H ana histologi endokrine organer - exam spørgsmål Flashcards
(35 cards)
(Hypofysen) Angiv hvorfra adenohypofysen og neurohypofysen udvikles.
Adenohypofysen udvikles fra Rathkes poche, der er et ektodermalt diverticulum fra loftet af den primitive mundbugt (stomatodeum), mens neurohypofysen udvikles fra et neuro-ektodermalt diverticulum, infundibulum, fra gulvet i diencephalon.
(Hypofysen) Benævn de afsnit adenofypofysen inddeles i.
Adenohypofysen består af pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis.
(Hypofysen) Angiv hvilke celletyper der findes i pars distalis.
Cellerne i pars distalis udgøres af 50% kromofile (40% acidofile og 10% basofile) og 50% kromofobe celler. Der skelnes mellem 2 typer acidofile celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at være inaktive acidofile/ basofile celler.
(Hypofysen) Definer hypofysens portåresystem.
Hypofysens portåresystem er det system af blodkar, der udgøres af et primært kapillærplexus i neuralstilken, der samler sig i venoler og løber nedad i pars tuberalis, for at ende i et sekundært kapillærplexus i pars distalis.
(Hypofysen) Angiv hvor cellelegemerne til axonerne i pars nervosa findes.
I nucleus paraventricularis og i nucleus supraopticus i hypothalamus.
(Hypofysen) Beskriv et Herring-legeme.
Herring-legemer består af ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene.
(Gl. thyroidea) Angiv hvilken type endokrine kirtler gl. thyroidea tilhører.
Gl. thyroidea er den follikulære type.
(Gl. thyroidea) Benævn de hormoner gl. thyroidea danner og angiv i hvilken tilstand de secerneres til follikelhulen.
Gl. thyroidea secernerer hormonerne thyroxin, trijodthyronin og calcitonin. De 2 førstnævnte syntetiseres, oplagres og secerneres af de follikulære celler som thyroglobulin, der efter følgende joderes i follikelhulen.
(Gl. thyroidea) Angiv hvilken form cellerne har i en hvilende follikel.
Når gl. thyroidea er relativ inaktiv, er de follikulære celler næsten pladeformede.
(Gl. thyroidea) Definer C-celler (parafollikulære) celler.
C-cellerne er ovale, store og lysere end de follikulære celler og har større, ofte lysere kerner. De forekommer enkeltvis eller i små grupper og er altid placeret indenfor basalmembranen. De producerer hormonet calcitonin.
(Gl. thyroidea) Gør rede for den embryonale udvikling af gl. thyroidea, herunder de parafollikulære celler.
Gl. thyroidea begynder som en epithelialproliferation ved foramencaecum. Efterfølgende vandrer den ned anteriort for svælget men bevarer forbindelsen til tungen ved en snæver kanal, ductusthyroglossus, som senere forsvinder. Glthyroidea vandrer videre ned foran os hyoideum og larynxbruskene for endeligt at nå sit leje anteriort for trachea. De parafollikulære celler - c-cellerne - er deriveret fra det ultimobrachiale legeme
(Gl. thyroidea) Angiv hvor der kan findes aberrant thyroideavæv.
Rester af kirtelvæv kan findes hvor som helst langs gl. thyroideas migrationsvej. Det findes hyppigst ved tungens basis, lige bag foramencaecum.
(Gl. thyroidea) Angiv hvor ultimobrachiallegemet dannes og hvor væv herfra genfindes efter endt udvikling.
Ultimobrachiallegemet udvikles fra den ventrale del af fjerde svælgfure* og bliver til glandula thyroideas parafollikulære celler (C-celler). *I den tidligere udgave af den danske embryologibog (2. udg) står: Den femte svælgfure betragtes som en del af fjerde fure. I den nyere udgave (3. udg) er dette ændret og kun den fjerde svælgfure er nævnt.
(Gl. parathyroidea) Angiv hvilke celletyper der findes i gl. parathyroidea.
I den voksne gl. parathyroidea findes hovedceller og oxyfile celler.
(Gl. parathyroidea) Angiv om gl. parathyroidea er livsnødvendig. Begrund dit svar.
Gl. parathyroidea er livsnødvendig da den er afgørende for opretholdelse af normal Ca2+-koncentration.
(Gl. parathyroidea) Beskriv den embryonale udvikling af gl. parathyroidea.
Den inferiore del af glandula parathyroidea stammer fra epithelet fra den tredje svælgfures dorsale udløber medens den superiore del af glandula parathyroidea dannes fra fjerde svælgfures dorsale udløber.
(Gl. suprarenalis) Angiv hvorfra binyrebarken og binyremarven dannes.
Cortex udvikles fra det mesodermale cølomepithel på urigenitalkammen medens medulla er deriveret fra crista neuralis.
(Gl. suprarenalis) Benævn binyrebarkens zoner.
Binyrebarken inddeles i zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis.
(Gl. suprarenalis) Angiv hvordan sekretgranula i binyremarvens celler kan påvises.
Ved farvning med kromsalte (granula indeholder katecholaminerne adrenalin og noradrenalin, der oxideres til rødbrune forbindelser).
(Gl. suprarenalis) Benævn de celletyper binyremarven indeholder.
Binyremarven indeholder kromaffine celler og sympatiske ganglieceller.
(Gl. suprarenalis) Beskriv hvorledes barkens glucocorticoider, der er nødvendige for marvens dannelse af noradrenalin, kan påvirke marvens celler.
Nogle arterioler danner kapillærnet i barken, der forbindes med kapillærer i marven; desuden findes arterioler, der går direkte til marven (iltrigt blod). Endokrine Organer - Histo
(Endokrine organer) Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning, herunder hvorfra arterierne afgår, deres forløb og vigtigste relationer.
a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.
(Endokrine organer) Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til larynx, trachea og halsens facier.
Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.
(Endokrine organer) Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.
Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen