GI: Generelt om GI-kanals sygdomme Flashcards
(13 cards)
Hvilke af nedenstående er korrekte? (flere rigtige)
A) GI-sygdomme er den 3. hyppigste årsag til død.
B) GI-sygdomme er den 11. hyppigste årsag til død.
C) GI-kanalen er det hyppigste udgangspunkt for cancer.
D) GI-sygdomme er den hyppigste årsag til indlæggelser
E) GI-sygdomme skyldes en tiendedel af alle hospitalsindlæggelser og kontakter i almen praksis
F) Omkring 3 % af danskere dør af leversygdomme, som dermed hører til blandt de hyppigste dødsårsager.
G) Omkring 0,3 % af danskere dør af leversygdomme, som dermed hører til blandt de hyppigste dødsårsager.
H) GI-kanalen er det 8. hyppigste udgangspunkt for cancer.
Svar: A, C, E og F
A) GI-sygdomme er den 3. hyppigste årsag til død.
C) GI-kanalen er det hyppigste udgangspunkt for cancer.
E) GI-sygdomme skyldes en tiendedel af alle hospitalsindlæggelser og kontakter i almen praksis
F) Omkring 3 % af danskere dør af leversygdomme, som dermed hører til blandt de hyppigste dødsårsager.
Hvor mange tilfælde af fedtleversygdomme findes der i Danmark og hvor stor en andel skyldes alkohol?
Der findes 350.000 tilfælde af fedtleversygdomme i Danmark hvoraf 50% er alkoholisk.
Hvor mange nye tilfælde af akut viral hepatitis diagnosticeres årligt og hvordan er fordelingen af allerede diagnosticerede patienter med akut viral hepatitis B og C i Danmark?
Der diagnosticeres < 500 nye tilfælde årligt.
11.000 har kronisk hepatitis B
21.000 har kronisk hepatitis C
Hvor mange patienter i Danmark har cirrose, hvor mange nye tilfælde diagnosticeres årligt og hvor stor en andel skyldes alkohol?
Der er ca. 14.000 patienter med cirrose i Danmark hvoraf ca. 50% er alkoholisk.
Der diagnosticeres ca. 1.700 nye tilfælde årligt.
Hvor mange medikamentelt toksiske indlæggelser er der årligt og benævn den hyppigste årsag herfor?
De medikamentelt toksiske leversygdomme medfører ca. 3.000 indlæggelser årligt hvoraf 2.000 skyldes paracetamolforgiftning.
Hvad er prævalensen for autoimmune leversygdomme og hvor mange nye tilfælde findes årligt?
Prævalensen er ca. 2.000.
Der diagnosticeres ca. 120 nye tilfælde årligt.
Hvilke kardinalsymptomer ses ved sygdomme i GI-kanalen?
A) Abdominalsmerter, kvalme, opkastning, vægtøgning.
B) Afføringsændringer, pyrosis, vægttab, blødning
C) Afføringsændringer, pyrosis, vægtøgning, opkastning, dysfagi
D) Abdominalsmerter, kvalme, hudkløe, fodsvamp,
B) Afføringsændringer, pyrosis, vægttab, blødning
De hyppigste kardinalsymptomer udgør:
- Abdominalsmerter
- Afføringsændringer
- pyrosis
- Meteorisme
- Flatulens
- Anorexi
- Tidlig mæthed
- Kvalme
- Opkastning
- Blødning
- Dysfagi
- Vægttab
Hvad er vigtigt at spørge ind til i anamnesen ved kroniske abdominalsmerter?
Kroniske abdominalsmerter - Anamnese:
• Varighed
• Lokalisation
• Type
• Lindrende faktorer
• Styrke (interferens med…)
• Analgetika/morfika
• Debut
• Afføringsændringer
• Opkastning
• Alkohol
• NSAID/ASA forbrug
• Blødning
• Vægttab
• Tidligere operation
• Arteriosclerose
Hvad er vigtigt at undersøge ved den objektive undersøgelse hos pt. med kroniske abdominalsmerter?
Kroniske abdominalsmerter - Objektiv undersøgelse:
• Almen tilstand
• Legemsvægt/højde
Feber
• Anæmi
• lcterus
• Lokaliseret ømhed
• Ascites
• Udfyldning
• Symptom fra bugvæg ?
• Vaskulær mislyd
Nævn nogle eksempler på Non-GI sygdomme med symptomer fra fordøjelseskanalen?
Non-GI sygdomme med symptomer fra
fordøjelseskanalen:
• Anorexia nervosa
• Depression
• Thyreotoksikose
• Forgiftninger
• Migræne
• øget intrakranielt tryk
• Hjerteinsufficiens
• Emfysem
• Hypercalcæmi
• Porfyri
• Diabetes mellitus
• Uræmi
Hvilke alarmsymptomer skal give mistanke om GI-sygdomme?
A) Afføringsændringer, træthed, gentagne UVI, recidiverende fodsvamp
B) Anæmi, ascites, blødning, dysfagi og gule tænder
C) Vægttab, anæmi, ingen BASP eller Amylase i plasma, blødning, feber
D) Afføringsændring, blødning, feber, ikterus, anæmi, BASP eller Amylase i plasma, ascites
D) Afføringsændring, blødning, feber, ikterus, anæmi, BASP eller Amylase i plasma, ascites.
Andre alarmsymptomer kan være:
• Anamnese:
Afføringsændring, blødning, dysfagi, feber, morfikaforbrug,
vægttab.
• Objektiv undersøgelse:
Anæmi, ascites, feber, udfyldning
• Laboratorieundersøgelser:
Anæmi, jernmangel, forhøjet akut-fase reaktent, Basisk
fosfatase eller Amylase i plasma
Hvilke parakliniske undersøgelser kan man udføre ved mistanke om GI-sygdomme?
Sygdomme i
fordøjelseskanalen - Parakliniske undersøgelser:
• Laboratorieanalyser på blod, urin, ascites og fæces
• Endoskopi
• Billeddiagnostik (rtg, ultralyd, CT, MR )
• Fysiologiske (pankreassekretion, motilitet)
• Nuklearmedicinske (CB baseret breath-test, PET baseret på
FDG-optag eller somatostatinreceptorer, blod- eller
proteintab, blødnings-scintigrafi).
Hvad vil man undersøge ved laboratorieundersøgelser for GI-sygdomme?
• Anæmi (blødning, mangel, hæmolyse)
• Inflammation (infektiøs, toksisk, immunologisk)
• Galdestase
• Levercellefunktion (syntese og ekskretion)
• Levercellenekrose
• Viral hepatit/autoimmune leversygdomme
Laboratorieundersøgelser
• Pankreascellenekrose
• Elektrolytderangement
• Malassimilation
• Alkoholisme
• Ernæringsstatus
