Cox 1981: Social Forces, States and World Orders: Beyond International Relations Theory. Flashcards
Hvordan adskiller neomarxisme sig fra klassisk marxisme?
1) Afvisning af økonomisk determinisme i forståelsen af de sociale liv.
2) Ideer, mentale strukturer og normer inddrages på lige fod med materielle faktorer.
Hvilke antagelser fra den klassiske marxisme bygger neomarximen videre på?
Kritik af økonomisk og positivistisk viden:
“Teori er altid for nogen og for noget”. Politisk og social teori er altid historisk, og udspringer af de problemer og den kontekst, som teoretikeren befinder sig i.
En sofistikeret teori er, når teoretikeren har hævet sig over sit eget udsyn, dvs. reflekteret over sin teori og forholdt sig kritisk til den (kritisk teori).
Hvilke to funktioner kan teori have?
a. Problemløsende: Et direkte svar/løsning på det problem, som optager teoretikeren. Tager verden for givet. Ønsker at få relationer og institutioner til at fungere gnidningsløst. Statisk, ahistorisk, konservativ (præserverer verdensordenen).
b. Kritisk teori: En refleksion over teoretiseringen i sig selv, hvilket åbner op for muligheden for at forstå verden på en anden måde. Tager ikke verdensordenen for givet, men spørger hvordan den blev skabt. Historisk og evig i forandring for at forstå udvikling.
Hvad er det falske præmis i ’problemløsningsorienterede’ teorier ifølge kritisk teori?
1) Forestillingen om, at der findes noget objektivt, noget essentielt og universelt i staters natur og/eller i international politik.
2) Institutioner, social- og magtrelationer antages som et givent framework for handling (funktionalisme).
3) Politisk bias: Teori indenfor den eksisterende verdensorden, der forsøger at løse dens problemer.
- -> Kritisk teori ser problem-løsende teori som repræsentant for en bestemt national interesse eller klasseinteresse, som gerne ser den eksisterende orden fortsætte. Derfor afviser den kritiske teori det ellers påståede, nemlig at problemløsende teori er værdineutral, da den accepterer den eksisterende orden!
Hvordan karakteriserer Cox kritisk teori som retning?
1) Står uden for verdensordnen og spørger, hvordan den blev til.
2) Frameworket for handling (institutioner, social- og magtrelationer) er ikke objektivt, men historisk foranderligt.
3) Teorieffekt: Erkendelse af, at social teori altid indeholder et perspektiv, der afhænger af forskerens placering i tid og rum, og som påvirker den historiske udvikling (ingen værdifri viden).
4) Teoriformål: ’Perspective on perspectives’ – at forstå, hvorfor verdensordener bliver dominerende eller marginaliserede på et givent tidspunkt i historien.
Hvad går Cox’s teori om hegemoni ud på?
Hans teori om ”hegemoni” antager, at overklassen italesætter en samfundsvision, som de påstår, er i alles interesse og til fordel for alle (modsat tvang og brutal undertrykkelse).
Vidensdominans gennem udbredelse af kapitalistiske ideer, som bliver opfattet som sund fornuft, dvs. klassesamfund via accept. Hegemoniet forstærkes, når flere begynder at acceptere kapitalisme forhold som naturlig, og svækkes, når der sættes spørgsmålstegn ved magtstrukturen, og en alternativ orden synes mulig og attraktiv.
Hvad menes med ”det dialektiske øjebliksbillede af hegemoni”?
Billedligt: En trekant, hvor ideer (fælles opfattelser, vaner mm.), materielle kapabiliteter (produktive: økonomi, og destruktive: militær) og institutioner (instrumenter til at forlænge og stabilisere en bestemt social orden) gensidigt påvirker hinanden.
Et sammenhængende økonomisk-politisk-ideationelt system i stadig udvikling og forandring –> et helhedsperspektiv: Antagelse om at alle tre niveauer – det økonomiske, det politiske og det ideationelle – har betydning og gensidigt påvirker hinanden, og at en historisk betragtning er uomgængelig.
Teoridannelsens formål er at fortolke ‘verdensorden’ i specifikt historiske kontekst, og søge dets forandringspotentiale.
Denne hegemoni skal udfordres ved ideologiske kampe i civilsamfundet, selvom det kan synes vanskeligt. Mulighed for politisk handling!
Hvordan kan den strukturelle historiske metode appliceres på tre gensidigt afhængige niveauer (afbildet i en trekant) (Cox)?
Man kan kigge på de tre niveauer for at vurdere en specifik historisk struktur, samt om der evt. er en alternativ struktur, der udfordrer den eksisterende:
- Sociale kræfter og spændinger fremkaldt af produktionsprocessen.
- Forskellige stats-civilsamfunds: Relationer (state-society relations).
- Verdensorden: Strategisk styrkebaseret ’verdensorden’.
- -> de tre niveauer påvirker hinanden, så hvis den ene ændres, gør de alle.
Hvad gør stater og politiske institutioner ifølge Cox (neo-gramscianisme)?
Stater (og andre politiske institutioner) gør 2 ting:
1) De reproducerer kapitalisme (juridiske og andre betingelser for en kapitalistisk økonomi (ejendoms- og kontraktret, et fungerende pengesystem, infrastruktur).
2) De opretholder national og globale magtforhold –> institutioner er ikke neutrale i forhold til de sociale kræfters forskellige interesser.
Alle politiske institutioner er skabt af de styrkeforhold, der er herskende ved deres dannelse → der er en vis forandringstræghed, hvorfor disse magtrelationer opretholdes.
Den ulige økonomiske udvikling kan ændre magtforholdene ved, at der opstår pres for forandring. Det er ikke sikkert, at det kræver revolution - kan ske ved reform.
Hvilken analyse-strategi kan anvendes ved kritisk teori?
Der er ikke en fast opskrift på en kritisk analysestrategi → det afhænger af tid, sted og rum, hvilken strategi, som er bedst egnet til at skabe frigørelse.
Dog vil en kritisk metode ofte (i) historisere (kontekstualisere) de dominerende diskurser og praksisser for (ii) at vise, hvordan de har opnået hegemonisk status og (iii) med hvilke politiske implikationer, for (iv) på den baggrund at kunne fremstille alternative og mere progressive politiske visioner.
