H5 - Reduktion af unges alkoholforbrug Flashcards
Hvad er baggrund og formålet med Lesner et al. 2020.
Man vil gerne reducere unges forbrug af alkohol i Danmark. Man forsøger her at nudge dem til det – fokus er på den individuelle intervention
De undersøger gennem et RCT hvorvidt nudging ville kunne sænke alkoholindtaget hos studerende.
Treatment (x): nudge
Outcome (y): alkoholforbrug hos unge
Hvilke to former for interventioner har Lesner et al. (2020)?
Individuel intervention: i form af SMS-beskeder, E-mail til spørgeskema og information/videoer vil kunne hjælpe studerende med forpligtelse strategier omkring deres alkoholindtag samt ændre deres holdninger til sociale normer som forhindrer stort alkoholindtag.
Bar-level intervention: mulighed for alkoholfri øl samt skabe opmærksomhed omkring dette alternativ gennem sociale aktiviteter i baren.
Hvad er hovedresultaterne af Lesner et al. (2020)?
Hovedresultater:
Studerende, som deltog i undersøgelsen sænkede deres månedlige alkoholindtag med 17 %, primært drevet af mandlige 1. årsstuderende (potentielle positive langtidseffekter). Dog havde den ikke nogen effekt på binge-drinking, alkoholafhængighed og alkoholrelaterede skader
Bar interventionen havde ingen effekter.
Lir:
Interventionen gjorde det nemmere at sige nej til alkohol til fester, men havde ingen effekt på, hvorvidt de følte sig en del af det sociale miljø på skolen eller deres akademiske præstationer.
Kvinder frekventerede fredagsbaren mindre med 0.17 besøg.
Interventionen sænkede studerendes alkoholindtag pga. stress med 7 procentpoints, og for at glemme med 6 procentpoints. Effekten ift. stress er drevet af mænd, og ift. at glemme kvinder.
Sænkede også mængde gange man drak alkohol.
Prisen for at sænke alkoholindtag med et event er mellem 103 og 219 kr.
Hvilken metode benytter Lesner et al. (2020) af?
Radomised control trial (RCT): hvor de inviterede studerende til at svare på et spørgeskema, der inkluderede information om alkoholforbrug både før og efter treatment.
Benytter sig af klassiske nudgind strategier, der bygger på forpligtelsesstrategier, appellere til sociale normer og påmindelser.
Hvilke fordele har designet?
Stærkt design
Balance mellem treatment og kontrol gruppen → øger interne validitet, da det tyder på at det er interventionen der faktisk har effekt.
Randomiseret og stratificeret til en vis grad.
- Dog skal man selv melde sig (ulempe).
Hvilke ulemper har undersøgelsen?
Stor risiko for selvselektion: da individer selv melder sig til studiet. Det er derfor mere deskriptivt end det er et kausalt studie = man må forvente at folk der melder sig og folk der ikke melder sig er forskellige. (s. 35).
Stort frafald: kun 48 % ikke svarede på det sidste spørgeskema = eventuelt tegn på systematisk frafald = dog er de ikke systematisk forskellige på mange parametre.
Skævt data: overtal af kvinder, men effektstørrelsen er primært hos mænd?
Ikke alle så videoerne ERGO kan man ikke være sikker på at respondenter faktisk er blevet treatet = implementeringsfejl
Selvrapporteret = giver risiko for social desirability bias samt Hawthorne effekt (individet ved at de bliver undersøgt).
Lav power: få respondenter og mange falder fra.
Kan undersøgelsen generaliseres?
Grundet selvselektion er det svært at generelisere dette til virkeligheden, da man må forvente at folk, der melder sig og ikke melder sig, er forskellige.
Et yderligere forsøg, hvor man kan randomisere vil have været mere fordelagtigt.
Dog indikere det en vis effekt af nudging og kan fortælle noget om, at dette har en effekt.
