Bordeaux Flashcards
(48 cards)
Hvilke grønne druesorter er de vigtigste i Bordeaux ?
Sémillon og Sauvignon blanc. De hvide vine er oftest en blanding af de to og lagres gerne på ny fransk eg.
Muscadelle er også tilladt og der findes mindre beplantninger med Ugni blanc, Colombard og Merlot blanc.
Hvornår blev Bordeauxvinene klassificeret for første gang ?
I 1855 ved verdensudstillingen i Paris
Hvad er den almindelige beplantningstæthed i Bordeaux ?
5-6.000 planter/hektar. De bedste vinmarker op til 10.000 planter/hektar.
Hvor mange regionale AOPer findes i Bordeaux ?
4
De må anvendes i hele Bordeaux, den største er
AOP Bordeaux (rød, hvid (sec, blanc, moelleux), rosé)
AOP Bordeaux Supérieur (rød). Dækker samme område, men lidt højere krav (beplantningstæthed, potentiel alkoholstyrke v/høst, høstudbytte). Skal lagre mindst 12 mrd.
AOP Bordeaux Supérieur Blanc anvendes om søde hvidvine og er en selvstændig AOP
AOP Crémant de Bordeaux (mousserende på traditionel metode)
Hvilken druesort dominerer på Venstre bred i Bordeaux?
Cabernet Sauvignon.
Der er lidt varmere og mange af de bedre vinmarker har en stor del sten og grus som reflekterer varmen og bidrager til at modne Cabernet Sauvignon.
Vinene laves på blandinger af druesorter, men oftest dominerer CS.
Derfor lidt højere syre, mere tannin, aroma af cedertræ, struktureret, fastere.
Hvordan klassificeres Bordeauxs søde hvide vine, Sauternes og Barsac ?
1er cru supérieur, 1er cru og 2ème cru.
Château d’Yquem er den eneste i kategorien 1er cru supérieur.
(Vinene i Graves er ikke inddelt i niveauer.)
Hvordan adskiller jordbunden sig i Libournais (højre bred) sig fra jordbunden på venstre bred ?
Jordbunden er varieret men mest udbredt er et kalkrigt muldlag over et lag af ler.
I Saint-Émilion er kalkstenen nedbrudt til små partikler og jordbunden er mere gruset end i Pomerol.
Jordbundstyperne overlapper dog lidt og man kunne også inddele Libournais i kalkstensskråningerne (côtes) i Saint-Émilion og grusede plateauer (graves) i Pomerol.
F.eks. ligger Château Cheval Blanc i Saint-Émilion men på grusplateauer som i Pomerol.
Klimaet er lidt køligere end venstre bred og jordbunden bidrager ikke med varme i samme grad, så det er Merlot og (en del) Cabernet franc der er de vigtigste druer på højre bred.
Der er derfor lavere syre end på venstre bred, generelt højere alkohol (i dag 14 %), lavere tannin, animalske aromaer, rundere og blødere.
Hvad er en “andenvin” i Bordeaux ?
En vin produceret på druer der ikke er af samme kvalitet, som der kræves til slottets bedste vine.
Prisen ligger som regel omkring 50 % af førstevinens.
Hvad er Entre-deux-mers ?
Størstedelen af området mellem floderne Gironde og Dordogne.
Appellationen gælder kun for tørre hvidvine.
Hovedsageligt på Sémillon og Sauvignon blanc.
Hvor dyrkes Cabernet Franc hovedsageligt i Bordeaux ?
Saint-Émilion.
Her laves vine på, hovedsageligt, Cabernet Franc og Merlot (der giver lettere og mindre stramme vine).
Hvad hedder de vigtigste appellationer på Højre bred i Bordeaux ?
Pomerol og Saint-Émilion.
Området kaldes også Libournais.
Hvordan er Bordeauxs klima ?
Mildt kyst/maritimt klima, påvirket af Atlanterhavet og Gironde-bugten. Atlanterhavet medfører megen regn året rundt (950 mm/år) og høj luftfugtighed.
Der er sjældent forårsfrost og druerne kan modne langt ind i oktober måned. Den lange periode fra veraison til høst med lav nedbør er ideel for modningen.
Vinmarkerne er delvist beskyttet af store klitter langs kysten og af Landesskoven som ligger mellem kysten og vinmarkerne.
Regn er den vigtigste grund til de store årgangsvariationer.
Hvad er en clairet i Bordeaux ?
Mørk rosévin eller lys rødvin. Der findes en særskilt AOP Bordeaux Clairet.
Hvad er Fronsac og Canon Fronsac ?
Kun rødvine.
Ligger vest for Pomerol. Vinene laves i samme stil som de øvrige højrebredsvine, med dominans af Merlot (samt Canernet franc, Cabernet Sauvignon og Malbec)
Nævn de tre mest nordlige kommuneappellationer der ligger under Médoc, fra nord til syd.
AOP Saint-Estèphe
AOP Pauillac
AOP Saint-Julien
Hvad er Saint-Estèphe ?
Den nordligste af de mindre kommuneappelationer i Médoc.
Jordbunden består af en del ler iblandet grus, hvilket gør vinene mere fyldige og robuste med en lidt større andel Merlot end i de andre kommuneappellationer.
Her findes kun 5 klassificerede slotte.
Hvad foregår gæringen typisk på i Bordeaux ?
Egetræsfade (barriques) på 225 liter. Til de bedste vine anvendes kun nye egetræsfade og vinene kan lagre op til 24 måneder på fad.
Det mest almindelige er 14-18 mrd, ofte en blanding af nye og gamle fade.
Der gæres også på tanke af rustfrit stål eller cement.
Hvornår blev St.-Émilions vinmarker klassificeret for første gang ?
1955.
Klassificeringen skal opdateres hvert 15. år
Hvad betyder “en primeur”-salg i Bordeaux ?
Ubeset forsalg af den nyeste årgang af en vin.
Hvad ved du om 1855-klassificeringen ?
Den berømte Bordeaux-klassificering dækker 60 vingårde (ud af omkring 9000 châteaux), hvoraf de 59 lå i Médoc (og Haut Brion i Pessac-Léognan som er 1er cru), efter et system hvor topniveauet er 1er cru classé, dernæst kommer 2ème cru classé o.s.v. i 5 niveauer, baseret på den pris slottene fik for deres vin.
De slotte der blev vurderet i 1855 betegnes “cru classé”.
Til forskel fra f.eks. Bourgogne er det ikke vinmarken men vinslottet der er klassificeret.
Saint-Émilion inddeles i tre niveauer:
Grand cru classé, Grand cru classé A og 1er grand cru classé (højeste kategori)
Hvad er Haut-Médoc ?
Stribe i det sydlige Médoc hvis bedste vinmarker ligger på veldrænede grusbanker.
Mest Cabernet Sauvignon (og Cabernet Franc og Merlot) fordi jordbunden effektivt drænes for vand og holder på varmen.
De grusbanker som er bedst eksponeret for sol ligger ofte i de mindre kommuneappellationer (som ikke er en del af Haut-Médoc, men udgør selvstændige kommuneappellationer).
Hvor kommer de berømte vine af højeste kvalitet fra i Médoc ?
Saint-Estèphe Pauillac Saint-Julien Margaux I alle disse appellationer må der kun produceres rødvin og Cabernet sauvignon dominerer.
Beskriv Pomerol
Kun rødvine.
Pomerol er betydeligt mindre end Saint-Émilion, men her produceres nogle af Bordauxs bedste og mest eftertragtede vine.
Merlot dominerer og Château Petrus (områdets mest kendte vin) laves på næsten 100 % Merlot.
Lalande-de-Pomerol (kun rød) er satelit-appellation og ca. 1100 ha. Vinen har ikke samme gode ry og er også billigere.
Hvordan underinddeles kommuneappellationerne i Bordeaux ?
I Venstre bred og Højre bred