Begreber Flashcards

Question

Hva definerer en lavkonjunktur?

Answer 1

En periode hvor det reelle BNP ligger under det strukturelle BNP

Answer 2

Den arbejdsløshed som svarer til fuld beskæftigelse --> det betyder at ressourcerne er udnyttet til fulde - og hvis man sætter flere i arbejde vil det føre til løn- og prisstigninger. Den arbejdsløshed der holder økonomien stabil. Der er stadig noget arbejdsløshed tilbage fx: - Sæsonledige - Søgeledige

Answer 3

Den arbejdsløshed som ligger ud over den strukturelle arbejdsløshed. Kan godt være negativ hvis der er flaskehalsproblem hvis Y>Y*.

Answer 4

C= C-bar + c*Y ``` C-bar= det autonome forbrug der ikke er afhængigt af indkomst c= den marginale forbrugstilbøjelighed ```

Answer 5

I= I-bar - i*b I-bar= det autonome investeringer der ikke afhænger af renten i=renten b=investeringernes rentefølsomhed Leddet i*b viser derfor hvor meget investeringerne falder når renten i samfundet stiger

Answer 6

Finanspolitik er når det offentlige prøver at påvirke aktivitetsniveauet ved at påvirke forskellige komponenter i AD Der findes både ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Ekspansiv: sætte gang i økonomien Kontraktiv: bremse økonomien Typiske finanspolitiske instrumenter: - Ændre på det offentlige forbrug (G) - Ændre på de indskomstafhængige skatter (t) - Ændre/fjerne de indkomstuafhængige skatter (TA) - Ændre/fjerne på overførsler (TR)

Answer 7

Crowding out er det tab der sker ved de “langsigtede” konsekvenser af ekspansiv finanspolitik. Ved ekspansiv finanspolitik (staten øger sine udgifter i form af offentlige investeringer) forsøger man at forøge BNP, men den fulde effekt mindskes, der sker et tab, fordi renterne stiger og investeringerne i samfundet dermed falder og fører til mindre AD og på til sidst mindre Y. .

Answer 8

Pengepolitik er når det centralbanken ændrer på den reelle pengemængde i samfundet (M/P). Der findes både ekspansiv og kontraktiv pengepolitik. Ekspansiv: øger pengemængden i samfundet Kontraktiv: mindsker pengemængden i samfundet Centralbanken øger/mindsker pengemængden gennem OMO. - Open market sale (kontraktiv): sælger obligationer til borgerne i bytte for penge - Open market buy (ekspansiv): køber obligationer af borgerne i bytte for penge OBS: pengepolitik er ikke et reelt instrument i DK, fordi vi har fastkurspolitik over for euroen. Det er oftest bare noget akkomoderende politik.

Answer 9

MP (pengeudbuddet) ↑ → renten (i) ↓ → investeringer (I) ↑ → BNP (Y) ↑ = pengepolitiske transmissionsmekanisme.

Answer 10

Ved livkiditetsfælden: vandret LM-kurve - Her er renten allerede så lav, at pengepolitik ingen effket ha Ved en lodret IS-kurve: - Her er investeringernes rentefølsomhed (b) meget lille, så selv et stort pengepolitisk tiltag, vil ikke skabe investeringer nok til at det får en effekt på Y

Answer 11

Quantative easing: nationalbanken opkøber virksomhedsobligationer. De går direkte ud til virksomhederne og opkøber deres obligationer og giver dermed virksomhederne en direkte kapitalindsprøjtning, så de kan gå ud og investere og sætte gang i økonomien.

Answer 12

Det klassiske tilfælde (lodret LM-kurve) - Her er der fuldstændig crowding out af de offentlige investeringer Flad/horisontal IS-kurve

Answer 13

Når effekten på output som følge af et tiltag er større end 1 til 1.

Answer 14

De tre dræn er ting der på sigt dræner effekten af multiplikatoren. De tre dræn: - Opsparing (c ): Hver gang vi får flere penge, bruger vi ikke dem alle på forbrug. Den marginale forbrugskvote ( c) illustrerer hvor meget af fx 1 kr man bruger (ligger altid mellem 0 og 1), og resten af beløbet bruger man så til opsparing. - Import (m): Noget af ens forbrug går til at man køber ting på nettet der er produceret i udlandet. - Skat (t): Man skal betale skat af sin indkomst → hver gang vi får 100kr i løn, så kan vi ikke forbruge alle 100kr fordi vi skal betale skat for dem.

Answer 15

Ting der reducerer de økonomiske bølger/skift, uden at der gøres yderligere ved finanspolitikken. De stabiliserer altså økonomien og gør den mindre udsvingende. - Eksempler på automatiske stabilisatorer: ○ Indkomstafhængige skatter ○ Offentlige overførsler (TR) ○ Import (M) - Opsparing En politik der reducerer ændringen i Y uden direkte regulation (det er noget der ligger automatisk i vores system), fx indkomstskattesystemet der automatisk øger skatteindtægter når Y går op.

Answer 16

Forbrugsvilligheden er mindre, så det bremser økonomien. Det kan især blive svært når der er recession at lave ekspansiv finanspolitik, fordi folk “gemmer” deres penge. Økonomien kan blive for stabil, og hvis der så kommer recession kan man fra statens side ikke gøre noget for at skabe gang i økonomien, fordi hvis man prøver at føre ekspansiv finanspolitik og frigive nogle penge til borgerne, vil borgerne bare spare pengene op.

Answer 17

Alle de kombinationer af Y og i hvor der er ligevægt på varemarkedet. Varemarkedet er i ligevægt når: Investeringer=opsparinger eller produktion=efterspørgsel (lige meget hvilken man bruger).

Answer 18

IS-kurven viser kombinationer af rente (i) og indkomst (Y) hvor varemarkedet er i ligevægt. Derfor kan den udledes ud fra mindst 2 ligevægtspunkter fra 45-graders modellen (der jo netop viser varemarkedet) Det kan nemt illustreres ved at lave en rentefald i 45-graders modellen og bruge de to ligevægtspunkter som udgangspunktet for IS-kurven

Answer 19

Fordi at lavere rente giver et højere Y

Answer 20

Bevægelser langs IS-kurven: Renten ændres, af en eller anden grund Forskydning af IS-kurven: Eksogene ændringer i A-bar

Answer 21

To ting: multiplikatoren og b (investeringernes rentefølsomhed) Stor multiplikator (med stor c eller lille t): flad hældning - Stor c = mindre dræn = multiplikator bliver større - Her har ekspansiv finanspolitik (fx stigning i A-streg) stor ændring på Y - Her kan økonomiske stød skabe store udsving Lille multiplikator (med stor t eller lille c): stejl hældning - Stor t = større dræn fordi folk de fx sparer mere op = multiplikatoren bliver mindre - Her har ekspansiv finanspolitik (fx stigning i A-streg) lille ændring på Y - Her kan økonomien altså ikke skabe så store udsving Investeringernes rentefølsomhed (b): - Jo større b (rentefølsomhed), jo mindre hældning på IS-kurven (fladere IS-kurve)

Answer 22

LM kurven er: viser alle kombinationer af renter (i) og indkomstniveauer (Y), hvor realefterspørgslen for penge er lig udbuddet. Langs LM kurven er pengemarkedet altså i ligevægt.

Answer 23

Pengeefterspørgslen (L): Den reelle efterspørgsel efter penge/kontanter (dvs den nominelle efterspørgsel divideret med prisniveauet). Pengeefterspørgslen afhænger af 2 ting: L=k*Y-h*i - Transaktionsbehovet (k*Y) og alternativomkostningsmotivet (h*i)

Answer 24

Crowding out er det tab der sker ved de “langsigtede” konsekvenser af ekspansiv finanspolitik. Ved ekspansiv finanspolitik (staten øger sine udgifter i form af offentlige investeringer) forsøger man at forøge BNP, men den fulde effekt mindskes, fordi at det øgede BNP skaber større transaktionsbehov, hvilket skaber større pengeefterspørgsel hvilket medfører en rentestigning. Dette vil få de private investeringer til at faldelidt, hvilket påvirker AD negativt og dermed Y negativt.

Answer 25

Kontraktiv pengepolitik: Nationalbanken reducerer pengeudbuddet/mængden ved at sælger obligationer til indenlandske borgere i bytte for penge --> reducerer antallet af penge blandt borgerne i samfundet. ○ MP↓ → renten↑ → investeringer ↓ → BNP ↓ Kontraktiv pengepolitik leder til at LM kurven flyttes opad, fordi at renten er steget for alle niveauer af Y.

Answer 26

Nationalbanken øger pengeudbuddet/mængde når de køber obligationer af indenlandske borgere i bytte for penge --> poster flere penge ud til borgerne i samfundet. Det sætter gang i den pengepolitiske mekanisme: MP (pengeudbuddet) ↑ → renten (i) ↓ → investeringer (I) ↑ → BNP (Y) ↑ = pengepolitiske transmissionsmekanisme. Ekspansiv pengepolitik leder til at LM kurven flyttes nedad i IS-LM modellen, fordi at renten falder for alle niveauer af Y.

Answer 27

Nationalbanken ændrer ikke direkte på renten. De regulerer pengemængden ved at sælge eller købe statsobligationer, og det har så en effekt på renten.

Answer 28

Lodret IS-kurve: b (investeringernes rentefølsomhed) er meget lille: hvis i (renten) slet ikke kan påvirke I (investeringerne) og dermed heller ikke AD og Y. Så kommer pengepolitikkens mekanisme slet ikke i gang. Vandret LM-kurve (likviditetsfælden): Pengepolitik kan også gå galt hvis vi er i en likviditetsfælde og renten er så lav at den ikke kan blive lavere. Derfor har pengepolitik ingen effekt på renten hvis renten i forvejen er så lav som den kan blive.

Answer 29

Målet: Lav ledighed, lav inflation meget lav rente, output gap tæt på 0 (Y=Y*) Kan vi arbejde hen i mod ved at gøre følgende: Stabiliseringspolitik går mest ud på at (i) fastholde et jævnt opsving og undgå ‘hård landing’ (dvs stærk opbremsning i økonomi, fx som følge af boligboble) Og et mere langsigtet økonomisk mål om at (ii) øge vækstpotentialet: dvs øge Y* og undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet - Fx ved udbudsreformer der skal ○ Øge indsatsen af arbejdskraft (flere i arbejde) ○ Øge kvaliteten af arbejdskraft via uddannelse, forskning osv ○ Øge kapitalinsatsen Samt at sikre (iii) langsigtet finanspolitisk holdbarhed på offentlige finanser - Jf. forelæsning 12 med Michael Svarer

Answer 30

LM kurven er vandret. Kan fx opstå i en dyb økonomisk krise Likviditetsfælden: - h (pengeefterspørgslens rentefølsomhed) → uendelig stor - i (renten) er nærmest 0. Finanspolitik: stor effekt på Y - ingen CI eller CO Pengepolitik: ingen effekt. Renten kan ikke ændres, fordi den allerede er presset i bund.

Answer 31

LM-kurven vil i det klassiske tilfælde være lodret og h (pengeefterspørgslens rentefølsomhed) er 0. Finanspolitik: ingen effekt. Der er fuldstændig crowding-out men ingen/lille effekt på Y. - Renten stiger så meget, at de private investeringer vil crowde de offentlige investeringer fuldstændig ud. Pengepolitik: stor effekt på Y. - Pengepolitik har maksimal effekt, fordi pengeefterspørgslen er helt rente-uelastisk, dvs at en øget pengemængde driver indkomsterne op (h=0)

Answer 32

Når effekten på output som følge af et tiltag er større end 1 til 1.

Answer 33

De tiltag vi har lavet, bliver ikke ved med at påvirke vores økonomi fordi der sker multiplikatordræn→ det dræner på sigt effekten af multiplikatoreffekten. Drænene opstår kun i forbindelse med forbrugerne, og indtræder derfor først i den runde af multiplikatoreffekten hvor forbrugerne kommer i spil.

Answer 34

Opsparing (c ): Hver gang vi får flere penge, bruger vi ikke dem alle på forbrug. Den marginale forbrugskvote ( c) illustrerer hvor meget af fx 1 kr man bruger (ligger altid mellem 0 og 1), og resten af beløbet bruger man så til opsparing. Import (m): Noget af ens forbrug går til at man køber ting på nettet der er produceret i udlandet. Skat (t): Man skal betale skat af sin indkomst → hver gang vi får 100kr i løn, så kan vi ikke forbruge alle 100kr fordi vi skal betale skat for dem.

Answer 35

Ting der reducerer de økonomiske bølger/skift, uden at der gøres yderligere ved finanspolitikken. - De stabiliserer altså økonomien og gør den mindre udsvingende. - Eksempler på automatiske stabilisatorer: ○ Indkomstafhængige skatter ○ Offentlige overførsler (TR) ○ Import (M) Opsparing

Answer 36

Investeringsfunktionen --> I=I-bar-b*i ○ I=investeringsniveauet ○ I-bar= de autonome investeringer der ikke afhænger af renten ○ b=positiv konstant. Den marignale effekt af en renteinvestering på det planlagte investeringsniveau ○ i=renten Leddet b*i viser derfor hvor meget investeringerne falder når renten i samfundet stiger. Mængden af investeringer er faldende i renten, fordi lille b er positiv. Negativ sammenhæng mellem mængden af investeringer og renten. Altså: Når renten stiger, falder mængden af investeringer

Answer 37

Transaktionsbehovet/motivet: k*Y - Transaktionsmotivet beskriver efterspørgslen efter “kontanter” altså penge, som er uafhængig af renten men afhængigt af indkomsten (Y). - Når din indkomst stiger, vil du efterspørge flere penge/kontanter til forbrug

Answer 38

LM-kurven forskydes, når der føres kontraktiv- eller ekspansiv pengepolitik. Dvs. LM kurven forskydes når der ændres i pengemængden (M), enten ved at NB sælger eller køber statsobligationer i bytte for kontanter.

Answer 39

IS-LM modellen er en model vi bruger på kort sigt. Modellen består af 2 dele: 1) Varemarkedsligevægten (IS-delen af modellen) Negativt hældende kurve 2) Pengemarkedsligevægten (LM-delen af modellen) Positivt hældende kurve Ligevægten mellem de to giver os samfundets renteniveau og BNP-niveau.

Answer 40

Vi opererer i denne model på det mellemlange og lange sigte, hvor priser kan variere. En stor del af opgaverne handler om, hvordan der sker en stabilisering af priser og output omkring det strukturelle niveau (Y*) Kigger på priser og output (BNP).

Answer 41

Y*/potentielt output/strukturelle output. På lang sigt kan økonomien ikke afvige fra Y* som viser den fulde udnyttelse af ressourcer, kapital-apparat osv. Det er der økonomien er i balance/neutral situation. SÅ på lang sigt så forestiller man sig at du altid vil være ved dette potentielle output niveau.

Answer 42

Et udbudsstød skal altid illustreres i en AD-AS model, også selvom det er på kort sigt, fordi det er den eneste model der har udbudssiden af økonomien med.

Answer 43

Et udbudsstød er alt det der flytter AS-kurven (pga. Ændringer i omkostningerne for virksomheder). Fx hvis; - Oliepriser stiger/falder - Der kommer eksogene lønstigninger - fx en lov om at alle skal have dobbelt så meget i løn. - Ny teknologi der skaber højere produktivitet, der gør at det pludseligt er billigere at producere

Answer 44

- Der er reelle omkostninger ved at holde penge når der er inflation. De penge jeg holder i min lomme, kunne have været i banken hvor jeg kunne have fået en forrentning der var renset for inflation. - Man er hele tiden nødt til at ændre priserne - det er dyrt. - Uforudset inflation (hvis inflationen er meget højere end man havde forventet) så ender man med at omfordele ressourcer i økonomien. Fx ressourcer fra arbejdstagere til arbejdsgivere. - Generelt anses høj inflation som et udtryk for, at der ikke er styr på økonomien.

Answer 45

Shoe-leather costs: omkostninger ved at holde kontanter (likvide midler) - kontanterne stiger ikke i værdi sammen med inflationen når man har dem i hånden, og derfor vil man have alle sine penge i banken. MEN: så skal man frem og tilbage fra banken hele tiden hver gang du skal købe et eller andet og hver gang du har tjent nye penge som du skal have sat i banken, hvilket slider dine sko op. Menu costs: omkostninger ved at lave nye prisskilte hele tiden.

Answer 46

Stagflation viser en situation med både høj ledighed og høj inflation - situationen modsiger således den klassiske Phillips-kurves trade-off mellem inflation og ledighed. Man siger at der er stagflation når: - Der er stigende priser (inflation) - Større ledighed end u* - Lavere Y-niveau end Y*.

Answer 47

Adaptive: - Forventninger til prisudviklingen i dag er det som prisudviklingen var i går --> giver mening når prisudviklingen er relativt stabil eller går langsomt. ○ Tilpasses hen af vejen Rationelle: - Agenterne i økonomien (Lønmodtager, virksomhedsejere, banker osv.) de bruger al den information der er omkring prisudvikling, og hvordan centralbanken reagerer og plejer at reagere. Her vil der ikke være den her tilpasningsfase, men man forestiller sig at folk med det samme tilpasser sine inflationsforventninger til det rigtige niveau (tvivlsomt om nogle agenter er SÅ rationelle i virkeligheden).

Answer 48

Der hvor længere tids høj ledighed (u>u*) i sig selv øger u* Der hvor arbejdsløsheden er større end sit strukturelle niveau igennem længere tid, hvilket til sidst ender med at påvirke det strukturelle niveau negativt.

Answer 49

Hysterese medfører, at den strukturelle arbejdsløshed bliver større efter en lang periode med flere arbejdsløse end det strukturelle niveau. Dette kan skyldes: 1) Kompetencetab: de arbejdsløse oplever et kompetencetab i den periode de er væk fra arbejdsmarkedet. 2) Motivations- og selvtillidstab: - Der kommer et selvtillidstab bare af at være arbejdsløs - Man kommer til at tænke, at man ikke kan noget, og så mister man lysten til at finde et job 3) Justering af levestandarder og udgifter - Man flytter fx i noget billigere, man går mindre ud osv. således at man ikke i samme grad har brug for et job fremfor dagpenge eller kontanthjælp, og leder måske mindre aktivt efter et job. 4) Stigmatiseringseffekt - Hvis man har været arbejdsløs længe, så vil dropper virksomhederne at ansætte en, bare fordi man har været arbejdsløs. - Langtidsledighed sender et dårligt signal til en job-samtale. - Så selve det at man er arbejdsløs, kan øge sandsynligheden for at blive ved med at være arbejdsløs.

Answer 50

3 elementer: 1) Lempelig regulering (FLEXI) - Det er nemt at hyre og fyre 2) Sikkerhedsnet (CURITY) - Det sociale sikkerhedsnet sikrer ledige og folk på kanten af arbejdsmarked - Man bliver kompenseret op mod 75% netto ved dagpenge --> det er virkelig meget - Staten giver et stort offentligt tilskud/subsidier til arbejdsløse og dagpengebetaling, hvilket gør at folk er villige til at melde sig ind i en a-kasse, fordi det er relativt billigt. 3) Aktiv arbejdsmarkedspolitik - - Strenge aktivitetskrav → vi aktiverer folk, gentræner folk og sender dem på kurser. Der er også krav til at man skal være aktivt jobsøgende for at modtage støtte. - Vi gør det på den måde lidt mere besværligt at være arbejdsløs og undgår Moral Hazard.

Answer 51

- Arbejdsmarkedspolitik/strukturpolitik: noget der ændrer folks incitament til at komme ind/ud af arbejdsmarkedet. Kan virke som et effektivt middel til at sænke den strukturelle ledighed u*, hvis denne er blevet for høj fx grundet hysterese

Answer 52

Nominelle valutakurser (e) - Den viser den relative pris på 2 valuta - hvor mange kr koster 1 euro? - e ændrer sig når en valuta stiger/falder i værdi. Relative valutakurs (R) - Viser de relative priser på to valutaer på valutamarkedet. - Sammenligner priserne på bestemt vare/gode-kurv i to lande - Siger noget om landenes konkurrenceevne

Answer 53

To valutaer har købekraftparitet hvis den samme kurv af varer koster det samme i de to lande, altså at R (den relative valutakurs)=1.

Answer 54

Med flydende kruser er den nominelle kurs e på en krone bestemt ud fra udbud=efterspørgsel Så det er udbud og efterspørgsel af det pågældende valuta, der bestemmer valutakursen'

Answer 55

Med faste kurser er prisen på en krone relativt til en euro fastlagt til e*. Så e er lig e*, altså den nominelle vækstrate er lig den besluttede vækstrate.

Answer 56

Betalingsbalancen er en bogholderligning for vores handel med udlandet, som skal stemme eller være positivt --> BP=0

Answer 57

Mundell Fleming modellen, er en IS-LM model for små åbne økonomier (fx DK) I modellen gør følgende sig gældende: - Fri kapitalmobilitet - Ingen kreditrisiko - Ubegrænset inflow af kapital hvis i> if. - Hjemlandets (den lille åbne økonomi) politik har ingen effekt på verdensrenten

Answer 58

Inden for valutaunionen med de gensidigt faste valutakurser fører den ekspansive FP i hjemlandet til at indkomsten falder i udlandet. - Hjemlandet plager udlandet og spiser noget af deres indkomst.

Answer 59

1) Samme konjunkturer 2) Kapitalmobilitet og løn- og pris fleksibilitet 3) Mobil arbejdskraft 4) Finanspolitisk udligning

Answer 60

Vækst og stabilitetspagten: - En pagt der siger, at lande i ØMU'en max må have 3% budgetunderskud og maksimalt 60% gæld. - Det er meningen det skal virke som en begrænsning på landendes muligheder for at føre selvstændig ekspansiv finanspolitik, og dermed prøver man at imødekomme beggar-thy-neighbour problemet. No bail-out klausul: - Det er ikke unionens opgave at redde lande fra dårlig selvforskyldt økonomi ECB skal være neutral - ECB skal være politisk uafhængig - ECB's pengepolitik må ikke kun være til gavn for specifikke lande

Answer 61

Finanspolitikken er holdbar, hvis der kan føres en uændret økonomisk politik* i al fremtid uden at gælden øges - hvis vi følger den samme demografiske udvikling som i dag. (*dvs, ved gældende skatteregler, overførselsregler, satsregulering osv.) Anderledes formuleret: Er den nuværende økonomiske politik mulig på lang sigt? Uden at det kaster en byrde over på de kommende generationer af skatteydere?

Answer 62

Pay-as-you-go: en implicit kontrakt mellem generationer. Når man er ung modtager man, når man er middelaldrende bidrager man, og når man er gammel modtager man igen

Answer 63

Det er to mekanismer der driver den offentlige sektors udvikling, og som er med til at forklare hvorfor man ikke bare lige sådan kan effektivisere den offentlige sektor. Baumol-effekten: "cost-disease-problem" - Produktivitetsfremgang sker primært i den private-sektor --> så får de højere løn --> så får de ansatte i det offentlige også højere løn (fordi de to skal følges ad) --> men det offentlige bliver egentlig ikke mere produktive. Der er en omkostningssyge i det offentlige. Wagner-effekten: - Indkomstelasticiteten i befolkningens efterspørgsel efter offentlige goder er større end 1. - Når vi bliver rigere vil vi gerne have flere ydelser --> indkomstelasticiteten er større end 1 for de offentlige velfærdsydelser fx sundhedsydelser. - Fx efterspørgsel efter kvalitet i ældrepleje vokser mere(hurtigere end BNP-væksten.

Answer 64

Effekter fra ændringer i offentlige udgifter eller indtægter der påvirker Y*. Fx at et øget tilskud (G) til dagplejeområdet medfører, at flere forældre afleverer deres børn i dagpleje hvorfor flere kommer i arbejdsstyrken og Y* kan øges. Dynamiske effekter kan påvirke Y* på to måder: - Enten ved at der sker en ændring i den generelle produktivitet - Eller ved det påvirker en husholdnings udbud af arbejdskraft

Answer 65

Forbrugere tænker mere langsigtet end i Keynes model! De forbrugsudjævner over tid for at maksimere sin nytte i hele livet, ikke kun i ét år. Man forsøger at opretholde et ret fast forbrug gennem hele livet.

Answer 66

Nettoinvesteringer: - Udgifter, som øger værdien af det (fysiske) kapitalapparat, Kt. Altså man ser hvad var kapitalapparatet i går og hvad er det i dag, hvor så differencen mellem de to er nettoinvesteringerne. - Alle de penge vi investerer i ny kapital It(nettoinvesteringer)=Kt(kapitalapparat i dag)-Kt-1 (kapitalapparat igår) Bruttoinvesteringer: - Nettoinvesteringer + afskrivninger af kapital-apparatet - Alle de penge vi investerer i ny kapital + alle de penge vi bruger på at vedligeholde vores eksisterende kapitalapparat.

Answer 67

Det optimale kapitalapparat K* er det kapital-apparat hvor vi har optimeret vores input af L og K for et givet output og de givne output/input priser. Det findes der hvor RC=VMP*k

Answer 68

Straks-tilpasning: - Tilpasser med det samme til det optimale kapitalapparat. - Kan være dyrt, hvis der er tilpasningsomkostninger, fx at prisen på maskiner stiger voldsomt, hvis de skal leveres meget hurtigt, eller det kræver for hurtig omstilling i organisation. Gradvis tilpasning: - Tilpasser sig gradvist til det optimale kapitalapparat. Det afhænger af tilpasningshastigheden (λ) - Ofte billigere at sprede investeringer over flere perioder, angivet ved tilpasningskoefficienten λ ≤1.

Answer 69

Taylor-rule: - En pengepolitisk styringsregel for lande der kan lave PP (DK kan ikke gøre det, vi skal bare følge ECB's Taylor Rule) - En empirisk sammenhæng der laver en proxy for hvordan den amerikanske centralbank (og andre centralbanker der kan føre PP) reagerer. - Centralbanker styrer renten gennem pengemængden - og til en given rente vil vi altid kunne gå tilbage og se hvor meget pengemængden skal ændres, for at opnå den givne rente.

Answer 70

Den aggregerede produktionsfunktion: en simplificering af hvordan der produceres i samfundet: Y=F(K,N) To faktorer der påvirker Y: - N=beskæftigelse/antal arbejdere. Vi forudsætter at befolkningen=arbejdsstyrken - K=kapitalapparat - summen af alle maskiner, fabrikker osv. Hvad med teknologi (A)? - I den model der anvendes her, er teknologi-niveauet A en eksogen givet konstant, der ganges på samfundet produktionsfunktion --> Y=A*F(K,N) Antagelser for produktionsfunktionen: - Der er konstant skalaafkast - Der er aftagende marginalnytte af K og N

Answer 71

I steady-state er opsparingerne=de nødvendige investeringer. Her er ingen vækst i BNP pr. capita. Alle lande bevæger sig efterhånden mod deres lands steady-state

Answer 72

Golden rule viser det bedste steady state af alle de mulige steady states. Vi skal finde det s (opsparingsniveau) som maksimerer vores forbrug c på kort og lang sigt. Der er et s som er bedre end alle andre. Via golden rule finder man det kapitalapparat som sikrer, at vi har det størst mulige råderum privat, samtidig med at vi sparer nok op for at vedligeholde vores kapitalapparater. Findes grafisk ved at finde det sted hvor de nødvendige investeringer og produktionsfunktionen har samme hældning, så maksimerer vi vores forbrug (mellemrummet mellem de to grafer).

Answer 73

Det er den del af en økonomiens vækst i BNP pr. capita der ikke kan forklares af produktionsfaktorerne, altså K (kapital) og (N) arbejdskraft. Solow-residual er derfor A som er teknologiniveauet. Men vi ved ikke hvor stor A er, men altså det vækst i BNP som IKKE er forklaret af N og K, det er A.

Answer 74

Efterspørgselsstød: Et stød på økonomiens efterspørgselsside (som af en ændring i det private eller det offentlige forbrug, udenrigshandelen eller de private investeringer). Stød til efterspørgslen kan følge af fx økonomisk politik. Finanskrisen a 1930’erne og 2008 er eksempler på efterspørgselsstød.

Begreber Flashcards

(98 cards)