de to virksomheder føre priskrig mod hinanden, indtil det punkt hvor P=MC - her kan det ikke længere betale sig for nogle af virksomhederne at sætte prisen ned, eftersom prisen ikke dækker de marginale omkostninger. Bertrand adfærd ender derfor i FK
44
Kartel-dannelse
En form for duopol-adfærd. Her går to virksomheder sammen på markedet og agerer som monopol. De kan altså få større profit ved at gå sammen og have hele markedet og så bare dele profitten, end ved at konkurrere mod hinanden. Dette er dog mega forbudt :)
45
Eksternalitet
Utilsigtet sideeffekt/bivirkning af en handling, som påfører andre et tab(eller gevinst) og som den der foretager handlingen, ikke fuldt ud kompenserer for.
MAO: En bivirkning, der ikke bæres af den, der tager beslutningen, men af andre eller
samfundet som helhed.
Eksternaliteter kan generere markedsfejl som ender ud i et efficienstab
Desuden kan eksternaliteter klassificeres i to typer:
- Forbrugseksternaliteter: kunne fx rygere, der giver ikke-rygere utilsigtede gener
- Produktionseksternaliteter: virksomheders CO2-udslip
46
Positiv eksternalitet
Utilsigtet sideeffekt af en handling, som påfører andre en gevinst og som den der foretager handlingen, ikke fuldt ud kompenserer for.
- Fx uddannelse. Gavner både den enkelte men også samfundet.
- Fx en genial opfindelse, som mange mennesker kan bruge
- Fx en pæn have der gavner alle i nabolaget
En eksternalitet er positiv hvis: SB(X) > PB(X)
Eller (hvis man ser på den marginale beslutning) MSB(X) > MR(X)
47
Negativ eksternalitet
Utilsigtet bivirkning af en handling, som påfører andre et tab og som den der foretager handlingen, ikke fuldt ud kompenserer for.
- Fx en virksomheds afbrænding af fossile brændstoffer der har en utilsigtet negativ effekt på miljøet
- Fx makrelmadder der giver dårlig ånde og lugt.
- Fx larmende naboer
En eksternalitet er negativ hvis: SC(X) > PC(X)
Eller (hvis man ser på den marginale beslutning) MSC(X) > MC(X)
48
Coase Teoremet
I markedet med eksternalitet mellem agenter, vil en efficient markedsligevægt altid kunne opnås ved forhandling uanset hvilken part der bærer ansvaret. Det er givet under antagelse af, at der ingen transaktionsomkostninger er forbundet ved at forhandle.
49
Omkostningsfunktionen
Optimering af produktionen – omkostninger.
Omkostningsfunktionen: Viser de mindst mulige omkostninger for at producere et givet Q
50
Hvordan udregnes de variable omkostninger (VC)?
w·L (w=løn og L=arbejdstimer)
51
Hvordan udregnes de faste omkostninger (FC)?
r·K (r=rente og K=kapitalapparat)
52
Hvad er MC?
Marginale omkostninger. Det er ændringen i de totale omkostninger, når Q ændrer sig med 1. Udregnes ved:
MC = TC/Q eller VC/Q
er trekant
53
Isokost-kurve (C)
Denne kurve viser omkostningsfunktionen: TC=C=wL+rK
| Her isoleres K, da K er på y-aksen og L på x-aksen.
54
Ekspansionsvejen
Isokvanten viser de forskellige mulige sammensætninger af kapital (K) og arbejdskraft (L) til et givent output (Q). Disse kurver har en negativ hældning og tangerer hver en indifferenskurve. Ved hver af de optimale punkter kan der tegnes en graf igennem – dette er ekspansionsvejen.
55
Hvad viser indhyldningskurven?
Indhyldningskurven viser sammenhængen mellem langsigtede og kortsigtede omkostningskurver.
56
Hvad er alle virksomheders mål?
P R O F I T M A K S I M E R I N G
57
Hvordan udregnes omsætningen (TR)?
TR = P · Q
58
Udregning af profit
Prift = TR(Q)-TC(Q)
| Altså omsætningen minus omkostningerne!
59
Hvornår profitmaksimerer en virksomhed under fuld konkurrence?
P = MC
60
Producer surplus
Forskellen på hvor meget af goden en producent er villig til at sælge, versus hvor meget han får tilbage.
61
Udbudselasticitet
Den procentvise ændring i den udbudte mængde som følge af en 1% ændring i prisen. På lang sigt under FK er denne lige uendelig - for en meget lille prisændring, har vi en uendelig stor respons i vores udbud.
62
Hvornår profitmaksimerer man som monopolist?
MC=MR
63
Hvordan ser monopolisters udbudskurve ud?
SNYD! De har ikke nogen - de sætter MR=MC, og så går de op på efterspørgselskurven ;)
64
Hvordan kan man regulere et monopol?
Offentligt ejerskab
Maksimalpris
Offentlige udbud
Konkurrenceredulering via lovgivning
65
Hvad er 3. ordens prisdiskrimination?
Når et medicinfirma som er monopolist: sælger medicin til forskellige priser i rige og fattige lande.
66
Hvad er 2. ordens prisdiskrimination?
Når monopolister fx laver tilbud: "3 for 2" - på denne måde sælger de mere.
67
Hvad er 1. ordens prisdiskrimination?
Når monopolister fx opkræver både abonnementspris + pris for hver gang produkt benyttes – kaldes Two-part-tariffing
68
Cost-benefit-analyse
Beslutningsregel: En handling X skal foretages hvis benefits(B) overstiger omkostningerne (C).
69
Gennemsnitlige omkostninger(AC)/benefits(AC)
Den gennemsnitlige omkostning/benefit ved at udføre n enheder af aktiviteten
70
Definition på et marked
Et marked består af et antal købere og sælgere af et givent gode
71
Individuelt udbud
Sammenhæng mellem hvad jeg vil udbyde til en given pris. Positiv sammenhæng mellem pris og udbudt mængde
72
Markedsudbud
Horisontal addition af de individuelle udbudskurver. MAN LÆGGER MÆNGDERNE (Q'erne) SAMMEN
73
Udbudskurve for markedet
Illustrerer sammenhængen mellem priser og mængder som udbyderne på markedet er villige til at sælge til den givne pris.
Udbudskurven har normalt positiv hældning, fordi jo højere pris folk er villige til at betale, jo større udbud
74
Individuel efterspørgsel
Hvad den enkelte forbruger vil efterspørge af et givent gode til en given pris
Har typisk en negativ hældning --> jo højere pris jo mindre vil jeg have
75
Efterspørgselskurve for markedet
Viser sammenhængen mellem priser og mængder, som efterspørgerne på markedet er villige til at efterspørge til den givne pris.
Har typisk negativ hældning --> jo højere pris, jo mindre efterspørgsel
76
Markedsligevægt
En situation hvor den mængde der bliver udbudt i markedet er lig med den mængde der bliver efterspurgt
77
Hvad kan påvirke udbuddet?
Lønniveau, skatter, råvarepriser, konkurrenceforhold, vejrforhold
78
Hvad påvirker efterspørgsel?
Prisen på andre varer - fx på komplimentære varer eller substituerende varer
Indkomst
Smag og præferencer
79
Budgetbegrænsning
Viser en agents økonomiske råderum. Det viser de godekombinationer af to varer som forbrugeren kan opnå ved at bruge hele sin indkomst.
Generel formel: M=Pf*F+Ps*S
80
Indifferenskurve
Indifferenskurven illustrerer mængden af godebundter som forbrugeren er indifferent mellem, fordi nytten er konstant.
81
Nyttefunktion
Nyttefunktionen er en funktion af to goder, der viser nytten af godekombinationen.
Fx: U(F,S)
82
Nyttemaksimering
Find den godekombination hvor den højestliggende indifferenskurve nøjagtigt tangerer BB (der hvor indifferenskurven og BB har samme hældning).
83
Composite good
I stedet for at analysere to goder, kan vi opfatte det ene gode Y som ”alle andre goder”. Vi kigger på et gode og fokuserer på det, og det andet gode er bare alt det andet samlet (indkomst til alt andet).
84
Social politik
Når de sociale myndigheder giver øremærkede tilskud til bestemte former for forbrug i stedet for fx bistandshjælp, er det fordi man ønsker at sikre at pengene bliver brugt på noget bestemt.
85
Elastisk/følsomt
Noget der har en priselasticitet på mindre/noget mere følsomt end -1. Fx -2,5
Når prisen stiger med 1% falder den efterspurgte mængde meget. Fx fordi varen har stor betydning i husholdsningsbudgettet eller er let at erstatte
86
Uelastisk
Noget der har en priselasticitet der er større end -1 men mindre end 0. Fx -0,5.
Når prisen på varen stiger med 1% falder den efterspurgte mængde ikke særlig meget. Fx fordi varen er en nødvendighedsvare (fx medicin) som man skal have uanset prisen og som er vanskelig at erstatte.
87
Krydspriselasticitet på 0
Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.
Hvis den er over 0 er de to varer substitutter.
88
Krydspriselasticitet under 0
Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.
Hvis den er under 0 er de to varer komplimentære
89
Krydspriselasticitet på præcis 0
Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.
Hvis den er præcis 0 er de to varer uafhængige.
90
Perfekte substitutter
Varer man er indifferent imellem. Fx te og kaffe. Hvis jeg afgiver en kop te vil jeg have en kop kaffe for at have samme nytte.
91
Perfekte komplimenter
To varer der SKAL bruges sammen.
92
Consumer Surplus
Forbrugeroverskuddet. Forskellen mellem hvad forbrugeren var villig til at betale for varen og hvad forbrugeren rent faktisk betaler for en vare kaldes CS. Hvis forbrugeren får det billigere får vedkommende et overskud på en måde.
Måles som afstanden mellem forbrugernes efterspørgsel og prisen
93
Producer Surplus
Producent-overskuddet. Forskellen mellem hvad producenten var villig til at udbyde varen til og hvad de rent faktisk får for varen.
Afstanden mellem producenternes udbudskurve og prisen
94
Regulering af markeder
Det offentlige/staten pålægger ofte afgifter eller giver subsidier for at påvirke borgernes adfærd i en bestemt retning, fordi markedet kan have genereret en inefficient allokering (negativ eksternalitet)
Det at vi har regulering påvirker forbrugeroverskuddet (CS).
95
Hvem betaler mest af en styk-skat?
Generelt betaler den side af markedet der er mindst priselastisk mest af skatten.
Hvor reagerer mængden mindst på, at vi laver en prisændring? den kurve der reagerer mindst på en relativt lille prisændring er den side der betaler mest af skatten.
96
Forbrugerprisindeks
Offentlige overførsler: forsøg på at holde købekraften hos forbrugeren konstant.
- Når vi indekserer ved prisudviklingen sørger vi for at forbrugerne hele tiden er i stand til at købe det samme varebundt. Vi vil gerne kompensere for at priserne stiger. Men hvis formålet er at holde forbrugerens nyttekonstant, kommer vi itl at hæve overførslen for meget.
- Når vi laver pris-indekseringen svarer det til at vi justerer fx SU'en, så forbrugeren hele tiden kan købe samme varebundt selvom prisen på varerne stiger.
97
Compensating variation
Den pengeindkomst forbrugeren skal kompenseres ved så han er ligeså godt stilles som før prisændringen i forhold til nytte.
98
Equivalent variation
Den pengeindkomst forbrugeren er villig til at afgive for at undgå en prisændring
99
Forventet værdi
Forventet værdi: Summen af payoff’s ved de mulige udfald vægtet med de respektive udfalds sandsynlighed
EV= forventet værdi/expected value. Hvor mange kr og øre kan jeg forvente at stå med.
100
Forventet nytte
Forventet nytte(EU)= den forventede nytte af et "spil" er den forventede værdi af nytten over alle mulige udfald
EU: forventet nytte af et spil/expected utility. Hvor meget nytte kan jeg forvente at stå med?
101
Fair gamble
Et spil hvor den forventede værdi er 0. En risiko-avers person vil altid afvise et fair gamble
102
Risikoavers person
Kan ikke lide risiko.
Præferencer der kan beskrives ved en nyttefunktion der har aftagende marginalnytte af indkomst. Vil afvise et fair gamble. Hældningen på nyttefunktionen er aftagende!
103
Risikoneutral person
Præferencer der kan beskrives ved en nyttefunktion med konstant marginalnytte af indkomst.
Personen vil være indifferent omkring et fair gamble. Hældningen på nyttefunktionen er altså konstant, og dermed er nyttefunktionen en ret linje.
104
Risikosøgende/pervers
Præferencer der kan beskrives ved en nyttefunktion der har stigende marginalnytte. Den her person vil altid acceptere et fair gamble. Hældningen på nyttefunktionen bliver altså stejlere og stejlere en konveks funktion.
105
Risiko-deling
Risikodeling (risk pooling)
| - Man deler tab og gevinst ligeligt i puljen af mennesker der spiller spillet fx i en forsikringsordning
106
Reservationspris ved forsikring
Reservationsprisen (P) er forbrugerens betalingsvillighed for en forsikring.
Det maksimale beløb en risiko-avers person vil betale for at undgå en given risiko.
107
Principal-agent-problemer
En principal ansætter en agent til at udføre en opgave, hvor principalen og agenten har modsatrettede incitamenter, og hvor der er asymmetriskinformation.
108
Adverse selection
Adverse selection: En situation, hvor asymmetrisk information kan føre til markedssvigt.
Fx: Forsikringsselskabet kan ikke screene hvilke kunder, der vil have høje udgifter. Præmien bliver et gennemsnit over alle forbrugere. Dem med lavt forventet forbrug vil måske fravælge forsikringen, da præmien er for høj (de tager gamblet!). Forsikringsselskabet bliver nødt til at hæve præmien - og derfor flere kunder forlader biksen.
109
Moral Hazard
Agent har tegnet forsikring hos principalen. Pga. forsikringen har agenten mere risikosøgende adfærd end i fraværet af forsikringen. Asymmetrisk information, der er uobserverbar for principalen.
Eksempel: sygeforsikring. Man trækker mere på sundhedsvæsnet fordi der ikke er nogen egenbetaling.
110
Totalprodukt (TP)
Kurven illustrerer den mængde af output vi får når vi fx varierer arbejdskraften men holder kapitalapparatet konstant.
111
Loven om aftagende marginalprodukt
Hvis andre inputfaktorer holdes konstant, så vil marginalproduktet for en inputfaktor blive aftagende, når mængden af faktoren bliver tilstrækkelig stor.
112
Stackelberg ligevægt
Konkurrenceform med 1 stor virksomhed og 1 lille virksomhed. Den store virksomhed sætter standarden, og så følger virksomhed 2 bare med og tager virksomhed 1 for givet.
Men den store virksomhed indregner den lille virksomhed i sin reaktionskurve som Q2
113
Tit-for-tat
Ved gentagne spil: Første gang antager man, at modparten samarbejder. Hvis modstanderen samarbejder, samarbejder man næste gang også. Men hvis modparten én gang snyder, stopper man med at samarbejde.
114
Den danske model
Arbejdsmarkedets parter aftaler emner uden formel lovgivning.
115
Hvad er VMP?
Value marginal product - værdien ved at hyre en ekstra enhed L. Optimum er ved w=VMP.
Under monopol: VMP = P·MP
Under FK: VMP = MR · MP
116
Positionelle eksternaliteter
Situationer hvor den relative performance til andre aktører tæller. Fx: Coop vil have lovgivning om at cigaretter skal skjules - da undgår de, at deres konkurrenter sælger mange flere cigaretter, hvis de selv skjulte cigaretterne.
Konsekvens: markedsløsningen er ikke efficient.
117
Public good
Et offentligt gode eller ydelser, som har 2 vigtige egenskaber:
1. Ikke-reducerbar (én persons forbrug reducerer ikke andres forbrugsmulighed)
2. Ikke-ekskluderende (vanskeligt at eksludere ngoen fra at forbruge)
118
Kollektive goder
Er ligesom public goods ikke-reducerbare, men er til gengæld EKSKLUDERENDE (modsat public good)
119
Hvad for en konsekvens har det, hvis myndighederne ikke regulerer public goods?
Uden offentlig regulering kan der generes et for lille omfang af Q.
Dog har nye IT muligheder gjort ekslusion muligt (= ville løse ovenstående problem)
120
Median-vælger-theorem
Tendens til at begge blokke forsøger at opfange medianvælgeren.
121
Negativ indkomstskat
En type skattesystem, hvor alle borgere får en indkomstoverførsel, så man kan opretholde en minimal levestandard. Når folk selv begynder at tjene flere penge, reduceres indkomstoverførsel med x pct., for hver gang man kommer til at tjene mere - på et tidspunkt begynder man i stedet at betale til staten.
