Funktion Flashcards
1
Q
Meninges
A
Omgiver CNS med dura mater yderst, arachnoidea mater i midten og pia mater inderst
2
Q
Ventrikelsystemet i CNS
A
- Indeholder CSV
- Plexus choroideus har ependymceller mikrovilli i stedet for cilier, hvilket øger den sekretoriske overflade.
Ependymcellerne danner CSV (ca. 0,5L pr. døgn) - Ependymcellerne er forbundet med zonula occludentes (som giver grundlag for blod-cerebrospinalvæske-barrieren
-CSV løber ud i det subarachnoidale rum gn. de 3 huller i 4. ventrikel og returneres til blodet via villi arachnoideales
3
Q
Villi arachnoideales
A
Returnerer CSV fra det subarachnoidale rum til blodet via villi arachnoideales
De er udpostninger i subarachnoidalrummet i de venøse sinus (fx. )sinus sagittalis sup.
4
Q
Cererospinalvæsken CSV
A
- Fri kommunikation med intercellulærrummet i CNS, da ependymcellerne har zonula occludentes i plexus choroidea og ingen BL har
- Fjerner affaldsstoffer
- Beskytter mod stød i hjernen og rygmarv, fx når man går el. løber
- Opdrift til hjernen
5
Q
Blod-hjerne-barrieren
A
Selektiv transport af vandopløselige stoffer —> homøostase og beskyttelse af CNS
(Der er fri passage til fedtopløselige stoffer)
Findes i hele CNS, pånær circumventrikulære organer (som ligger ved hypothalamus og ventrikelsystemet, hvor kapillærerne er fenestrerede)
6
Q
Elastiske arterier
A
Dæmper tryksvingninger –> jævn strømning af blodet
7
Q
Muskulære arterier
A
Fordelingskar:
- Regulerer blodtilførsel til organer og væv
8
Q
Arterioler
A
Modstandskar/Udvekslingskar
- Opretholder systemisk BT
- Sænker BT lokalt (beskytter kapillærvæggen)
- Styrer blodtilførsel til kapillærnetværk
- Stofudvekslingen mellem blod og væv sker vha. arterioler
- Prækapillære sphinctere styrer kapillærnettets blodtilførsel
- Metarteriolens konstriktionsgrad styrer gennemfartskanalens blodtilførsel
9
Q
Karvæggens lag
A
Akut MyokardieInfarkt
- Tunica Adventitia (yderst lag)
- Tunica Media (altid glad muskulatur)
- Tunica Intima (intimt lag, tæt på lumen)
10
Q
Sinus caroticus
glOmus caroticum
A
Strækreceptor
kemOreceptor
11
Q
Hjertet
A
- Secernerer Atrialt Natriuretisk Peptid (ANP) –> blodtrykssænkende effekt
- Pumper oxygeneret blod i det systemiske kredsløb og deoxygeneret blod til lungekredsløbet
12
Q
Impulsledningssystemet i hjertet
A
- Initierer
- Leder
- Kontroller impulser i hjertemusklen
Moduleres af det autonome nervesystem
13
Q
Lymfekarsystemet
A
- Dræner overskydende væske fra intercellulærrummet og fører det tilbage til blodet (2-3L pr. døgn)
- Transporterer substanser og celler til blodet fx fra:
Sekundære lymfoid organer:
Lymfocytter og immunoglobuliner
Tyndtarmen: Absorberet cholesterol og fedtsyrer
Intercellulærrummet: Udfiltrerede plasmaproteiner, patogener etc.
14
Q
Funktion af T og B celler og hvor dannes de?
A
Cellulært forsvar er T-cellemedieret = tænk CT - scanning
Humoralt forsvar er B-cellemedieret = tænk HB, (hårdheden på en blyant)
T-lymfocytter modnes i Thymus
B-lymfocytter modnes i Bone marrow (knoglemarven)
15
Q
Thymus (brisselen)
A
Modning af T-lymfocytter som er dannet i knoglemarven
De T-lymfocytter som modnes i thymus bliver modnet i deres vej gennem cortex –> medulla
Op til 98% af T-lymfocytterne gennemgår apoptose og fagocyteres af makrofager
16
Q
Blod-thymus barrieren
A
Beskytter miljøet, hvor T-lymfocytternes modningsproces foregår
17
Q
Lymfeknude
A
Filtrerer patogener fra lymfe på vej mod blodbanen
Ydre cortex (tænk på Y-antistoffaconen) Ydre cortex' follikler er sæde for B-lymfocytter (humoralt respons = antistoffer)
Dybe cortex (tænk på D - Diffust lymfoidt væv med T- lymfocytter)
18
Q
Splen (milten)
A
- Renser blodet for gamle og beskadigede blodceller og patogener
- I milten kommer blodbårne antigener i kontakt med immunsystemets celler, hvilket muliggør en immunreaktion
- (i føtallivet fungerer milten som hæmapoietisk organ)
dvs. bloddannende organ
19
Q
Slimhindeassocieret lymfoidt væv
Mucose
MALT
A
- Sekundære lymfoide organer (lymfocytter og lymfoidt væv) i GI-kanalen og urogenitalsystemet
- Producerer dagligt store mængder IgA, som secerneres til slimhindens overflade sammen med sekretoriske komponen, der forhindrer enzymatisk nedbrydning af antistofferne
Patogener når MALT ved at gennemtrænge det overliggende epithel
i Epithelet findes M-celler der endocyterer antigener og ved transcytose udtømmer dem i intercellulærrummet, hvor de mødes af diffust og follikulært lymfoidt væv
20
Q
Huden
A
- Barriere mod UV-stråling, kemisk og mekanisk påvirkning, mikroorganismer samt mod varme og kulde
- Temperaturregulering via svedproduktion og fordampning
- Sekretion (fx vitamin D)
- Absorption (fx nikotinplaster)
- Sanseorgan
- Del af innate immunforsvar
- Opretholdelse af væskebalance –> forhindrer fordampning
21
Q
Hudens lag:
BS = GLKD (RP)
A
BS = Glad Luder Koster Dadler!!
Epidermis: Flerlaget pladeepithel
De alle hedder Stratum:
- Disjunction: Skællende hornceller
- Corneum: Hornceller
- Lucidum: Tynd, kraftig eosinofil zone
- Granulosum: Granulosaceller
- Spinosum: Tornceller og Langerhansceller
- Basale: Basalceller, melanocytter og Merkelceller
BasalLamina mellem epidermis og dermis
Dermis:
De hedder også Stratum
- Papillare
- Reticulare
Subcutis (underhud):
Løst, fedtholdigt BV hovr huden hviler på.
22
Q
Dermo-epidermal grænseflade
A
- Mekanisk støtte (forankrer epidermis til dermis)
- Mulighed for ernæring via diffusion fra stratum Papillare til avaskulære epidermis
23
Q
Subcutis / tela subcutanea (Underhud)
A
- Energidepot
- Varmeisolation
24
Q
Hvad står GI for?
A
Gastro-Intestinal kanalen
Tractus digestorius
25
Hvad hedder tungens papillae?
FiFu VaF ooooo
Papillae:
- Filiformes
- Fungiformes
- Vallata
Foran Sulcus Terminalis
- Foliatae
Siden af tungen
26
Spytkirtler
Secernerer spyt (saliva) som har funktionen at:
- Dræbe bakterier
- Fugter slimhinder
- Nedbryder stivelse
27
Tonsiller
Sekundært lymfoidt væv
28
Primær lymfoidt væv
Det lymfoide væv og organer hvor der foregår en modning af lymfocyt-stamceller:
- T-lymfocytter
- B-lymfocytter
29
Sekundært lymfoidt væv
De dele af immunsystemet hvor immunreaktionerne foregår som lymfeknuder, milten og MALT
30
Oesophagus (spiserør)
Flytter fødebolus fra pharynx --> ventrikel ved hjælp af peristaltik
31
Mavesæt (ventriculus, gaster)
- Produktion af mavesaft (enzymer og saltsyre) til nedbrydning af føden
- Bekæmpelse af bakterier
- Opbevaring af føde
32
5 celletyper i corpus fundus-kirtlerne i mavesækken
Mavens PH Er Sur:
- Mukøse halsceller
- Parietalceller
- Hovedceller
- Enteroendokrine celler
- Stamceller
33
Det Entero-Endokrine system
- Secernerer polypeptider, som virker autokrint, parakrint og endokrint = Regulerer sekretion og motilitet i GI-kanalen)
34
6 typer celler i tunica Mucosae i Tyndtarmen
Stud. Med. Elsker Bare Penis i Endetarmen
- Stamceller
- M-celler
- Enteroendokrine celler
- Bægerceller
- Panethceller
- Enterocytter
35
Tyndtarmen
- Nedbrydning af chymus (fødebolle)
| - Absorption af næringsstoffer
36
Tyktarmen
- Absorption af vand og uorganiske salte
| - Sekretion af mucin --> beskytter slimhinden
37
Mucin
Beskytter slimhinden
38
Pancreas (bugspytkirtlen)
Exokrin:
- Sekretion af enzymer og bikarbonat
Endokrin:
- Sekretion af glukagon, insulin, somatostatin, pankreatisk polypeptid
hhv. A-celler, B-celler, D-celler og F-celler af ovenstående
```
Man kan huske det på
Aglukagon
Binsulin
DS
FP
```
39
Hepar (leveren)
- Depot; oplagning af: Glukose (glukogen), A-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og jern.
- Proteinsyntese, bla. albumin, prothrombin og fibrinogen
- Omsætning og transport af lipider
- Afgiftning af fx alkohol
- Omsætning af steroidhormoner fx kønshormoner
- Exokrin funktion: Produktion af galde
- Endokrin funktion: fx IGF
- First pass-metabolisme
40
Vesica biliaris (galdeblæren)
- Opbevaring og opkoncentrering af galde
41
Åndedrætssystemet
Respiration:
- Tilfører ilt
- Eliminerer kuldioxid
Ventilation
42
Cavum nasi (næsehulen)
- Fugter og opvarmer inhaleret luft
- Sanseorgan (lugtesans i regio olfactoria)
- Resonansrum
43
Larynx (strubehovedet)
- Luftvej
- Tonegenerator for stemmen
- Lukkemekanisme --> intratorakal og abdominal trykstigning (ved bugpresse)
44
Trachea (luftrøret)
Luftvej
Adrenalin --> bronchodilatation (udvider)
Sympaticus (fight or flight): Det kræver megen luft at flygte eller kæmpe
45
Pulmones (lungerne)
- Ventilation
- Respiration (gasudveksling)
Brusk og kirtler følger hinanden i luftvejene, dvs. hvis der ikke ses brusk, ses der heller ingen kirtler
Bronchier indeholder begge dele
Bronchioler indeholder ingen af delene
46
Pleura (lungehinden)
Serøs hinde som beklæder lungens overflade og inderside
Serøs væske i pleura hulen (ml. de to lag) som mindsker friktion og faciliterer lungernes bevægelse under ventilation
47
Corpusculum renalis
Filtration af blod --> primærurin/ultrafiltrat (180L pr. døgn)
Molekyler filtreres fra afhængigt af:
- Størrelse
- Ladning
- Form
48
Nyretubulus
Modulering af primærurin:
- Reabsorption
- Sekretion
49
Juxtaglomerulærapparatet (JGA) i nyrerne
JG-celler secernerer renin
JGA er en del af nyrernes samlerør
50
Det endokrine system:
```
Hypofyse (Gl. Pituitaria)
Corpus pineale (koglekirtlen)
Gl. Thyroidea (skjoldbruskkirtlen)
Gll. Parathyroidea (biskjoldbruskkirtlerne)
Binyrerne (Gll. Suprarenales)
```
Endokrine celler ses:
- Solitært (fx enteroendokrine celler)
- i Endokrine væv (fx ovariet)
- i Endokrine organer (kirtler, fx Gl. Thyroidea)
Kroppens overordnede styringsystem
Endokrin system (langsomt virkende)
Nervesystem (hurtigt virkende)
- Syntiserer hormoner --> afgiver dem til blodet
- Har kraftig blodforsyning
- Frigøre hormoner til blodet
51
Et hormon
Kemisk substans, der secerneres til blodet og transporteres med det til målceller, for at udføre sin virkning på receptorniveau
52
Negativ feedback
Et respons dæmper stimulus af hormonproduktionen
- Sekretion af hormon hæmmes af højt ''hormonrespons'' og stimuleres af lavt ''hormonrespons'' --> opretholder en homøostase.
- Regulerer næsten alle endokrine akser, fx:
TSH (op) --> T3 og T4 (op) --> TSH (ned) --> T3 og T4 (ned) --> TSH (op) osv.
53
Positiv feedback
- Et respons forstærker stimulus af hormonproduktionen (det er ikke vedvarende og ender brat)
- Ses meget sjældent, fx ved sekretion af østrogen og LH (lige før ovulation)
54
Hypofysens regulation af sekretion
Via hypofysens portale system når de neurosekretoriske substanser fra hypothalamus' pars distalis de kromofile celler, der hermed inhiberes eller stimuleres til at producere og secernere deres respektive hormoner
55
Corpus pineale (knoglekirtlen)
4x8mm
150mg
Ligger i 3. ventriklens loft med Pia mater omkring
- Sekretion af melatonin (styrer døgnrytmen)
56
Ren (nyren)
3 x 6 x 12cm
150g
Alle nyrens kapillærer er fenestrerede
- Ekskretion (udskiller affaldsstoffer)
- Homøostase (pH, elektrolytter, ekstracellulær volumen og BT)
- Endekrin (EPO, 1,25(OH)2 - vitamin D3, renin)
57
Hypofysen (Gl. Pituitaria)
Dens hormoner og deres funktioner
1,2 x 0,8cm
0,5g
Ligger i Sella Turcica omgivet af tyndt veneplexus
Adenohypofysen:
Fra de basofile celler
FLAGTOP
FSH (dannelse af sædproduktion og ægfollikler)
LH (Follikelmodning, ovulation, corpus luteum)
ACTH (Adrenocorticotrops hormon = Stimulerer prod. af cortisol (binyrebarkhormon)
GH (Growth hormone = stimulation af knogle, muskelvækst og metabolisme
TSH (Stimulerer vækst af thyroidea
O (MSH - melanOcytstimulerende hormon)
P (Prolaktin = stimulerer mælkeproduktion og forhindrer menstruation
Neurohypofysen:
Fra de acidofile celler
ADH (opkoncentrering af urin)
Oxytocin (kontraktion under fødsel)
58
Gl. Thyroidea (skjoldbruskkirtlen)
5 x 2,5 x 2,5cm
20g
- T3 og T4 = stofskifteregulerende hormoner
- Calcitonin (sænker S-calcium)
59
Gll. Parathyroideae (biskjoldbruskkir
0,3 x 0,5cm
130mg tilsammen
Placeret posteriort ifht. Gl. Thyroidea
- Producerer PTH (afgørende rolle i Ca2+-metabolismen
60
Binyrerne (Gll. Suprarenales)
1 x 3 x 5cm
10g tilsammen
Cortex og Medulla
Cortex producerer steroidhormoner:
MGA (AKA)
i zona GFR
- Mineralokortikoider, fx aldosteron
- Glukokortikoider, fx kortisol
- Androgener, fx androstenedion
Medulla producerer katecholaminer
- Adrenalin
- Noradrenalin
61
Ovaria (æggestokke)
1 x 2 x 3cm
12-15g tilsammen
Størrelsen varierer med cyklus
Beklædt med kubisk peritonealt mesothel og tynd BV-kapsel (tunica albuginea)
- Produktion og modning af oocytter
- Hormonproduktion og sekretion (østrogen og progesteron)
Kun 400 follikler gennemgår ovulation af en kvindes liv.
62
Corpus luteum og corpus albucans
- Under graviditetens første del er corpus luteum ansvarlig for progesteron- og østrogensekretion (placenta overtager produktionen senere)
63
Ovariecyklus
- Ovariecyklus' hormoner styrer endometriecyklus = menstruationscyklus)
- Slimhinden i tuba uterina og endocervix påvirkes også
64
Tuba uterina (æggeledere)
10-12cm
Ø: 8mm (infundibulum)
Ø: 2mm (pars uterina)
Muskulært rør der leder oocytten fra ovarieregionen til uretus
Befrugtningen sker oftest i pars ampulla tuba uterina
```
Inddeles i:
Infundibulum (med fimbriae)
Ampulla
Isthmus
Pars uterina
```
65
Uterus (livmoderen)
2,5 x 5 x 8cm
40-50g (nullipara)
70g (multipara)
- Muskulært hulorgan, hvori nidation og fosterudvikling sker
- Veaktion under fødsel
66
Vagina (skeden)
7-10cm
Ø: 2-3cm
Muskulært rør med H-formet lumen og rugae vaginales
- Kvindeligt kopulationsorgan
- Fødselsvej
- Vej for menstruationsproduktet
67
Placenta (moderkagen)
2,5cm tyk centralt
Ø: 20cm
500g
- Stofskifte (syntiserer cholesterol, fedtsyrer og glykogen)
- Udveksling: Gasser, næring, affaldsstoffer, hormoner, elektrolytter, IgG, lægemidler
- Hormonproduktion: HCG, hCS, progesteron, østrogener
68
Navlesnoren (Funiculus umbilicalis)
50cm
Ø: 1-1,5cm
- Fører oxygeneret blod fra placenta til foster
- Fører deoxygeneret blod fra foster til placenta
69
Angiv de 5 sædveje
- Testis
- Epididymis
- Ductus deferentes
- Ductus ejaculatorius
- Urethra
70
Testis (testiklen)
2 x 3 x 4cm
15-20g hver
- Produktion af spermatozoer
- Hormonproduktion:
Testosteron
Enzymet 5-alfa-reduktase i kroppens væv omdanner testosteron til dihydrotestosteron (DHT), der er den mest potente form af testosteron
71
Blod-testis barrieren
Zonula occludentes ligger mellem Sertolicellernes udløbere - opdeler epithelet i et basalt og et adluminalt rum
- Afgrænser et adluminalt mikromiljø, der er ideelt for spermatogenese
- Isolerer de spermatogene celler imod mandens immunsystem (efter første meiose)
- Beskytter de spermatogene celler mod skadelige blodbårne stoffer
72
Epididymis (bitestiklen)
ductus epididymis
Epididymis funktion:
- Modning
- Opbevaring
- Transport af spermatozoer
Ductus epididymis er et 6m langt snoet --> løber langs testis' bagkant og bliver til ductus deferens ved testis' nedre pol.
73
Ductus deferens (sædlederen)
35-40cm
Ydre Ø:3-4mm
Rør fra ductus epididymis ved testis ned pol --> prostata
- Røret transporterer, vha. peristaltiske bølger i forbindelse med ejakulation, spermatozoer fra epididymis til prostata
74
Ductus ejaculatorius
2cm lang gang gennem prostata
Her forenes ductus deferens og ductus excretorius (fra vesicula seminalis)
75
Vesiculae seminales (sædblærerne)
1,5 x 4cm
15cm langt snoet rør
Udførselsgang: Ductus Excretorius
- Secernerer et tyktflydende sekret som er:
Flaviner
Prostaglandiner
Fruktose
der kommer ud sidst ved ejakulation og udgør hovedparten af sperma
Prostata sprøjter fosfatase ud først
76
Prostata (blærehalskirtlen)
2 x 3 x 4cm
20g
Gennemløbes af urethra og de 2 ducti ejaculatorii
- Secernerer tyndt flydende sekret med sur fosfatase, der kommer ud først i ejakulationen.
Vesiculae seminales sprøjter flaviner, prostaglandiner og fruktose ud bagefter prostata
77
Gll. Bulbourethrales (Cowpers kirtler)
1cm
Parrede tubulo-alveolære kirtler
Ligger i diaphragma urogenitale ---> udmunder i urethra
- Secernerer smørende sekret ved seksuel aktivitet
78
Scrotum (pungen)
- Holder testes' temperatur konstant
Spermatogenesen er meget temperaturfølsom og foregår optimalt ved temperatur et par grader koldere end legemstemperatur
Hvis man varmer ens nosser op dør spermatocytterne
79
Cornea
Angiv corneas 5 lag
ABCDE
Lysbrydning
- Epithelium Anterius
- Bowmans lag
- Corneale stroma
- Descemets membran
- Epithelium posterior
80
Limbus
ca. 2mm bred overgangszone ml. cornea og sclera
- Afløb for kammervand og dermed opretholdelse af det intraokulære tryk
81
Sclera (senehinden)
n. Opticus perfererer sclera i lamina cribrosa
- Beskyttende, sej, stærk hinde
- Omskeder 5/6 del af bulbus oculi
82
Iris (regnbuehinden)
0,5mm
Ø: 15mm
Ligger lige foran linsen
Adskiller camera ant. og post.
- Øjets blænde, da pupildiameteren og dermed lysindfald kan varieres
83
Corpus ciliare (strålelegemet)
- Produktion og sekretion af kammervandet
- Linsens ophængningsapparat (zonula ciliaris) afgår fra den indre overflade
- Akkomodation af linsen
84
Kammervand (humor aquosus)
Vandklar væske med brydningsindeks som vand
- Opretholder det intraokulære tryk
- Ernæring af linsen og cornea (avaskulære)
85
Choroidea (årehinden)
Tynd, brun hinde
Løst bundet til sclera
Fast bundet til retinas pigmentepithel
- Absorberer overflødigt lys i bulbus
- Forhindrer at lys reflekteres tilbage til retina vha. stor mængde melanin
86
Retina (nethinden)
- Fagocytose af gamle disci fra stave og tappe
- Blod-retina-barrieren med zonula occludentes
- Absorption af lys --> forhindrer refleksion, der ville forstyrre billeddannelsen
87
Stave og tappe
Stave: sort/hvid syn)
Tappe: farvesyn
88
Retinale gliaceller
Müller-celler: Store celler med affladede kerner
- Mekanisk afstivende og isolerende
- Opretholdelse af det retinale ekstracellulære miljø
- Kan tilbagedannes til multipotente stamceller, der kan differentiere til fx enten stav- eller tapceller
89
Lens (linsen)
- Lysbrydning
- Akkomodation:
Kontraktion af m. Ciliaris --> zonula trådene afslappes --> linsens krumning øges --> lysbrydning øges
Linsen bliver tykkere og fastere med tiden
90
Glaslegemet (corpus vitreum)
- Lysbrydning
| - Fastholdelse af okulære strukturer i øjet
91
Gl. tarsales (Meibomske kirtler)
30 styks
Ligger i den dybe del af tarsales
Vertikalt løbende rør
- Secernerer et produkt der forhindrer tårevæsken i at løbe over øjenlågets rand
- Produktet forhindrer også sammenklæbning af øjenlågene
92
Ydre øre (auris externa)
- Opfanger lydbølger og guider dem til trommehinden
- Beskytter mellem- og indre øre mod indkommende partikler
- Retnignsbestemmer lyd
93
Meatus acusticus externus (ydre øregang)
3,5cm langt rør
mediale 2/5 ossøs
laterale 3/5 elastisk brusk
- Cerumen og terminalhår beskytter den dybere del af øregangen
de produceres af Gl. Ceruminosae og talgkirtler
94
Mellemøret (auris media)
i mellemøret er membrana tympani (trommehinden)
- Omdanner svingninger i trommehinden til trykbølger i væsken i det indre øre
- Forstærker signalet ca. 25 gange
Membrana tympani:
1cm
Ø: 0,1mm
Trommehindens lag:
Effekten (af trommehinden) Forstærker Mumlen
- stratum Epitheliale
- stratum Fibrosum
- stratum Mucosae
95
Tuba auditiva (det Eustachiiske rør)
- Udligner lufttrykket på begge sider af membrana tympani via ventilation af cavitas tympani
- Forbinder cavitas tympani med nasopharynx
96
Indre øre (auris interna)
Indeholder:
- Høreorganet i den cockleære del
- Ligevægtsorganet i den vestibulære del
97
Receptorepithel i øret
Danner grundlag for ligevægtssansen
98
Hårceller i øret
- Bøjning af stereocilierne danner grundlag for høresansen
Ydre hårceller bøjes pga. kontakt med membrana tectoria
12.000 styks
Indre hårceller bøjet pga. vibratoin i endolymfen
3.500 styks
99
Membrana tectoria
- Stimulation af hårceller (del af høresansen)
