Celler Flashcards
Hvad kaldes læren om celler?
Cytologi
Hvad kaldes den tynde hinde der omkranser alle celler?
Cellemembranen
Hvad kaldes væsken inde i celler - inkl. alle cellens enkelte dele?
Cytoplasma
Hvad kaldes cellens enkelte dele som en samlet betegnelse?
Organeller
Mellem cellerne findes også væske - hvad kaldes denne?
Vævsvæske eller interstitiel væske
Cellemembranens vigtigste funktion er at opretholde cellens indre miljø og regulere hvilke stoffer der skal ind og ud af cellen. Hvad består cellemembranen af?
Cellemembranen er opbygget af fedtstoffer - også kaldet lipider - og af proteiner.
Der findes to typer af fedt i cellemembranen - hvad er de?
Fosfolipider og kolesterol
(Fosfolipiderne udgør den langt største del)
Hver fosfolipid er opbygget af et enkelt glycerolmolekyle, hvortil der er bundet et fosfatmolekyle i den ene ende og to fedtsyremolekyler i den anden ende. De er i bogen afbilledet som en lille blå kugle ned to lilla ben. Hvad er karakteristisk for denne opbygning?
Da fedtsyrer er uopløselige i vand, mens fosfat netop er opløseligt i vand, er fosfolipiderne vandskyende (hydrofobe) i den ene ende og vandopløselige (hydrofile) i den anden ende.
Fosfolipiderne placerer sig altid i et dobbelt lag således at de både vender med den vandopløselige side både ud af og ind af. Dette skyldes at både cellens indre og ydre omgivelser er fyldt med vand. Hvad kaldes dette dobbelte lag (et andet ord for cellemembranen)?
En dobbeltlipidmembran
Denne dobbelte lipidmembran er afgørende fordi?
1) Den forhindrer vand i uhindret at trænge ind i cellerne pga. den modstand vandet møder i fedtsyrerne.
2) Disse frastødningskræfter mellem vand og fedt sørger for opretholdelse af cellemembranen.
De fedtsyrer og den glycerol som cellemembranen er opbygget af får vi gennem føden. Hvad kaldes dette fedt også?
Triglycerider
En del af fedtsyrerne i cellemembranens fosfolipider skal være polyumættede fedtsyrer - også benævnt flerumættede. Hvorfor?
Polyumættede fedtsyrer er med til at opbygge selve cellemembranen. De kaldes derfor også de essentielle fedtsyrer.
Kroppen kan ikke selv danne disse polyumættede fedtsyrer.
Kolestorol er en helt anden type fedt end fosfolipiderne. Hvad gør denne?
Kolesterol har ikke nær samme nyttige virkning som fosfolipiderne, men menes dog at være med til at afstive cellemembranen.
Proteinerne i cellemembranen har mange forskellige funktioner og kan overordnet inddeles i receptorer, enzymer, vævstypeantigener, forankringsproteiner og transportproteiner.
Hvad gør receptorerne?
Receptorer er molekyler der har en unik form og som sikrer at kun et ganske bestemt stof kan binde sig til dem.
Signalstoffer kan binde sig til receptorer.
(For at påvirke en celle skal der bindes et signalstof til en receptor på eller i cellen).
Signalstoffer kan inddeles i 3 typer:
Neurotransmittere
Hormoner
Cytokiner
Hvad gør disse og hvordan møder de receptorerne?
Neurotransmittere frigives fra nerveceller og binder sig den tilhørende receptor på en celle. På den måde kan nervesystemet sende signaler til at påvirke celler.
Hormoner sendes med blodet fra den kirtel hvor de dannes, til de celler i kroppen der skal påvirkes. Hormonerne sætter sig på de receptorer der passer til hormonet.
Cytokiner dannes i en enkelt celle - oftest i hvide blodlegemer - udskilt fra naboceller - under deres arbejde med bekæmpelsen af infektioner.
Et andet vigtigt protein i cellemembranen er enzymerne.
Hvad gør disse?
Enzymer i cellemembranen kan nedbryde stoffer - fx. ved at nedbryde store molekyler til mindre molekyler så de lettere kan passere cellemembranen.
Nogle enzymer kan fx. spalte enerigimolekylet ATP.
Vævstypeantigener er et 3. protein i cellemembranen - hvad gør disse?
Vævstypeantigener er proteiner på cellernes overflade, hvorpå der bundet forskellige typer kulhydrater.
Alle mennesker har deres egne unikke kombination af vævstypeantigener, hvilket gør det muligt for immunsystemet at skelne kroppens egne celler fra fremmede celler (der fx. er trængt ind i kroppen i form af virus).
En 4. type protein i cellemembranen er forankringsproteiner.
Hvad gør disse?
Forankringsproteiner går på kryds og tværs på indersiden af cellemembranen og virker på den måde som et særligt skelet -cytoskelettet - der får cellen til at holde “faconen”.
Der findes 3 forskellige slags celleforankrende proteiner:
Desmosomer, Tight junctions og Gap junctions.
Hvad karakteriserer de 3. typer forankringsproteiner - Desmosomer, Tight Junctions og Gap Junctions?
Desmosomer består af proteiner på både inder- og ydersiden af membranen, der sikrer at cellerne ikke kan trækkes fra hinanden. Desmosomer har stor trækstyrke.
Tight Junctions kobler celler så tæt samme, at der ikke kan findes vævsvæske mellem dem. Sikrer at der ikke kan passere stoffer ml. cellerne.
Gap Junctions er små rørforbindelser ml. celler, der kan føre elektriske impulser. Disse findes fx. ml. hjertemuskelceller.
Et sidste og 5. protein i cellemembranen er de såkaldte transportproteiner.
Hvad gør disse?
Transportproteiner sørger for transporten af mange forskellige stoffer ind og ud af cellemembranen.
Der findes fire overordnede forskellige metoder for transport af stoffer ud og ind af celler:
Diffusion, Osmose, Pumper, Endo- og Eksocytose.
Hvad er Diffusion?
Diffusion er passiv transport af molekyler eller ioner, der ikke kræver energi. Diffusion kræver kun at stoffet findes i en højere koncentration ét sted end et andet sted i nærheden, hvormed stoffet vil bevæge sig fra stedet med høj koncentration til lav koncentration.
Diffusion kan kun ske med stoffer der er opløse i vand eller luft, da stoffet skal kunne bevæge sig frit.
Størrelsen og hastigheden af diffusionen afhænger af forskel på koncentration, afstanden ml. de to steder hvor stoffet diffunderer, diffusionsarealet samt temperatur og størrelsen på molekylerne.
O2 og CO2 er blandt de stoffer som i stor stil diffunderer ud og ind af cellerne i kroppen.
I hvilke retning diffunderer de to stoffer - ind eller ud - af cellerne?
O2 diffunderer ind i cellerne fra vævsvæsken, hvor O2 koncentrationen normalt er ret høj, da O2 hele tiden tilføres vævet fra blodet.
Omvendt diffunderer CO2 UD af cellerne, da CO2 dannes inde i cellerne.
Begge stoffer kan iøvrigt frit passere cellemembranen da de er fedtopløselige.
Stoffer der er vandopløselige må diffundere gennem cellemembranen på andre måder - bl.a. gennem porer eller ved faciliteret diffusion.
Hvad karakteriserer disse porer eller faciliteret diffusion?
Porer eller kanaler er transportproteiner, der strækker sig gennem cellemembranen og tillader bestemte stoffer at trænge gennem membranen. Oftes specifikke kanaler til specifikke stoffer. (Na+ og K+ er eksempler på stroffer som transporteres gennem membranen på denne måde - via ionkanaler)
Faciliteret transport er når et stof binder sig til et transport protein for at blive ført ud på den anden side af cellemembranen. Glukose og Aminosyrer er eksempler på sådanne stoffer.
En 2. type transport af stoffer ud og ind af celler er Osmose.
Hvad er Osmose?
Osmose er diffusion af vandmolekyler og derfor OGSÅ en passiv transport, der ikke kræver energi.
Ved osmose sker der bevægelse af vandmolekyler fra ét sted med højere koncentration til et andet sted med lavere koncentration.
