H ana histologi endokrine organer - exam spørgsmål

Question 1

(Hypofysen) Angiv hvorfra adenohypofysen og neurohypofysen udvikles.

Answer 1

Adenohypofysen udvikles fra Rathkes poche, der er et ektodermalt diverticulum fra loftet af den primitive mundbugt (stomatodeum), mens neurohypofysen udvikles fra et neuro-ektodermalt diverticulum, infundibulum, fra gulvet i diencephalon.

Question 2

(Hypofysen) Benævn de afsnit adenofypofysen inddeles i.

Answer 2

Adenohypofysen består af pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis.

Question 3

(Hypofysen) Angiv hvilke celletyper der findes i pars distalis.

Answer 3

Cellerne i pars distalis udgøres af 50% kromofile (40% acidofile og 10% basofile) og 50% kromofobe celler. Der skelnes mellem 2 typer acidofile celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at være inaktive acidofile/ basofile celler.

Question 4

(Hypofysen) Definer hypofysens portåresystem.

Answer 4

Hypofysens portåresystem er det system af blodkar, der udgøres af et primært kapillærplexus i neuralstilken, der samler sig i venoler og løber nedad i pars tuberalis, for at ende i et sekundært kapillærplexus i pars distalis.

Question 5

(Hypofysen) Angiv hvor cellelegemerne til axonerne i pars nervosa findes.

Answer 5

I nucleus paraventricularis og i nucleus supraopticus i hypothalamus.

Question 6

(Hypofysen) Beskriv et Herring-legeme.

Answer 6

Herring-legemer består af ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene.

Question 7

(Gl. thyroidea) Angiv hvilken type endokrine kirtler gl. thyroidea tilhører.​

Answer 7

Gl. thyroidea er den follikulære type.

Question 8

(Gl. thyroidea) Benævn de hormoner gl. thyroidea danner og angiv i hvilken tilstand de secerneres til follikelhulen.

Answer 8

Gl. thyroidea secernerer hormonerne thyroxin, trijodthyronin og calcitonin. De 2 førstnævnte syntetiseres, oplagres og secerneres af de follikulære celler som thyroglobulin, der efter følgende joderes i follikelhulen.

Question 9

(Gl. thyroidea) Angiv hvilken form cellerne har i en hvilende follikel.​

Answer 9

Når gl. thyroidea er relativ inaktiv, er de follikulære celler næsten pladeformede.

Question 10

(Gl. thyroidea) Definer C-celler (parafollikulære) celler.

Answer 10

C-cellerne er ovale, store og lysere end de follikulære celler og har større, ofte lysere kerner. De forekommer enkeltvis eller i små grupper og er altid placeret indenfor basalmembranen. De producerer hormonet calcitonin.

Question 11

(Gl. thyroidea) Gør rede for den embryonale udvikling af gl. thyroidea, herunder de parafollikulære celler.

Answer 11

Gl. thyroidea begynder som en epithelialproliferation ved foramencaecum. Efterfølgende vandrer den ned anteriort for svælget men bevarer forbindelsen til tungen ved en snæver kanal, ductusthyroglossus, som senere forsvinder. Glthyroidea vandrer videre ned foran os hyoideum og larynxbruskene for endeligt at nå sit leje anteriort for trachea. De parafollikulære celler - c-cellerne - er deriveret fra det ultimobrachiale legeme

Question 12

(Gl. thyroidea) Angiv hvor der kan findes aberrant thyroideavæv.

Answer 12

Rester af kirtelvæv kan findes hvor som helst langs gl. thyroideas migrationsvej. Det findes hyppigst ved tungens basis, lige bag foramencaecum.

Question 13

(Gl. thyroidea) Angiv hvor ultimobrachiallegemet dannes og hvor væv herfra genfindes efter endt udvikling.

Answer 13

Ultimobrachiallegemet udvikles fra den ventrale del af fjerde svælgfure* og bliver til glandula thyroideas parafollikulære celler (C-celler). *I den tidligere udgave af den danske embryologibog (2. udg) står: Den femte svælgfure betragtes som en del af fjerde fure. I den nyere udgave (3. udg) er dette ændret og kun den fjerde svælgfure er nævnt.

Question 14

(Gl. parathyroidea) Angiv hvilke celletyper der findes i gl. parathyroidea.

Answer 14

I den voksne gl. parathyroidea findes hovedceller og oxyfile celler.

Question 15

(Gl. parathyroidea) Angiv om gl. parathyroidea er livsnødvendig. Begrund dit svar.

Answer 15

Gl. parathyroidea er livsnødvendig da den er afgørende for opretholdelse af normal Ca2+-koncentration.

Question 16

(Gl. parathyroidea) Beskriv den embryonale udvikling af gl. parathyroidea.

Answer 16

Den inferiore del af glandula parathyroidea stammer fra epithelet fra den tredje svælgfures dorsale udløber medens den superiore del af glandula parathyroidea dannes fra fjerde svælgfures dorsale udløber.

Question 17

(Gl. suprarenalis) Angiv hvorfra binyrebarken og binyremarven dannes.​

Answer 17

Cortex udvikles fra det mesodermale cølomepithel på urigenitalkammen medens medulla er deriveret fra crista neuralis.

Question 18

(Gl. suprarenalis) Benævn binyrebarkens zoner.​

Answer 18

Binyrebarken inddeles i zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis.

Question 19

(Gl. suprarenalis) Angiv hvordan sekretgranula i binyremarvens celler kan påvises.

Answer 19

Ved farvning med kromsalte (granula indeholder katecholaminerne adrenalin og noradrenalin, der oxideres til rødbrune forbindelser).

Question 20

(Gl. suprarenalis) Benævn de celletyper binyremarven indeholder.​

Answer 20

Binyremarven indeholder kromaffine celler og sympatiske ganglieceller.

Question 21

(Gl. suprarenalis) Beskriv hvorledes barkens glucocorticoider, der er nødvendige for marvens dannelse af noradrenalin, kan påvirke marvens celler.

Answer 21

Nogle arterioler danner kapillærnet i barken, der forbindes med kapillærer i marven; desuden findes arterioler, der går direkte til marven (iltrigt blod). Endokrine Organer - Histo

Question 22

(Endokrine organer) Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning, herunder hvorfra arterierne afgår, deres forløb og vigtigste relationer.​

Answer 22

a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.

Question 23

(Endokrine organer) Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til larynx, trachea og halsens facier.

Answer 23

Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.

Question 24

(Endokrine organer) Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.

Answer 24

Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen

Question 25

(Endokrine organer) Angiv gl. thyroideas fiksation.

Answer 25

Via gl. thyroideas kapsel vil den viscerale halsfascie forbinde kirtlen til larynxskelettet og den pretracheale fascie.

Question 26

(Endokrine organer) Benævn de regionære lymfeknuder, der modtager lymfe fra gl. Thyroidea.

Answer 26

Lymfekar følger venerne og tømmer sig i lnn. cervicales profundi.

Question 27

(Endokrine organer) Angiv hvilke nerver og vaskulære strukturer hypofysen har relationer til.

Answer 27

Nerver Superiort: chiasma opticum Lateralt: sinus cavernosus med a. carotis interna og 3., 4., 6. og en el af 5. hjernenerve (n. ophthalmicus).

Question 28

(Endokrine organer) Beskriv hypofysens relationer til dura mater.​

Answer 28

Hypofysen er lejret i fossa hypofysialis i sella turcica, som er beklædt med dura mater og superiort vil dura mater danne et låg over hypofysen, benævnt diaphragma sellae.

Question 29

(Endokrine organer) Beskriv kort arterieforsyningen til og venedrænagen fra gll. suprerenalis.​

Answer 29

Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis. Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.

Question 30

(Endokrine organer) Angiv lymfedrænagen fra gll. suprerenalis.​

Answer 30

Lymfedrænagen er til lnn. Lumbales.

Question 31

(Endokrine organer) Angiv binyrernes form, beliggenhed og relationer til andre organer samt peritonealforhold.

Answer 31

binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv. Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.

Question 32

(Endokrine organer) Beskriv kort binyrernes autonome nerveforsyning.​

Answer 32

binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller. De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus.

Question 33

(Endokrine organer) Angiv på en skitse over kroppen, de endokrine organers placering.​

Answer 33

??

Question 34

En 50 årig kvinde indlægges med en stor hævelse fortil på halsen. Ultralydsundersøgelse viser, at pt. har en benign tumor i gl. thyroidea. Under operationen med at fjerne tumor identifceres a. thyroidea superior for at bruge den som landemærke for en lille ledsagende nerve, som ikke må læderes.​ Angiv hvilken af de følgende nerver der sædvanligvis ledsager a. thyroidea superior.​ ​ A. truncus sympathicus​ B. ramus externus n. laryngei superior​ C. det descenderende ben af ansa cervicalis​ D. ramus internus n. laryngei superior​ E. n. laryngeus recurrens

Answer 34

B, i mange bøger vil stå at den ledsagende nerve er n. laryngeus superior; det er dog ramus externus n. laryngei superior som har det længste forløb med a. thyroidea superior inden denne deler sig i anterior og posterior gren til gl. thyroidea.

Question 35

En 40 årig kvinde klager ved indlæggelse over træthed, som har varet de sidste 6 måneder. Hun har i 3 måneder haft for højt blodtryk, som har krævet medicinsk behandling.​ Røntgenundersøgelse viser en tumor i højre gl. suprarenalis. Diagnosen er phæochromacytom (tumor i binyrens medulla). Laparoskopisk fjernelse af tumor og binyre planlægges.​ Angiv hvilken af de følgende nervefibre man vil blive nødt til at skære over.​ ​ A. præganglionære sympatiske fibre​ B. postganglionære sympatiske fibre​ C. somatiske motoriske fibre​ D. postganglionære parasympatiske fibre​ E. præganglionære parasympatiske fibre

Answer 35

A, cellerne i binyremarven er postganglionære sympatiske cellelegemer.