Forelæsning 11 og 12 Flashcards

(36 cards)

1
Q

Underinddelinger af langtidshukommelsen

A

Nondeklarativ og deklarativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Andet ord for “nondeklarativ”

A

Implicit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kendetegner den nondeklarative hukommelse?

A

Indeholder information og viden, vi ikke umiddelbart kan sætte ord på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Andet ord for deklarativ hukommelse

A

Eksplicit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kendetegner den deklarative hukommelse?

A

Indeholder information og viden vi kan sætte ord på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Underinddelinger af den deklarative langtidshukommelse

A

Semantisk hukommelse og episodisk hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad kendetegner den semantiske hukommelse?

A

Indeholder faktuel og gernel viden om verden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kendertegner den episodiske hukommelse?

A

Indeholder begivenheder, vi selv har oplevet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor sidder den deklarative hukommelse?

A

Mediale temporallap + diencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Underinddelinger af den nondeklarative hukommelse

A

Procedural hukommelse, priming, klassisk betingning og nonassociativ læring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor sidder den procedurale hukommelse

A

Striatum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken del af hjernen er aktiveret ved “priming”

A

Kortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken del af hjernen spiller en rolle for klassisk betingning?

A

Amgydala og cerebellum (lille hjernen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er ansvarlig for vores nonassiciative læring?

A

Vores refleksveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

I hvilken hjernelap sidder de vigtigste strukturer for vores hukommelse?

A

I temporallappen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

I hvilken del af temporallappen sidder de vigtigste strukturer for vores hukommelse?

A

Den mediale del af temporallappen

17
Q

Hvilken hjerne struktur er den vigtigste for dannelsen af nye minder?

18
Q

Hvilket system er hippocampus en del af?

A

Det limbiske system

19
Q

Første step til at “gemme” noget i sin langtidshukommelse

A

Indkodning (eng. encoding)

20
Q

Første step opdeles desuden i to, hvilke?

A

Erhvervelse (eng. acquisition) og konsolidering (eng. consolidation)

21
Q

Andet step til at “gemme” noget i sin langtidshukommelse?

A

Opbevaring (eng. storage)

22
Q

Sidste step i at have noget “gemt” i sin langtidshukommelse

A

Hentning (eng. retrieval)

23
Q

Princippet om “Indkodnings-specifitet” handler om…

A

At vi bedst husker noget i samme situation, vi lærte det

24
Q

?? er en vigtig del af hukommelse

A

Læring (indlæring)

25
Nævn tre typer af glemsel
Udslukning (eng. decay), interferens og ihukommelsesproblemer
26
Hvad kendetegner udslukning (eng. decay)?
MInder henfalder som følge af tid
27
Hvad kendetegner interferens?
At vi ikke kan tilgå minder, fordi andre minder "overskygger"
28
Nævn to former for interferens
Proaktiv (informationer erhvervet tidligere). Retroaktiv (informationer erhvervet senere)
29
Hvad kendetegner ihukommelsesproblemer
At vi ikke umiddelbart kan tilgå vores minder på et givent tidspunkt (TOT)
30
Hvilken effekt kan vores emotioner have på vores konsolidering af minder?
Hvis vi er følelsesmæssigt investeret i noget, vi skal huske, husker vi det bedre
31
Nævn de to former for amnesi (forstyrrelser i den episodiske langtidshukommelse efter hjerneskade)
Retrograd (tilbagergibende glemsel) og anterograd (fremadskridende glemsel)
32
Hvad koncentrerer den autobiografiske hukommelse sig særligt om?
Dig selv ...
33
Hvad sker der ved en rekonsolideringsproces
Vi tager et gammelt minde frem, og i den proces giver vi mindet en ny betydning
34
Hvad adskiller undersøgelser af hukommelse i LAB fra undersøgelser udenfor LAB
I LAB er vi tvunget til at huske noget, vi ikke selv har valgt for en kort tidsperiode. Vores "frie" hukommelse bestemmer selv og kan huske langt tilbage i tid
35
Hvorfor foretager vi kategoriseringer (i vores semantiske hukommelse)?
Det er vores måde at skabe "kasser" til alt, så vi lettere kan holde styr på objekter i verden
36
Nævn hukommelsens syv svagheder
Forgængelighed, uopmærksomhed, blokering, fejl-tilskrivning, suggestibilitet, vedholdenhed samt bias