Handel med værdipapirer Flashcards

Question

Hvad forstås ved fast afkast?

Answer 1

Beregnes normalt som en andel af fordringens beløb (f.eks. 10 % om året) 1) Renten forfalder normalt løbende, uanset at gælden først forfalder senere (f.eks. termin) 2) I andre tilfælde tillægges renten hovedstolen, hvilket ofte medfører rentes rente 3) Hovedstolen kan afdrages (amortiseres) eller betales på en gang (stående lån) 4) Hvis der betales afdrag samtidigt med renterne, tales normalt om ”ydelsen på lånet” typisk for obligationer!

Answer 2

Kan fx beregnes som en andel af et fremtidigt muligt overskud. 1) Kan være fastsat på forhånd, typisk ift. størrelsen af indskuddet (fx 5%), men normalt menes der en ret til en andel af et overskud, som endnu ikke er fastsat typisk for aktier!

Answer 3

Et gældsbrev udstedt ved optagelsen af et lån ==> dvs. hvor man som gældsbrevsejer udlåner penge til den, der har udstedt obligationen (skyldneren). Obligationer er typisk standardiserede gældsbeviser (massegældsbeviser), hvor udstederen på hver obligation erkender at skylde et bestemt beløb, og lover at tilbagebetale beløbet plus en bestemt rente. Som betaling for at udlåne penge betaler udstederen (skyldner) en rente, og udstederen indfrier til sidst obligationen til en aftalt kurs Afkast = sædvanligvis rente som udgør fast afkast fx 10 % årlig rente af lånets hovedstol Sikkerhed = typisk sikkerhed i form af pant "asset backed security" --> fx realkreditlån

Answer 4

Køb af en aktie er et køb af en ejerandel i en virksomhed (repræsenterer en investering i en virksomhed). Indbetalinger til aktier indgår i egenkapital (modsat obligationer, som er fremmedkapital i form af lån) Giver normalt ret til dividende (økonomiske rettigheder) og stemmerettigheder (forvaltningsmæssige rettigheder) Dividende ej fastsat i forvejen - afhænger af hvad virksomheden selv afgør den vil uddele

Answer 5

UP: Alle aktier har samme ret i aktieselskabet, jf. SL § 45 ==> Dette indebærer som UP også en samme ret til dividende! U: Nogle aktier (præferenceaktier) kan have fastsat dividendesats (f.eks. 5%). Disse aktier skal i så fald have 5% før der bliver dividende til de øvrige ordinære aktier a) Nogle præferenceaktier er tillagt den fordel, at de kan opspare deres ret til dividende i de år, hvor der ikke er tilstrækkeligt overskud b) Husk at SL’s krav for udbetaling af udbytte skal overholdes

Answer 6

1) Såfremt virksomheden genererer et overskud, og dette overskud bliver udbetalt til ejerne, giver aktien normalt aktionæren ret til dividende i henhold til ejerandelen (variabelt afkast) 2) Hvis virksomhedens værdi er steget fra aktiens erhvervelse til den dag, hvor aktionæren afhænder aktien, har aktionæren opnået en fortjeneste (kursgevinst)

Answer 7

Konjunkturændringer, renteændringer, valutarisiko, inflation eller ændringer i politiske forhold

Answer 8

F.eks. hvis virksomheden mister en meget stor kunde eller virksomheden går konkurs

Answer 9

Fordele: 1) Fast afkast, der alt efter risikoen vil være nogenlunde sikkert 2) Obligationsejere modtager rente, før der udbetales udbytte (/likvidationsprovenu) Det kræver ikke overskud i virksomheden, før obligationsejer får afkast i form af rente 3) Konkursordenen; obligationsejere er simple kreditorer med forrang for aktionærer Ulemper: 1) Ingen kontrol med virksomheden, dvs. ingen forvaltningsmæssige rettigheder (stemmeret) 2) Loft over gevinst (man kan ikke få mere end hvad der er aftalt af rente…) 3) Aktier får del i upside ved sund udvikling af virksomheden i form af kapitalgevinst Konvertible obligationer (/Konvertible lån)? ==> omdan til aktier i selskabet

Answer 10

Et finansielt instrument, hvis værdi er afledt og afhængigt af udviklingen i et underliggende aktiv/forhold ENG: ”to derive from something” - at aflede fra noget! Det underliggende aktiv kan være hvad som helst, men er typisk aktier, obligationer, valuta, renter eller indeks. Et derivat vil enten løbende eller ved ophør give en af parterne en fordring på betaling mod den anden part.

Answer 11

Nej - fx hvis en aktie er det underliggende aktiv, har man ikke aktionærrettigheder som kapitalejer

Answer 12

Standardiseret derivat: Nogle derivater er standardiserede, dvs. derivater, der ligner hinanden, uanset parterne ==> kan handles på en børs Ikke-standardiseret: Skræddersyede løsninger, der passer specifikt til behov og forventninger til det underliggende aktiv ==> kan ikke handles på en børs (kaldes ofte forwards)

Answer 13

Futures, optioner, swaps, CDO’er (gældspuljer), CDS’er (misligholdelsesforsikringer)

Answer 14

Et derivat der berettiger og forpligter køberen til at købe et referenceaktiv (og forpligter sælgeren til at sælge) på en given fremtidig dato til en på forhånd fastsat pris (fastsat på den dag, kontrakten blev indgået - strikeprisen) Giver køberen en sikkerhed for, at referenceaktivet (værdipapiret) kan fås senere til den forudbestemte pris. Giver omvendt sælgeren en sikkerhed for, at værdipapiret kan afhændes i fremtiden til en forudbestemt pris.

Answer 15

Prisen på future udtrykker de handlendes forventninger til prisudviklingen for referenceaktivet

Answer 16

Et derivat der ikke involverer en transaktion af det underliggende aktiv I stedet angår aftalen altså forskellen mellem den aftalte pris for futuren og markedsprisen på opfyldelsestidspunkt Såkaldt differencekontrakt (COD: Contract of difference) – ligner egentlige væddemål

Answer 17

Afkastet af en future afhænger af, om markedsværdien af det underliggende aktiv ligger over eller under strikeprisen.

Answer 18

Asymmetrisk information mellem parterne

Answer 19

Kan bruges til at påtage sig en høj risiko uden at binde likviditet, eller fjerne uønsket risiko (hedging).

Answer 20

Ved hedging bruges derivatet af køber til at afdække risikoen for stigende kurser, mens sælger kan afdække risikoen ved faldende kurser.

Answer 21

En option er et derivat, der giver en investor retten, men ikke forpligtelsen, til at købe (call) eller sælge (put) et aktiv til en forudbestemt pris (strikeprisen) før eller på et givent tidspunkt.

Answer 22

Lighed med future: Aftale om at handle på et tidspunkt i fremtiden Forskel: Forpligter kun den ene part – dvs. haltende retsforhold (valgfrihed for den berettigede)

Answer 23

Call-option: optionen giver optionshaver ret til at købe værdipapiret af optionshaver Put-option: optionen giver optionshaver ret til at sælge værdipapiret til optionsgiver

Answer 24

”Europæisk option”: Hvis optionen kun kan udnyttes på eller efter et bestemt tidspunkt eller i et bestemt interval (strike period) ”Amerikansk option”: Kan udnyttes på et vilkårligt tidspunkt i løbetiden (mest almindeligt)

Answer 25

Afhænger af, om markedsværdien af det underliggende aktiv ligger over eller under strikeprisen.

Answer 26

Risiko kan bl.a. foreligge ved asymmetrisk information mellem parterne

Answer 27

Hvis A f.eks. ejer en aktie til kurs 200 og frygter kursfald, kan A tegne en put-option hos B (optionsgiver) til at kunne sælge aktien til B til kurs 200 om 3 måneder. Falder kursen til f.eks. 195 er optionen "in-the-money" (har værdi) og optionshaveren kan udnytte optionen og have tjent 5 point. Stiger kursen kan optionshaver blot undlade at gøre optionen gældende og den er "out-of-the-money" (ingen værdi). Han har dog mistet hvad optionen har kostet, f.eks. 2 point. Svarer til at tegne en forsikring.

Answer 28

Hvis A f.eks. forventer, at markedskursen på en aktie stiger fra 200 til 220, kan A købe en call-option til 200. Indfries forventningerne vil optionen være "in-the-money" med 20 point. Indfries forventningerne ikke, hvis markedskursen f.eks. er 190, vil optionen være "out-of-the-money", og A vil da ikke udnytte optionen og har tabt præmien, der dog normalt vil være mindre, end hvis A havde købt aktier til kurs 200 og solgt til kurs 190. Både call og put option kan bruges til risikodækning og spekulation.

Answer 29

En swap er en aftale mellem to parter om at bytte noget (betalingsstrømme) - fx rentebetalinger på lån, som hver part har påtaget sig. [Swaps anvendes meget i praksis – ofte til risikoafdækning, men kan også anvendes til spekulation]

Answer 30

Renteswaps mellem fx en fast og en variabel rente: a) Stiger renten på den variable rente, swappes til den faste rente, hvis den er lavere. b) Hovedstolsbeløbet udveksles ikke. Hvornår?: Virksomheder optager typisk lån med variabel rente og kan derfor være interesseret i (eller pålagt) at indgå en renteswap, så virksomheden betaler en fast rente til modparten, mens den modtager den til enhver tid værende variable rente fra modparten. a) virksomheden ved altid, hvor meget der skal betales i rente, da renten nu er fast. b) fx kunne virksomheden have optaget lånet med en variabel rente, hvor virksomheden havde likviditet til at honorere dette, og det ikke længere er tilfældet (renten stiger så meget, at en fast rente ønskes). Låneaftaler kan derfor indeholde et krav om, at låntageren skal indgå eksempelvis en renteswap ==> har til formål at minimere risikoen for, at renten stiger og låntageren ikke længere kan betale renten på lånet. i) In-the-money hvis faste rente er billigere end variable rente (fx CIBOR) ii) Out-of-the-money hvis faste rente er dyrere end CIBOR

Answer 31

Baseret på renteniveauet

Answer 32

1) Stigning i renteniveau for den rente, som man er skiftet til. 2) Ved valutaswaps er der yderligere risici for kursfald i valutaen

Answer 33

Valutaswaps: a) Betalingen af den pågældende rente i bestemte valutaer. b) FX A’s rente skal betales i DKK, mens B’s rente skal betales i EUR. Da A har indtægter i EUR, og B har indtægter i DKK, giver det mening at lave et renteswap mellem A og B (risikoen på valutakurs minimeres for begge).

Answer 34

En metode, hvor man samler en række aktiver/værdipapirer og sælger de fremtidige betalinger fra disse aktiver/værdipapirer (typisk) til investorer. Investorerne køber en Collateralised Debt Obligation (CDO). En CDO er altså et lån (obligation) med !!sikkerhed i en pulje af andre aktiver!! – eksempelvis andre obligationer, realkreditlån, billån etc. (fremfor en obligation, der oftest er én låntagers udstedelse af massegældsbreve) OBS. Ikke begrænset til finansielle aktiver – (næsten) alle aktiver med et (forventet) cash flow kan bruges.

Answer 35

En CDO ligner en obligation, som man køber mod at få et afkast fra indtægterne af den underliggende portefølje. CDO'en giver imidlertid sikkerhed i "en pulje af aktiver fra flere forskellige låntagere" – eksempelvis andre obligationer, realkreditlån, billån etc. (fremfor en obligation, der oftest er én låntagers udstedelse af massegældsbreve)

Answer 36

Betalinger for CDO’en går til den, der ejer de underliggende værdipapirer/aktiver. Til gengæld giver vedkommende de indbetalinger, som modtages fra låntagerne/på aktiverne videre til ejeren af CDO’en. Derved bliver en stor mængde af meget forskellige fordringer samlet og derved til et standardiseret finansielt instrument, der er let at sælge.

Answer 37

Opdeling i tranches bygger på forudsætning om, at køb af obligationer kan opdeles. 1. Senior tranche: Den sikreste del. Investorerne her får deres penge først og har lav risiko, men også lavere afkast (70% af værdien) 2. Mezzanine tranche: Et mellemrisikoniveau (20%) 3. Equity (junior) tranche: Den mest risikofyldte del. Her er risikoen høj, men afkastet kan også være højt (10%) Risiko: Obligationerne indeholder en aftale om subordinering (efterstilling), så 1) senior-tranchen betales først, 2) dernæst mezzanine-tranchen og 3) til sidst equity-tranchen (såkaldt ”waterfall”). ==> hvis folk begynder at misligholde deres lån (fx ikke betaler deres billån), vil nederste tranche (equity) lide tab først, fordi de kun får, hvad der er tilbage, efter de øverste lag er blevet betalt. Afkast: Trancherne har forskellige afkast for at afspejle risikoen. Hvis værdipapirerne i CDO’en har et samlet afkast på fx 7 %: Senior tranche: 4 % rente. Mezzanine tranche: 8 % rente. Equity tranche: 15 % rente. Samlet effektiv rente på CDO’erne: 5,9 %.

Answer 38

Banken har f.eks. 1.000 lån til kunder, som ”pakkes” i CDO og sælges til en investor. Investors afkast er baseret på indtægterne (afdrag+renter af lån) fra den underliggende portefølje. Afkast: Banken får hurtigere og sikker betaling og "hænger" ikke længere på fordringen. Risiko: Investorer løber stor risiko, hvis de oprindelige låntagere ikke betaler deres fordringer ligesom ved finanskrisen…

Answer 39

Risiko og kreditvurdering – nogle investorer vil have sikre (AAA/AA) investeringer med lavere afkast (senior, hvilke der normalt er størst efterspørgsel på, derforu udbydes også flest CDO'er i senior), mens andre vil have mere risikable investeringer med højere afkast (equity/junior). Equity-tranchen har den største risiko, fordi den får betalinger sidst, og hvis der er tab i den underliggende pulje af aktiver (som fx misligholdte lån), kan equity-investorerne ende med slet ikke at få noget (fordi de kun får penge, når alle andre er betalt). Men hvis tingene går godt, og der er få eller ingen tab, vil equity-tranchen få en langt større betaling i form af højere renter og afkast end senior-tranchen. Dette højere afkast er kompensationen for at tage den større risiko.

Answer 40

1) Kapitalkrav for banker – giver lånene videre til en helt anden juridisk person 2) Kan være billigere funding end bankens udstedelse af egne obligationer. 3) Banken tjener penge på CDO’er = ved kommission på salg af lån og ydelse af service (dele af administration over indbetaling) ==> ”Service Agreement” – banken står for håndtering af betalinger mv. mod et gebyr. Stiftelsesgebyrer på de underliggende lån.

Answer 41

Kontrakt, hvor udstederen påtager sig risikoen for, at en skyldner misligholder sine forpligtelser. Der sker således et ”bytte” af kreditrisikoen – deraf en swap. Beskyttelseskøberen af CDS’en betaler enten en præmie for hele perioden up front eller betaler løbende en præmie for CDS’en til beskyttelsessælgeren. En form for forsikring – men kan bruges til spekulation! Eksempel: 1) Hvis en obligationsejer (kreditor) er bange for, at obligationsudstederen vil misligholde betalinger på obligationen, kan obligationsejeren købe en CDS af fx en investeringsbank med obligationen som referenceaktiv. 2) Hvis obligationsudstederen (skyldner) misligholder betalingen på obligationen, vil investeringsbanken betale obligationsejeren det misligholdte beløb (eller det fulde beløb og i stedet blive ejer af obligationen).

Answer 42

Væsentlig forskel til almindelig forsikring: Intet krav om, at den som køber en CDS har en eksponering over for det, som købes forsikring for (”insurable interest”) - Svarer til at tegne en forsikring på naboens hus.

Answer 43

Risikoen kvantificeres. Kan dog blive en selvforstærkende ulempe: hvis det bliver klart at skyldner-virksomheden (udstederen af obligationen) er i finansielle problemer, kan virksomheden komme i flere problemer. --> CDS’en afspejler risikoen for insolvens. De højere priser på CDS’en signalerer til andre, at virksomheden er i alvorlige problemer, fordi virksomheden nu ikke kan opnå sædvanlig kredit hos samhandelspartnere (ingen vil længere låne penge).

Answer 44

Ja (forbudt at købe CDS’er på statsobligationer uden at eje den underliggende obligation mod staten). "naked" betyder, at du som investor køber en CDS for at beskytte dig mod risikoen for, at gælden ikke bliver betalt tilbage – men du ejer ikke selve gældsbrevet (obligationen). Hvis gælden ikke betales, får du penge fra den, der har udstedt CDS’en, som kompensation. Skyldes et stort salg af naked CDS’er på græske statsobligationer, som fik værdien af obligationerne til at kollapse. Slags væddemål.

Answer 45

Selvom investoren ikke får nogen betaling fra CDS’en af investeringsbanken, da der ikke er nogen misligholdelse, har investoren stadig modtaget renteindtægter fra obligationen. Derfor har investoren tjent penge, på trods af præmien for CDS'en.

Answer 46

Investoren har stadig tjent penge, selvom der sker misligholdelse fra obligationsudsteder, da investor modtager beløb svarende til hovedstolen fra CDS’en, der fratrukket præmien til investeringsbanken stadig giver indtjening.

Answer 47

Investor taber penge på sin investering.

Answer 48

Den amerikanske forsikringsgigant American International Group (AIG) havde i 2008 indgået CDS'er for 441 milliarder dollars (2.991 milliarder kr.) AIG havde solgt CDS’er på lån og obligationer til en samlet værdi af 441 milliarder dollars, hvilket var en enorm forpligtelse. Problemet opstod, da boligmarkedet i USA kollapsede, og mange af de underliggende aktiver, som AIG havde forsikret mod misligholdelse, begyndte at tabe værdi. Da flere af de underliggende værdipapirer misligholdte, blev AIG tvunget til at dække enorme tab på de CDS’er, de havde solgt. AIG stod derfor overfor alvorlige likviditetsproblemer og risikerede at gå konkurs, hvilket kunne have haft katastrofale konsekvenser for det globale finanssystem. For at undgå en kollaps, der kunne have udløst en finansiel krise på verdensplan, måtte den amerikanske regering gribe ind med en den største redningspakke, også kaldet en “bailout”, i USA's historie.

Answer 49

International Swaps and Derivatives Association (ISDA) har udarbejdet en bilateral standard rammeaftale til handel med derivater. Rammeaftalen fastsætter de overordnede vilkår for to parters fremtidige derivataftaler - Eksempelvis lovvalg (New York eller engelsk ret), hvad der udgør misligholdelse etc. Når parterne efterfølgende ønsker at indgå derivataftaler, laver parterne en såkaldt ”confirmation”, som indeholder de specifikke vilkår for den pågældende derivataftale – eksempelvis at en future omfatter en given aktie, hvad prisen skal være og hvornår den skal leveres etc.

Answer 50

En virksomhed, der står for clearing af visse standardiserede derivater. - Mere komplicerede derivater indgås fortsat direkte mellem de to aftaleparter (såkaldte OTC-derivater). CCP’en agerer mellemmand mellem to parter, som ønsker at indgå en derivataftale. CCP’en tager ikke selv nogen position i markedet – den indgår identiske aftaler med de to parter til derivataftalen.

Answer 51

Der indgås dagligt tusinder af derivatkontrakter på tværs af banker og virksomheder, som medfører, at alle bankerne har eksponering til og er ”viklet ind i” hinanden. ==> Medfører markant øget systemisk risiko. En CCP benyttes for at sikre, at handler bliver gennemført sikkert ved at fungere som en mellemmand, der garanterer for både køber og sælger, og som træder til, hvis en af parterne ikke kan opfylde sine forpligtelser. Ved at anvende en CCP som mellemmand minimeres den systemiske risiko, navnlig ved krav om sikkerhedsstillelse: 1) CCP’en modtager sikkerhed fra begge parter ved indgåelsen af aftalen – såkaldt ”initial-margin” (har til formål at dække udsving i markedsværdien. Størrelsen fastsættes typisk afhængigt af volatiliteten i referenceaktivet) 2) CCP’en modtager derudover sikkerhed fra den part, som til enhver tid skylder penge til den anden part – såkaldt variation-margin. OBS. Parter til derivater, som ikke cleares af en CCP (OTC-derivater), skal også stille sikkerhed over for hinanden – både initial-margin og variation-margin.

Answer 52

Den "historiske" værdi for den investering, som værdipapiret er udtryk for (ofte er nominel værdi af én aktie DKK 1)

Answer 53

Selskabsretligt: betegnelse for prisen for en kapitalandel udtrykt i procent af andelens pålydende (nominelle) værdi: 𝐾𝑢𝑟𝑠𝑒𝑛 = 100% 𝑥 (𝑃𝑟𝑖𝑠𝑒𝑛 𝑓𝑜𝑟 𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑙𝑒𝑛)/(𝐴𝑛𝑑𝑒𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑛𝑜𝑚𝑖𝑛𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑣æ𝑟𝑑𝑖) Børsretligt: bruges synonymt med prisen på værdipapir optaget til handel (kan afvige fra "almindelig" selskabsret, hvor værdipapiret har en nominel værdi, og kursen en procentsats heraf).

Answer 54

1) Hvor meget investeringen og afkastet beløber sig til: a. Det naturlige udgangspunkt b. Investeringer giver normalt afkast, dels for at kompensere for risiko og værdifald over tid, dels som incitament for investering 2) Hvad nutidsværdien af fremtidige betalinger er - "tilbagediskontering": a. Penge man først får senere er ”mindre værd” end penge man får i dag (opportunity cost mv.) b. Tilbagediskontering tager højde for, at man kunne have sat pengene i et ”risikofrit” finansielt instrument 3) Hvad risikoen ved investeringen er: a. Risikofrie investeringer findes ikke, men statsobligationer og investeringer i centralbanker er tæt på b. Dette afspejles i renten, men ”fravalget” af andre investeringer (opportunity cost) er også udtryk for en form for risiko

Answer 55

Fundamental analyse er et værktøj til at identificere værdipapirer, der måske er fejlvurderede, især i markeder, der ikke er helt effektive 1) Tager andre forhold i betragtning end blot markedskursen --> tilbagediskontering til nutidsværdi = hvad er værdien i dag, når alle fremtidige indtægter og udgifter indregnes til nu 2) Finansielle data, industriudvikling, økonomien generelt 3) Markedet er en kraft i sig selv og kan vurdere forkert eller være irrationelt

Answer 56

1) Formodning om, at aktørerne på markedet er rationelle: - herunder, at investorer bruger fundamental analyse for at vurdere værdipapirers reelle værdi mhp. at træffe informerede investeringsbeslutninger. 2) Kræver stabile præferencer og involverer egeninteresser og effektivitet (A er bedre end B) 3) Dog risikoadverse aktører, dvs. aktører, som har modvilje til at påtage sig risiko uden at blive kompenseret herfor.

Answer 57

1) Formodning om, at al relevant information er tilgængelig og indregnet i kursen (hænger sammen med oplysningsforpligtelserne) 2) Konkurrence og informationssymmetri 3) Likviditet --> Hvis markederne er effektive, skulle der ikke være nogen fordel ved at bruge fundamental analyse, fordi al information allerede er indarbejdet i priserne.

Answer 58

Transaktionsomkostninger (indsamling, analyse, distribution) kan gøre det dyrere at indarbejde ny information og kan forsinke markedets evne til at reflektere den nyeste information. 1) Tilvejebringelse (børsmeddelelser, handelsplatforme) 2) Fortolkning (analytikere, krav til præsentation af information) 3) Verifikation (revisorer, kreditvurderingsinstitutter) Disse omkostninger påvirker, hvor præcist og hurtigt ny information reflekteres i priserne på markedet ==> Markedets relative effektivitet med hensyn til en given information, dvs. den hurtighed, hvormed informationen afspejles i kurserne, afhænger af, hvilken form for mekanisme der transmitterer informationen (f.eks. Medier vs. Børsmeddelelser) Jo lavere informationsomkostninger og jo mere effektive mekanismer, desto hurtigere bliver information integreret i markedet, hvilket fører til mere præcise prissætninger af værdipapirer.

Handel med værdipapirer Flashcards

(82 cards)