Histologi Flashcards
(100 cards)
1
Q
Definer et organs parenchym (generelt)
A
Parenchymet refererer til et organs funktionelle del.
2
Q
Definer et organs stroma (generelt) og angiv, hvilke celler der udgør det i thymus
A
Stroma refererer til et organs strukturelle væv (organets skelet). Ved thymus er det epitheliale retikulumceller som danner et masket retikel (reticulum på latin).
3
Q
Angiv om lymfocytterne er fordelt ens i retiklet i thymus
A
Nej, der findes flest lymfocytter i den perifere del (cortex), færrest i den centrale del (medulla).
4
Q
Angiv hvor de Hassalske legemer i thymus findes
A
I medulla
5
Q
Beskriv kort funktionen af thymus
A
Sæde for modning af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter.
6
Q
Angiv hvorfra thymus modtager sine lymfocytter
A
Knoglemarven via blodbanen
7
Q
Funktionen af blod-thymus barrieren
A
Beskytte de prolifererende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra cirkulerende antigener.
8
Q
Hvilken type BV danner grundlaget for en lymfeknude?
A
Retikulært BV
9
Q
FUnktion af lymfeknude
A
Filter (indskudt i lymfekarsustemet) hvor cirkulerende lymfocytter møder fremmede antigener og evt. aktiveres som indledning til et immunrespons.
10
Q
Angiv i hvilken retning lymfestrømmen går
A
Afferente lymfekar gennembryder kapslen på den konvekse flade, og efferente gennembryder den ved hilus. I lymfeknuden strømmer lymfen igennem sinusrummene.
11
Q
Angiv hvilken vej klapperne åbner i hhv. de afferente og efferente kar
A
Afferente lymfekar: ind mod lymfeknuden; Efferente lymfekar: væk fra lymfeknuden.
12
Q
Beskriv lymfens vej gennem lymfeknuden
A
Afferente lymfekar -> subkapsulær sinus-> cortikal sinus -> medullær sinus -> efferente lymfekar.
13
Q
Definer en lymfefollikel
A
Kugleformet ansamling af lymfoidt væv.
14
Q
Definer en primær follikel
A
Lymfefollikel bestående af en ensartet masse af tætpakkede små lymfocytter.
15
Q
Definer en sekundær folikel
A
Lymfefollikel som er vokset pga. antigen-stimulation og som har et germinalcenter.
16
Q
Hvordan ser et geminalcenter ud?
A
Central, lysere opklaring i en sekundær follikel.
17
Q
Definer den thymus-afhængige zone
A
Den dybe cortex, der er opholdssted for T-lymfocytterne i lymfeknuden.
18
Q
Beskriv forskellen mellem den røde og den hvide miltpulpa
A
Den røde miltpulpa består af miltsinusoider adskilt af miltstrenge (farves rød pga. erythrocytter), den hvide miltpulpa består af lymfoidt væv.
19
Q
Definer miltens knoglemarvsafhængige zone
A
Lymfefolliklerne (som er en del af den hvide pulpa. Resten af den hvide pulpa udgøres af periarterielle lymfoide skeder som udgør den T- afhængige zone).
20
Q
Hvilke lymfocytter ses i de periarterielle skeder?
A
T-lymfocytter
21
Q
Beskriv miltens blodkredsløb
A
a. lienalis -> trabekelarterier -> centralarterie -> pulpaarterie -> hylsterkapillærer -> sinusoider (lukket cirkulation) eller rød miltpulpa (åben cirkulation) -> pulpavener -> trabekelvener -> v. lienalis.
22
Q
Definer miltens intermediære cirkulation
A
Blodets passage fra arteriolerne (centralarterierne) til venolerne (de mindste pulpavener).
23
Q
Beskriv kort hvorledes en trabevkelvene kan skelnes fra en trabekelarterie
A
Som man normalt skelner mellem vener og arterier (væggen: tyk i arterier; tyndere i vener. I arterier 4-10 lag glatte muskelceller i tunica media, i vener 4 lag eller færre. Generelt mere ordnet struktur i arterier. Lamina elastica interna og externa i arterier men ikke i vener. Lumen: snæver i arterier; vid i vener).
24
Q
Angiv hvor i milten centralarterierne, penselarterierne og hylsterkapillærerne findes?
A
Centralarterien: Hvid pulpa
Penselarterien: Marginalzonen
Hylsterkapillærerne: Den Røde pulpa.
25
Angiv epitheltypen af epidermis
Flerlaget, forhornet pladeepithel
26
Beskriv lagene i epidermis (basalt fra)
Stratum basale, str. spinosum, str. granulosum, str. lucidum, str. corneum, str. disjunctum
27
Hvilke pigment er i huden?
Hudens farve skyldes 3 pigmenter. Hæmoglobin bidrager til den rødlige nuance, Carotener til gullig nuance samt Melanin, der giver den brunlige farve. Hæmoglobin findes i karrene i dermis, Carotener i stratum corneum og fedtceller i dermis og subcutis; Melanin er lokaliseret i str. basale i epidermis.
28
Hvilke celler danner pigmentet?
Melanin produceres af Melanocytter, der forekommer i epidermis og hårfollikler. Melanocyttens cellelegeme er lokaliseret i str. basale.Carotener optages fra føden. Hæmoglobin findes i blodet.
29
Angiv funktionen af huden
Barriere mod mikroorganismer
Beskyttelse mod mekanisk påvirkning, kemiske stoffer, varme, kulde, stråling
Varmeregulation
Væskeregulation - opretholdelse af væskebalancen.
Sanseorgan
Del af immunforsvaret.
Endokrin og exokrin funktion
30
Angiv hvilken vævstype dermis består af
Stratum papillare: løst bindevæv med en del celler og et løst netværk af tynde kollagene fibre. Stratum reticulare: tæt, uregelmæssigt bindevæv med bundter af grove, kollagene fibre samt elastiske fibre.
31
Grænser dermis og epidemis lige op til hinanden
Nej, dermis danner høje papiller op i epidermis (str. papillare)
32
Hvordan ernæres den avaskulære epidermis?
Epidermis ernæres via diffusion fra den underliggende dermis (papiller)
33
Hvor findes der tyk hud?
På håndflader og fodsåler (Tyk hud = Tyk epidermis).
34
Hvor udmunder talgkirtlen og hvor findes de?
Udmunder i hårfolliklernes øverste del
| De findes midt i str. reticulare
35
Hvilken sekretionsmåde udskiller talgkirtlerne deres sekret?
Holokrin sekretion
36
Hvilken morfologisk kirteltype er svedkirtlerne?
Simple, tubulære kirtler
37
Hvilke celler består svedkirtlernes secernerede endestykker af?
Et lag kubiske til lavt cylindriske celler omgivet af myo-epitheliale celler.
38
Angiv med hvilken sekretionsmåde svedkirtlerne secernerer
Apokrine svedkirtler: apokrin og merokrin sekretion; Ekkrine svedkirtler: Merokrin sekretion.
39
Angiv hvor i huden svedkirtlernes oprullede endestykke findes
Dybt i dermis eller øverst i/på overgangen til subcutis.
40
Angiv hvorlede udførselsgangens forløb igennem epidermis er
Stærkt spiralformet (proptrækker)
41
Hvilken funktion er knyttet til svedkirtlerne?
Temperaturregulering. Øget varmeafgift ved fordampning af sved fra huden.
42
Beskriv epidermis
Flerlaget epithel
Beskytter mod væsketab og skadelige påvirkninger fra omgivelserne
Derivat af ektoderm
43
Beskriv opdelingen af epidermis
Stratum basalem stratum spinosum, stratum granulosum, stratum lucidum, stratum corneum (stratum disjunctum - afstødes).
Stratum lucidum findes kun i tyk hud.
44
Hvad er forskellen i tynd og tyk hud i histologien?
Tykkelsen af epidermis
Tynd hud: tykkelse under 0,1 mm - findes på den største del af legemsoverfladen
Tyk hud: tykkelse over 0,1 mm - findes på den ubehårede hud på håndflader og fodsåler
45
Hvilke celler findes i epidermis?
Non-keratinocytter; Langerhansceller, lymfocytter, melanocytter, Merkelceller
Keratinocytter
46
Beskriv keratinocytterne
Celler, som undergår keratinisering (forhorning) dvs. differentieres ud i keratinholdige afflade celler i str. corneum
Under keratinisering sker samtidig en forskydning af cellerne op mod hudoverfladen (fremkalder lagdeling af epidermis).
47
Beskriv str. basale
Består af et enkelt lag lavt cylindrisk/kubiske celler
Cellerne har ovale kerner
Basofilt cytoplasma med tonofibriller (keratinfilamenter - intermediære filamenter), der opretholder cellens form
Cellerne er forbundne med desmosomer
Hviler på underliggende basallamina - forankret til denne med hemidesmosomer - holder epitelet fast mod underliggende BV.
En del af cellerne er stamcellerne (basalceller) - sikre fornyelse af hudecellerne hele tiden - dannes her
Vandrer op mod overfladen - dør ved overfladen og skælles af.
48
Beskriv str. spinosum
Mindst 3-4 lag polygonale celler, der er let affladede i den øverste del af laget
Kernerne er runde og centralt placerede
Cytoplasma moderat basofilt - tonofibriller og lamellære granula
Lamellære granula - indeholder lipidholdige membraner vigtige for diffusionsbarriere.
Cellerne adskilles af en smal lysende spalte, i spalten ses fine mørke linjer fra celle til celle (intercellulærebroer - grundet desmosomer) - tornceller.
Cellerne producerer involucrin - del af diffusionsbarriere og del af keratinseringsproces.
49
Beskriv str. granulosum
3-5 lag affladede celler
Cellekernerne begynder at degenere i dette lag
Cytoplasma indeholder stort antal kraftigt basofile granula med keratohyalingranula med svovlholdigt protein -> profilaggrin.
Har betydning for kondensering af keratinfilamenter i tætte bundter.
50
Beskriv str. lucidum
Tynd, kraftig eosinofil zone imellem str. granulosum og corneum.
Består af få lag affladede celler - kernerne forsvinder, kun omridset af kernen kan ses.
Laget mangler i tynd hud.
51
Beskriv str. corneum
Talrige lag af fuldstændigt keratiniserede celler uden kerner -> hornceller
Laget ses som en tyk, kraftig eosinofil masse af bølgende lameller. Cellerne kan ikke skelnes.
Helt superficelt i laget sker en løbende afskalning af horncellerne.
Den løsnede del betegnes str. disjunctum.
Cellerne er døde og limet sammen filiggrin.
52
Beskriv keratiniseringen
Profilaggrin omdannes til filaggrin, som binder keratinfilamenterne sammen i bundter.
Indhold (lipider) af lamellære granulat udtømmes til intercellulærrummet - danner sammen med tight junctions diffusionsbarrieren.
i str. granulosum begynder kondensering af granula, cellernes desmosomer går til grunde og cellerne slipper hinanden.
Involucrin omdannes og bindes til membranproteiner (fortykket plasmalemma).
Cellekerne og organelle nedbrydes (apoptose).
Tilbage er forstærket cellemembran og sammenkittede keratinfilamenter.
53
Beskriv ultrastrukturen af epidermis
Der foregår kontinuerlig fornyelse.
Basalceller fungerer som stamceller.
Cellerne vandrer op igennem lagene i epidermis og afstødes til sidst i str. corneum.
Fornyelsestid er 3-4 uger.
54
Beskriv melanocytterne
Forekommer i epidermis og i hårfollikler. Ligger ved siden af basalceller/keratinocytter.
Indeholder et brunt pigment - melanin - som giver brun farve til huden.
Ligger i str. basale i epidermis og beskytter basalcellerne mod UV-stråling.
Har et afrundet, svagt farvet cellelegeme med mange forgrenede cytoplasmiske udløbere, der forgrener sig til str. spinosum.
Melanin ses som gullig-brune korn -> melaningranula.
Granula er normalt kun til stede i udløberne - cellerne ses som lyse celler.
Melaningranula overføres fra melanocytter til keratinocytter ved exocytose af melanosomer med melanin i granula -> keratinocytterne optager det via endocytose. Herved deponeres en vehikel med melaningranula i keratinocytternes cytoplasma - melanin on the sunny side af kernen.
Aktiviteten af melanocytterne afgør hudfarven, ikke antallet.
55
Beskriv de Langerhansceller
Antigenpræsenterende celler. Udgør en vigtig del af hudens immunforsvar.
Ses hyppigst i str. spinosum, men kan forekomme i alle lag af epidermis.
Mørk kerne - meget lyst cytoplasma.
Vanskelige at se i HE-farvning.
Kan migrere til lymfeknuder og omdannes til interdigiterende dendritiske celler.
Når de har fanget antigen kan de vandre til lymfeknuder og omdannes til interdigiterende dendritiske celler
56
Beskriv Merkelcellerne
Findes i str. basale
Forbundet til omkringliggende keratinocytter med desmosomer.
Danner skiveformede kontakter med afferente nerveender og fungerer på den måde som langsomt adapterende mekaonreceptorer.
Reagerer på lette mekaniske påvirkninger.
Ligger mellem keratinocytterne.
57
Beskriv vaskulariseringen af huden
Epithel er avaskulært - ingen blodkar
Næring via diffusion af underliggende dermis - papiller op i epidermis med mange kapillærer - diffusion op i epidermis
Basalcellerne har mest brug for næring - ligger tættest på forsyningen.
Papiller fra det underliggende rigt vaskulariserede BV - dermis - tilfører næring via diffusion
58
Beskriv dermis
Tykt BV lag som i dybden fortsætter i det fedtholdige tele subcutanea.
Yder mekanisk support og styrke - kollagene fibre.
Derivat af mesoderm.
Består af 2 ikke skarpt afgrænsede lag: str. papillare (øverst) og str. reticulare (nederst).
59
Beskriv str. papillare
Løst BV med en del celler og løst netværk af tynde kollagene fibre (type 3) og elastiske fibre - ligger i papillerne.
I papillerne ses kapillærslynger.
Papillerne rager op i epidermis.
60
Beskriv str. reticulare
Tættere BV end str. papillare.
Grove kollagene fibre (type 1) arrangeret i tykke bundter (mekanisk styrke). Mange elastiske fibre (elastisk styrke). Fibroblaster, makrofager og mastceller.
SMC - m. arrector pili tilknyttet hårfollikler desuden i den dybe del af str. reticulare over areola mammas, penis, scortum og peritoneum).
Tværstriber muskulatur i ansigtshuden.
61
Beskriv subcutis
Kaldes også underhuden/tela subcutenae
Indeholder fedtvæv af varirende mængde -> energidepot.
Isolator for legemsvarme.
62
Beskriv hår
Vellus hår: korte, fine og lyse. Findes på det meste af legemesoverfladen.
Terminalhår: længere, grovere og pigmenterede. Fx kønsbehåring, øjenbryn.
Behåring mangler på håndflader og fodsåler.
Har betydning for berøringssansen.
Fæstnet i rørformet indsænkning af epidermis - hårfolliklen, der strækker sig ned i dermis evt. subcutis.
Hår består af tre lag:
medulla - kun i terminalhår
cortex - tykkest, kan indeholde pigment
hårkutiklen - affladede celler
63
Beskriv hårfolliklen
Hårfolliklen består af en fri del (hårskaft) og en rod (hårroden), der strækker sig ned i hårfolliklen.
Hårfolliklen er skråtstillet og ender i dybden med en løgformet fortykkelse - bulbus pili.
Op i bulbus pili rager den dermale papil (løst BV).
Til hver follikel er knyttet en m. arrecetor pili samt talgkirtler.
I matrix (mitoriske aktive celler) sker nydannelse af hårceller - Undergår keratinseringsproces i roden - forhornet produkt i overfladen.
Hår + indre rodskede undergår keratinisering.
Folliklen består af indre og ydre eputheliale rodskede samt dermal BV-skede.
Kubiske celler i nederste, levende del af hår.
64
Beskriv hudkirtlerne
Talgkirtler (glandula sebaceae); over hele hudoverfladen på nær håndflader, fodsåler og fodrygge.
Apokrine svedkirtler; axillen, ano- genitalregionen, øregangen, areola mammae og øjenlåget
Ekkrine svedkirtler (glandulae sudoriferae); næsten hele legemsoverfladen på nær prolabiet, clitoris, labia minora, glans penis på indersiden af preputium. Særlig talrig på håndflader og fodsåler
65
Beskriv talgkirtlerne
Tømmer sig i hårfolliklens øverste del - findes i tynd hud.
Findes uden tilknytning til hår bla. på læber og indersiden af kinderne
På det meste af hudoverfladen få og små, men på seboroiske områder talrige (ansigt, skalp, midterparti af ryg og bryst)
Sekretoriske del består af afrundede alveoler, der danner klaser - åbner sig i kort udførselsgang.
HISTOLOGI OPBYGNING:
• De yderste celler i alveolerne, basalcellerne, er små og affladede (stamceller)
• Basofile
• Cellerne vandrer mod centrum af alveolen, vokser og fyldes med lipiddråber
• Kerner skrumper og organeller går til grunde (apoptose)
• Cellerne sprænges til sidst og danner sekretionsproduktet (sebum)
• Sekretionsmåde: Holokrin sekretion - Cellerne vandrer ind mod alveolerne - sprænges og går til grunde -> holokrin sekretion.
Smørende funktion.
66
Beskriv de apokrine svedkirtler
HISTOLOGI OPBYGNING
• Simpel tubulær kirtel
• Den sekretoriske del er rullet op i et nøgle, der ligger dybt i dermis eller den øvre del af subcutis
• Det sekretoriske epithel består af kubiske/lavt cylindriske celler med rund kerne
• Eosinofilt cytoplasma - luminale udposninger
• Mellem de sekretoriske celler og basalmembranen ses myo-epitheliale celler - kontraktile og kan presse sekretet ud.
• Udførselsgangen er lige med 2-laget kubisk epithel uden myo-epitheliale celler
• Udmunder i øverste del af hårfolliklen
Grunden til opsnoning - der kommer ikke partikler ind i den aktive del af kirtlen
SEKRETIONSMÅDER:
• Apokrin sekretion ved afsnøring af mindre mængde apikalt cytoplasma
• Merokrin sekretion med exocytose af cytoplasmatiske granula !!!! (ikke endelig klarlagt)
Apokrin sved har mælkeagtig konsistens, er gråhvid og
lugtfri (får ”duft” ved bakteriel nedbrydning)
67
Beskriv de ekkrine svedkirtler
Regulerer kropstemperaturen - >3 mio. svedkirtler
Findes næsten alle steder, samlet 9.5 km udførselsgang! Påvirkes af stress - cortisol.
HISTOLOGI OPBYGNING
• Simple tubulære kirtler
• Den sekretoriske del er opsnoet i et nøgle i den dybe del af dermis eller på overgangen til subcutis
Sekretoriske epithel består af kubiske/lavt cylindriske celler med rund kerne.
• Der findes 3 celletyper: myo-epitheliale celler, lyse celler (eosinofile, bredest mod basis), mørke celler (basofile, bredest mod lumen)
• Lyse og mørke celler er begge sekretoriske epitheliale celler
• Udførselsgangen udgør en del af det ”opsnoede nøgle”, har 2-laget kubisk epithel, ingen myo- epitheliale celler, der ses en luminal eosinofil bræmme (tætliggende filamenter i de luminale cellers cytoplasma)
• Den snoede del af udførselsgangen går over i et lige stykke, som fortsætter til epidermis
• Passerer igennem epidermis og får et proptrækker- lignende udseende
Udmunder generelt på hudoverfladen.
68
Beskriv hudens vaskularisering
Arterier i huden afgår fra større arterier i subcutis
På overgangen mellem subcutis og dermis dannes et kutant net, hvorfra grene fortsætter op i dermis
På overgangen til stratum papillare dannes et finmasket subpallilært net, hvorfra der afgives kapillærslynger til hver papil
Hårfollikler og talgkirtler forsynes fra et perifollikulært net
Svedkirtler forsynes fra det kutane net
Vener danner et netværk som ligner det arterielle
Mange blindt-endende lymfekapillærer i papillerne
Grovmasket net af lymfekar på grænsen mellem dermis og subcutis
69
Beskriv nerverne i huden
Huden er rigt forsynet med sensoriske nerver og udgør en vigtig del af sanseapparatet - Meissner & Pacini korpuskler- samt autonome nervetråde til blodkar, svedkirtler og m. arrector pili
70
Beskriv neglen
```
NEGLE (unguis)
• Neglepladen: større, synlig del
plade af keratiniserede celler
• Negleroden:
mindre del, skjult af epidermis-fold og består af den germinative zone (matrix)
Derivat af epidermis
Celler -> keratinsering - apoptose
```
71
Beskriv det lymfoide væv overordnet
Def: Et retikulært bindevæv, hvor lymfocytter udgør hovedparten af cellerne
Diffust lymfoidt væv og follikulært lymfoidt væv (lymfocytterne danner tætpakkede runde, kuglelignede ansamlinger (=follikler))
Nogle organer er hovedsageligt opbygget af lymfoidt væv og har en tydelig bindevævskapsel - kaldes lymfoide organer
Primære lymfoide væv og organer: De lymfoide væv og organer, hvor der foregår en modning (skelnen mellem selv og ikke-selv) af lymfocyt-stamceller til immun- kompetente naive lymfocytter. Knoglemarv (modning af B- lymfocytter) og Thymus (modning af T-lymfocytter)
Sekundære lymfoide væv og organer: De dele af immun- systemet, hvor immunreaktionerne foregår. Lymfeknuder, Milt, MALT
72
Beskriv thymus + dens histologi
Primært lymfoide organ, hvor modningen af T-lymfocytterne finder sted.
Lokaliseret i øverste del af brysthulen bag brystbenet (sternum)
Består af en højre og venstre lap, som er forbundet med bindevæv i midtlinien.
Har en endokrin funktion.
Histologi:
2 thymuslapper omgivet af en tynd bindevævs- kapsel, der afgiver septa som inddeler lapperne i lobuli.
• Lobuli opdeles i Cortex (bark) og Medulla (marv)
• Bindevævssepta når kun ind til den cortico- medullære grænse
• Cortex og Medulla gennemvæves af et løst stroma bestående af epitheliale retikulum- celler. I stromaet findes lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske celler
Cortex:
Perifert beliggende - meget cellerig - mørkfarvet zone (pga. de mange celler)
Medulla:
Centralt beliggende –
mindre cellerig end cortex – lysere zone (pga. det mindre antal celler). En sammenhængende masse.
73
Beskriv thymus' udvikling
Anlægges i slutningen af 6. føtaluge.
Fra den endodermale epithelbeklædning af 3. indre brachiefure og den ektodermale epithelbeklædning af den tilgrænsende ydre brachiefure. Bindevævsdelen dannes fra den mellemliggende mesoderm.
Cortex fra endoderm, medulla fra ektoderm, BV fra mesoderm
Fra 8. føtaluge vandrer lymfocytterne til thymus
Dannet i KM og vandrer hertil.
74
Beskriv de epitheliale retikulumceller
Rigeligt eosinofilt cytoplasma.
Stor, oval, meget lys kerne med 1-2 nukleoli.
Har forgrenede udløbere (stjerneformet), der forbinder cellerne -> cellulært retikulum.
Danner sammenhængende lag af afflade celler i periferien af cortex og omkring blodkarrene.
Adskiller paranchymet fra BV i kapslen, septae og omkring karrene da de hviler på basallamina.
Større forekomst i medulla end cortex.
Danner barriere mod BV og netværk i cellerne.
Danner Hassalske legemer i medulla.
75
Beskriv de Hassalske legemer
Afrundede/ovale strukturer.
Koncentretriske lag af affladede epitheliale celler - som skæl i løg.
20-100 mikrometer (STORE)
Kraftig eosinofile.
Rolle i udviklingen af regulatoriske T-celler.
Findes kun i thymus.
76
Beskriv lymfocytterne i thymus
Ligger i det epitheliale retikulums masker
Tætpakkede i cortex - skjuler udløberne fra de epitheliale retikulumceller.
Flest i cortex. De er store i den subkapsulære cortex og små i resten af cortex samt medulla.
Tæt pakket i cortex, mindre tæt pakket i medulla
Det længst mod cortex er dem, der er mest umodne
Modningsproces - vandrer ind mod medulla - modne lymfocytter i medulla - kan vandre ud i kroppen.
77
Beskriv makrofager i thymus
Professionelle fagocytter
Findes i både cortex og medulla (flest i medulla)
Logger i det epitheliale retikulums masker og kan indeholde rester af fagocyterede lymfocytter.
En del af modningsproces er selektion af T-lymfocytterne - 1-2% gennemgår modningsproces korrekt.
Makrofagerne fjerner de T-lymfocytter, der ikke kan modnes korrekt.
78
Beskriv de interdigiterende dendritiske celler i thymus
Overvejende omkring den cortico-medullæreø grænse samt medulla.
Ligger i det epitheliale retikulums masker.
Har lange forgrenede cytoplasmatiske udløbere og kommer derved i kontakt med lymfocytter.
Medvirker i modningen af lymfocytterne.
Antigen-præsenterende.
79
Beskrive thymus' vaskularisering
Cortex forsynes kun af kapillærer
Medulla indeholder kapillærer, arterioler og venoler
BLOD-THYMUS BARRIEREN
• Makromolekylerkanikkepassererfra kapillærer til parenchymet i cortex
• Grundlaget for barrieren er zonulae occludentes (tight junctions) mellem endothelcellerne i de cortikale kapillærer
Endothel cellerne i kapillærerne er omgivet af tyk basallamina
Barrieren beskytter prolifererende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra cirkulerende antigene substanser
I nogle af kapillærerne findes tight junctions - gør at substanserne bliver i karret i cortex -> mindre tæt i medulla
I cortex er der umodne lymfocytter - skal helst ikke i kontakt med fremmed stoffer
Beskytter de umodne T-lymfocytter via barrieren i cortex.
I medulla kan de godt tåle kontakt med ufrakommende stoffer.
80
Beskriv thymus' involution
Thymus opnår sin største vægt omkring puberteten (50 g). Herefter aftager vægten og paranchymet omdannes til fedtvæv.
Lidt parenchym forbliver tilbage hele livet.
Der er modnet så mange lymofcytter, derfor kan thymus godt degenere
Der er dannet antistoffer mod mange antigener i voksenlivet.
81
Beskriv lymfeknuderne
Sekundært lymfoidt organ
Overvåges af recirkulerende lymfocytter
Mødested for lymfocytter og fremmede antigener - start af immunrespons
Lille affladet, bønneformet organ
Indskudt i lymfekarsystemet
Findes især på halsen, armhulerne, lyskeregionen og langs de store kar i mediastinum og abdomen
Lymfen passere flere knuder og renses derved oftest totalt.
Lymfocytterne er modnet her. Kan starte immunrespons.
Afferente lymfekar med lymfe ind til lymfeknuden
Lymfen kan møde lymfocytter og "renses"
Efferente lymfekar forlader ved hilum
Alle kar gennem hilum
82
Beskriv lymfeknuders histologi
Omgivet af tynd kapsel af tæt kollagent bindevæv hvis ydre overflade går over i det omgivende bindevæv
Fra kapslens indre overflade sendes trabekler af tæt bindevæv ind i det lymfoide væv
Lymfeknuden har en konveks side, hvor afferente lymfekar trænger igennem kapslen og ind i lymfeknuden
Lymfeknuden har en konkav side hvor kapslen er fortykket (HILUM), hvor
blodkar træder ind i lymfeknuden og efferente lymfekar forlader lymfeknuden.
Medulla: centralt beliggende, sammenhængende med BV fra hilum, lysere end cortex pga. mange lymfatisk sinus (lymfen kommer her).
Cortex: perifert beliggende - omgiver medulla, mørk - da cortex er domineret af tætpakkede lymfocytter. Cortex inddeles i ydre cortex - lymfocytterne danner follikler, der er adskilt af diffust interfollikulært lymfoide væv. Dybe cortex består af diffust lymfoide væv.
83
Beskriv lymfeknuders stroma
Stromaet består af et retikulum af retikulære fibre og retikulum celler. Nettets masker er fyldt af frie celler.
Cellerne er lymfocytter (dominerende), makrofager (cortex+medulla), interdigiterende dendritjiske celler (dybe cortex), follikulære dendritjiske celler (follikler i cortex - ikke antigenpræsenterende).
84
Beskriv lymfefolliklerne
Kugleformede ansamlinger af lymfoide væv (i hvile).
Primære lymfefollikler:
Ensartede, tætpakkede små lymfocytter i net af cytoplasmatiske udløbere fra follikulære dendritiske celler.
Næsten alle lymfocytter er B-lymfocytter (naive + hukommelse).
Ved antigenstimulation vokser folliklen og omdannes til sekundære follikler.
Sekundære follikler: central, afrundet/oval lysere opklaring - germinalcenteret - omgivet af mørkere cellerigt lymfoidt væv.
Gang i immunsystemet - folliklen vokser
Sker en reaktion i folliklen - proliferer og der dannes mange kopier af B-lymfocytten -> vokser og danner lysere område kalde geminalcentret
85
Beskriv germinalcenteret
Dukker op en uge efter møde med antigen.
Primært respons - nyt antigen.
Alle lymfocytter i germinalcentret er specifikke for det samme antigen.
Tilbagedannes efter nedkæmpelse af infektionen -> tilbage til primær follikel.
B-lymfocytter differentieres til plasmaceller
Lys opklaring -> dannet mange kopier af den ene B-lymfocyt -> diff til plasmaceller -> kan danne antistoffer mod antigener.
86
Beskriver zonerne i lymfeknuderne
De primære og sekundære lymfefollikler udgør den knoglemarvsafhængige zone - Her findes overvejende B-lymfocytter - kommer fra KM.
Den øvrige del af cortex (dybe cortex) udgør den thymusafhængige zone - Her findes T-lymfocytter. (dannes i KM, modnes i thymus)
I medulla danner det lymfoide væv strengformede fortætninger - marvstrenge - som adskilles af medullære lymfesinus
Marvstrenge indeholder: små lymfocytter, immature og mature plasmaceller, makrofager
87
Beskriv lymfesinus
Afferente lymfekar gennemborer kapsel og åbner sig i en subkapsulær zone (affladet hulrum mellem kapsel og cortex).
Fra subkapsulær sinus løber cortikale/trabekulære sinus ind i lymfeknuden - passerer mellem lymfefolikklerne langs med trabeklerne.
I medulla fortsætter de i medullære sinus, der adskiller marvstrengene.
Ved hilum går de medullære sinus over i efferente lymfekar, der forlader lymfeknuden ved at gennembore BV ved hilum.
Lymfestrømmen er ensrettet.
88
Beskriv sinusvæggen
Beklædt med affladede celler – endothelceller
Meget få kontaktkomplekser mellem cellerne
Ingen basallamina
Cytoplasmatiske udløbere af makrofager strækker sig ind i lumen af lymfesinus - kan afsøge om der er noget, der skal fagocyteres.
Udløbere af retikulumceller afstiver retikulære fibre
Væggen passeres uhindret af lymfens bestanddele og krydses konstant af vandrende celler (mellem sinuslumen og parenchym) - kan mødes af lymfocytter.
89
Beskriv lymfeknuderns vaskularisering
Arterier kommer ind ved hilum og forgrenes via trabeklerne og marvstrengene til kapillærer. Samles til postkapillære venoler der anastomoserer til venoler og forlader organet ved hilum.
De postkapillærer venoler er beklædt med kubisk – cylindrisk epithel = høj endotheliale venoler. De kan
”holde på” B- og T-lymfocytter, der efterfølgende tiltrækkes af kemokiner produceret af stromacellerne.
Høj væg i venolerne - kubisk epithel
Har addressiner - kan holde på B- og T-lymofcytter - større sandsynlighed for at antigen opfanges.
Møder lymfocytten sit specifikke antigen indledes immunrespons ellers forlader den knuden med de efferente lymfekar.
90
Beskriv funktionen af lymfeknuderne
Retiklet i lymfeknuden virker som mekanisk filter, der standser eller nedsætter passagehastigheden af infektiøse mikroorganismer og andre celler -> Antigener har større chance for at møde lymfocytter
Lettere for makrofagerne.
90% fjernes.
Ved akut infektion "tilkaldes" neutrofile granulocytter - effektiv fagocytose.
91
Beskriv milten
Sekundært lymfoidt organ - diffust lymfoidt væv.
Lokaliseret helt opadtil i bughulen under venstre diaphragmakuppel
Vejer ca 150-200 g
Størrelse4x8x12cm
Filtrerer blodet ved dets passage gennem ”maskerne”
Sæde for immunreaktioner over for blodbårne antigener
Fjerner partikler fra blodet (ex. kulstøv)
Fjerner celler, bakterier, beskadigede erythrocytter og blodplader (fagocytose af makrofager)
92
Beskriv miltens opbygning
Omgivet af kapsel af tæt, kollagent BV samt lidt SMC.
Fra kapslen strækker sig trabekler at tæt BV ind i parenchymet (afstiver og opdeler).
Lang spalte på miltens mediale flade, hvor kapslen er fortykket -> hilum.
Gennem hilum kommer blodkar, lymfekar og nerver ind til milten.
Miltens parenchym benævnes pulpa og består af rød (meget blodfyldt organ - røde pulpa grundet farven) og hvid pulpa (det lymfoide væv).
93
Beskriv miltens røde pulpa
Blød, mørkerød masse.
Miltstrenge, der adskilles af miltsinusoider.
Farven skyldes antallet af erythrocytter i sinusoider og miltstrenge.
Miltstrenge - et retikulum af retikulære fibre og retikulumceller. I maskerne ses alle blodets formede elementer samt makrofager og plasmaceller.
)Miltstrenge - vævsstrenge af retikulære fibre og retikulum -> stromaet)
I maskerne findes cellerne -> alle blodet celler, makrofager og plasmaceller
Sinusoiderne -> miltsinusoiderne er modificerede kapillærer bestående af aflange endothelceller med meget få kontaktkomplekser - let passage af blodet. Omkring endothelet findes en basallamina med fenestrationer af forskellige størrelse - filtrerende evne - blodets elementer kan passere ud. Diamater op til 50 mikrometer.
94
Beskriv den hvide pulpa
Spredt i den røde pulpa ses små, runde/ovale gråhvide områder -> Malpighiske miltlegemer.
Består af diffust og follikulært lymfoide væv, der i form af de periarterielle skeder omgiver de arterielle kar (fra de forlader trabeklerne og næsten til dannelsen af kapillærerne).
Der findes også follikler her med B-lymfocytter.
95
Beskriv miltens histolgi
De periarterielle skeder består af et net af retikulumceller og retikulære fibre, hvori der ligger lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske celler. Lymfocytterne er overvejende T-lymfocytter (thymusafhængig zone)
I forbindelse med de periarterielle skeder kan ses primære og sekundære lymfefollikler indeholdende overvejende B-lymfocytter (knoglemarvsafhængig zone)
Overgangen mellem hvid pulpa og rød pulpa betegnes:
Marginalzone
I marginalzonen er cellerne ikke så tætpakkede - Indeholder mange B-lymfocytter, plasmaceller, makrofager og interdigiterende dendritiske celler
96
Beskriv miltens intermediære cirkulation
Blodets passage fra arterioler (centralarterier) til venoler (de mindste pulpavener).
Centralarterien afgiver forgreninger, der løber mod hvis pulps (radierende grene). Enkelte grene forsyner denne, men de fleste løber til marginalzonen.
Kapillærer fra hvid pulpa pg marginalzonen tømmer sig i. marginal sinus.
Det er primært her recirkulerende lymfocytter kommer fra blodbanen til det lymfoide væv.
```
Hvor hovedstammen (centralarterien) træder over i rød pulps deles den i flere endegrene, der har fælles forgreningspunkt. Forgreningerne betegnes penselarterier (penicillin).
Penicillus deles i arterielle kapillærer der evt. er beklædt med ellipseformet skede af makrofager og retiukulære fibre - ellipsoide.
Kapillærer inkl. ellipsoide betegnes hylsterkapillær.
```
De fleste hylsterkapillærer tømmer sig i strengene i den røde pulpa - åben cirkulation
Enkelte hylsterkapillærer (hovedstammen) fortsætter over i sinusoider - lukket cirkulation
Hovedparten af blodet i milten indgår i åbencirkulation
Sinusoider - møde mellem antigener og lymfocytter -> igangsætter immunrespons
B-lymfocyt tager antigen med til follikel -> differentiere til plasmaceller
97
Beskriv miltens funktion
Filtrering:
retiklet i den røde pulpa virker, som mekanisk. filter. Mulighed for kontakt med makrofager. Milten fjerner:
Partikulære substanser fra blodet, blodbårne bakterier, erythrocytter (gamle eller beskadigede). Jern genbruges efter transport til KM, hæmdelen nedbrydes til bilirubin og transporteres til leveren.
Blodceller indfanges og opbevares i milten.
Begrænset eryhtrocytdepot ved mennesket.
Immunologisk: reaktion mod fremmede antigener i hvid pulpa.
98
Beskriv MALT
Mucosa-associated lymphoid-tissue.
Samlet betegnelse for en stor del af immunsystemet, der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejen og urogenitalsystemet.
Består af lymfocytter og lymfoidt væv.
GALT - gut-associated-lymfoide-tissue (appendix, peyerske plaques).
BALT - Bronchus-associated-lymfoide-tissue.
99
Beskriv SALT
Skin-associated-lymphoid-tissue: består af T-lymfocytter og makrofager.
100
Beskriv tonsillerne
Simple lymfoide organer.
Lokaliseret omkring pharynx - fanger patogene substanser i luft og føde.
Tonsilla palatine, linguali, pharyngeal og tubal tonsils.
Ansamlinger af lymfoide væv.
