EUs struktur, institutioner og retskilder Flashcards

(44 cards)

1
Q

Lissabontraktaten

A

Omfatter TEU, TEUF og chartret

Find ud af, hvad trakten medfører

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

EU’s værdier

A

TEU art. 2
Anvendes ved fortolkning inden for EU-retten
Den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

EU’s mål

A

TEU art. 3
Bl.a.
Fremme freden, EU’s værdier og befolkningens velfærd
Oprettelse af indre marked

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

EU’s kompetencer

A

TEU art. 5
EU kan kun handle, hvis medlemsstaterne har givet dem beføjelse til det
Komptencerne fremgår af TEUF art. 2-6

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

TEUF art. 6

Medlemsstaternes enekompetence

A

HR: medlemsstaterne har det overordnede ansvar på området, og vedtager lovgivningen
U: EU kan understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag
Eksempelvis: turisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

TEUF art. 4 og 5

Delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne

A

HR: Både EU og medlemsstaterne kan vedtage lovgivning på området
U: medlemsstaterne kan kun udøve deres kompetence, hvis EU ikke har udøvet sin eller hvis EU er ophørt med at udnytte sin kompetence
Eks.: det indre marked

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

TEUF art. 3

EUs enekompetence

A

HR: kun EU der kan lovgive på området
U: medlemsstaterne kan handle på EUs bemyndigelse eller for at gennemgøre EU’-retsakter
Eks.: toldunionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

EUs 7 institutioner (TEU art. 13)

A
Europa-Parlamentet
Det Europæiske Råd
Rådet
Europa-Kommissionen
Den Europæiske Unions Domstol
Den Europæiske Centralbank
Revisionsretten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Parlamentets funktioner

A

Lovgivende (sammen med Rådet),
Budget (sammen med rådet)
Kontrolfunktioner (politiske)
Rådgivende funktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Parlamentets sammensætning

A

Repræsenterer unionens borgere
Højst 750 medlemmer (705 efter Brexit)
Mindst 6 og højst 96 medlemmer fra hver stat
Medlemmerne er opdelt efter politisk tilhørsforhold og ikke nationalitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Parlamentets valg

A

Frie valg
Vælges for fem år
Formand og præsidium vælges blandt medlemmerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Det Europæiske Råd

A

TEU art. 15 og TEUF art. 235-236
Politisk organ bestående af stats- og regeringschefer fra medlemsstaterne samt kommissionen
Mødes 4 gange årligt til topmøder
Fastlægger de overordnede politiske linjer for EU

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Rådets funktioner

A

Rådet kaldes også ministerrådet
Lovgivende (sammen med Parlamentet)
Budget (sammen med Parlamentet)
Politikformulerende og koordinerende funktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Rådets sammensætning

A

Repræsentant fra hver medlemsstat på ministerniveau (hvorfor det kaldes ministerrådet)
Ingen faste medlemmer?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Rådets afgørelser

A

Træffes ved kvalificeret flertal
55% - så mindst 15 af Rådets medlemmer (og skal repræsentere medlemsstater med tilsammen mindst 65% af unionens befolkning)
Blokerende mindretal: omfatter fire rådsmedlemmer - er der ikke et sådant mindretal anses kvalificerende flertal for opnået

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Andet om Rådet

A

Komité af repræsentanter forbereder Rådets arbejde
Rådets samlinger er offentlige
Formand og præsidium vælges mellem medlemmerne (vælges af Det Europæiske Råd?)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Kommissionens funktioner

A

Fører tilsyn med gennemførelse af EU-retten
Gennemfører budgetter og forvalter programmerne
Udøver koordinerings-, gennemgørelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne
Initiativtager til lovforslag (initiativmonopol ved vedtagelse af sekundærlovgivning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Andet om Kommissionen

A

Kommissionens tjenesteperiode er fem år
Består af et medlem fra hver medlemsstat
Formandens opgaver findes i TEU art. 17, stk. 6-7
Kommissionen er samlet ansvarlig for Parlamentet

19
Q

Den almindelige lovgivningsprocedure - TEUF art. 294

Obs på, at tidsfristerne kan forlænget på Parlamentets eller Rådets initiativ

A

Fase 1 - Kommissionen fremsætter lovforslag
Fase 2 - Første behandling (ingen tidsfrist)
Fase 3 - anden behandling (frist på 3 måneder)
Fase 4 - forligsprocedure (frist på 6 uger)
Fase 5 - tredje behandling (frist på 6 uger)

20
Q

Den almindelige lovgivningsprocedure

Fase 1 - Kommissionen fremsætter lovforslag

A
  1. Kommissionen fremsætter lovforslag (lovgivningsinitiativ monopol)
  2. Parlamentet kan opfordre kommissionen til at fremsætte et lovforslag (TEUF art. 225)
  3. Kommissionens forslag kan også iværksættes efter art. TEUF 289:
    - på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne
    - på grundlag af henstilling fre Den Europæiske Centralbank
    - på foranledning af den Europæiske Unions Domstol
    - på foranledning af Den Europæiske Investeringsbank
    - på foranledning af et europæisk borgerinitiativ
21
Q

Den almindelige lovgivningsprocedure

Fase 2 - første behandling (ingen tidsfrist)

A
  1. Første behandling i Parlamentet
    - Parlamentet kan godkende forslaget eller fremsætte ændringsforslag
  2. Parlamentet fremsender sin holdning til Rådet
  3. Første behandling i Rådet
    - Rådet kan godkende Parlamentets forslag (forslaget er vedtaget) eller kan afvise Parlamentets ændringer (Rådet lavet førstebehandlingsholdning)
  4. Såfremt Rådet ikke godkender, fremsætter Rådet sin førstebehandlingsholdning til Parlamentet og Kommissionen
  5. Kommissionen kommer med redegørelse for deres holdning til forslagene
  6. Forslaget går tilbage til Parlamentets 2. behandling (såfremt det ikke er vedtaget under førstebehandling)
22
Q

Den almindelige lovgivningsprocedure

Fase 3 - anden behandling (frist på 3 måneder)

A
  1. Anden behandling i Parlamentet
    - Parlamentet kan godkende Rådets førstebehandlingsholdning (lovforslaget er godkendt)
    - Parlamentet kan forkaste Rådets førstebehandlingsholdning (lovforslaget bliver ikke godkendt)
    - Parlamentet kan med flertal foreslå ændringer og sende til Rådet samt Kommissionen, hvorefter disse vil komme med udtalelser til ændringerne
  2. Anden behandling i Rådet
    - Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om at godkende parlamentets ændringer (3 måneders frist) (lovforslaget bliver godkendt)
    - Rådet godkender ikke alle ændringer - vil føre til forligsprocedure
23
Q

Den almindelige lovgivningsprocedure

Fase 4 - Forligsprocedure (frist på 6 uger)

A
  1. Der nedsættes forligsudvalg
    - sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal repræsentanter fra Parlamentet
  2. Forligsudvalget forsøger at opnå enighed med hjælp fra Kommissionen
  3. Frist på 6 uger til at blive enige
    - Hvis enighed inden for 6 uger: 3. behandling
    - Hvis ikke enighed: lovforslag ikke vedtaget
24
Q

Den almindelige lovgivningsprocedure

Fase 5 - tredje behandling (frist på 6 uger)

A
  1. Fælles udkast sendes til Parlamentet og Rådet, der hver har 6 uger til at vedtage retsakten
    - Parlamentet godkender med simpelt flertal
    - Rådet godkender med kvalificeret flertal
    - Hvis begge godkender inden for tidsfrist: lovforslag vedtaget
    - Hvis ikke: lovforslag ikke vedtaget
25
EU's retsakters standardstruktur
Standardstrukturen er ikke en gyldighedsbetingelse Standardstrukturen omfatter følgende - Titel - Præambel - Dispositiv del (indeholder eksempelvis definitioner, rettigheder og forpligtelser samt afsluttende bestemmelser) - Evt. bilag
26
EU-rettens kilder
Primærretten (Lissabontraktaten og Chartret) Bindende sekundærregulering (TEUF art. 288 - dvs. forordninger, direktiver og afgørelser) Soft law (ikke-bindende sekundærregulering - dvs. henstillinger og udtalelser samt litteraturen) Herudover: Praksis (EUD-praksis) og folkeret, som EU er part i og EMRK
27
Principperne, der er relevante ved EU's vedtagelse af ny lovgivning
Kompetencetildelingsprincippet, nærhedsprincippet/subsidaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet Og legalitetsprincippet
28
Legalitetsprincippet
EU's institutioner må kun udgive retsakter med hjemmel i traktaterne
29
Nærhedsprincippet
Findes i TEU art. 5, stk. 1 og 3 EU handler kun på områder, der ikke hører under deres enekompetence, når målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan Både kommissionen og de nationale parlamenter skal vurdere, om nærhedsprincippet er overholdt
30
De tre betingelser, der skal være opfyldt, for at nærhedsprincippet kan anses for opfyldt
1. Det pågældende spørgsmål har tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende måde kan reguleres i medlemsstaterne 2. En handling alene fra medlemsstaterne eller manglende handling fra EU vil være i konflikt med TEUF's krav eller skade medlemsstaternes interesser 3. En handling fra EU vil have klare fordele pga. omfanget heraf sammenlignet med handling fra medlemsstaterne
31
Proportionalitetsprincippet i lovgivningsprocessen
TEU art. 5, stk. 4 Indholdet og formen af unions handling får ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne (så eksempelvis foretrækkes direktiver frem for forordninger) Subsidaritetsprincippet --> selvom EU har kompetence til fuldstændig harmonisering, skal minimumsharmonisering vælges, hvis det ikke er i strid med målene
32
EUDs fortolkningsstil
Overvejende: formål/teleologisk fortolkning | Men også: ordlyden, sammenhængen og helheden (i forhold til EU) og ud fra udviklingstrinnet (tænk dynamisk fortolkning)
33
Retskilderne i EU
``` Primære kilder: - Lissabontraktaten - Chartret om grundlæggende rettigheder Sekundære kilder: - dem, der er oplistet i TEUF art. 288, så: - Forordninger - Direktiver - Afgørelser Øvrige kilder - Retspraksis fra EUD - Generelle principper - Internationale forpligtelser ```
34
TEU og TEUF (Lissabontraktaten)
Fastlægger en ramme om EU-retten Fastlægger målene for EU, reglerne for institutionerne, hvordan afgørelser træffes, forholdet mellem EU og medlemsstaterne Angiver værdier, formål og generelle principper Angiver regler om kompetencenormer for institutioner og sekundærlovgivning Indeholder grundlæggende regler, der påbyder eller forbyder visse handlinger for medlemsstater, borgere og/eller virksomheder (eksempelvis regler om fri bevægelighed)
35
Sekundære kilder - TEUF art. 288
Forordninger, direktiver, afgørelser Videreudvikler og definerer de principper og mål, der fremgår af traktaterne Underordnet i forhold til traktaterne Skelner mellem lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige
36
Forordninger
Almengyldige - retter sig til alle og finder anvendelse indenfor objektivt bestemte situationer Bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat (skal ikke omsættes i nationale love) Hjemmel til forordninger er spredt i TEUF Som resultat af subsidaritetsprincippet foretrækkes direktiver som HR frem for forordninger
37
Direktiver
Er bindende for enhver medlemsstat med hensyn til det tilsigtede mål Nationale myndigheder kan bestemme form og midler for gennemførelsen Pålægger staterne at opnå et resultat, men overlader valget om midlerne til landene selv Skal overholde den frist, der fastsættes ved vedtagelse af direktivet
38
Afgørelser
Bindende retsakter, der gælder for et eller flere lande, virksomheder eller enkeltpersoner Kun bindende for den, som afgørelsen er rettet til (såfremt afgørelsen angiver, hvem den er rettet til) Afgørelsen får virkning fra tidspunktet, hvor den berørte part underrettes Umiddelbart anvendelse --> skal lægges til grund af nationale domstole og myndigheder Skal ikke indarbejdes i national lovgivning
39
Minimumsharmonisering
Mindstekrav, som skal opfyldes i medlemsstater (kan godt have et højt niveau) Subsidaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet --> minimum foretrækkes frem for fuldstændig Medlemsstaterne kan vedtage strengere normer, hvis det ikke er i strid med foranstaltningen eller traktaten Medlemsstaterne bevarer en høj skønsmargen
40
Fuldstændig harmonisering
Både et minimums- og et maksimumsdirektiv EU skal have kompetence til at vedtage fuldstændig harmonisering (kan ikke gøre det, hvor der kun er tildelt kompetence til minimumsdirektiver) Skønsmargen er noget mindre, og medlemsstaterne skal følge direktivet og kan ikke fastsætte højere standarder
41
Øvrige retskilder
Retspraksis fra EUD Generelle principper Internationale forpligtelser
42
Retspraksis fra EUD
Spiller stor rolle i fortolkningen af EU retsakter og udviklingen af grundlæggende rettigheder EUD tillægger sine afgørelser stor betydning Kan principielt ændre tidligere retspraksis, men det sker kun sjældent Nationale domstole skal følge EUDs praksis
43
Chartret om grundlæggende rettigheder
Traktatniveau Gør gældende ret mere synlig og eksplicit og samler spredte kilder (bekræfter de rettigheder, der bl.a. følger af EMRK) Chartret kan ikke have værre beskyttelse end EMRK, kun bedre Kapitler: 'værdighed, friheder, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder, retfærdighed og almindelige bestemmelser
44
Almindelige principper
Demokrati og retsstatsprincippet Loyalitets- og solidaritetsprncippet Proportionalitetsprincippet Gennemsigtigheds- og effektivitetsprncippet Gensidig anerkendelse Berettigede forventninger og retssikkerhedsprncippet