Designret Flashcards Preview

Immaterialret > Designret > Flashcards

Flashcards in Designret Deck (37)
Loading flashcards...
1
Q

Hvordan forholder ophavsretten og designretten sig til hinanden?

A

Den ene beskyttelse udelukker ikke den anden, jf. OPHL § 10, stk. 1 og DSL § 50. Der opstår dermed dobbeltbeskyttelse, såfremt kravene i begge love er opfyldt. Dette betyder, at rettighedshaveren selv kan bestemme, hvilken eneretsbeføjelse han ønsker at påberåbe sig.

2
Q

Kan man opnå designret, såfremt produktets udseende alene er bestemt af dens tekniske funktion?

A

Nej, jf. § 8, stk. 1, nr. 1

Det vil være relevant at undersøge mulighederne for brugsmodel- eller patentret. Dette udelukker da ikke, at der kan opnåes både designret og brugsmodel- eller patentret for et design, der ikke alene er bestemt af produktets tekniske funktion, såfremt den lever op til kravene for beskyttelsen.

3
Q

Hvordan kan man opnå designbeskyttelse i Danmark?

A

1) ansøgning til PVS
2) ansøgning til EUIPO
3) uregistreret –> tage i brug
4) indlevere ansøgning om international registrering

4
Q

Hvad påser PVS ved en ansøgning om designret?

A

At ansøgningen opfylder formaliteterne, at den angår et design der efter sin beskaffenhed kan registreres, at designet ikke strider mod offentlig sædelighed og orden og at designet kun indeholder ét design (undtagen, hvis de produkter som designet skal anvendes til kan henføres til samme klasse) jf. DSL § 17. Hvis disse betingelser er oplyst registreres designet uden yderligere efterprøvelse.

5
Q

Foretager PVS en materiel prøvelse af nyhed, når der ansøges om designret?

A

Nej, men der kan anmodes herom mod gebyr, jf. § 17, stk 2.

6
Q

Hvad betyder “offentliggjort” i Designforordningens art. 11(2)?

A

Designet er blevet bekendtgjort, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde er blevet kendt i EU, således at fagkredsene inden for den pågældende sektor i EU med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse. Designet anses dog ikke for at være blevet offentliggjort, blot fordi tredjemand har fået kendskab til det under et eksplicit eller implicit krav om fortrolighed

DSL § 5 Et design er offentligt tilgængeligt, hvis det er blevet offentliggjort i forbindelse med registrering eller på anden måde er blevet offentliggjort, eller hvis det er blevet udstillet, benyttet kommercielt eller blevet kendt på anden måde.

7
Q

Medfører en offentliggørelse uden for EU designrettigheder?

A

Nej

8
Q

Hvad er designrettens saglige område?

A

Industriprodukters (ydre) udseende. Yderligere afgrænset i DSL § 2: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale

9
Q

Skal et design kunne ses?

A

Ja, men må også godt kunne ses gennem et mikroskop.

10
Q

Kan duft, smag og lyd beskyttes efter DSL?

A

Nej

11
Q

Kan en farve beskyttes efter DSL?

A

Nej, men hvis farvevalget har givet udslag i et produkts udformning (slik i forskellige farver) eller er brugt til udsmykning (bemaling) kan resultatet beskyttes.

12
Q

Hvad er et produkt?

A

en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt, samt emballage, udstyr, grafiske symboler og typografiske skrifttyper, men ikke edb-programmer

13
Q

Kan der alene opnå beskyttelse af et produkt efter DSL, hvis produktet masseproduceres eller udnyttes erhvervsmæssigt?

A

Nej, der er intet krav om antal producerede produkter (unika beskyttes også). Det er heller ikke et krav, at produktet udnyttes erhvervsmæssigt.

14
Q

Hvor lang er den maksimale periode for en designbeskyttelse?

A

25 år. En registrering gælder 5 år, men kan fornyes jf DSL § 23. Dette gælder dog ikke for bestanddele af sammensatte produkter, da det kun er 15 år jf. stk. 2.

15
Q

Kan edb-programmer designbeskyttes?

A

Nej, jf. DSL § 2, nr. 2

16
Q

Hvad er kravene for at opnå designret?

A

jf. DSL § 3:
a) at designet er nyt, og
b) at det har individuel karakter

17
Q

Hvornår anses et design som nyt?

A

Jf. DAL § 3, stk. 2: Et design anses som nyt, hvis intet identisk design er blevet offentligt tilgængeligt før dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16.

Design skal anses som identiske, hvis deres særlige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter

Designerens egne forhold kan anses som nyhedsskadelige.

18
Q

Hvad betyder den 12 måneders nyhedsskånefrist?

A

DSL § 6 –> Et design anses ikke for at være blevet offentligt tilgængeligt, såfremt offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16,

1) af designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået, eller af andre på grundlag af oplysninger, der er meddelt, eller foranstaltninger, der er truffet af designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået, eller
b) som følge af misbrug i forhold til designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået.

19
Q

Hvad vil det sige, at et design skal have “individuel karakter”?

A

DAL § 3, stk. 3: Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, designet giver den informerede bruger, adskiller sig fra det helhedsindtryk, en sådan bruger får af andre design, som er blevet offentligt tilgængelige inden dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16. Ved vurderingen af et designs individuelle karakter skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet

20
Q

Må man efter designretten laver uoriginale reservedele?

A

Ja, jf. § 8, stk. 1, nr. 2 kan man ikke opnå designret til produktets udseende som “må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensioner, for at det produkt, som designet angår, mekanisk kan kobles til et andet produkt eller placeres i, på, omkring eller bringes i kontakt med et andet produkt, så begge produkter opfylder deres funktion”. Denne kaldes “must-fit”-reglen.

Der er dog en undtagelse til denne regel i § 8, stk. 2. Også kaldet lege-reglen. Der siger, at man kan opnå beskyttelse, såfremt der er tale om mulighed for sammenbygning eller sammenkobling af produkter i et modulopbygget system. Denne har dog snævert anvendelsesområde.

21
Q

Hvor findes reglen om offentlig orden eller sædelighed?

A

I DSL §7, stk. 1, nr. 1. Ikke stor betydning i praksis, men man vil f.eks. ikke kunne opnå designbeskyttelse af torturinstrumenter.

22
Q

Hvem tilkommer desingretten?

A

“Designeren” jf. DSL § 1. Dermed personlig skabelse.

23
Q

Kan designretten overdrages?

A

Designretten anses som en almindelig formuerettighed, Den kan dermed overdrages, pantsættes, arves mv. Dette skal dog på anmodning registreres i designregistret.

24
Q

Hvad gælder for designs lavet som led i udførelsen af opgaver for en arbejdsgiver?

A

Dansk ret: ingen regel, men almindelig antagelse om, at den overdrages til AG.

EU-design: art 14(3) –> retten tilkommer arbejdsgiveren.

25
Q

Hvad indebærer eneretten til et design?

A

En eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af designet jf. DLS §§ 9-12. Giver eneret til “fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt som designet angår, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål jf. DSL § 9, stk. 1

26
Q

Er designbeskyttelses branche-/produktafhængig?

A

Nej, den omfatter enhver udnyttelse af designet. Så kan også gøres gældende ift. andre varetyper, kategorier mv., såfremt den informerede forbruger får samme helhedsindtryk.

27
Q

Hvad menes med “udbud” i DSL § 9, stk. 1?

A

Omfatter alle former for reklame, udstilling, salg mv. med henblik på salg, leje eller lignende kommerciel udnyttelse. Fremvisning uden henblik må anses som omfattet af “brug” eller “udnyttelse”.

28
Q

Hvad er afgørende for om designs der udbydes på internettet er omfattet af DSL?

A

Om hjemmesiden henvender sig til Danmark efter et VML-udgangspunkt. F.eks. sprog, valuta mv.

29
Q

Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af designrettens omfang?

A

Jf. § 9, stk. 2: Designretten i henhold til stk. 1 omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. Ved vurderingen af designrettens omfang skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Ved vurderingen skal der tages udgangspunkt i designregistreringen og ikke i produktet som designet er anvendt på.

30
Q

Kræver krænkelse af et ikke-registreret EU-design ond tro?

A

Ja, jf. DEF art. 19(2)

31
Q

Hvor længe varer en beskyttelse af et ikke-registreret EU-design?

A

3 år, men man kan forlænge ved at registrere designet inden for de 12 måneder efter nyhedsskånefristen. Forlænges til op til 25 år som den almindelige designbeskyttelse kan vare.

32
Q

Hvilke indskrænkninger i designretten findes der?

A

DSL § 10:

1) privat brug
2) forsøgsøjemed
3) citatøjemed eller undervisningsbrug (hvis god skik og ikke unødigt skader designet, og kilden angives)

33
Q

Er der en konsumptionsregel i designretten?

A

Ja, jf. § 12. Den er regional og indtræder inden for EØS-området.

34
Q

Kan et ikke-registreret EU-design forlænges efter 3 år?

A

Nej, forlængelse og registrering skal ske inden for de 12 måneder fra offentliggørelsen.

35
Q

Er der en regel om brugspligt i designretten?

A

Nej, hverken for registrerede eller ikke registrerede designs.

36
Q

Kan man anmode om udslettelse?

A

Man kan anmode om udslettelse efter DSL § 25, hvis en registrering ikke er foretaget i overensstemmelse med lovens regler.

37
Q

Hvad forstås ved et halvlederprodukt?

A

“Chips” Ved et halvlederprodukts topografi forstås i denne lov en række sammenhørende billeder, der, uanset hvordan de måtte være fikseret eller kodet, repræsenterer det tredimensionale mønster af de lag, som halvlederproduktet består af, og i hvilken række hvert enkelt billede repræsenterer en del af eller hele mønstret af en overflade af halvlederproduktet på et hvilket som helst forarbejdningstrin.