F20 - Formidling af klinisk forskning

Question 1

F20 - Kunne beskrive forskellige formidlingsplatforme for klinisk forskning.

Answer 1

Pressemeddelelser
- Sundhedsvidenskabelige konferencer fx ECCMID, DSAM årsmøde.
- Sundhedsvidenskabelige tidsskrifter fx Ugeskrift for læger, The Lancet, JAMA.
- Formidling af forsøg (hvis populært nok) → Snæver fagspecifikke medier f.eks. konference
- Kliniske retningslinjer → Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer (NKR).
- Sundhedsdatabaser og registre → ClinicalTrials.gov, EudraCT, The Cochrane Library.
- Patientrettede platforme og populærvidenskabelige medier→ videnskab.dk, patienthåndbogen.dk, læger formidler.
- Sociale medier og blogs
- Universiteters og hospitals hjemmesider

Question 2

F20 - Kunne redegøre for fagfællebedømmelse og hvad der forstås ved fagfællebedømt forskning.

Answer 2

Fagfællebedømmelse (Peer Review):
Definition:
En proces, hvor forskningsartikler vurderes af andre eksperter (fagfæller) inden for samme område, før artiklen kan offentliggøres i et videnskabeligt tidsskrift.
- Formål:
- Sikrevidenskabelig kvalitet, relevans og validitet.
- Fangefejl, bias eller svaghederi metode og konklusioner.
- Vurdereoriginalitetog bidrag til forskningsfeltet.
- Typer af peer review:
- Single-blind: Anmelder kender forfatter, men ikke omvendt.
- Double-blind: Hverken forfatter eller anmelder kender hinandens identitet.
- Open peer review: Identiteter er kendte og/eller kommentarer offentliggøres.

Fagfællebedømt forskning
Forskning, der er blevet vurderet og godkendt af fagfæller gennem peer review-processen.
Betegnes som mere troværdig og robust end ikke-bedømt forskning.
Publiceres typisk i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
Kontrasteres med fx:
Præprint-artikler (ikke peer-reviewed endnu).
Konferenceabstracts (ofte ikke gennemgået grundig review).
Rapportering i medier/blogs (uden faglig validering).

Journal Impact Factor (JIF)
Definition:
Et mål for, hvor ofte artikler fra et videnskabeligt tidsskrift i gennemsnit bliver citeret inden for en bestemt periode (typisk 2 år).

Question 3

F20 - Kunne redegøre for Open access-tidsskrifter, herunder rovtidsskrifter (predatory journals).

Answer 3

Open Access-tidsskrifter
Definition:
Videnskabelige tidsskrifter, hvor artikler er frit tilgængelige online for alle uden abonnement eller betaling.
Formål:
At øge tilgængelighed og gennemsigtighed i forskning – alle (inkl. patienter, klinikere, borgere og forskere) kan læse og anvende den nyeste viden.
Finansiering:
Ofte via forfatterbetaling (article processing charges, APC) i stedet for abonnementsbetaling.
Kan være gratis for forfattere, fx via offentligt finansierede platforme eller universiteter.

✅ Fordele:
Øget adgang og synlighed.
Hurtigere udbredelse af ny viden.
Bedre mulighed for vidensdeling globalt.
❌ Ulemper:
Risiko for lavere kvalitet ved svag redaktionel kontrol.
Økonomisk byrde på forskere/institutioner.

🦁Rovtidsskrifter (Predatory journals) 🦁
Definition:
Tidsskrifter, som udgiver artikler mod betaling uden at tilbyde reel fagfællebedømmelse eller redaktionel kvalitetssikring.

Kendetegn:
Agressiv markedsføring (spam-mails til forskere).
Hurtig og ukritisk publicering.
Uklare redaktionelle processer.
Falske eller opdigtede redaktionsmedlemmer.
Dårligt sprog, layout og hjemmesidedesign.
Ofte ukendt eller ingen impact factor.

❌ Konsekvenser ❌
Risiko for udbredelse af lavkvalitets eller misvisende forskning.
Kan underminere tilliden til videnskabelig publicering.

Question 4

F20 - Kunne beskrive preprints og deres rolle i klinisk forskning.

Answer 4

Hvad er preprints?
Definition:
En preprint er en videnskabelig artikel, som lægges offentligt tilgængeligt inden fagfællebedømmelse og formel publicering i et tidsskrift.
Platforme:
Eksempler: medRxiv, bioRxiv, arXiv m.fl.

Preprints i klinisk forskning
Kan være nyttige til at fremskynde forskning og samarbejde.
Men der bør udvises forsigtighed ved fortolkning og brug i klinisk beslutningstagning, før artiklen er fagfællebedømt og publiceret.

✅ Formål og fordele ✅
Hurtig deling af forskning:
Resultater bliver tilgængelige for forskningsverdenen og offentligheden tidligt.
Gennemsigtighed:
Giver indsigt i den videnskabelige proces og mulighed for åben debat.
Feedback før publikation:
Forskerne kan få kommentarer fra kolleger, som kan bruges til at forbedre manuskriptet før submission.
Bidrag til viden i krisesituationer:
Fx under COVID-19-pandemien blev preprints meget anvendt for hurtig deling af resultater.

❌ Udfordringer og risici ❌
Ikke fagfællebedømt:
Kvaliteten og validiteten er ikke sikret endnu – risiko for fejl, bias eller overfortolkning.
Fejltolkning i medierne:
Journalister og offentligheden kan opfatte resultaterne som endelige, hvilket kan føre til misinformation.
Etiske problemstillinger i klinisk forskning:
Kliniske preprints med uprøvede behandlingsdata kan skabe falsk håb eller ændre klinisk praksis uhensigtsmæssigt.