Diagnoser

Question 1

PERIARTHRITIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS (ARTHRALGIA)

Answer 1

Beskrivelse: kapselømhed pga. inflammation i bløddele – uden infektion. Kan opstå efter traume eller overbelastning.

Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Funktionssmerter: Ja

Behandling: Information + observation, evt. RFS-skinne.

Question 2

SUBLUXATIO DISCI AD ANTERIOREM ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS

Answer 2

Beskrivelse: Anterior displacering af discus med delvis normalisering, dvs. discus ligger foran kondyllen og smutter på plads ved åbning.
Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Funktionssmerter: Ja (ved ledlyde)
Knæk: Ja (reciprokke) + periodiske låsninger
Forløb af tilstand: Discus deformeres og forskydes anteriort. Posteriore ligamenter forlænges knæklyde flyttes længere op i gabebevægelsen.
Behandling: Information + observation, retruderede gabeøvelser, RFS-skinne.

Question 3

DISLOCATIO DISCI AD ANTERIOREM ARTI-CULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS ACUTA

Answer 3

Beskrivelse: Pludselig opstået nedsat gabeevne (<35mm) inden for de sidste 4 mdr. Permanent anterior displacering af discus uden normalisering. Deviation til den afficerede side.

Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Funktionssmerter: Ja (forceret gabning)
Knæk: Nej (men tidligere)
Nedsat gabeevne: Ja (pludselig opstået)
Radiologisk: Nedsat translation af ledhoved
Forløb af tilstand: pludselig nedsat gabeevne efter 4 mdr. overgår diagnosen til kronisk tilstand.
Behandling: Information + observation, evt. analgetika, gabeøvelser, varmebehandling, RFS-skinne.

Question 4

DISLOCATIO DISCI AD ANTERIOREM ARTI-CULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS CHRONICA

Answer 4

Beskrivelse: Pludseligt opstået nedsat gabeevne (<35 mm) for over 4 mdr. siden. Permanent anterior displacering af discus uden normalisering. Deviation til den afficerede side.

Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Knæk: Nej (men tidligere)
Nedsat gabeevne: Ja (gradvis bedring)
Radiologisk: Nedsat translation af ledhoved
Forløb af tilstand: Posteriore ligamenter strækkes og erstatter discus mellem kondylhoved og fossa kan udvikle sig til arthrosis.
Behandling: Information + observation, evt. analgetika, gabeøvelser, varmebehandling, RFS-skinne.

Question 5

ARTHROSIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS INCIPIENS/ACUTA

Answer 5

Beskrivelse: Slidgigt i kæbeleddet. Symptomer aftager gradvist. Inddeles i tre faser: aktiv (acuta)  helende  helet (vetus).
Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): 	Ja
Funktionssmerter: 		Ja
Hvilesmerter: 			Ja
Knæk: 			Nej (men tidligere)
Nedsat gabeevne: 		Ja
Radiologisk: 			Erosion af ledhoved
Krepitation: 			Ja
Ledsagende tyggemuskelømhed: 		Ja
Forløb af tilstand: 		Se beskrivelse

Behandling: Information + observation, analgetika (paracetamol, foretrækkes ift. NSAID), RFS-skinne, varmebehandling, injektion med glukokortikoid.

Question 6

ARTHROSIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS (HELENDE)

Answer 6

Beskrivelse: Slidgigt i kæbeleddet. Symptomer aftager gradvist. Inddeles i tre faser: aktiv (acuta) helende helet (vetus).
Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Funktionssmerter: Ja
Hvilesmerter: Nej (men tidligere)
Knæk: Nej (men tidligere)
Nedsat gabeevne: Ja
Radiologisk: Erosion og sklero-sering af ledhoved
Krepitation: Ja
Ledsagende tyggemuskelømhed: Ja
Forløb af tilstand: Se beskrivelse
Behandling: Information + observation, analgetika (paracetamol, foretrækkes ift. NSAID) + RFS-skinne ved okklusal afstøtning i siderne, varmebehandling, RFS-skinne.

Question 7

ARTHROSIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS VETUS

Answer 7

Beskrivelse: Slidgigt i kæbeleddet. Symptomer aftager gradvist. Inddeles i tre faser: aktiv (acuta)  helende  helet (vetus). 
Funktionssmerter: 		Nej (men tidligere)
Hvilesmerter: 			Nej (men tidligere)
Knæk: 			Nej (men tidligere)
Nedsat gabeevne: 		Nej (men tidligere)
Radiologisk: 	Affladning og sklero-sering af ledhoved
Krepitation: 			Ja
Ledsagende tyggemuskelømhed: 		Ja
Forløb af tilstand: 		Se beskrivelse

Behandling: Information, gabeøvelser, ved reduceret okklusal afstøtning i siderne protetik.

Question 8

SUBLUXATIO ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS

Answer 8

Beskrivelse: Låsning af kæben, selvreponering muligt. Kondyl placeret foran tuberculums mest kaudale punkt. OBS for generelt ledhypermobilitet.

Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Hvilesmerter: Ja
Radiologisk: Øget translation af ledhoved
Øget gabeevne: Ja (over 60 mm.)
Ledsagende tyggemuskelømhed: Nej

Question 9

LUXATIO ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS HABITUALIS

Answer 9

Beskrivelse: Tilbagevendende låsning af kæbeleddet. Hjælp til reponering. Svære smerter under selve låsning og moderate smerter efterfølgende.
Ømhed af min. 2. grad (af kæbeleddet): Ja
Radiologisk: Kondyl placeret langt foran tuberculums mest kaudale punkt.
Krepitation: Nej

Question 10

CEPHALALGIA MYOGENICA

Answer 10

Type: 		Spændingshovedpine.
Forekomst: 		60-80 % af befolkningen. Mindre end 	15 dage/mdr. eller mindre end 180 dage/året.
Lokalisation: 		Ofte dobbeltsidig.
Intensitet: 		Let – moderat.
Karakter: 		Pressende/strammende.
Varighed:		30 min – 7 dage.
Provokation: 		Stress eller kæbefunktion.
Ved fysisk anstrengelse: 	Uændret.

Question 11

CEPHALALGIA MYOGENICA CHRONICA

Answer 11

Type: Spændingshovedpine.
Forekomst: Mere end 15 dage/mdr. eller mere end 180 dage/året.
Lokalisation: Ofte dobbeltsidig.
Intensitet: Let – moderat.
Karakter: Pressende/strammende.
Varighed: Over 30 min.
Provokation: Stress eller kæbefunktion.
Ved fysisk anstrengelse: Uændret.
Ledsagesymptomer: Kvalme, fonofobi og fotofobi kan forekomme.

Question 12

CEPHALALGIA ARTHROGENICA

Answer 12

Type: Arthrogen hovedpine (relateret til kæbeled).
Forekomst: Ca. 1 % af befolkningen. Ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.
Lokalisation: Oftest halvsidig.
Intensitet: Let – moderat.
Karakter: Trykkende/borende. Beskrives som strålende ud fra kæbeleddet.
Varighed: Mere end 30 min.
Provokation: Kæbefunktion.
Ved fysisk anstrengelse: Uændret.

Question 13

HEMICRANIA CUM AURA

Answer 13

Type: Migræne med aura (forvarsler som føle,- syns- og taleforstyrrelser).
Forekomst: 1/3 migræne patienter. 1/4 af kvinder og 1/10 af mænd har oplevet migræne.
Lokalisation: Oftest halvsidig. Smerter typisk omkring øje, tinding, pande, baghove, nakke og isse.
Intensitet: Moderat – stærk.
Karakter: Dunkende/pulserende.
Varighed: 4-72 timer.
Provokation: Drikkevarer, føde, stress, træthed, psykisk belastning eller hormonelle forandringer.
Ved fysisk anstrengelse: Forværret.
Ledsagesymptomer: Kvalme, opkastning, fonofobi, fotofobi. Ændret stemningsleje kan forekomme.

Question 14

HEMICRANIA

Answer 14

Type: Migræne uden aura.
Forekomst: 2/3 migræne patienter. 1/4 af kvinder og 1/10 af mænd har oplevet migræne.
Lokalisation: Oftest halvsidig. Smerter typisk omkring øje, tinding, pande, baghove, nakke og isse.
Intensitet: Moderat – stærk.
Karakter: Dunkende/pulserende.
Varighed: 4-72 timer.
Provokation: Drikkevarer, føde, stress, træthed, psykisk belastning eller hormonelle forandringer.
Ved fysisk anstrengelse: Forværret.
Ledsagesymptomer: Kvalme, opkastning, fonofobi, fotofobi. Ændret stemningsleje kan forekomme.

Question 15

HORTONS HOVEDPINE

Answer 15

Type: Klyngehovedpine.
Forekomst: 1/1000 danskere, mænd rammes fem gange hyppigere end kvinder.
Lokalisation: Halvsidig, ofte omkring det ene øje.
Intensitet: Stærk
Karakter: Jagende/borende
Varighed: 15 min – 3 timer én til to gange dagligt i perioder (klynger) varer 1-3 måneder, 1-2 gange årligt.
Provokation: Ofte alkohol.
Ved fysisk anstrengelse: Uændret – forbedret.
Ledsagesymptomer: Øjet bliver rødt og løber i vand. Næsen løber eller stopper til.

Question 16

RFS-SKINNE (REFLEKSFRIGØRENDE STABILISERINGSSKINNE)

Answer 16

Beskrivelse: En hård flad akrylskinne der dækker alle tænder i den ene kæbe og har jævn fordelt okklusionskontakt med den modstående kæbe. Er en reversibel, non-invasiv behandling. Kaldes refleksfrigørende, da den reflektoriske binding til IP (intercuspidalposition) ophæves. Laves oftest til overkæben.

Funktion:

• Ændrer ledhovedets position i en mere anterior retning der sker en ændring i belastningsforholdende.
• Ved mangelfuld okklusal kontakt vil den øge antallet af kontakter og hermed skabe okklusal stabilisering og spredning i belastningsforhold.
• Forebygger eller reducerer tandslid.
• Pga. øget bidhøjde strækkes elevatorerne (lukkemusklerne) og muskelsmerterne nedsættes.

Question 17

MYOSIS MUSCULORUM MASTRICATORICUM

Answer 17

Beskrivelse: En myose er et hårdt afgrænset område i en muskel, kan være ømt og give anledning til bevægelsesindskrænkning.
Forekomst: 10-15 % af befolkningen har behandlingskrævende myoser. Hyppigere hos kvinder end mænd.
Smertelokalisation: Typisk kinder, kæber og tindinger.

Diagnosekriterier:

• Smerter i mere end 120 dage om året.
• Anfald varierer fra minimum 30 min - hele dage.
• Klinisk diagnosticeres myoser ved hjælp af palpation og konsistensforandringer. Ved tvivl ift. kæbeledsbesvær anvendes diagnostisk blokade.

Question 18

MYALGI

Answer 18

Diagnoser: - Myoses mm. masticatoriorum

- Dolores faciei myogenica
- Cephalalgia myogenica (evt. chronica) (OBS ikke myoser)

Akut: fremprovokeres ved stor belastning mikrorupturer reflektorisk begrænsning af muskelaktivitet nedsat bidkraft. Ubehaget kan vare op til en uge.

Kronisk: Ømhed og smerter i muskler. Sjældent pga. massive overbelastningssituationer. Langsom sygdomsudvikling, kan svinge fra let intensitet (diffus svaghed, træthed og stivhedsfornemmelser) til høj intensitet (stærk smerte som er murrende, strammende, pressende). Forværres ved brug af muskel.

• Lokal myalgi: enkelte muskler. Ofte bilaterale ømme tyggemuskler og smerte ved tygning og høj gabning.
• Regionær myalgi: muskelgrupper. Smerte i hvile som forværres ved funktion. Meddelte smerter kan skyldes perifer eller central sensibilisering
• Central myalgi: generelle muskelsmerter. Kroniske konstante smerter der forværres ved funktion. Da smerterne ofte er udløst centralt, vil blokade kun have ringe effekt.

Question 19

FIBROMYALGI

Answer 19

Beskrivelse: Smertefuld, non-artikulær lidelse, der overvejende involverer muskler. Tilstanden varierer efter tidspunkt på døgnet.

Forekomst: Under 1 %, ses hyppigst hos kvinder i alderen 30-60 år.

Ledsagesymptomer: Konstant træthed, dårlig søvnkvalitet og generel stivhed. Desuden ses der ofte hovedpine, irritation i kolon, uro i benene, svaghed, depression, angst og kuldefølsomhed.
Karakteristiske symptomer:
- Generelt smerte i mindst 3 måneder (HS og VS af kroppen, i over- og underlivet samt fra nakke til lænd)
- Tilstedeværelse af 11 ud af 18 ømme punkter ved palpation, som udføres med tryk på 4 kg (skal medføre smerte, ikke ømhed!)

Question 20

TRAUMER

Answer 20

• Udgør en risikofaktor for udvikling af TMD.

Makrotraumer: Resultat af en enkelt kraftig påvirkning, enten direkte eller indirekte på kæbeledsregionen. Traumefølger er skade på knogle og brusk mm.

Mikrotraumer: Gentagende mindre ”over”belastninger af kæbeledsregionen. Resultatet af akkumulerede mikrotraumer er typisk belastningslidelser som f.eks. arthrose.
Akut tilstand: Frakturer opstår pga. direkte makrotraume. Fraktur af processus condylaris udgør 25-50 % af alle mandibelfrakturer.

Question 21

TANDSLID

Answer 21

Attrition: Omfatter typisk gradvist tab af substans okklusalt og incisalt, primært som følge af tyggeaktivitet og bruksisme dvs. mekaniske processer der involverer tand til tand kontakt.

Abrasion: Substanstab som følge af friktion uafhængig af tandkontakt, dvs. mekanisk proces som involverer fremmedlegemer, f.eks. tandbørste.

Erosion: Substanstab pga. kemisk ikke-bakteriel proces.

Perimylolysis: Kombineret erosiv og mekanisk påvirkning, ses specielt palatinalt i OK.

Question 22

PERIARTHRITIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS (ARTHRALGIA) – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 22

A. Ømhed (min. 2. grad) ved palpation lateralt og evt. dorsalt af kæbeleddet
B. Mindst ét af følgende karakteristika:
1. Funktionssmerter fra kæbeleddet ved maks. bevægelse.
2. Ubehag/smerter fra kæbeleddet ved maks. passiv gabning eller kæbeledsbelastning.
3. Hvilesmerter foran øret.
C. Mindst ét af følgende karakteristika:
1. Jagende/borende (ikke pressende/strammende) smertekarakter.
2. Let eller moderat smerte intensitet.
D. Begge følgende karakteristika:
1. Ingen ledlyde.
2. Radiologisk hverken nedsat translation af ledhoved under gabning eller knogleforandringer.

Question 23

SUBLUXATIO DISCI AD ANTERIOREM ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 23

A. Reciprokt knæk fra kæbeleddet i mindst to ud af tre forsøg eller knæk i kæbeleddet både ved gabe-lukke-bevægelse og ved sidebevægelse/protrusion i mindst to ud af tre forsøg.
B. Radiologisk hverken nedsat translation af ledhoved under gabning eller knogleforandringer.
C. Mindst to af følgende karakteristika:
1. Funktionssmerter (smertejag) ved ledlyde.
2. Bevægelsesopbremsning eller intermitterende selvreponerende fiksationer med halvåben mund under gabebevægelse.
3. Ingen nedsat gabeevne.
4. Ømhed (min. 2. grad) ved palpation lateralt og evt. dorsalt af kæbeleddet.

Question 24

LUXATIO ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS HABITUALIS – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 24

A. Tilbagevendende fiksationer ved høj gabning uden mulig reponering ved egen hjælp.

B. Radiologisk: placering af kondyl langt foran tuberculum articulare’s mest kaudale punkt.

C. Svær smerte ved luksation og moderat smerte efter reponering.

Question 25

DISLOCATIO DISCI AD ANTERIOREM ARTI-CULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS ACUTA – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 25

A. Pludselig opstået nedsat gabeevne (<35 mm) inden for de sidste fire måneder.
B. Radiologisk: nedsat translation af ledhoved, men ingen knogleforandringer.
C. Mindst to af følgende karakteristika:
1. Ingen ledlyde, men tidligere knæk der forsvandt ved den pludseligt nedsatte gabevne.
2. Smerte ved forsøg på at forcere gabeevnen.
3. Ømhed (min. 2. grad) ved palpation lateralt og evt. dorsalt af kæbeleddet.
D. Mindst ét af følgende karakteristika:
1. Deviation til den afficerede side ved gabning.
2. Nedsat kontralateral sidebevægelse (<7 mm)

Question 26

DISLOCATIO DISCI AD ANTERIOREM ARTI-CULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS CHRONICA – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 26

A. Pludselig opstået nedsat gabeevne for mindst fire måneder siden.

B. Mindst to af følgende karakteristika:

1. Ingen ledlyde, men tidligere knæk der forsvandt ved den pludseligt nedsatte gabeevne.
2. Gradvis øgning af gabeevnen siden debut.
3. Radiologisk: nedsat translation af ledhoved under gabning, men ingen knogleforandringer.
4. Ømheds- eller stivhedsfornemmelse i kæbeleddet.

Question 27

ARTHROSIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS (HELENDE)

- KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 27

A. Funktionssmerter fra kæbeleddet
B. Mindst tre af følgende karakteristika:
1. Jagende/borende (ikke pressende/strammende) smertekarakter.
2. Moderat smerteintensitet.
3. Ømhed (min. 2. grad) ved palpation lateralt og evt. dorsalt af kæbeleddet.
4. Krepitation.
5. Ledsagende tyggemuskelømhed.
C. Begge følgende karakteristika:
1. Tidligere hvilesmerter.
2. Radiologiske knogleforandringer (erosion og sklerosering).
D. Ingen ledsagende okklusionsændringer hos voksne.

Question 28

ARTHROSIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS VETUS – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 28

A. Radiologiske knogleforandringer (affladning og/eller sklerosering).

B. Mindst ét af følgende karakteristika:

1. Tidligere hvile- og funktionssmerter.
2. Krepitation.
3. Ledsagende tyggemuskelømhed.

Question 29

ARTHROSIS ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS INCIPIENS/ACUTA – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 29

A. Hvile- og funktionssmerter fra kæbeleddet
B. Ømhed (min. 2. grad) lateralt og evt. dorsalt af kæbeleddet.
C. Mindst tre af følgende karakteristika:
1. Jagende/borende (ikke pressende/strammende) smertekarakter.
2. Moderat eller svær smerteintensitet.
3. Nedsat gabeevne (<40 mm)
4. Tidligere knæk.
5. Krepitation.
6. Radiologiske knogleforandringer (erosion)
7. Ledsagende tyggemuskelømhed
D. Ingen ledsagende okklusionsændringer hos voksne.

Question 30

SUBLUXATIO ARTICULATIONIS TEMPOROMANDIBULARIS – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 30

A. Selvreponerende fiksationer ved høj gabning i minimum to ud af tre forsøg.
B. Radiologisk: øget translation af ledhoved under gabning.
C. Mindst to af følgende karakteristika:
1. Øget gabeevne (>60 mm)
2. Moderate eller svære smertejag når fiksationen skal løsnes.
3. Generel ledhypermobilitet.
4. Ømhed (min. 2. grad) ved palpation lateralt og evt. dorsalt af kæbeleddet.
5. Moderate hvilesmerter.

Question 31

MYOSIS MUSCULORUM MASTRICATORICUM/ DOLORES FACIEI MYOGENICI – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 31

A. Antal dage med ansigtssmerter overstiger 120 pr. år.
B. Smerteanfald varende fra 30 min. til hele dage.
C. Mindst fire af følgende karakteristika:
1. Pressende/strammende (ikke pulserende) smertekarakter.
2. Let eller moderat smerteintensitet.
3. Stivheds- eller træthedsfornemmelse i ansigt og kinder.
4. Ledsagende hovedpine af spændingstypen.
5. Moderat nedsat gabeevne (35-40 mm)
6. Forværring efter langvarig tyggemuskelfunktion.
7. Ingen forværring ved foroverbøjning af hovedet.
D. Mindst ét af følgende karakteristika:
1. Ømhed (min. 2. grad) ved palpation af tyggemuskulatur svarende til smertelokalisationen.
2. Smertereduktion større end 50 % ved blokade med lokalanalgesi i ømme punkter i musklerne.

Question 32

CEPHALALGIA MYOGENICA – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 32

A. Mindst 10 tidligere hovedpineanfald der opfylder kriterierne B-D. Antal dage med hovedpine mindre end 180 dage/år eller mindre end 15 dage/måned.
B. Hovedpine varende fra 30 min. til syv dage.
C. Mindst to af følgende karakteristika:
a. Pressende/strammende (ikke pulserende) smertekarakter.
b. Let eller moderat smerteintensitet.
c. Bilateral lokalisation.
d. Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet.
D. Begge følgende karakteristika:
a. Hverken kvalme eller opkastning.
b. Ikke samtidig forekomst af fotofobi eller fonofobi.
E. Mindst ét af følgende karakteristika:
a. Øget ømhed af perikranielle muskler ved manuel palpation eller ved brug af trykalgometer.
b. Øget EMG-niveau i perikranielle muskler i hvile eller under fysiologiske tests.

Question 33

CEPHALALGIA MYOGENICA CHRONICA – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 33

A. I gennemsnit hovedpine mindst 15 dage pr. måned i mindst seks måneder eller 180 dage pr. år der opfylder kriterierne B-D.
B. Mindst to af følgende karakteristika:
1. Pressende/strammende (ikke pulserende) smertekarakter.
2. Let eller moderat smerteintensitet.
3. Bilateral lokalisation.
4. Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet.
C. Begge følgende karakteristika:
1. Ingen opkastning.
2. Ikke mere end ét af følgende: kvalme, foto- eller fonofobi.
D. Mindst ét af følgende karakteristika:
1. Øget ømhed af perikranielle muskler ved manuel palpation eller ved brug af trykalgometer.
2. Øget EMG-niveau i perikranielle muskler i hvile eller under fysiologiske tests.

Question 34

CEPHALALGIA ARTHROGENICA –

KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 34

A. Hovedpine med mindst to af følgende karakteristika:

1. Kæbesmerter provokeret ved kæbebevægelser og/eller hårdt sammenbid.
2. Nedsat kæbemobilitet.
3. Kæbeledslyde ved kæbebevægelser.
4. Kapselømhed ved kæbeleddet.

B. Afvigelser ved radiologisk eller skintigrafisk undersøgelse.

C. Let til moderat smerte lokaliseret til kæbeleddet og/eller udstrålende herfra.

Question 35

FIBROMYALGI – KLINISK DIAGNOSTIK

Answer 35

A. Generel smerte i mindst 3 mdr. (HS og VS af kroppen, i over- og underlivet samt fra nakke til lænd)
B. Tilstedeværelse af 11 ud af 18 ømme punkter ved palpation, som udføres med tryk på 4 kg (skal medføre smerte, ikke ømhed!). Alle steder palperes bilateralt.

1. Øvre nakke: suboccipitale tilhæftninger.
2. Nedre nakke: forsiden af lig. intertransversi C5-C7.
3. M. trapezius: midten af øvre kant.
4. M. supraspinatus: mediale udspring.
5. Costa II: costokondrale overgang.
6. Laterale epikondyl: 2 cm. distalt for epikondylen.
7. Glutealregionen: øvre laterale kvadrant.
8. Trochanter major: bagved prominensen.
9. Knæ: ved den mediale fedtpude proksimalt for ledlinjen.

Question 36

GABEEVNE

Answer 36

Referenceværdier: Mænd: 40-65 mm
(omtrentlige) Kvinder: 40-60 mm

Ændringer over tid:		>5 mm
Aktiv atrose:			25-40 mm
Akut anterior discusdislokation 		20-35 mm
Kronisk artrit 			15-40 mm
Akut artrit 			2-25 mm

Nedsat gabeevne: skyldes oftest anterior discus-dislokation. Andre årsager kan være infektion omkring visdomstand, hæmatom efter lokalanalgesi, neurologiske lidelser eller traume.

Øget gabeevne (artikulær hypermobilitet): bestemmes vha. Beighton score (0-9). Score over 4 indikerer øget ledmobilitet. Høj score er ikke nok, der skal også være symptomer som smerter i hænder/fødder, ledsmerter, rygsmerter, smerter i arme og ben. 1 point gives for hvert hypermobilt led i albue, håndled, fingre, knæ og ryg.

Question 37

TMD - GENERELT

Answer 37

• Omfatter en række afvigende eller patologiske tilstande i tyggemuskler, kæbeled og dertil relaterede strukturer, heruder lidelser i muskel-, skelet- eller skeletsystem
• Fællestræk: nedsat eller hæmmet kæbefunktion og/eller ansigtssmerter og hovedpine.
• Symptomer varierer, er forbundet med besvær ved orofaciale funktioner.
• Ofte ledsaget af vedvarende, akutte eller kroniske smerter.

Forekomst:
• 1/3 af befolkningen har symptomer der kan forbindes med TMD.
• 5-10 % har TMD der er behandlingskrævende.
• Hos kvinder ses TMD dobbelt så hyppigt som hos mænd.
Smertekarakter:
• Smerter relateret til kæbefunktion, som provokeres eller aggraveres under høj gaben eller efter langvarig tygning.

Question 38

SMERTER:

Answer 38

Smertekategorier:

Ud fra debut/varighed:

• Akutte smerter,
• Kroniske smerter og
• Persisterende smerter
• Anfaldsvise

Ud fra type:

• Somatiske smerter
• Neuropatiske/neurogene smerter
• Funktionelle/psykogene/psykosociale smerter.

Question 39

AKUTTE OG PERSISTERENDE SMERTER:

Answer 39

Akutte smerter:

• Forbigående/transiente.
• Opstået pludseligt og ved tilstande, der er hurtigt forløbende (f.eks. inflammation og infektion).
• Aktuel eller truende vævsødelæggelse.

Vedvarende smerter:

• Langvarige/persisterende.
• Er langvarige smerter som er forbundet med patologi og restitution.

Question 40

KRONISKE SMERTER:

Answer 40

Karakteristika:

• Varer ved længe efter lidelsen er ovre.
• Smerter der varer over 1 måned ud over det forventede eller er forbundet med en kronisk patologisk proces (typisk neuropatiske og muskuloskeletale tilstande).
• Smerter der varer over 3 mdr.
• Rammer 20 % af befolkningen (hovedsageligt kvinder og ældre).

Question 41

SOMATISK SMERTE:

Answer 41

Beskrivelse: Overvejende muskuloskeletale og neurovaskulære og tandsmerter.
Smertekarakter: Akut skarp smerte (overfladisk/kutan) eller murrende smerte (muskel- og led smerte).

Nociceptiv smerte:

• Advarsel – fx kulde på tanden
• Frie nerveterminaler, som reagerer på vævsskadelige påvirkninger
• Akut – ved termiske, mekaniske og kemiske stimuli

Inflammatorisk smerte:
- Reversible forandringer som betændelse f.eks. pulpit.
- Frie nerveterminaler, som sensibiliseres ved inflammationsmediatorer.
Let forsinket – med varme, rødme, ødem og nedsat funktion.

Question 42

NEUROPATISK/NEUROGEN SMERTE:

Answer 42

Beskrivelse: Smertepåvirkning uden fokus, f.eks. traume hvor nerven er skåret over. Forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion af det perifere eller centrale nervesystem, irreversible forandringer.
Smertekarakter: Skarpe, borende eller brændende smerter.
Kliniske karakteristika:
- Ingen synlige vævsbeskadigelse, men neurologiske tegn på tidligere nerveskade
- Forsinket udvikling – 2-6 mdr. efter skaden
- Smerte i område med ændret sensibilitet
- Smerte forårsaget af ikke-smertefulde stimuli (kulde, stik, berøring, tryk)
- Summation (øget smerte ved gentagen stimulation)
- Eftersensationer (smerter efter ophør af stimulation)
Ledsagesymptomer: paræstesier, allodyni og hyperalgesi.

Question 43

FUNKTIONELLE/PSYKOGENE/PSYKOSOCIALE SMERTER:

Answer 43

Beskrivelse: Alt foregår centralt (i hovedet – opfattelse af smerte)
Genereret via det centrale nervesystem, fx dysfunktion af de descenderende antinociceptive baner. Der ses ingen perifer patologi (ikke udløst af nociceptive påvirkninger).
Faktorer der peger mod psykisk overbygning:
- Generelle myogene smerter
- Dårlig og ukarakteristisk smertebeskrivelse
- Smerter uden sammenhæng med anatomi
- Overdramatisering og variation med ’life events’
- Gentagne behandlinger uden effekt
- Varierende effekt af samme behandling
- Medicin- og alkoholmisbrug
- Kliniske tegn på depression (fx udtalt træthed og opgivende attitude) og sekundær sygdomsgevinst.

Question 44

SENSIBILISERING

Answer 44

Beskrivelse: Aktivering af slumrende nociceptorer. Mange er normalt tavse i sundt væv, men ved langvarig eller gentagne vævsskader opstår en neurogen inflammation med perifer sensibilisering som aktiverer de slumrende nociceptorer.

Perifer sensibilisering:

• Opstår ved inflammation som resultat af neurogene og immunologiske processer og mekanisk påvirkning. Medfører sænket smertetærskel i området
• Gentagende påvirkninger sensibilisering af nociceptorer uskadelige mekaniske påvirkninger opfattes som smerte.

Central sensibilisering:

• Vedvarende aktivering central sensibilisering sænket smertetærskel + persisterende og spontane smerter kroniske orofaciale smerter + hovedpine.
• Samtidig kan der ske en påvirkning af motorneuroner der forsyner UK lukkemuskler, således gabevnen nedsættes reflektorisk
• Længerevarende afferant smerteledning central sensibilisering af 2. Neuron længerevarende tærskelsænkninger.
• Kan føre til meddelte smerter (spredt smerte) og allydoni.

Question 45

SMERTER FRA KÆBELEDDET:

Answer 45

Nociceptorer findes i:

• Kæbeledskapsel.
• Periost.
• Spongiøst knoglevæv.
• Muskler.
• Sener.
• Ligamenter.
• OBS ingen receptorer i discus.

Beskrivelse:
- Ved smerter vil gabning og hårdhed af bidkraft hæmmes.
- Smerterne fører til øget hvile- og holdningsaktivitet i tyggemusklerne og begrænser kæbeledsbevægelserne som følge af co-kontraktion (samtidig aktivitet i antagonisterne mht. åbne-lukke musklerne).
- Særligt langvarige kæbeledssmerter kan medføre både perifer
og central sensibilisering smertetærskel sænkes og smerterne spredes.