Eksamen

Question 1

Hvad er newsspeak?

Answer 1

Man bruger synonymer eller formulerer sætninger eller ord så de ikke er upassende for ytringens hensigt.

Question 2

Hvad er framing?

Answer 2

Man opfinder egne betegnelser som har en underlagt tone i sammenhæng med afsenderens holdning.
Manipulerer modtagerne indirekte, ved at få dem til at antage en holdning ved at anvende bestemte ord.

Question 3

Nævn tekstkvaliteterne i faglig formidling

Answer 3

Det klare sprog, det levende sprog, det læservenlige sprog og det overbevisende sprog.

Question 4

Hvad betyder topik?

Answer 4

Den måde man kan vinkle sit emne på.

Question 5

Hvilke afsendere betragter man i faglig formidling og hvad er forskellen?

Answer 5

Faglig formidler og fag-fagligformidler
Faglig formidler: En der formidler på baggrund af eksperters viden
Fag-faglig formidler: En ekspert indenfor området

Question 6

Hvad er de forskellige formål indenfor faglig formidling? Og forklar dem

Answer 6

Populærvidenskabelig artikel, anvendt vidensformidling og vidensformidling i uddannelsessystemet.
Popolærvidenskabelig artikel: Formidle viden til modtagere der ikke nødvendigvis ved noget om emnet i forvejen, men har lyst til at vide noget indenfor området.
Skal i nogen grad fange deres interesse og der skal tænkes over fagligheden så modtagerne forstår.

Anvendt vidensformidling: Svært område at formidle da man ofte må gå på kompromis med det faglige og desuden ofte har modstridende fakta om området.

Vidensformidling indefor uddannelsessystemet: Man kan lægge stor vægt på det faglige da modtagergruppen forventes at vide noget om fagområdet i forvejen.

Question 7

Nævn eksempler på argumenttyper

Answer 7

Mængdeargument, det politiske korrekte argument, polariseringsargument, generaliseringsargument, klassifikationsargument, motivationsargument, trusselsargument, autoritetskilder, talargument, årsagsargumnet, eksemplifikationsargument, gentagelsesargument, sammenligningsargument.

Question 8

Hvad er et mængdeargument?

Answer 8

Man giver udtryk for at mange er enige med ens argument, uden nødvendigvis at have rygdækning på det.

Question 9

Hvad er et politisk korrekt argument?

Answer 9

Man bruger samfundets normer til at bakke ens argument op.

Question 10

Hvad er polariseringsargument?

Answer 10

Man opstiller et enten eller, og ser tingende sort/hvidt: enten er du med os eller mod os

Question 11

Hvad er generaliseringsargument?

Answer 11

Hvis det gælder for nogen, gælder det for alle

Question 12

Hvad er klassifikationsargument?

Answer 12

Hvis noget gælder for de fleste, gælder det også for den enkelte person

Question 13

Hvad er motivationsargument?

Answer 13

Argumentet bygger på at der vil ske noget positivt ved at følge det

Question 14

Hvad er trusselsargumet?

Answer 14

Argumentet bygger på at der vil ske noget negativt ved at følge det

Question 15

Hvad er argumenttypen autoritetskilder?

Answer 15

Man henviser til autoriteter på området
Rygdækning
Lånt etos

Question 16

Hvad er et talargument?

Answer 16

Afsender henviser til statistik og data

Rygdækning

Question 17

Hvad er et årsagsargument?

Answer 17

Hvilke følger kommer der af det
eller
Hvilken årsag er der til følgerne

Question 18

Hvad er et eksempifikationsargument?

Answer 18

Bruger eksempler fra virkeligheden til at understøtte argumentet

Question 19

Hvad er et gentagelsesargument?

Answer 19

Når afsender gentager noget gennem ytringen for at forstærke budskabet

Question 20

Hvad er et sammenligningsargument?

Answer 20

at begrunde noget med en sammenligning: Norge har ændret loven om abort, så det skal vi også.

Question 21

Nævn eksempler på dårlige argumenttyper

Answer 21

Stråmandsargumentet, cirkelbeviset, postulat, ad hominen argument, platheder og klicheer, eristisk argumentation, den omvendte lommetyv, manipulation i form af løgn, fortielse og fordrejning.

Question 22

Hvad er et stråmandsargument?

Answer 22

Når afsenderen giver modstanderen en holdning de ikke har givet udtryk for.

Question 23

Hvad er et postulat?

Answer 23

En påstand uden belæg.

Question 24

Hvad er et ad hominen argument?

Answer 24

Når man argumenterer ved at nedgøre modstanderen på det personlige plan istedet for at argumentere for/imod sagen.

Question 25

Hvad er cirkelbeviset?

Answer 25

Når påstand og belæg er det samme

Question 26

Hvad er den omvendte lommetyv?

Answer 26

Det samme som framing

Question 27

Hvad er eristisk argumentation?

Answer 27

Når afsenderen ikke vil lytte til modargumenter og er fastlåst på egen holdning: det er sådan jeg opfatter det, så sådan er det bare.

Question 28

Hvad er argumentation med platheder og klicheer?

Answer 28

Når man kommer med en påstand der er indlysende

Question 29

Hvad er argumentation med manipulation i form af løgn, fortielse og fordrejning?

Answer 29

Når man argumenterer på falsk grundlag

Question 30

Forklar Toulmins argumentationsmodel

Answer 30

Påstand: Det, som afsender ønsker at overbevise modtager om. Belæg: Det afsenderen begrunder påstanden med. Hjemmel: Den indforståede sammenhæng mellem påstand og belæg. Rygdækning: Dokumentation der understøtter hjemmelen. Gendrivelse: At komme et modargument i forkøbet, og modbevise det. Styrkemarkør/forsigtighedsmarkør: Lægger sig til påstanden og markerer afsenderens sikkerhed på påstanden.

Question 31

Forklar dynamisk etos

Answer 31

Forventnings-etos: Troværdigheden modtagerne tillægger dig før din ytring. Situations-etos: Hvordan din troværdighed ændrer sig gennem ytringen. Slut-etos: Hvordan modtagerne opfatter din troværdighed efter ytringen.

Question 32

Hvad er og giv eksempler på etosdyder

Answer 32

Det der spiller en rolle for hvordan modtageren ser dit etos: Vidende, god karakter, velvilje, kompetence, åbenhed, engagement.

Question 33

Forklar ciceros retoriske pentagram

Answer 33

Modtager: Man skal tænke over sine modtagere Hvilke holdninger har de? Hvad ved de i forvejen? Afsender: Man skal tænke over afsenderen Hvad vil jeg opnå? Og hvordan? Hvordan er min troværdighed? Hvordan kan den forstærkes? Sprog: Hvilke hensyn skal jeg tage i forhold til sproget? Skal det gøres livligt gennem ornatus? Skal jeg undgå fagbegreber? Emne: Hvad er mit fokus? Hvad er de vigtigste argumenter? Hvilke kilder bruger jeg? Hvordan tilpasser jeg emnet til mine modtagere? Omstændigheder: Hvad er mit formål? Docere, movere, delectare Hvor lang tid har jeg?

Question 34

Forklar Bitzers retoriske situtation

Answer 34

Exigence: Det påtrængende problem Den bagvedliggende årsag til ytringen Problemet skal afhjælpes med ytringen IKKE FORMÅLET MED YTRINGEN Audience: Publikum/modtagerne Mediators of change: skal formidle en forandring på baggrund af ytringen Constraints: De tvingende omstændigheder Omstændigheder afsenderen skal forholde sig til i forhold til situationen Fitting response: Passende svar Er ytringen passende i forhold til kommunikationssituationen? Måde at vurdere ytringen på

Question 35

Hvad er stilfigurer? Giv nogle eksempler

Answer 35

Brugen af sproglige virkemidler som er med til at skabe rytme, klang og ordlyd Ofte gentagelse- og modsætningsfigurer Fx. Allitteration (når flere ord i samme sætning starter med samme bogstav) Anafor (når flere sætninger/sætningsled starter med samme ord) Assonans (når der er den samme vokallyd flere gange)

Question 36

Hvad er troper? Giv nogle eksempler

Answer 36

Brugen af billedsprog Fx. Besjæling (at give noget menneskelige egenskaber) Hyperbel (at overdrive) Metaforer (billedgøre noget så meningen forstås lettere)

Question 37

Hvad hedder elocutiodyderne?

Answer 37

Aptum, perspicuitas, puritas og ornatus.

Question 38

Hvad er elocutiodyden aptum?

Answer 38

Det passende sprog: Man har et velovervejet sprog der passer til modtagerne og situationen. Skal fagudtryk forklares? Skal ytringen fremføres mundtligt eller skriftligt? Skal det være formelt eller afslappet?

Question 39

Hvad er elocutiodyden puritas?

Answer 39

Det fejlfrie sprog: Den grammatiske korrekthed Specielt vigtigt i skriftlige ytringer

Question 40

Hvad er elocutiodyden perspicuitas?

Answer 40

Det klare sprog: Når sproget gør det nemmere for modtageren at forstå pointen. Forsøge at formulere sig mere simpelt så budskabet ikke går tabt. Kan være ekstra vigtigt i mundtlige ytringer.

Question 41

Hvad er elocutiodyden ornatus?

Answer 41

Det levende sprog: Brug af billedsprog, stilfigurer, troper til at gøre sproget mere interessant, forståeligt. Bruges ofte i forbindelse med appelformen patos. Kan gøre mundtlige ytringer nemmere at følge med i. Inddrager modtagerens fantasi og sanser.

Question 42

Hvad er ciceros 5 forarbejdningsfaser?

Answer 42

Inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio

Question 43

Hvad er forarbejdningsfasen Inventio?

Answer 43

Man opfinder sin tekst | Udvælger: emne, fokus, formål, argumentation

Question 44

Hvad er forarbejdningsfasen dispositio?

Answer 44

Planlægge tekstens komposition Alle tekstdele har hver sin funktion Den klassiske dispositio ANSVA-modellen

Question 45

Hvad er forabejdnigsfasen elocutio?

Answer 45

Sproget i ytringen udformes | Kommunikationssituationen tages meget i betragtning

Question 46

Hvad er forarbejdningsfasen memoria?

Answer 46

Mundtlige ytringer | Man arbejder på at memorere sin ytring

Question 47

Hvad er forarbejdningsfasen actio?

Answer 47

Mundtlige ytringer Fremførelsen af ytring Kropssprog, mimik, gestetik, stemme og tryk. Er vigtig for modtagernes reception af ytringen og kan forstærke eller svække end egen etos-appel

Question 48

Hvad hedder de klassiske hovedfunktioner? og hvad er deres formål?

Answer 48

Movere: At overbevise Argumenterende ytringer Knytter sig ofte til den deliberative tale Docere: At oplyse og informere Formidlende ytringer Forklarer ud fra neutralt synspunkt Delectare: At underholde Knytter sig ofte til den epideitiske tale

Question 49

Hvad er aristoteles klassiske genre? og hvad er deres formål?

Answer 49

Den deliberative tale (den politiske tale): Opfordrer til eller fraråder noget. Publikum skal bedømme noget, som skal ske i fremtiden. Den forensiske tale (den juridiske tale): Anklager eller forsvarer noget. Publikum skal bedømme noget, som er sket i fortiden. Den epideitiske tale (lejlighedstalen): Roser eller kritiserer. Publikum skal vurdere talerens dygtighed og karakteren af den, talen handler om. Denne tale handler om nutiden.

Question 50

Forklar den klassiske dispositio

Answer 50

Den består af en indledning, et corpus og en afslutning. I indledningen kan der indgå: Exordium: en indledning der fanger modtagerens interesse Narratio: en oversigt over ytringens indhold I corpus kan der indgå: Argumentatio: argumentation Probatio: argumenter for ens egen sag Refutatio: gendrivelser I afslutningen kan der indgå: Peroratio: afrunding af ytringen

Question 51

Forklar ANSVA-modellen indenfor dipositio

Answer 51

Attention: en overskrift der beskriver indhold og fanger interesse Need: man forklarer hvad problemet er og hvorfor det skal løses Satisfaction: man kommer med et konkret løsningsforslag. Visualisation: man beskriver et scenarie for hvad der vil ske hvis det løsningsforslag træder i kraft, eller konsekvenserne hvis det ikke gør. Action: man opfordrer publikum til at handle på baggrund af ytringen.