C18

Question 1

Giv definitionen på hjertearytmier.

Answer 1

Normalt starter hjerterytmen i sinusknuden ved afvigelse heraf kalder man dette en arytmi.

Question 2

Nævn nogle former for arytmier.

Answer 2

• Ekstrasystoler (kortvarige afvigelser i rytmen).
• Takykardi (SVT, VT, ST)
• Atrieflimmer, atrieflagren.

Question 3

Hvis en patient har bradykardi og derunder AV-blok (I,II eller III) behandler man dette farmakologisk?

Answer 3

Nej.

Question 4

Nævn nogle hjertesygdomme som kan være årsag til arytmier.

Answer 4

• Myokardieskade (infarkt eller kardiomyopati).
• Klaplidelser.
• Medfødte og degenerative lidelser i ledningssystemet.

Question 5

Nævn nogle ekstrakardielle årsager til arytmier.

Answer 5

• Hypoxy
• Elektrolyforstyrrelse
• Thyreotoxicose (atrieflimmer)
• Lægemidler, som kan give QT-forlængelse.

Question 6

Man kan benytte 4 antiarytmikas nævn disse.

Answer 6

I = Natrium kanal blokade. 
II = Beta-receptorblokade. 
III = Kalium-kanal blokade. 
IV = Calcium-kanal blokade.

Question 7

Hvilken fase blokere man ved at give natrium kanal blokkere?

Answer 7

Fase 0 i AP.

Question 8

Hvordan virker betablokkere?

Answer 8

Virker ved at hæmme bindingen af adrenalin og noradrenalin, dette gør betablokkerne ved at sætte sig på disse receptorer så de 2 hormoner ikke kan sætte sig.

Question 9

Hvilken fase virker kalium-kanal blokkere?

Answer 9

Man forlænger fase 3 og refrakterperioden

Question 10

Hvad hæmmer calcium-kanal hæmmere?

Answer 10

Her hæmmer man pacemakercellerne samt AV-knuden, hvis aktionspotentiale er dybt afhængigt af calcium.

Question 11

Hvilke antiarytmika findes i klasse Ia?

Answer 11

Kinidin, disopyramid

Disse to virker ved at forlænge aktionspotentialet.

Question 12

Hvilke antiarytmika findes i klasse Ib?

Answer 12

Lidokain, mexiletin

Disse to virker ved at forlænge aktionspotentialet.

Question 13

Hvilke antiarytmika findes i klasse Ic?

Answer 13

Flekainid, propafenon

Her er aktionpotentialet uændret.

Question 14

Hvilke antiarytmika findes i klasse II?

Answer 14

Betablokkere f.eks. metroprolol.

Question 15

Hvilke antiarytmika findes i klasse III?

Answer 15

Amiodaron, sotalol.

Question 16

Hvilke antiarytmika findes i klasse IV?

Answer 16

Calcium-kanal blokkere fx. verapamil.

Question 17

Hvilke 4 ting kan antirytmika påvirke ved hjertet?

Answer 17

Inotrop = kontraktion. 
Batmotrop = Ledningssystemets impulsdannelse.
Kronotrop = Sinusknudens impulsfrekvens. 
Dromotrop = Ledningshastighed.

Question 18

Ved, hvilke arytmier benytter man Ib(Lidokain, mexiletin), som er smalspektret?

Answer 18

Dette anvendes KUN til ventrikulære arytmier.

Question 19

Ved hvilke arytmier benytter man IV (verapamil)?

Answer 19

Dette anvendes KUN til supraventrikulære arytmier.

Question 20

Ved hvilke arytmier benytter man Ia, Ic, II samt III?

Answer 20

De er bredspektret anvendes både til supraventrikulære samt ventrikulære arytmier.

Question 21

Hvilke bivirkninger skal man tage højde for i valget af behandling med antiarytmika?

Answer 21

• Negativ inotrop – Gælder specielt disopyramid, II, IV.
• Bradykardi og blok – Gælder specielt II, IV.
• Øget overledning i AV-knuden (1:1 overledning af atrieflagren) – Kinidin (Ia), flecainid (Ic).
• Proarytmi – Ia, Ic og sotalol.
• Ekstrakardielle bivirkninger.

Question 22

Hvordan kan arytmika påvirke udseendet af EKG’et?

Answer 22

• Beta-blokkere og verapamil vil forlænge PQ-intervallet.
• Klasse Ic og Ia antiarytmika vil breddeøge QRS-komplekset.
• Klasse III og Ia vil forlænge QT-intervallet.

Question 23

Redegøre for den hyppigste form for arytmi (atrieflimmer).

Answer 23

Atrieflimmer er den hyppigste arytmi. Her har man uregelmæssig hjerterytme, men normalt QRS-kompleks. Her vil altså forekomme nedsat diastolisk fyldning af ventriklerne, hvis frekvensen er for hurtig. Blod ender altså med at stagnere i atrierne dette medfører trombedannelse. Denne trombe kan senere løsrive sig og ende oppe i cerebrum, det er derfor det er rigtig vigtig at behandle dette!

Question 24

Hvordan behandler man en atrieflimmer samt atrieflagren?

Answer 24

1) Vi skal have styr på hjertetsfrekvens, dette gøres ved antirytmikas som: Betablokker, digoxin, verapamil. Grundet den øgede risiko for trombedannelse samt embolirisiko an der gives AK-behandling.

2) Konvertering, rytmekontrol.
o Amiodaron, sotalol, propafenon, DC-koncertering.
o Dette gøres efter 4 ugers forudgående AK-behandling.

Question 25

Beskriv amiodaron.

Answer 25

Klasse III antiarytmika. Man kender dog ikke den eksakte virkemåde. Dog har man fundet ud af det virker godt mod VT og SVT. Det er altså bredspektret.

Question 26

Hvad medfører brugen af amiodaron?

Answer 26

- Forlænget QT-interval. - Kan medfører bradykardi og let BT-fald. - Kræver kontrol.

Question 27

Hvilken klasse af antiarytmika tilhøre betablokkere?

Answer 27

Klasse II antiarytmika.

Question 28

Hvornår er betablokkere kontraindiceret?

Answer 28

Bradykardi samt AV-blok!

Question 29

Hvilken klasse af arytmika tilhøre digoxin?

Answer 29

Kan ikke klassificeres ud fra samme kriterier, som andre antiarytmika.

Question 30

Hvilke effekter har digoxin?

Answer 30

- (+) Ionotrop virkning. - (+) Batotrop virkning. - (-) Kronotrop virkning. - (-) Dromotrop virkning.

Question 31

Hvad betyder kronotrop?

Answer 31

Medikamenter som øger eller sænker hjertefrekvensen. Frekvensen kan sænkes = nedsat CO = negativ kronotrop effekt eller den kan øges så har man (+) kronotrop effekt = øget CO. Det vil sige at de antiarytmikas man giver har som target = SA-knuden, og kan øge eller sænke parasympatisk eller sympatisk aktivitet.

Question 32

Hvad betyder (+),(-) ionotropi?

Answer 32

Her skal man tænker at en øget mængde calcium i hjertemuskulaturen vil få hjertet il at trække sig hårdere sammen. Derfor vil + ionotrop medikamenter øger calcium, derved øget kontraktiliteten af hjertet = Øget CO, det modsatte gør sig gældende ved (-) ionotrop.

Question 33

Hvad betyder (+),(-) dromotrop.

Answer 33

AV-konduktion, + den øget = øgning af CO. | - Den sænkes = nedsat CO.

Question 34

Hvad betyder (+),(-) batmotrop?

Answer 34

Øger hjertemusklernes evne til stimulation

Question 35

Til hvilken hjertearytmi benytter man oftest digoxin?

Answer 35

Atrieflimmer.

Question 36

Hvad er definitionen af Proarytmi?

Answer 36

Arytmier som forværres eller fremprovokeres ved indgift af antiarytmika.

Question 37

Hvilke antiarytmika kan give proarytmi?

Answer 37

Proarytmi er en malign arytmi, der kan des hos patienter, der er i behandling med antiarytmika. Det kan fx ses ved Kinidin, sotalol og amiodaron. Forekomsten af proarytmier ses i højere grad hos patienter, der behandles med klasse I medikamenter. Behandler man patienten med beta-blokker (klasse II) eller calcium-receptor antagonister (IV), så ses dette betydeligt mindre. * Det frarådes altid at kombinere antiarytmika, som forlænger QT-intervallet. * Konsekvensen af QT-forlængelse kan være Torsade de Pointes ventrikulær takykardi.