Histologi og cytologi

Question 1

Løst bindevæv:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 1

Fibre:
Løst vævet i tilfældige retninger.

Celler:
Mange celler.

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Generel type BV, forekommer vidt udbredt.

Question 2

Kollagenmolekyler typer og hvor de findes?

Answer 2

28 typer i alt.
Type I, II og III udgør tilsammen 90%

Type I: Hyppigste. Findes bl.a. i dermis, sener og knogler.
Type II: Findes i brusk.
Type III: Findes ofte sammen med type I, samt retikulære fibre er opbygget af disse.
Type IV: Kun i BL (basal-lamina). Danner ikke fibre, men 3D-netværk

Question 3

Specialiseret løst bindevæv, mukøst (mesenchymalt) BV:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 3

Fibre:
Spinkle kollagene fibre i mukøs grundsubstans (farves som mucin).

Celler:
Spredte mesenchymale celler med lange tynde udløbere.

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Fx navlestreng.

Question 4

Specialiseret løst bindevæv, retikulært BV:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 4

Fibre:
Net af retikulære fibre i relation til reticulumceller.

Celler:
Reticulumceller i cellulært netværk.

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Fx knoglemarv og lymfoidt væv.

Question 5

Specialiseret løst bindevæv, fedtvæv:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 5

Fibre:
Retikulære fibre i relation til fedtceller.

Celler:
Grupper af tætliggende fedt celler. Multilokulære adipocytter (10-25 µm) eller unilokulære adipocytter (op til over 100 µm).

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Fx subcutis (underhuden).

Question 6

Tæt (fibrøst) bindevæv, uregelmæssigt (kollagent):

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 6

Fibre:
Kollagene fibre i uregelmæssigt (3D-) netværk.

Celler:
Spredte fibroblastre (den egentlige bindevævscelle).

Kar og nerver:
Generelt få kar og nerver.

Lokalisation:
Fx dermis og organkapsler

Question 7

Tæt (fibrøst) bindevæv, regelmæssigt:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 7

Fibre:
Tykke, regelmæssige parallelle bundter af kollagene fibre.

Celler:
Fibroblastre med aflange kerner på række mellem fibrene.

Kar og nerver:
Generelt få kar og nerver.

Lokalisation:
Fx sener og ligamenter.

Question 8

Tæt (fibrøst) bindevæv, elastisk:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

Answer 8

Fibre:
Parallelle bundter af tykke elastiske fibre.

Celler:
Spredte fibroblastre.

Kar og nerver:
Generelt få kar og nerver.

Lokalisation:
Fx elastiske ligamenter og membraner.

Question 9

Specialiseret bindevæv, blod:

Hvad består det af?

Answer 9

Celler og ECM.

Celler:
- Erythrocytter (røde blodlegemer)
- Thrombocytter (blodplader)
- Leukocytter (hvide blodlegemer)
·· Granulocytter: neutrofile, basofile og eosinofile
·· Agranulocytter: Monocytter og lymfocytter

Question 10

Fikserede celler i BV og deres funktion?

4 celletyper

Answer 10

Fibroblaster: danner komponenterne til ECM.

Reticulumceller: i lymfoide væv og rganer, hvor den danner et cellulært netværk og producerer retikulære fibre (retikulært BV).

Mesenchymale celler: stamceller. Kan differentiere.

Adipocytter: Fedtceller. Energidepot og isolerende. Har også endokrin funktion (hormonudskillelse).

Question 11

Vandrende celler i BV og deres funktion?
(7 celletyper)

(Fagocyterende-, antigen-præsenterende-, secernerende celler, samt celler der spiller rolle i immunforsvaret)

Answer 11

Monocytter: Dannes i knoglemarv. efter ca. et døgn vandrer de til BV, hvor de differentierer til makrofager

Makrofag: Fagocytose af mikroorganismer, døde celler mv. (og antigenpræsentation)

Dendritiske celler: Vigtigste antigen-præsenterende celle. Præsenterer antigener for lymfocytter.

Lymfocytter: Vigtig rolle i immunforsvaret. Kan differentiere til plasmacelle. Opdeles i B-lymfocytter, T-lymfocytter og NK-celler (natural killer cells).

Plasmacelle: Aktiverede/differentiere B-lymfocytter. Secernerer immunogluboliner (antistoffer).

Granulocytter:

• Eosinofil: parasitbekæmpelse og involvering i allergiske reaktioner.
• Neutrofil: Fagocytose af mikroorganismer.
• Basofil: Funktion ikke fuldt klarlagt.

Mastceller: Vigtig rolle i immunforsvaret.

Question 12

_______ differentierer til mastcelle.

Answer 12

Basofil granulocyt (funktion ikke fuldt kendt endnu).

Question 13

_______ differentierer til plasmacelle.

Answer 13

Lymfocyt (B-lymfocytten).

Question 14

_______ differentierer til makrofag.

Answer 14

Monocyt.

Question 15

_______ differentierer til thrombocyt.

Answer 15

Megakaryocyt (Afrivninger fra dens cellemembran bliver til thrombocytter (blodplader)).

Question 16

Knoglemarv struktur, funktion.

Answer 16

Inddeling: Rød knoglemarv og gul knoglemarv.
Rød er hæmopietisk aktiv. Gul er næsten helt hæmopoietisk indaktiv.
Gul knoglemarv har dominerende indhold af fedtceller (deraf den gule farve).

Specialiseret BV. Findes i knoglehulrum (i midten af knoglen).
Dannes i forbindelse med ossifikation.

Funktion: sæde for hæmopoiesen

Rød knoglemarv:
Vaskulært rum:
- Det vaskulære rum er et system af sinosoider (store tyndvæggede blodkar) som er adskilt af det hæmopoietiske rum.
- 3 lag: endothel (tyndt enlaget pladeepithel), basalmembranlignende substans og adventielle retikulumceller.
- Funktion: Udveksling af celler mellem knoglemarv og kredsløbet.

Hæmopoietisk rum:
- Her er det hæmopoietiske rum fyldt med hæmopoietiske celler, som er indlejret i sparsomt retikulært bindevæv –> knoglemarvsstroma.

Question 17

Hæmopoietiske cellers lokalisation?

Answer 17

Erythroblaster:

• Erythroblastiske øer omkring makrofager (fagocyterer de afstødte kerner).
• Ligger tæt op af sinusoidevæggen (modne erythrocytter skubbes ud i blodbanen).

Myeloblaster:

• (Det første stadie i granulocyt-serien).
• Granulocytterne produceres i klynger et stykke fra sinusoiedevæggen. De modne celler er vandreceller og vandre til blodbanen.

Megakaryocytter:

• Ligger tæt op ad sinusoidevæggen. Sender udløbere ud igennem endothelet til lumen –> små stykker afsnøres som thrombocytter (blodplader).
• Nogle ganger passerer hele megakaryocytten ud i lumen og afsnøring laves.

Question 18

Inddeling af brusk, og hvilke kollagene fibre de består af.

Answer 18

Hyalin brusk
- Type II (brusktypen)

Elastisk brusk
- Type II

Fibrøs brusk
- Type I og II

Question 19

Hyalin brusk opbygning.

Answer 19

Chondrocytter/blaster i strukturløs ECM med spinkle kollagene fibre (type II).
Der er perichondrium omkring, undtagen omkring ledbrusken.

Question 20

Elastisk brusk opbygning.

Answer 20

Chondrocytter/blaster i strukturløs ECM med spinkle kollagene fibre (type II).
Der findes også elastiske fibre.
(dvs. samme opbygning som hyalin brusk tilføjet elastiske fibre).
Der er perichondrium omkring.

Question 21

Fibrøs brusk opbygning.

Answer 21

Blanding af hyalin brusk til tæt bindevæv (type I og II-kollagen).
Har ikke perichondrium omkring sig.

Question 22

Knoglevæv inddeles i:

Answer 22

Kompakt (kortikalt) knoglevæv - substantia compacta.

Trabekulært (spongiøst) knoglevæv - substantia spongiosa.

Question 23

Hvad består kompakt knoglevæv af (overordnet)?

Answer 23

• Haverske systemer (osteoner) (har koncentriske lameller rundt om sig (toiletrulle)).
• Interstitielle lameller (fra gamle osteoner) mellem haverske systemer.
• Tyndt lag grundlameller, findes lige under periost og endost.
• Osteocytter i lakuner i lamellerne.
• Volkmannske kanaler - transverselle karførende kanaler der forbinder de haverske kanaler indbyrdes og med indre/ydre overflade.

Question 24

Hvad består trabekulært knoglevæv af (overordnet)?

Answer 24

• Har ingen haverske systemer eller volkmannske kanaler = derfor ingen kar/nerver.

Består af:

• Spinkle trabekler i 3D-netværk. Mellem trabekler er der hulrum som udfyles af knoglemarven.
• Trabeklerne er opbygget af trabekulære osteoner som ligger som parallelle lameller.
• Osteocytter som ligger i lakuner i lamellerne.

Question 25

Hvad er ossifikation? (overordnet)

Answer 25

Proces, hvor brusk og væv omdannes til knogle, dannelse af knoglevæv --> forbening

Question 26

Periost og endost opbygning

Answer 26

Periost: - Indre del: enkelt lag lining cells med spredte osteoprogenitorceller i løst vaskulariseret BV. - Ydre del: tæt BV med større kar og bundter af kollagene fibre (sharpeyske fibre), der løber herfra og ind til knoglevævet - fastbinder periost til knoglen. Endost: - Enkelt lag lining cells med spredte osteoprogenitorceller.

Question 27

Knoglevævets celler inddeles i: | 5 celletyper

Answer 27

1. Osteoprogenitorceller 2. Osteoblaster 3. Osteocytter 4. Lining cells 5. Osteoklaster

Question 28

Osteoprogenitorcellers funktion og hvor de findes?

Answer 28

Stamceller. Differentierer til osteoblaster.¨ | Ligner fibroblaster. findes i endost og indre periost.

Question 29

Osteoblasters funktion

Answer 29

Knogledannende celler: - Syntetiserer og secernerer osteoid. Ved knoglenydannelse bliver 10% af osteoblasterne indlejret i lakuner som osteocytter. Resten bliver til lining cells eller undergår apoptose.

Question 30

Osteoprogenitorceller differentiering

Answer 30

``` Osteoprogenitorceller --> Osteoblaster --> Osteocytter / lining cells / undergår apoptose. ```

Question 31

Osteocytter (de egentlige knogleceller) funktion

Answer 31

Registrerer mekaniske ændringer opstået som følge af knogledeformation. Kommunikerer med hinanden og med lining cells via. canaliculi. Kommunikerer indirekte med andre celler via. signalmolekyler.

Question 32

Lining cells funktion

Answer 32

Knoglebeklædende celler. - Beklæder alle indvendige og udvendige knogleoverflader. - Danner kollagenase der nedbryder osteoid, så osteoklaster kan nedbryde underliggende knoglevæv.

Question 33

Osteoklasters funktion

Answer 33

Findes i lakuner på knogleoverfladen. Knoglenedbrydning (knogleresorption). Fagocytose af rester af osteocytter, kollagen og mineral. Aktivt bevægelig: vandrer til nytområde efter resorption og undergår til sidst apoptose.

Question 34

Intramembranøs (desmal, "direkte") ossifikation

Answer 34

Ingen bruskmodel: mesenchym --> knoglevæv. (De flade kranieknogler mm.) - Mesenchymale celler deler sig og samles i membranlignende fortætning i mesenchymet. - De differentierer til osteoblaster. - Osteoblasterne secernerer osteoid og danner ossifikationscentrum (eosinofil homogen masse = osteoid). Omgivet af basofile osteoblaster. - Massen af osteoid bliver større, mineraliseres (mere eosinofil). Vokser sammen med andre "masser" --> danner trabekler (primitiv substantia spongiosa). - Ved fortsat fortykkelse af trabeklerne dannes primitiv substantia compacta.

Question 35

Beskriv endokondral (indirekte) ossifikation, primært ossifikationscentrum. (Rørknogler anvendes som eksempel: 1. primært ossifikationscentrum (A+B proces), 2. længdevækst (zoner), 3. sekundært ossifikationscentrum)

Answer 35

I en allerede dannet bruskmodel. (Fleste knogler) 1. Primært ossifikationscentrum (midt på diafysen): - Dannes midt på bruskknoglens diafyse. 2 samtidige processer A og B: A. Chondrocytter i brusken vokser - større lakuner - mindre ECM som forkalker - Lavere diffusion i ECM - chondrocytter dør, tomme lakuner = "stillads" af forkalket brusk-ECM (basofilt). B. Samtidig perichondriet omkring midten af diafysen får osteogenetiske egenskaber = periost. Celler i den dybe del af periost differentierer til osteoblaster = danner tyndt knoglelag omkring diafysen (desmal ossifikation): 1. Osteoklaster laver hul i knogle manchetten - indvækst af vaskulariseret BV - invaderer lakuner/hulrum i det forkalkede brusk-ECM "stillads". 2. BV har mesenchymale celler - differentierer til osteoblaster og primitiv knoglemarv. 3. Osteoblastere anvender forkalkede brusk-ECM - danner osteoid på overfladen - osteoid mineralizers (den egentlige endokondrale ossifiktaion).

Question 36

Beskriv endokondral (indirekte) ossifikation, længdevækst (Rørknogler anvendes som eksempel: 1. primært ossifikationscentrum (A+B proces), 2. længdevækst (zoner), 3. sekundært ossifikationscentrum)

Answer 36

I en allerede dannet bruskmodel. (Fleste knogler) 2. Længdevækst: - Efter dannelsen af primære ossifikationscentrum. - Sker i epifysale ender af diafysen. Her ordnet chondrocytter i longitudinelle søjler i knoglens længdeakse. - 5 zoner: 1. Reservebrusk - langsom vækst alle retninger. 2. Prolifareation af chondrocytter - de deler sig. 3. Hypertrofi af chondrocytter - de bliver større, større lakuner, mindre ECM. 4. Forkalkning af brusk - det bliver basofilt. chondrocytter vokser ikke længere. 5. Knogledeponering og bruskfjernelse - chondrocytter dør = tomme lakuner. Tomme lakuner invaderes af vaskulariseret BV, danner osteoblaster. Osteoblaster danner osteoid. Osteoid mineraliseres, danner trabekler. Osteoblaster resorberer diafyseale ender af trabekler (medfører bruskfjernelse) - marvhule udvides mod epifyserne

Question 37

Beskriv endokondral (indirekte) ossifikation, sekundært ossifikationscentrum. (Rørknogler anvendes som eksempel: 1. primært ossifikationscentrum (A+B proces), 2. længdevækst (zoner), 3. sekundært ossifikationscentrum)

Answer 37

3. Sekundært ossifikationscentrum (I epifyserne): - Knoglevæksten sker som i længdevækst (5 zoner), men chondrocytter ordnes ikke i longitudinelle søjler = vækst alle retninger. - Det vaskulariserede BV kommer ind via. indvækstap fra perichondriet. - Osteoblaster danner trabekulært knoglevæv + ydre tyndt lag substantia compacta. - Ingen dannelse af knoglemanchet (uden på brusken). Yderste epifysebrusk persisterer som knogles ledbrusk med det tynde lag substatia compacta indenunder.

Question 38

Muskelvæv inddeling:

Answer 38

1. Tværstribet muskulatur ·· Skeletmuskulatur ·· Hjertemuskulatur 2. Glat muskulatur

Question 39

Hvad giver skeletmuskulaturen og hjertemuskulaturen deres tværstribning?

Answer 39

Velordnede sekvenser af aktin og myosin - det der giver tværstribning. Aktin og myosins overlapninger giver tværstribning.

Question 40

Fascikler

Answer 40

Muskelfibre (muskelceller) der er ordnet i bundter.

Question 41

Skeletmuskelfibre inddeles i:

Answer 41

Type I Type IIa Type IIb

Question 42

Epimysiet

Answer 42

Omgiver musklen og er sammenhængende med fascie.

Question 43

Perimysiet

Answer 43

Omgiver fascikler af muskelfibre.

Question 44

Endomysiet

Answer 44

Omgiver de enkelte muskelfibre.

Question 45

Muskelfiber type I

Answer 45

Rød muskelfiber. Langsom kontraktion. Aerob og udholdende. Tynde og mørke (meget myoglobin).

Question 46

Muskelfiber type IIa

Answer 46

Lyserød muskelfiber (blanding af type I og IIb). Mellem kontraktion. Både anaerob og aerob. Udholdende.

Question 47

Muskelfiber type IIb

Answer 47

``` Hvid muskelfiber. Hurtig kontraktion. Anaerob. Udtrættes hurtigt. Tykke og lyse (lidt myoglobin). ```

Question 48

Skeletmuskulatur opbygning (celler)

Answer 48

Cylinderformede celler (1 µm - 30 cm lange). Sarcolemma og ekstern lamina omgiver den enkelte fiber. Muskelfiber (muskelcelle) opbygget af myofibriller (1-2 µm tykke). Muskelfibren indeholder mange kerner. Indeholder også satellitceller - betydning for regneration (stamceller for myoblaster). I sarcoplasma er myofibriller, veludviklet sER, glykogen og lipiddråber, små golgi-apparater og mitokondrier.

Question 49

Myofibrillers tværstribning, bånd:

Answer 49

A-bånd (mørke) - H-bånd (lys zone i A-bånd) - M-linje (mørk streg i H-bånd) I-bånd (lyse) - Z-linje/skive (mørk linje i I-bånd)

Question 50

Skeletmuskulatur opbygning (punktvis, overordnet)

Answer 50

- Muskel (med omkringliggende epimysium) - Muskelfascikler i bundter (omgivet af perimysium) - Bundter af muskelfibre (celler) (Endomysie omkring hver enkelt muskelfiber) - Mange myofibriller - myofilamenter - Aktin og myosin - de overlapper og laver tværstribning.

Question 51

Hjerte muskulatur (celler)

Answer 51

``` Uregelmæssige, kantede celler. Celler forgrener sig og danner 3D-net. Cellerne forbundne med indskudsskiver (tykke tværgående linjer) 1-2 store kerner. Mange mitokondrier og lille golgi. Meget sarcoplasma - indeholder glykogen. ```

Question 52

Purkinje-fibre

Answer 52

Modificerede hjertemuskelfibre/celler - hjertets impulsledningssystem. Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre.

Question 53

Hvilemembranpotentialet er:

Answer 53

-60 mV (ca.)

Question 54

Hvad er refraktærperioden?

Answer 54

Den periode efter dannelsen af aktionspotentiale hvor der ikke kan dannes nyt aktionspotentiale.

Question 55

Hvad sker der med en celle i en hypoton opløsning?

Answer 55

Cellen svulmer (flere solutter inde i cellen end udenfor, derfor diffunderer der vand ind i cellen).

Question 56

Hvad sker der med en celle i en hyperton opløsning?

Answer 56

Cellen skrumper (flere solutter udenfor cellen, derfor diffunderer vandet ud af cellen).

Question 57

Hjertemuskulatur opbygning

Answer 57

Ligner lidt skeletmuskulatur, men er styret af pacemaker-region. - Regelmæssige kantede celler der forgrener sig i 3D-netværk. - Forbundne med indskudsskiver (de er mellem cellerne) - 1-2 kerner - store, ovale, ret lyse og placeret centralt - Ved kernepoler: mange mitokondrier og lille golgi - Meget sarcoplasma - indeholder glykogen - Tværstribning: aktin- og myosin filamenter

Question 58

Forklare hvorfor der er forskellige transportsystemer i den apikale og basolaterale membran i epithelsceller

Answer 58

1. Specifikke stoffer vil have indgange/udgange i enten den apikale eller basolaterale membran, da de kun skal kunne bevæge sig den ene vej over epithellaget. 2. Fx glukose har indgang fra apikale side, hvilket øger koncentrationen af glukose i cellen ift. Blodforsyning på basolaterale side. Derved passerer den ved passiv transport, ud af cellen til blodet. Her ønsker man ikke at den skal kunne løbe tilbage igen.

Question 59

Angive på hvilken måde epitheler adskiller to forskellige extracellulære kompartmenter

Answer 59

Epithel er et lag af celler (enten enkelt lag eller flerlaget), hvor cellerne "sidder sammen" via tight junctions. Derved kan alle stoffer ikke bare bevæge sig over i blodbanen eller fra blodbanen.

Question 60

Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler

Answer 60

1. Eukaryot har cellekerne 2. Prokaryot har ingen cellekerne. Prokaryots har DNA frit og har ringformede plasmider - flyder frit rundt, mens eukaryot har det lineært inde i kernen. 3. Prokaryoter har ikke organeller (membranomkransede dele). 4. Prokaryot meget mindre (10-100 gange mindre). 5. Cytoskelet i eukaroyt - ikke Prokaryot. 6. Prokaryot encellet, eukaryot kan være encellet, men ofte flercellet. 7. Prokaryote har cellevæg og plasmamembran, eukaryote har kun plasmamembran. Cellevæg ikke permeabel.

Question 61

Exocytose (konstitutiv og reguleret sekretion)

Answer 61

1. Konstitutiv sekretion: kontinuerlig ureguleret proces af fx vækstfaktorer, enzymer, komponenter til extracellulær grundsubstans. 2. Reguleret sekretion: kun i celler specialiseret i sekretion. Udskilles kun ved anvendelse af signalstoffer.

Question 62

Beskrive endocytose (fagocytose, pinocytose, receptor-medieret endocytose)

Answer 62

(Optagelse af stoffer fra extracellulære matrix) 1. Fagocytose: optagelse af større partikler i større vesikler. Fx makrofager mv. 2. Pinosytose: optagelse af væske med opløste molekyler 3. Receptor-medieret endocytose: pinosytose  - bestemte makromolekyler bringes ind i cellen.

Question 63

Beskrive hvordan cellens form, styrke, bevægelse og kontakt med andre celler styres af cytoskelettet og hvordan organeller og molekyler flyttes i cytoplasma?

Answer 63

1. Aktinfilamenter - bevægelse, cellekravling + muskelkontraktioner. 2. Mikrotubuli - transport af celles organeller og vesikler til rette endestation. 3. Intermediære filamenter - strækstyrke.

Question 64

Mikrotubuli funktion

Answer 64

- Opretholdelse af cellens struktur (cempression resisting "girders") - Cellebevægelse - I celledeling: chromosome movement - Trandsport af organeller rundt inde i cellen

Question 65

Microfilamenter (aktinfilamenter) funktion

Answer 65

- Opretholdelse af cellens struktur (tension bearing elements) - Ændringer i cellestruktur - Muskelkontraktion - Celle bevægelse (amøbe-bevægelse) - Celledeling (i dyreceller)

Question 66

Intermediære filamenter funktion

Answer 66

- Opretholdelse af cellens struktur (tensionbearing elements) - Forankring ("fastholdelse") af kerne og andre organeller - Dannelse af kernemembran

Question 67

Merokrin sekretion

Answer 67

Exocytose, hvor sekretet afgives uden tab af cellesubstans

Question 68

Holokrin sekretion

Answer 68

* Afgivelse af hele celler og dens indhold | * Forekommer kun i hudens talgkirtler

Question 69

Apokrin sektretion

Answer 69

* En del af det apikale cytoplasma afsnøres sammen med sekretionsproduktet * Forekommer i mælkekirtler

Question 70

Angiv mitosens faser

Answer 70

1. Profase 2. Prometafase (underfase af profase, sen profase) 3. Metafase 4. Anafase 5. Telofase (karyokinese og cytokinese (underfaser))

Question 71

Hvad er mitose (overordnet)?

Answer 71

Almindelig celledeling. Cellen deler sig til to nye datterceller der er identiske, der alle har 46 kromosomer i sig.

Question 72

Hvad er meiose (overordnet)?

Answer 72

Finder sted under udvikling af kønsceller (sæd og æg). | Der dannes 4 unikke datterceller, med hver 23 kromosomer i (halvdelen af en normal celle).

Question 73

Angiv Interfasens enkelte faser og checkpoints.

Answer 73

G1-fase - G1/S checkpoint - S-fase - G2-fase - G2/M checkpoint

Question 74

Funktion af G1-fase og G1/S checkpoint?

Answer 74

G1-fase: Produktion: RNA, protein + øvrige cellebestanddele --> Cellen vokser. G1/S checkpoint: ydre betingelser (fx næring) og signaler (fx vækstfaktorer) klar til celledeling?

Question 75

Funktion af S-fase?

Answer 75

·· DNA-syntese Kromatinreplikation: - DNA-replikation - Replikation af nukleosomer (videreførsel af kromatinmønster til datterceller) - Duplikation af centrosom (og centriolepar) => 2 centrosomer.

Question 76

Funktion af G2-fase og G2/M checkpoint?

Answer 76

G2-fase: Yderligere cellevækst. G2/M checkpoint: DNA korrekt replikeret og kun én gang?

Question 77

Angiv mitosens faser:

Answer 77

``` (Interfase) Profase Prometafase Metafase Anafase Telofase - Karyokinese - Cytokinese ```

Question 78

Angiv Meiosens faser:

Answer 78

``` Første meiotiske deling: - Profase I ··· Leptotén ··· Zygotén ··· Pakytén ··· Diplotén ··· Diakinese - Metafase I - Anafase I - Telofase I ``` Interfase II: kort varighed og uden S-fase (ingen DNA-replikation). Anden meiotiske deling (svarende til mitose): - Profase II - Metafase II - Anafase II - Telofase II

Question 79

Mitose: Profase

Answer 79

- Kondensering af kromosomer (bliver synlige). - Kromosomerne består hver af 2 søsterkromatider der sidder sammen til ét kromosom. De er holdt sammen af cohaesiner (proteiner). - Ud fra centromer (se figur) dannes der på hvert søsterkromatid et kinetokor. - Nucleoli forsvinder. - Centrosomerne som blev duplikeret i S-fase begynder at vandre mod hver cellepol. De har korte mikrotubuli ud fra dem - "aster". Fra dem fremkommer tentrådsapparatet ("early mitotic spindle" på figur). Tentrådsapparatet bestående af mikrotubuli.

Question 80

Mitose: Prometafase (sen profase)

Answer 80

- Denne "underfase" af profase begynder, når kernemembranen forsvinder. - Kernemembranen opløses (laminer fosforyleres --> nukleære lamina depolymeriserer). - Kromosomer ydereligere kondensering. - Centrosomerne er blevet flyttet mod hver deres cellepol. Det er hhv. kinesin og dynein der har medført transporten af centrosomerne. - De kinetokore mikrotubuli bindes til kinetokore på søsterkromatider. - Vha. Motorproteiner flyttes kromosomerne mod ækvatorialpladen (metafasepladen). Ikke-kinetokore mikrotubuli interagerer med dem fra modsatte pol

Question 81

Mitose: Metafase

Answer 81

- Kromosomer lejret i ækvatorialpladen | - For hvert kromosom holdes hver søsterkromatid fast af en kinetokor mikrotubuli fra hver deres pol.

Question 82

Mitose: Anafase

Answer 82

- Korteste fase af mitose. - Nedbrydning ad cohaesiner, så søsterkromatiner kan trækkes fra hinanden vha. Kinetokor mikrotubuli (depolarisering af kinetokore MT). - Søsterkromatider trækkes fra hinanden (nu benævnes de hver især kromosomer). - Cellepoler bevæges fra hinanden vha. Polære mikrotubuli og kinesin - cellen strækkes. - Organeller fordeles til hver cellepol. Til slut har cellen en lige og fuld kollektion af kromosomer.

Question 83

Mitose: Telofase

Answer 83

Karyokinese: - Kernemembran gendannes ved hver cellepol. Den gendannes fra fragmenterne af den tidligere kernemembran. - Dekondensering af kromosomer. - Mikrotubuli bliver depolymeriseret. - Cellen er klar til at dele sig Cytokinese: - Kontraktil ring af aktinfilamenter og myosin II --> kløvningsfure mellem cellepolerne. Kontraktion af ringen --> deling af cellen.

Question 84

Meiose: Profase I. Angiv underfaser:

Answer 84

``` - Profase I ··· Leptotén ··· Zygotén ··· Pakytén ··· Diplotén ··· Diakinese - Metafase I - Anafase I - Telofase I ```

Question 85

Meiose: Profase I Keywords: - Kondensering - Homologe kromosomer - Overkrydsning og rekombination - Chiasmata - Centrosom-vandring

Answer 85

- Duplikeret homologe kromosomer. - Centrosomer bevæger sig mod hver deres cellepol Leptotén - Kromosomerne kondenserer. Zytogén - De homologe kromosomer bindes til hinanden, så de ligger parallelt (danner synapse). - I synapsen: kromosomer kun adskilt af synaptonemale kompleks. Har sammen med rekombinationsnoduli betydning for den genetiske rekombination. Pakytén - Kromosomer kortere og tykkere. - Mellem ikke-søsterkromatiderne i de homologe par finder rekombination og overkrydsning sted (dvs. Mellem rød og blå i homologt par). - Begyndende adskillelse af kromosomerne (= definerer overgang til diplotén). Diplotén - Ukomplet adskillelse af kromosomer, der hvert består af to krimatider, således at hvet kromosompar danner en tetrade (fire kromatider) - Kromosompar forbliver synligt forbundet hvor overskrydsningerne har fundet sted ("chiasmata" se figur). Diakinese - Adskillelse af kromosomer fortsætter. Chiasmata bevæger sig mod kromosomenderne pga. Opløsning af cohesinbindingerne.

Question 86

Meiose: Metafase I

Answer 86

- Kromosompar (tetrader, se forklaring i boks ovenfor) lejret i ækvatorialpladen. - Centrosomerne i hver deres cellepol. - De to kinetokorer på søsterkromatiderne bindes sammen. Derved vender søsterkromatiderne mod samme cellepol (blå samme vej, og røde samme vej, se figur). - Kinetokorerne på søsterkromatiderne bindes til kinetokore mikrotubuli.

Question 87

Meiose: Anafase I

Answer 87

- Søsterkromatider forbliver sammen ved centromér. - Kromosomer (bestående af 2 søsterkromatider) trækkes mod polerne. De homologe par adskilles derfor. - Hver pol modtager 23 kromosomer, bestående af 2 søsterkromatider. - Disse kromosomer er ikke længere identiske med dem ved den anden pol, grundet overkrydsning.

Question 88

Meiose: Telofase I

Answer 88

- 2 haploide celler dannes. - Hver haploide celle har kromosomer som består af 2 søsterkromatider. Cytokinese: - Indsnøring af cytoplasma --> der dannes 2 celler, som IKKE er identiske. - Kontraktil ring af aktinfilamenter og myosin II --> kløvningsfure mellem cellepolerne. - Kontraktion af ringen --> deling af cellen. - Et centrosom i hver celle.

Question 89

Meiose: Profase II

Answer 89

- Der er nu 2 celler som undergår anden meiotiske deling. - Duplikation af centrosomerne. - Centrosomer vandrer til hver sin cellepol. - Dannes mikrotubuli ud fra centrosomerne. - De kinetokore mikrotubuli bindes til kinetokore på søsterkromatider. - Vha. Motorproteiner flyttes kromosomerne mod ækvatorialpladen (metafasepladen). - Ikke-kinetokore mikrotubuli interagerer med dem fra modsatte pol.

Question 90

Meiose: Metafase II

Answer 90

- Kromosomer linet i ækvatorialpladen - Hvert kromosom består af 2 søsterkromatider. De er dog ikke identiske i meiosen (identiske i mitose). - Her er kinetokorerne på søsterkromatiderne bundet til hver deres kinetokore mikrotubuli som udløber fra hver deres cellepol.

Question 91

Meiose: Anafase II

Answer 91

- Nedbrydning af proteiner der holder søsterkromatiderne sammen i centromér. - De kinetokore mikrotubuli trækker søsterkromatiderne fra hinanden (når søsterkromatider er adskilt, kaldes de hver især for kromosomer). - Kromsomerne vandrer mod hver deres pol.

Question 92

Meiose: Telofase II

Answer 92

Karyokinese: - Nucleoli dannes. - Kromosomerne dekondenserer. Cytokinese: - Kontraktil ring af aktinfilamenter og myosin II --> kløvningsfure mellem cellepolerne. - Kontraktion af ringen --> deling af cellen.

Question 93

- Sker både i mænd og kvinder. - Hos mænd opnår man 4 sædceller. - Hos kvinder opnår man 4 ægceller. - Halveret antal kromosomer (23 · 1).

Answer 93

Meiosen

Question 94

Haploid og diploid celle:

Answer 94

Haploid celle: indeholder enkelt sæt kromosomer. De har et haploid antal kromosomer (n). For mennesker er de haploide antal 23 (n=23). Diploid celle: (2n) indeholder 23 kromosompar, altså 46 kromsomer i alt.

Question 95

Homologe kromosomer

Answer 95

To kromosomer, bestående hver af to søsterkromatider der er bundet sammen.

Question 96

Centromér

Answer 96

Indsnøring, hvor to søsterkromatider er bundet sammen af proteiner.

Question 97

Søsterkromatider

Answer 97

Et duplikeret kromosoms to kromatider

Question 98

Benævn gliaceller i hhv. PNS og CNS (5 celler i alt)

Answer 98

``` PNS: - schwannske celler - satellitceller CNS: - astrocytter - oligodendrocytter - mikroglia - (ependym) ```