De nye advokatetiske regler Flashcards
(27 cards)
Hvornår har de nye regler virkning?
De nye regler har virkning fra 1. september 2022
Hvad er den retlige standard ”god advokatskik”?
Den retlige standard “god advokatskik” fastsættes af Advokatnævnet og domstolene. Den skal til enhver tid afspejle samfundsudviklingen. På samme måde er det med Advokatrådets vejledende advokatetiske regler.
Hvordan er kronologien for de nye regler bygget op?
Reglerne tager udgangspunkt i den kronologi, der er knyttet til en advokats behandling af en sag. Bestemmelserne betegnes i de nye advokatetiske regler ”artikel” for at undgå forveksling med tidligere udgaver og lovgivning i øvrigt
Må en advokat fortrænge en anden advokat fra en sag?
Den generelle formulering i pkt. 8.2, 1. led, om, at en advokat ikke må fortrænge en advokat fra en sag, udgår. Bestemmelsen har i praksis givet anledning til fortolkningstvivl og været medvirkende til, at nogle advokater var tilbageholdende med generelle, men målrettede markedsføringstiltag også over for for eksempel erhvervsdrivende, fordi advokaterne ikke vil risikere at komme i konflikt med fortrængningsreglen.
Det fremgår nu af artikel 4, at en advokat ikke uopfordret må foretage handlinger, der har til formål eller er egnede til at påvirke forbrugeres valg af advokat i en konkret sag. Formuleringen er ikke længere afgrænset til ”særligt udsatte eller sårbare”, som det er tilfældet i pkt. 8.2, 2. led.
Artikel 4 har til formål at præcisere, hvornår der er tale om fortrængning i strid med god skik, og indebærer nok i praksis en liberalisering i forhold til erhvervsdrivende. De områder, hvor klientfiskeri har fundet sted og har givet anledning til sanktioner i Advokatnævnet, er fortsat dækket af formuleringen i artikel 4.
Hvad er nyt ift. interessekonflikter?
Afsnittet om interessekonflikter er i vidt omfang en videreførelse af gældende regler. I artikel 7 er der dog indsat nyt sidste punktum om, at advokaten løbende skal vurdere risikoen for interessekonflikter. Der er ikke som sådan tale om noget nyt, men det indskrives, at advokaten under hele varetagelsen af en sag skal overveje, om nye oplysninger eller hændelser i sagen kan medføre, at advokaten kommer i en interessekonflikt. Det forudsættes ikke, at advokaten løbende overvåger og gennemgår sin samlede sagsportefølje for at screene for eventuelle nyopståede interessekonflikter, men alene at advokaten er opmærksom på potentielle interessekonflikter, som sagen skrider frem. Et eksempel kunne være, at der under en verserende retssag adciteres en part, som advokaten har en nær familiemæssig forbindelse til.
Eksempel på “ufravigelig” interessekonfliktsituation (art. 8, stk. 2, nr. 7)
Der er tale om en ny bestemmelse om indbyrdes uforenelige hensyn til flere klienter. Bestemmelsen tager blandt andet højde for en situation, hvor en advokat er forpligtet til at videregive oplysninger til én klient, fordi de er relevante for denne klients sag, mens advokaten i forhold til en anden klient er forpligtet til at hemmeligholde de samme oplysninger. Efter artikel 13, stk. 1, andet punktum, kan advokaten efter omstændighederne nøjes med at udtræde for den ene part, hvis der foreligger indbyrdes uforenelige hensyn.
Interessekonflikt: Interessekonflikt i forbindelse med advokats jobskifte
I artikel 11 er der indsat en ny bestemmelse om interessekonflikter i forbindelse med advokaters jobskifte, som ikke tidligere har været beskrevet i de advokatetiske regler. Bestemmelsen gengiver praksis fra Advokatnævnet og domstolene om spørgsmålet og beskriver både, hvad der gælder for advokaten selv, det firma advokaten flytter fra, det firma, advokaten flytter til, og fra hvilket tidspunkt (aftalen om) jobskifte har betydning.
Interessekonflikt: Selvstændigt virkende underleverandører
Artikel 10, stk. 3, om selvstændigt virkende underleverandører er ny og har baggrund i Advokatrådets LegalTech-rapport fra 2019. Det bliver mere og mere udbredt, at specialiserede advokater arbejder som underleverandører til forskellige andre advokatfirmaer, ofte uden direkte klientkontakt. Den ”ægte” underleverandør, som bestemmelsen handler om, fremstår ikke som en del af det advokatfirma, der har påtaget sig opdraget for klienten og fakturerer advokatfirmaet for sin ydelse. Bestemmelsen indebærer, at interessekonfliktreglerne gælder selvstændigt for underleverandøren, der således for sit eget vedkommende skal afklare, om han eller hun kan påtage sig en sag ud fra egne forhold. Hverken underleverandøren eller opdragsgiveren (advokatfirmaet) skal inddrage hinandens forhold, når det skal afklares, om der foreligger en interessekonflikt. De såkaldte ”smitte”-regler finder altså ikke anvendelse mellem opdragsgiver og den ”ægte” underleverandør. Artikel 10, stk. 3, finder ikke anvendelse for advokater i kontorfællesskaber, der arbejder sammen om en sag.
Interessekonflikt: Samtykke til medvirkning af underleverandør
Der er indsat en ny bestemmelse i artikel 17, hvorefter klienten skal give samtykke til, at der medvirker en underleverandør i sagen (under forudsætning af, at der deles konkrete oplysninger fra sagen med underleverandøren). Klienten vil således have mulighed for at modsætte sig involveringen af en bestemt underleverandør, hvis klienten mener, at der foreligger en interessekonflikt.
Interessekonflikt –> vederlag: Salær i form af aktier
Den tidligere pkt. 12.2, nr. 6, om salær i form af aktier eller andre ejerandele udgår af interessekonflikt-kapitlet og indgår i stedet i en bestemmelse om vederlag i artikel 57 jf. nedenfor om vederlag.
Interessekonflikt: samtykke ift. kædesamarbejde
Artikel 12, stk. 2, er ny og handler om sagsvaretagelse på trods af afsmitning mellem virksomheder i et kædesamarbejde. Der kan efter Advokatrådets opfattelse åbnes op for, at forskellige advokatvirksomheder (selvstændige juridiske personer) i et kædesamarbejde kan varetage en sag med klienternes samtykke til trods for en konstateret interessekonflikt som følge af kædesamarbejdet. Det er efter bestemmelsen en forudsætning, at virksomhederne ikke har adgang til hinandens sagsoplysninger, for eksempel arkivskabe og sagssystemer. Ved sagsoplysninger forstås således alle de oplysninger, der tilgår advokaten fra egen klient, bortset naturligvis fra de klientoplysninger, som det er nødvendigt for advokaterne i kæden at udveksle i forbindelse med interessekonflikttjek.
Fortrolighed når en sag afsluttes
I artikel 16, stk. 1, er det i forhold til pkt. 5.2 præciseret, at tavshedspligten også gælder, når sagen er afsluttet. I stk. 2, andet punktum, er der som følge af Østre Landsrets afgørelse i U.2020.1062 tilføjet en præcisering vedrørende forsvarsadvokaters adgang til at udtale sig til pressen om en straffesags fremdrift og lignende.
Fortrolige oplysninger internt i advokatvirksomheden
Artikel 17, stk. 1, om adgangen til at dele fortrolige oplysninger internt i advokatvirksomheden (samme juridiske person) indskriver, hvad teorien har sagt om dette spørgsmål. En advokat har ikke lov til frit at dele fortrolige oplysninger med andre i advokatvirksomheden. Det kan kun ske i det omfang, det er nødvendigt til behandlingen af klientens sag eller på anden måde til varetagelse af klientens interesser, herunder til gennemførelse af interessekonflikttjek.
Fortrolighed ift. eksterne kollegaer
Artikel 17, stk. 2, om adgangen til at dele oplysninger eksternt er indsat for at gøre advokater opmærksom på, at de ikke uden klientens samtykke kan sende sagen til en ekstern kollega eller tage en ekstern kollega med på råd, hvis dette forudsætter videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger. Ved en ”ekstern” advokat forstås en advokat, som udøver sin advokatvirksomhed under et andet cvr-nummer end den advokat, som har opdraget for klienten.
Fortrolighed ift. undtagelser til tavshedspligten
Artikel 18 om undtagelser til tavshedspligten er en indskrivning af praksis, som i vidt omfang bygger på undtagelserne til tavshedspligten i straffelovens § 152 e, der i medfør af retsplejelovens § 129 er gældende for advokater og personale. Det drejer sig for eksempel om retlig forpligtelse til videregivelse af oplysninger og videregivelse i berettiget varetagelse af andres tarv.
Almene oplysninger ift. indskydergaranti
Det må antages, at befolkningen i almindelighed nu er bekendt med reglerne for indskydergarantiordningen og ikke længere kan have en forventning om, at indestående på klientbankkonti dækkes anderledes end andre indeståender. Derfor er der ikke længere er behov for information herom fra advokaten, og pkt. 13.1 nr. 8 og 9 udgår.
Vederlag: Udbytteafhængige salærer (pactum de quota litis)
Forbuddet mod udbytteafhængige salærer er med de nye advokatetiske regler udskrevet. I stedet er der indsat en bestemmelse om, at alle former for salærfastsættelse skal ske på en måde, hvor advokaten uafhængighed og integritet ikke påvirkes (artikel 57).
Må en advokat kræve et udbytteafhængigt salær?
Ja, hvis det ikke påvirker advokatens uafhængighed og integritet.
Det kan dog være i strid med god advokatskik, hvis salæraftalen må antages at kunne have (haft) betydning for, hvordan advokaten varetager sagen.
Hvad er et eksempel på en situation, hvor et udbytteafhængigt salær er i strid med god advokatskik?
Det kan f.eks. være i en situation, hvor en advokat som honorar modtager 25 procent af det beløb, der opnås hos modparten. Hvis modparten efter kort tid tilbyder for eksempel 80.000 kr. ud af en påstand på 100.000 kr., kan advokatens rådgivning om at indgå forlig være påvirket af udsigten til et honorar på 20.000 kr. for en kortvarig indsats, stillet op imod udsigten til 25.000 kr. for en langt mere omfattende indsats.
Vurderingen af salæraftalens betydning for advokatens uafhængighed må i sidste ende foretages af Advokatnævnet og domstolene og kan ske både før, under og efter sagens behandling.
Indebærer de nye advokatetiske regler, at en advokat i højere grad end tidligere må anses for berettiget til at oppebære en gevinst for at påtage sig en risiko?
Ja, efter artikel 57. Salærparameteret ”det opnåede resultat” vil således kunne spille en større rolle i forhold til ”omfanget af det udførte arbejde”, end det traditionelt har gjort.
Må en advokat påtage sig en sag med honorering i kapitalandele?
I stedet for at afvise sagen skal advokaten sørge for ikke at indgå en aftale om honorering i form af kapitalandele og lignende, hvis der er en sammenhæng mellem advokatens udførelse af hvervet og værdien af kapitalandelene (artikel 57).
Må advokater indgå aftaler om abonnementsaftaler?
Advokatrådet mener ikke, at der er afgørende hensyn imod abonnementsaftaler, så længe aftalen er gennemskuelig og klienten ikke bindes i en uforholdsmæssig lang periode (bindingsperiode må ikke overstige 3 måneder).
Hvad betyder en “gynger og karusseller”- aftale?
Ordsproget er: At tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.
Ift. god advokatskik knytter ordsproget sig til en abonnementsperiode, hvor en klient har forpligtet sig til en advokat (f.eks. at advokaten kan honoreres for at stå til rådighed, selvom klienten ikke ender med at aktivere advokaten).
Kan advokater uden for inkassoområdet også indgå en “gynger og karusseller”-aftale med en klient?
Ja, det anerkendes (artikel 58). Det kan være rimeligt efter RPL § 126, stk. 2, hvis det på forhånd aftalte honorar og de aftalte rammer står i fornuftigt forhold til hinanden.
