HPV Flashcards
Hvad er HPV?
Dobbeltstrenget DNA virus
Hvilke 3 regioner inddeles HPV genomet i?
URR, E-regionen og L-regionen
Hvilken funktion har URR?
♣ Koder ikke for proteiner
♣ Har betydning for regulering af virusreplikationer og transskriptionen af sekvenser af virusgenet
Hvilke E-regioner findes der?
♣ E1, E2, E4, E5, E6 og E7
Hvad koder E-regionen for?
Koder hovedsageligt for grupper af proteiner som er vigtige for virusreplikationen
Hvad koder E1 for?
koder for to forskellige proteiner som er vigtige for den ektrakromosomale replikation af virus
Hvad koder E2 for?
- koder for to proteiner, som regulerer transkriptionen
- E2 regulerer bl.a. transkriptionen af E6 og E7, som koder for de to vigtigste virus onko- proteiner.
Hvad koder E4 for?
koder for en række proteiner, som er vigtige for virus replikationen. Medvirkende årsag til ødelæggelsen af pladeepitelcellernes intermediære cytokeratinnetværk, som medfører kollaps af cytoplasmaet. Dette resulterer i den karakteristiske paranukleære holo-dannelse i modne pladeepitelceller (koilocytose)
Hvad koder E5 for?
koder for protein med svag transformeringsaktivitet og med en stimulerende effekt på den HPV inficerede celle
Hvad koder E6 for?
Koder for zink-bindende protein, som kan binde sig til p53
Hvad koder E7 for?
koder for zink-bindende proteiner, som kan binde sig til retinoblastom proteinet (Rb).
Hvad sker der ved en Ekspression af E2?
reduktion af E6 og E7
Hvad sker der ved en overekspression af E2 i cellen?
apoptose
Hvad sker der hvis HPV integreres i værtcellens DNA?
vil det cirkulære HPV DNA ofte brydes i E2 genet, hvorved funktionen delvist går tabt dette resulterer i en overekspression af E6 og E7
Hvad er p53?
P53 er et tumorsuppressor protein. Hvis cellens DNA beskades, er p53 i stand til at stoppe cellecyklus, således at skaden kan repareres og cellens genom vedligeholdes. Dette er vigtigt da en replikation af et muteret DNA kan medfører celleforandringer. Kan skaden ikke repareres, kan p53 få cellerne til at gennemføre apoptose. E6-proteinets evne til at inhibere p53 medfører således at cellecyklus kan fortsætte, uanset om værtscellens DNA undergår forandringer. Høj-risiko HPV typernes E6-protein menes at have en højere affinitet for p53 end lav-risiko HPV typernes E6 protein. Høj-risiko typerne har således en større evne til at inhibere p53.
Hvad er Rb?
retinoblastom proteinet (Rb). Rb er et tumorsuppressor protein, som i ikke-inficerede celler har evnen til at binde sig til og inhibere E2F.
Hvad er E2F
E2F er en transkriptionsfaktor, som er nødvendig for cellens DNA-replikation. Når Rb er fosforyleret, er det inaktivt og kan ikke inhibere E2F. Cellecyklus (fra G1-fasen til S-fasen) vil fortsætte.
Hvad sker der hvis Rb ikke er fosforyleret?
Hvis Rb ikke er fosforyleret, vil det binde sig til og inhibere E2F. Når tilstrækkelig meget E2F er inhiberet, vil cellecyklus ikke fortsætte (fra G1 fase til S-fasen). I en ikke-inficeret celle opretholdes en balance mellem aktivt og inaktivt Rb, og cellecyklus forløber kontrolleret.
Hvad sker der hvis E7 proteinet binder sig til og inhibere Rb?
Herved stiger koncentrationen af aktivt E2F, og cellen prolifererer uhæmmet. Høj-risiko HPV typernes E7 proteiner menes at have en højere affinitet for Rb end lav-risiko-typernes E7-protein. Høj-risiko typerne har således større evne til at inhibere Rb.
Hvilket L-regioner findes der og hvad er deres funktion?
L-regionen koder for grupper af virus kapsid proteiner. Disse kaldes L1 og L2.
Hvor finder transkriptionen af L-regionerne sted?
Transkriptionen synes kun at kunne finde sted i differentierede celler dvs. intermediære og superficielle pladeepitelceller. Derfor kan man påvise store mængder af L1- og L2 kodede kapsid proteiner i det akkuminate kondylom (kønsvorter) og i den fladeformede læsion, men ikke i svære præmaligne eller maligne forandringer, da pladeepitelcellerne ikke modner op.
Hvad er en latent infektion?
I den latente infektion er virus tilstede i den basale celle, uden at der produceres nye HPV virus.
Hvad er specielt ved den latent infektion?
Den latente infektion kan ikke ses klinisk, kolposkopisk eller i histologiske eller cytologiske prøver.
Den kan kun identificeres vha. molekylærbiologiske teknikker fx PCR (polymerase chain reaction).
Hvorfor kan den latente infektion kun identificeres vha. PCR?
Virus findes da som ekstrakromosomale elementer (episomer) i kernerne. Episomerne indeholder
virus-genomet. Replikationen af det episomale DNA i den latente infektion er tæt forbundet med
replikation af værtscellens kromosomale DNA. Når den inficerede celle herefter deler sig, fordeles
virus til begge celler. Den ene af cellerne forbliver i basallaget, hvor den kan dele sig på ny, medens den anden starter differentieringen til en moden pladeepitelcelle.