Fysiologi 3+4

Question 1

De 3 fysiologiske egenskaber, af glomerulus og tubuli

Answer 1

1. Glomerulær filtration
2. Tubulær sekretion
3. Tubulær reabsorption.

Question 2

4 typer af behandling af solutter

Answer 2

1. Kun filtration: Inulin og kreatinin
2. Filtration og partiel reabsorption: Na+, Cl- og H2O.
3. Filtration og fuldstændig reabsorption: glukose og aminosyrer. Ved høje plasma koncentration kan ikke alt reabsorberes.
4. Filtration og fuldstændig sekretion: PAH og penicillin (ved høje plasmakoncentrationer vil ikke alt udskilles).

Question 3

GFR ligning

Answer 3

GFR=Uin*V/Pin=Cin, hvor Uin er urin indholdet af stoffet, V er volumen af urin, Pin er plasma indholdet af stoffet.

Cin er clearence af stoffet.

Question 4

Ekstraktionsfraktion

Answer 4

Mængde udskilt over mængde tilført.
(UxVu)/(RPFPax) eller (urin konc.urin flow)/(renal plasma flowkonc.)

Ux=koncentration i urin
Vu=Volumen af urin
Pax=koncentration af stoffet i blodet (arterierne)
RPF=Renalt plasmaflow.

Question 5

Ekstraktionsfraktion i solut behandlingstyper

Answer 5

A. kun filtration: 20% (10% af total blod volumen filtreres, men halvdelen af blodet er plasma, og er ligegyldigt)

B. Filtration og partiel reabsorption (afhængigt af reabsorption).

C. Filtration og fuldstændig reabsorption: 0%, da alt reabsorberes, ingen ekstraktion

D. filtration og fuldstændig sekretion: 90% eller mere, her findes den maksimale Ex.

Question 6

Ekskretionsfraktion

Answer 6

Mængde udskilt i urinen delt med filtreret mængde.

Bruger samme formel som ved ekstraktionsfraktion, men RPF (Renal Plasma Flow) udskiftes med GFR (glomerulær filtrations rate).

A. kun filtration: 100%

B. Filtration og partiel reabsorption: Afhænger af reapsorbtion

C. Filtration og fuldstændig reabsorption: 0%

D. filtration og fuldstændig sekretion: Mere end 100%, da der er tilskud fra peritubulær gang.

Question 7

Vand, daglig behandling i nefron

Answer 7

Filtration: 180 Reabsorption: 179 Ekskretion: 1-2

Liter/dag

Question 8

Natrium behandling i nefron

Answer 8

Filtration: 25500 Reabsorption: 25400 Ekskretion: 100

mmol/dag

Question 9

Glukose behandling i nefron

Answer 9

Filtration: 180 Reabsorption: 180 Ekskretion: 0

g/dag

Question 10

Kreatinin behandling i nefron

Answer 10

Filtration: 1.8 Reabsorption: 0 Ekskretion: 1.8

g/dag

Question 11

Salte behandling i nefron

Answer 11

Afhængigt af indtaget.

Formel for natrium

FENa=(Vu * U Na)/(GFR * P Na)

100 mmol/dag over 25500 mmol/dag = 0.004 eller 0.4%

Question 12

Funktionel opdeling af nefronet

Answer 12

Proximal tubulus, inddeles i pars convoluta og recta

Henles slynge, inddeles i tynde descenderende, tynde ascenderende og tykke ascenderende.

Distale tubulus, inddeles i tidlig og sen, hvor sen har samlerørs egenskaber

Samlerør, inddeles i cortikal og medullær del.

Question 13

natrium reabsorption forskellige steder i nefron

Answer 13

Proximal tubuli: 67% reabsorberes.

Henles slynge (primært tykke ascenderende del) 25% reabsorberes.

Distale tubulus: 4%

Samlerør: 3% (er dog afhængigt af kroppen og kan justeres.

Bliver ikke reabsorberet: 1%

Question 14

Vand reabsorption i nefronet.

Answer 14

Proximal tubuli: 70% absorberes (125 L/d)

Henles slynge: 16% absorberes (30 L/d)

Distal tubuli: omkring 4% absorberes

Samlerør: De sidste % absorberes her, så der kun er 0.8-1.1% vand der udskilles.

Question 15

Fuldstændig reabsorption tidligt i proximal tubuli

Answer 15

Protein, glukose og aminosyrer.

Question 16

Natrium konc i reabsorption

Answer 16

Forbliver det samme, da der også reabsorberes vand. Så på trods af at 2/3 af natrium reabsorberes, så forbliver koncentrationen ens.

Question 17

Hvordan reabsorberes natrium gennem epithel i den tidlige del af den proximale tubuli?

Answer 17

End i tubulær celle:
I cotransport med glukose og aminosyrer.
I antiport med H+ protoner.

Videre ud af tubulær celle til intercellulærvæske:
Via en natrium kalium ATPase.

Protonerne kan reabsorberes ved at gå sammen med bikarbonat og danne H2O og CO2, som kan reabsorberes.

Bikarbonat kan dannes i tubulær celle og gå i antiport med Na+ ud til ICV.

Question 18

Hvad skaber fjernelsen af natrium ioner (i tidlig proximal tubuli) i forhold til elektrisk gradient over tubulær lumen og intercellulærvæske?

Answer 18

En gradient på -3 mV.

Dette negative potentiale bruges til at reabsorbere Cl.
Chlorid trækker vand med, i hvad vi kalder solvent drag.

Question 19

Na og Cl reabsorption i sene del af proximale tubuli.

Answer 19

Cl kommer fra tubulusvæske til tubulicelle via antiport med en anion.

Natrium kommer fra tubulusvæske til tubulicelle ved antiport med H+ protoner.

H+ og anion kan gå sammen til H-anion, og diffundere tilbage ind i cellen.

Da flere chlorid ioner kommer ind end natrium, så skaber det et positivt ionpotentiale, på +3 mV.

Det vil trække noget natrium og Chlorid og vand ind paracellulært.

Question 20

Osmolaritet over tubulus i sen PT

Answer 20

Næsten ens, lidt højere i ECV.

Kan bruges til at trække vand ind.

Question 21

Aquaporiner

Answer 21

Vandkanaler, der går sammen og kan transportere vand transmembrant.

Sidder i proximal tubulus, tynde descenderende del og i samlerør (er afhængigt af ADH i samlerør).

Question 22

Reabsorption i henles slynge.

Answer 22

Tubulusvæske –> tubuli celle:
Sker ved Natrium/kalium/2 chlorid transporter (cotransport).
Sker ved Na/H+ antiport.
Noget kalium diffunderer tilbage til tubulus.

Videre transport af Cl, K+ og Na+:
Cl- og K+ til ECV via diffusion, natrium til ECV via antiport med K+ (Na/K ATPase).

Skaber positivt potentiale på 10-15 mV i tubulus væske, som trækker Na+, K+, Ca++ og Mg++ ind paracellulært.

Meget lille vand reabsortpion. Da ioner trækkes ud, men vand forbliver, så bliver tubulusvæsken hypoton.

50% af natrium reabsorption er paracellulær.

Question 23

Loop diuretika

Answer 23

Blokerer Na/K/2Cl transporter i henles slynge, hvilket blandt andet fjerner mV gradient, så lille paracellulær reabsortpion.

Question 24

Reabsorption i distale convolute tubulus

Answer 24

natrium og Chlorid cotransport, Cl diffunderer passivt til ECV, mens Na gør ved antiport med K+ (ATPase).

Vand impermabilitet.

Så aktiv reabsorption af NaCl
Epitel vandimpermabilitet
Hypoton tubulusvæske
Ingen paracellulær reabsorption

Question 25

Thiazid

Answer 25

Blokerer Na/Cl cotransport i distal convolute tubulus. Tager ioner ud af plasma, hvilket reducerer blodvolumen og blodtryk.

Question 26

Samlerør reabsorption

Answer 26

3 typer af celler i samlerør: Hovedcelle: Natrium reabsorption via ENAC kanal. Jo mere kalium som kommer ind, jo mere Kalium vil diffundere ud. Natrium sendes videre via Na/K+ ATPase. Der skabes negativt potentiale på -15 over membranen, hvilket fører til Cl reabsorption. Alpha-indskudscelle: pH regulering, kan lave sekretion af protoner ved for lav pH. Protonpumpe og proton kalium antiport (ATPase). (Kulsyreanhydrase --> protoner og bikarbonat, protoner pumpes ud. Bikarbonat går til plasma). Beta-indskudscelle: Protonpumpe mod blod, bikarbonat mod tubulusvæske i Cl antiport.

Question 27

Hvad regulerer vand reabsorption i samlerør?

Answer 27

ADH: Til stede --> stor reabsorption Ikke til stede --> lille reabsorption Når det ikke er der ligger aquaporiner i vesikler lige under membran, og er ikke aktive. ADH/Vasopressin vil få vesikler til at fusionere med membran. Der er i dette område stor osmolaritet i ECV, men lille i tubulusvæske, så reabsorption er kraftig, og vil opkoncentrere urin (mindre hypotont).

Question 28

Resume af det hele (proximal, des. henle, asc. henle, distal og samlerør.

Answer 28

``` Proximal: Isosmolær reabs Des. henle: Vand reabs Asc. henle: NaCl reabs, Distal: NaCl reabs og lille vand reabs Samlerør: NaCl reabs, K+ sekretion og reguleret vand reabs. ```

Question 29

Nedsat Na+ Indtag

Answer 29

Nedsat effektiv cirkulatorisk volumen leder til: 1. Trykreceptorer vil måle lavere tryk --> mere ANP 2. Frisætning af ADH/vasopressin 3. Større sympatisk drive. 4. Større frigivelse af renin. (via renale baroreceptorer og større sympatisk drive) Leder til mere angiotensin 2 og aldosterone frigivelse. Alle disse ting øger natrium reabsorption og sænker natrium ekskretion.

Question 30

Aldosteron effekt

Answer 30

Større Na reabsorption i samlerør: Reagerer med MR receptor --> Syntese af ENaC kanaler --> reabsorption af natrium Større Na reabsorption leder til større vand reabsorption. Disse ting sker gennem regulering af SGK1, som bliver højere af aldosteron og insulin. Stor Na+ reabsorption giver større kalium ekskretion.

Question 31

Aldosteron 4 effekter på hovedceller

Answer 31

1. ENaC kanaler 2. Na/K ATPase 3. Øget mitokondrie aktivitet 4. K+ leak (pga. natrium optag)

Question 32

Effekt af 11-Beta-hydroxysteroid dehydrogenase

Answer 32

Regulerer aldosteron effekt, ved at gøre at cortisol ikke går sammen med MR receptor, da cortisol også kan reagere med dem. Lakrids kan hæmme 11-Beta-HSD, hvilket gør at cortisol vil kunne reagere med MR (og GR) receptorer, og da cortisol er tilstede i meget større mængder, så vil det føre til meget større ENaC dannnelse og større reabsorption (hvilket kan lede til højere blodtryk).

Question 33

Lav kalium vil påvirke hormonet

Answer 33

Aldosterone. Lav kalium vil gøre, at aldosterone ikke vil blive dannet, som en sikkerheds mekanisme, da aldosterone yderligere vil sænke kalium niveauet.

Question 34

Liddle syndrom

Answer 34

ENaC kanaler trækkes ikke ind og nedbrydes, så der sker en akkumulering af ENaC kanaler i membran.

Question 35

Glukose reabsorption

Answer 35

Primært i proximal tubuli (98%), via SGLT-2 (lidt SGLT-1). SGLT-2 gør at hver gang en natrium trækkes ind, så trækkes der en glukose med. Det kan opkoncentrere glukose konc 70 gange. SGLT-1 trækker 1 glukose ind per 2 NA+, ogkan etablere en glukose ratio på 4900 (4900 gange mere i celle end i tubulær væske).

Question 36

Renal glukose tærskel

Answer 36

~10 mM glukose. Mere end det, så vil ikke alt glukose reabsorberes. Nogle nefron segmenter kan følge med til 20 mM glukose. Efter det vil alt ekstra glukose blive udskilt i urinen. Filtreret mængde glukose=GFR * Pglucose Reabsorption er afhængig af transport kapacitet. Udskilt mængde=filtreret-reabsorberet.

Question 37

Cinulin normal værdi

Answer 37

~125 ml/min

Question 38

Clearence af glukose

Answer 38

0 indtil 10 mM glukose.

Question 39

Osmotisk diurese

Answer 39

Forårsaget af en ikke reabsorberbar osmolyt, som vil give en osmolarisk gradient. Det vil gøre at noget natrium tilbage diffunderer til tubuli, og vand vil blive reabsorberet i lavere grad. Effekter: 1. forøget distalt flow og Na+ tilbud 2. nedsat evne til at koncentrere urin 3. Forøget K+ udskillelse.

Question 40

Aminosyrer reabsorption

Answer 40

99% reabsorberes i proximal tubuli. Foregår generelt via cotransport med natrium og via aminosyre transportere. Aminosyrer transporteres forskelligt afhængigt af type, nogle med natrium, nogle med protoner, nogle alene osv.

Question 41

Mindre proteiner reabsorption

Answer 41

Via coated pits, hvor de indkapsles og kommer ind.

Question 42

tubulær sekretion af organiske ioner

Answer 42

PAH: Aktiv transport fra blodbane til tubulus væske, blandt andet ved antiport med a-ketoglutarat, malat og citrat. Eksempler: Urat, oxalat, galde salte, PAH, penicillin, probenecid, salicylater, furosemide, osv.

Question 43

Clearence af PAH kan bruges til

Answer 43

Mål af renalt plasma flow (under 18 mg/dl PAH). Filtreret mængde=GFR*Ppah. Sescerneret mængde afhængig af transportkapacitet.

Question 44

Plasmaflow til nyren

Answer 44

Omkring 700 ml/min.

Question 45

Tubulær sekretion af organiske kationer

Answer 45

Filtreres frit, kan sekreres til tubulicelle og videre i antiport med H´til tubulusvæske. Eksempler: Creatinin, Dopamin, Adrenalin, Noradrenalin Atropin, isoprenalin, cimetidin, morfin, kinin, amilorid, osv.