Hvad er økonomiaftalen 2025? Flashcards

Question

Hvem skal udarbejde en budgetopfølgning?

Answer 1

Økonomiafdelingen i en kommune, region eller virksomhed har ansvaret for at samle data og lave analyser. De enkelte forvaltninger eller afdelinger bidrager med input om deres budgetområder. Ledelsen og politikere skal bruge rapporterne til at træffe beslutninger.

Answer 2

Indsamling af økonomiske data og sammenligning med budgettet. Analyse af afvigelser og årsager hertil. Vurdering af, om der skal laves økonomiske justeringer. Udarbejdelse af rapport med anbefalinger til ledelsen. Eventuel justering af budgettet eller iværksættelse af nye tiltag.

Answer 3

overholder loven og holder styr på økonomien. Ifølge styrelseslovens § 40:

Answer 4

Totalbudget – alle udgifter og indtægter skal være omfattet (finansiel opgave) Klarhed – beslægtede udgifter/indtægter placeres i nærheden af hinanden i kontoplanen- så kan man se hvad deri netto koster at drive. Centralisation – alle indtægter, uanset hvor de stammer fra, finansierer alle udgifter Bruttopostering – udgifter og indtægter bogføres hver for sig

Answer 5

Hovedkonti, hovedfunktion og funktioner Der er 10 hovedkonti (0-9). Hovedkonto 0-6 er drift og anlæg Hovedkonto 7 og 8 er finansielle poster Hovedkonto 9 er balancen Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. Hovedkonto 4: sundhedsområdet Jo længere vi kommer ned i den autoriserede kontoplan desto tættere er vi på konteringsniveauet.

Answer 6

På hovedkonti 3; undervisning og kultur er der følgende hovedfunktioner 22 folkeskolen 30 faglige uddannelser 32 folkebiblioteker 35 kulturel virksomhed 38 folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. Det betyder at hovedkontoen bliver opdelt på enkelte formål eller aktivitetsområder

Answer 7

(Statsrefusion) Næste niveau for funktion. Skiller udgifterne fra hinanden.

Answer 8

Der er 4 former for ejerforhold: 1 egne 2 selvejende/private 3 andre offentlige myndigheder

Answer 9

Dækker over institutioner, hvor både drift og regnskabsfunktion hører under kommunen Betegnelsen dækker også over fælleskommunal ordning

Answer 10

Institutioner som får drifts- og anlægstilskud fra kommunen Hvis der er indgået driftsoverenskomst skal budget og regnskab optages efter samme regler som kommunale institutioner Driftsoverenskomst kan indeholde: Kommunalbestyrelsen har indflydelse på åbningstid, antal pladser, antallet er stillinger, ansættelse/afskedigelse af leder Institutionen er forpligtet til at overholde budgettet, søge nødvendige tillægsbevillinger og udføre budgetkontrol

Answer 11

Her er der f.eks. tale om betaling for ophold i institutioner i andre kommuner, regioner og staten Brug af fælleskommunal institutioner, som ikke drives af den pågældende kommune

Answer 12

Anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten. Eksempel: køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder (UDEN driftsoverenskomst)

Answer 13

Det er en del af økonomiaftalen for 2025 (regelforenkling) om kommunerne vil anvende omkostningssted. Hvis kommunen IKKE ønsker at benytte en opdeling på omkostningssteder, anvendes stednummer 0000.

Answer 14

Grupperinger anvendes til at opdele udgifter og indtægter på den enkelte funktion eller institution

Answer 15

Gruppering 200 - ledelse, Gruppering 200 - administration

Answer 16

Her sker der en specifikation af de kommunale udgifter og indtægter efter karakteren af det ressourceforbrug de indebærer

Answer 17

Regler fremgår af kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Answer 18

At der er bevilling/rådighedsbeløb til stede. At varen eller ydelsen er i overensstemmelse med kontoens formål samt eventuelle bevillingsmæssigt bindende bemærkninger.

Answer 19

Det system, der har til formål at udligne forskelle i kommunernes økonomiske vilkår. Det betyder, at kommuner med mange udgifter eller lavt skattegrundlag får tilskud, mens kommuner med stærk økonomi bidrager mere til fællesskabet. Udligningsordningen skaber balance mellem kommuner med forskellige økonomiske forudsætninger. Den bygger på solidaritet og sikrer lighed i velfærdsydelser på tværs af landet. Ordningen er løbende til debat, fordi den påvirker kommunernes økonomiske råderum forskelligt. Ordningen er delt op i to: 1. Udligning af udgiftsbehov 2. Udligning af beskatningsgrundlag

Answer 20

Skatter og afgifter: Primært kommunal indkomstskat, men også ejendomsskatter og diverse gebyrer. Kommunal udligning: Økonomisk omfordeling mellem kommuner for at udligne forskelle i skattegrundlag og udgiftsbehov. Bloktilskud: Statens generelle tilskud til kommunerne, der skal sikre en vis økonomisk balance. Statsrefusion: Staten refunderer en andel af kommunale udgifter på visse områder, f.eks. beskæftigelsesindsats og sociale ydelser. Statslige puljer og fonde: Midler, som kommuner kan søge til specifikke projekter eller indsatsområder. Betaling fra andre kommuner: Kommuner kan opkræve betaling for borgere, der bruger deres tilbud, men er bosat i en anden kommune. Brugerbetaling: Gebyrer, som borgere betaler for kommunale ydelser, f.eks. daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Låntagning: Kommuner kan optage lån, men typisk kun til anlægsinvesteringer og med statslig godkendelse. Afkast af indeståender: Renteindtægter og afkast fra kommunens likvide midler eller investeringer.

Answer 21

Skatter og afgifter: Kommunerne kan selv fastsætte skatteprocenten for kommunal indkomstskat og ejendomsskat, dog underlagt statslige reguleringer og sanktioner, hvis skatteniveauet ændres for meget. Brugerbetaling: Kommunerne har visse muligheder for at justere takster for serviceydelser som daginstitutioner, kulturtjenester og affaldshåndtering.

Answer 22

Kommunal udligning: Fordelingen af udligningsmidler besluttes af staten, og kommunerne har ingen direkte kontrol over, hvor meget de modtager eller bidrager med. Statsrefusion: Kommunerne kan påvirke refusionens størrelse gennem deres forvaltning af f.eks. beskæftigelsesindsatser, men satserne fastsættes af staten.

Answer 23

Bloktilskud: Staten fastsætter størrelsen og fordelingen af bloktilskud, som er en fast del af kommunernes økonomi. Statslige puljer og fonde: Kommunerne kan ansøge om midler fra puljer og fonde, men de kan ikke påvirke den samlede størrelse eller tildelingskriterierne. Betaling fra andre kommuner: Dette afhænger af interkommunale aftaler og lovgivning, hvor kommuner kun har begrænset forhandlingsrum. Låntagning: Kommunerne kan kun låne til anlægsprojekter og typisk kun med statslig godkendelse, hvilket begrænser deres autonomi. Afkast af indeståender: Renteindtægter afhænger af markedsforholdene og kommunernes placering af deres likvide midler, men generelt har de kun begrænset kontrol over dette

Answer 24

Et økonomisk incitament er en økonomisk belønning eller konsekvens, der motiverer en kommune til at handle på en bestemt måde.

Answer 25

Sanktionsloven ligger ind under budgetloven. Blev indført i 2012-13, før denne lov brugte kommunerne penge som de selv lystede Overholder vi ikke budgetloven følger der sanktioner Kommunerne sanktioneres individuelt (60%) og kollektivt (40%) 3 mia. kr. af bloktilskud er afhængig af overholdelse af servicerammen (251,9 mia. kr. i 2019)

Answer 26

Budgetlov Er vigtig for at vi har rammer for udgifter og indtægter, gælder for alle 98 kommuner Udgiftslofter for de kommunale serviceudgifter og anlægsudgifter Loft over den kommunale skatteudskrivning. Vi har skattestop i Danmark, gælder for de 98 kommuner. Hvis én kommune vælger at sætte skatten op skal de andre kommuner sætte skatten ned. Kan kommunen ikke finde ud af at lave et budget der hænger sammen, kan de risikere at komme under administration, andre kommer ind og laver budgettet og her vil der kun være fokus på at lave besparelser. Slagelse kommune er tæt på dette grundet dårlig budgettering

Answer 27

Finanspagt Underskud på den strukturelle offentlige saldo max 0,5% af BNP Vi må kun budgettere med dette. Det er vigtig for EU at have styr på medlemslandes forbrug på offentlig sektor, et øget forbrug kan svække tillid til markedet. Hvis forbrug stiger og stiger så er der risiko høj højkonjunktur der kan medføre høj inflation Strukturel saldo = saldo renset for midlertidige påvirkninger (konjunkturer og udvikling på finansielle markeder) Faktisk saldo = forskellen mellem offentlige indtægter og udgifter Se udvikling i figur 2.3 side 54, Kommunal økonomi

Answer 28

"Velfærdsklemmen" refererer til de økonomiske og demografiske udfordringer, som velfærdssystemet står over for. Har vi råd til den velfærd som vi ønsker. Dette skyldes bl.a.: Ældre befolkning: Flere har behov for sundheds- og plejetilbud. Øgede forventninger: Borgerne forventer højere kvalitet og mere individualiserede ydelser. Økonomiske begrænsninger: Der er begrænsede offentlige ressourcer til rådighed. Arbejdsstyrken mindskes: Færre personer i den arbejdsdygtige alder betyder lavere skatteindtægter.

Answer 29

Formål: Sikre økonomisk stabilitet for kommunerne ved uforudsete stigninger i overførselsudgifter. Hvordan: Staten refunderer en stor del af kommunernes udgifter til de overførselsområder, der er omfattet af garantien. Omfang: Udgifterne opgøres efter regnskabet (de faktiske udgifter), ikke efter budgettet – derfor navnet "budgetgaranti" Budgetgarantien gælder primært: Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse Revalidering Hjælp til forsørgelse under ressourceforløb

Answer 30

En borger er i forsørgelsessystemet 0-4 uger (80% i refusion fra staten) 5-26 uger (40% i refusion fra staten) 27-52 uger (30% i refusion fra staten) 52+ uger (20% i refusion fra staten) Det handler om, at man hurtigt skal have borgerne ud på arbejdsmarkedet igen. Et udtryk for økonomisk incitament

Answer 31

Budgetanalyse: Man vurdere, hvordan ressourcerne anvendes og kigger på de mål, man har sat for året. Man kigger på indtægter og udgifter. Man kigger på nøgletal. Man kigger på serviceniveauet. Man overvejer også, hvad det har af konsekvenser Nøgletal: Udgift pr. hvad det end er, vi kigger på. Det er ikke kun udgiftens størrelse i sig selv. Benchmarking. Benchmarking: Kan man bare sammenligne to kommuners nøgletal? Eller er der nogle forhold, man skal tage højde for. Serviceniveau: Fastsættes af kommunalbestyrelsen. Man kan ikke give mindre, end det loven siger. Men man kan godt give mere. Sagsbehandlingstiden Åbningstider i daginstitution Hjælp i hjemmeplejen Der kan være et højt og et lavt serviceniveau. Man kigger også på. Har vi råd til det serviceniveau, vi har?

Answer 32

Formål med benchmarking Identificere styrker og svagheder Lære af bedst praksis hos andre kommuner Skabe grundlag for beslutninger og prioriteringer Øge effektiviteten og kvaliteten af kommunale ydelser Hvad kan sammenlignes? · Udgifter pr. borger på fx ældrepleje, skoler, dagtilbud · Servicekvalitet og borgertilfredshed · Sagsbehandlingstider · Ressourceforbrug pr. enhed (fx kr. pr. elev) · Miljømål, CO₂-udledning, affaldshåndtering Hvor bruges benchmarking? I budgetlægning og styring Til strategisk planlægning Af politikere og ledere, der ønsker at forbedre kommunens performance Kilder til Statistik og Tal · Den nationale statistik er baseret på data fra kommunernes administrative systemer. · Statistikkerne har generelt høj kvalitet grundet regelbundne administrative registre som fx CPR-registret. · Danmarks Statistik er den centrale myndighed for statistik i Danmark og sikrer troværdighed, aktualitet og videnskabeligt grundlag. · Detaljeret data offentliggøres ikke altid pga. persondatalovgivning. · Kommunernes efterspørgsel på statistik skyldes stigende dokumentationskrav og resultatfokuseret styring. · Leverandører af administrative IT-systemer forbedrer statistiske moduler for at understøtte kommunernes behov. · Folketinget forventer, at kommunerne leverer data til ministerier for at monitorere udvikling og målopfyldelse.

Answer 33

Definition og Beregning: · Nøgletal sammenkæder statistiske oplysninger om kommunal virksomhed. · Kan sammenstille ressourceforbrug med producerede ydelser eller illustrere udviklingsforløb. · Relevante sammenligninger: o Tilsvarende nøgletal fra andre kommuner. o Nøgletal fra tidligere år. · Generelt beregnes nøgletal som: o Udgifter til serviceområde / Antal borgere i relevant aldersgruppe. o Fx: Udgifter til børnehaver / Antal 3-5-årige = nøgletal.

Answer 34

København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Formål: Formålet med 6 bys nøgletal er at sammenligne de seks største kommuners økonomiske situation, effektivitet og serviceudgifter. Det giver politiske beslutningstagere og embedsfolk et datagrundlag for at vurdere, hvordan deres kommune præsterer i forhold til de andre store byer.

Answer 35

betyder, at en kommune flytter penge fra én budgetpost til en anden inden for samme budgetår – uden at ændre det samlede budget. Det bruges til at justere økonomien, når der opstår nye behov eller ændrede prioriteringer.

Answer 36

To måder at finansiere en tillægsbevilling kassebeholdning og kompenserende besparelser

Answer 37

Kasse beholdningen husk to ting - KL anbefaler 2300 pr indbygger - Kassekredit reglen større end 0 – den formelle størrelse af kasse beholdningen

Answer 38

Det handler om den indre motivation, som driver personer til at arbejde for det offentlige – ikke for pengenes skyld, men fordi de vil gøre en forskel for samfundet og andre mennesker.

Answer 39

Refererer til en situation, hvor der er en forskel mellem de indtægter, som et forvaltningsniveau (fx kommunerne) har adgang til, og de udgifter, det forventes at afholde. I en kommunaløkonomisk kontekst opstår denne ubalance typisk, fordi kommunerne har en række lovbestemte opgaver, men ikke nødvendigvis fuld finansiel autonomi til at skaffe de nødvendige midler. Problemet med vertikal fiskal ubalance kan føre til flere konsekvenser: Finansieringsudfordringer – Kommunerne kan have svært ved at dække deres udgifter uden at modtage tilstrækkelige tilskud fra staten. Manglende incitamenter til økonomisk effektivitet – Hvis kommunernes økonomi afhænger for meget af statslige overførsler, kan det reducere incitamentet til at effektivisere deres økonomiske forvaltning. Centralisering af magt – Staten kan få større kontrol over kommunernes økonomi, hvilket kan begrænse lokal selvbestemmelse.

Answer 40

1. Husholdninger Tilbyder arbejdskraft til virksomhederne og modtager løn. Forbruger varer og tjenester, hvilket skaber efterspørgsel i økonomien. Betaler skat til staten og modtager overførsler (fx børnepenge, pension). Sparer penge i den finansielle sektor (fx i banker). 2. Virksomheder Producerer varer og tjenester, som husholdninger og udlandet køber. Beskæftiger arbejdskraft fra husholdningerne og betaler løn. Betaler skat til staten og låner/kapitaliseres via den finansielle sektor. Importerer og eksporterer varer til/fra udlandet. 3. Staten Opkræver skat fra husholdninger og virksomheder. Udbetaler overførselsindkomster (fx SU, kontanthjælp) og offentlige ydelser (fx sundhed, uddannelse). Regulerer økonomien gennem finanspolitik (offentligt forbrug og investeringer). 4. Finansiel sektor Banker, kreditinstitutter og pensionskasser. Formidler opsparing og investering mellem husholdninger, virksomheder og staten. Udbyder lån og kredit, og håndterer betalinger. 5. Udlandet Indgår i kredsløbet gennem eksport og import. Danske virksomheder eksporterer varer og tjenester (indtægt til Danmark). Vi importerer varer/tjenester (udgift til udlandet). Kapitalbevægelser – investeringer og lån på tværs af landegrænser. Sådan hænger det sammen: Husholdninger arbejder i virksomhederne og bruger lønnen på forbrug. Virksomhederne tjener penge på at sælge varer og betaler skat. Staten omfordeler og investerer i samfundet. Den finansielle sektor sikrer, at penge kan flyde frit mellem aktørerne. Udlandet påvirker balancen via handel og kapitalstrømme.

Answer 41

Hovedpunkter om fastkurspolitik i Danmark Bindingsmekanisme: Den danske krone er bundet til euroen med en fast central kurs på 7,46038 DKK per euro. Nationalbanken tillader kun meget små udsving fra denne værdi, typisk inden for ±2,25 %. Valutapolitikens formål: Fastkurspolitikken skal sikre valutastabilitet, tillid til økonomien og lave renter. Det reducerer også risikoen for store udsving i valutakurserne, som kan skade handel og investeringer. Nationalbankens rolle: Nationalbanken regulerer kronens værdi ved at: Intervenere i valutamarkedet: Købe eller sælge kroner for at holde kursen stabil. Justere renten: Hæve eller sænke den danske rente for at gøre kronen mere eller mindre attraktiv for investorer. Forbindelsen til euroen: Selvom Danmark har fastkurspolitik, deltager landet ikke fuldt ud i eurozonen. Dette betyder, at Danmark ikke har adopteret euroen, men følger den tæt gennem fastkurspolitikken

Answer 42

Stabilitets- og vækstpagten Stabilitets- og vækstpagten (SVP) er en central del af EU’s økonomiske samarbejde. Den stiller krav om, at medlemsstaterne skal overholde bestemte grænser for deres offentlige finanser: Budgetunderskud: Det offentlige underskud må ikke overstige 3 % af BNP. Offentlig gæld: Den offentlige gæld må ikke overstige 60 % af BNP, eller den skal reduceres i et tilstrækkeligt tempo.

Answer 43

Jo flere der er i arbejde, jo mere kommer der gang i økonomien. Jo mere økonomisk aktivitet= jo flere arbejdspladser

Answer 44

Valutapolitikens formål: Fastkurspolitikken skal sikre valutastabilitet, tillid til økonomien og lave renter. Det reducerer også risikoen for store udsving i valutakurserne, som kan skade handel og investeringer. Nationalbankens rolle: Nationalbanken regulerer kronens værdi ved at: Intervenere i valutamarkedet: Købe eller sælge kroner for at holde kursen stabil. Justere renten: Hæve eller sænke den danske rente for at gøre kronen mere eller mindre attraktiv for investorer. Nationalbanken griber ind ved at hæve renten for at gøre kroner mere attraktive for investorer. Dette styrker kronens værdi.

Answer 45

En lempelig finanspolitik indebærer, at staten øger sine udgifter eller sænker skatterne for at stimulere økonomisk vækst. Dette bruges ofte i situationer med lav inflation og lav økonomisk vækst eller arbejdsløshed. Formål: At øge efterspørgslen i økonomien, så virksomheder producerer mere, skaber flere jobs og presser priserne op (mod en sund inflationsrate). Værktøjer: Offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse eller sundhed. Skattesænkninger, der øger forbrugernes disponible indkomst. Fordel ved lav inflation: Styrker den samlede efterspørgsel, uden at det risikerer at skabe overophedning af økonomien. Eksempel: Hvis inflationen er lav, og arbejdsløsheden er høj, kan øget offentlig forbrug og lavere skatter sætte gang i økonomien.

Answer 46

En stram finanspolitik betyder, at staten reducerer sine udgifter eller hæver skatterne for at dæmpe økonomisk aktivitet. Dette bruges normalt, når inflationen er for høj, eller økonomien er overophedet. Formål: At reducere efterspørgslen for at undgå for høj inflation eller en overophedet økonomi. Værktøjer: Skatteforhøjelser for at reducere forbruget. Reduktion af offentlige udgifter for at mindske økonomisk aktivitet. Ikke velegnet ved lav inflation: Stram finanspolitik kan reducere efterspørgslen yderligere, hvilket risikerer at forværre lavvækst og arbejdsløshed.

Answer 47

Ekspansiv = lempelig Øger de offentlige udgifter samtidig med at skatter sænkets => øget købekraft => underskud på betalingsbalancen Anvendes typisk ved lavkonjunktur Kontraktiv = stram Reducerer de offentlige udgifter samtidig med at skatter og afgifter forhøjes => privat forbrug bremses => lav inflation => overskud på betalingsbalancen Anvendes typisk ved højkonjunktur Neutral = balance uden indgriben i samfundsøkonomien

Answer 48

Når vi importere og eksportere varer Eksportere = Vi sælger varer = En indtægt Når vi importere = Køber vi = En udgift

Answer 49

Lav ledighed Økonomisk vækst – målt i BNP Overskud på betalingsbalancen

Answer 50

Pengepolitikken sker primært gennem, at Nationalbanken ændrer på renten – der er dog bindinger på bankens ‘råderum’, da den jo skal forsvare den danske krone overfor Euro’en – derfor er den danske korte rente bestemt i al væsentlighed af ECB: idkSR = iecbSR Nationalbanken er den overordnede bank, der fungerer som en slags bankernes bank, der altid kan stille likviditet til rådighed, hvis de private banker mangler likviditet Nationalbanken bestemmer den korte rente (og gennem en såkaldt porteføljekanal kan den påvirke renten på de mellemlange og lange finansielle fordringer (= tænk på obligationer)) Nationalbanken fører valutakurspolitik: forsvarer den faste kronekurs overfor Euro (1. prioritet) Nationalbanken sigter efter en lav og stabil inflations takt (og også gerne en stabil intern balance, som sikrer, at Yt er tæt på YFB – hertil bruger de fleste centralbanker en såkaldt Taylor-regel Nationalbanken regulerer forskellige regler for de private aktørerne i den finansielle sektor – f.eks. gennem regler der skal mindske risikoen for ‘boble’ aktivitet og nye finansielle kriser i DK

Answer 51

Om betalingsbalancen Betalingsbalancen benævnes ofte for vores eksterne balance – målsætningen er her, at der skal være ligevægt på denne En sådan ligevægt har for en lille åben økonomis vedkommende to dimensioner: BBLP & BBa (betalingsbalancens autonome poster) En lille meget åben økonomi som den danske har især fokus på BBLP Fx trump, tænk på det med tolden… Forklaring på betalingsbalancen: BB ifh. DK: Betalingsbalancens løbende poster + = Eksporten dkk stiger Mindre import Betalingsbalancens løbende poster - Mindre eksport Mere import

Answer 52

Højkonjunktur En højkonjunktur er en periode med økonomisk vækst og høj aktivitet i samfundet. Det betyder typisk: Øget produktion og vækst – Virksomheder producerer mere, og BNP stiger. Lav arbejdsløshed – Der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, så flere er i job. Højere lønninger – Virksomheder konkurrerer om arbejdskraft, hvilket presser lønningerne op. Øgede skatteindtægter – Staten får flere penge fra skat, da flere er i arbejde og virksomheder tjener mere. Inflationsrisiko – Efterspørgslen kan blive så høj, at priserne stiger for hurtigt. Lavkonjunktur En lavkonjunktur er en periode med økonomisk tilbagegang og lav aktivitet. Det indebærer: Faldende BNP – Produktionen falder, og økonomien vokser ikke eller skrumper. Øget arbejdsløshed – Virksomheder fyrer ansatte, fordi efterspørgslen falder. Lavere forbrug og investeringer – Folk sparer op i stedet for at bruge penge. Lav inflation eller deflation – Priserne stiger langsomt eller falder, fordi efterspørgslen er lav. Mindre skatteindtægter og større offentlige udgifter – Staten får færre penge fra skat, men må bruge mere på fx dagpenge og velfærdsydelser.

Answer 53

Udbud og efterspørgsel Højkonjunktur En højkonjunktur er en periode med økonomisk vækst og høj aktivitet i samfundet. Det betyder typisk: Øget produktion og vækst – Virksomheder producerer mere, og BNP stiger. Lav arbejdsløshed – Der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, så flere er i job. Højere lønninger – Virksomheder konkurrerer om arbejdskraft, hvilket presser lønningerne op. Øgede skatteindtægter – Staten får flere penge fra skat, da flere er i arbejde og virksomheder tjener mere. Inflationsrisiko – Efterspørgslen kan blive så høj, at priserne stiger for hurtigt. Lavkonjunktur En lavkonjunktur er en periode med økonomisk tilbagegang og lav aktivitet. Det indebærer: Faldende BNP – Produktionen falder, og økonomien vokser ikke eller skrumper. Øget arbejdsløshed – Virksomheder fyrer ansatte, fordi efterspørgslen falder. Lavere forbrug og investeringer – Folk sparer op i stedet for at bruge penge. Lav inflation eller deflation – Priserne stiger langsomt eller falder, fordi efterspørgslen er lav. Mindre skatteindtægter og større offentlige udgifter – Staten får færre penge fra skat, men må bruge mere på fx dagpenge og velfærdsydelser. Stater forsøger ofte at modvirke konjunkturudsving med økonomisk politik, fx ved at stimulere økonomien under lavkonjunktur og bremse den under højkonjunktur for at undgå overophedning. Demand-pull inflation opstår, når efterspørgslen efter varer og tjenester er større end udbuddet, hvilket presser priserne op. Kan give en øget inflation Cost-push inflation sker, når virksomhedernes omkostninger (f.eks. lønninger eller råvarer) stiger, og de hæver priserne for at dække udgifterne.Stater forsøger ofte at modvirke konjunkturudsving med økonomisk politik, fx ved at stimulere økonomien under lavkonjunktur og bremse den under højkonjunktur for at undgå overophedning. Begge typer fører til prisstigninger, men har forskellige årsager. Fx pris på energi der gik op. Kan også være omkostninger der er Stats påført fx USA med toldsatser Hvad gør National Banken for at dæmpe inflation: de hæver renten for at påvirke efterspørgsel for at købe ting, dyrer at låne penge i banken

Answer 54

1. Kommunestyrelsesloven Giver det kommunale byråd (eller kommunalbestyrelsen) det overordnede ansvar for kommunens økonomi. Kræver, at kommunen vedtager et årligt budget senest 15. oktober for det kommende regnskabsår. Budgettet skal omfatte både driftsudgifter, anlægsudgifter og finansielle poster (fx lån og afdrag). Byrådet har også ansvar for at føre tilsyn med institutioner og forvaltninger, så økonomien forvaltes forsvarligt. 2. Budget- og Regnskabssystem for Kommuner Et omfattende regelsæt, udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Består af: Budgetprincipper: Kommunen skal planlægge økonomien flerårigt og realistisk. Regnskabsprincipper: Der stilles krav til bl.a. periodisering, opstilling og dokumentation. Kontoplan og konteringsregler: Alle økonomiske bevægelser skal bogføres i en ensartet struktur. Krav til målopfølgning og økonomistyring, fx løbende budgetopfølgninger og korrigerende handlinger ved afvigelser. 3. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud Skal sikre, at alle kommuner – uanset skattegrundlag og befolkningssammensætning – kan levere nogenlunde samme serviceniveau. Indeholder: Udligning af forskelle i skattegrundlag og udgiftsbehov. Statstilskud: Et grundtilskud og eventuelle ekstraordinære tilskud. Særlige puljer til fx yderkommuner eller kommuner med store sociale udfordringer. Beregningerne tager højde for demografiske forhold (alder, ledighed, sygdom osv.). 4. Sektorlove (Serviceloven, Folkeskoleloven, mv.) Disse love pålægger kommunerne at levere specifikke velfærdsydelser og sikrer rettigheder for borgerne. Eksempler: Serviceloven: Kommunen skal tilbyde hjemmehjælp, botilbud, handicapstøtte mv. Folkeskoleloven: Kommunen skal stille undervisning og skolefritidsordning til rådighed. Dagtilbudsloven: Regler om pasningstilbud og minimumsnormeringer. Disse ydelser udgør størstedelen af kommunernes driftsudgifter, og kommunerne skal budgettere i overensstemmelse med lovgivningen. 5. Forvaltningsloven og offentlighedsloven Forvaltningsloven: Krav til sagsbehandling, habilitet, aktindsigt og begrundelse for afgørelser. Offentlighedsloven: Borgerne har ret til aktindsigt i den kommunale økonomi og budgetter. Sikrer, at kommunernes økonomiske beslutninger er gennemsigtige, ansvarlige og retssikre. POLITISKE OG ADMINISTRATIVE RAMMER 1. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL Indgås hvert år mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) maj/juni Sætter rammen for kommunernes samlede økonomi: hvor meget de må bruge, bygge og opkræve i skat. En økonomisk ramme for kommunernes samlede driftsudgifter (fx udgifter til skoler, ældrepleje, børnehaver osv.). Indeholder: Serviceramme: Maksimalt forbrug på drift (velfærdsopgaver). Anlægsramme: Maksimalt forbrug på byggeri og investeringer. Aftaler om fx digitalisering, klimaindsatser og rekruttering. Kommuner, der overskrider rammen, kan blive sanktioneret økonomisk. Overskrider kommunen deres budgetter sker en modregning i bloktilskuddet for kommunen på 60 %. Kollektiv sanktion tager udgangspunkt i at alle kommuner under ét skal dække 40 % af overskridelsen i forhold til deres indbyggertal Sanktioner håndhæves af Økonomi- og Indenrigsministeriet 2. Balancekravet Budgettet skal vise balance, dvs. at indtægter (skat, tilskud mv.) mindst dækker udgifterne. Underskud kan kun accepteres, hvis det dækkes af opsparing eller tilladt lånefinansiering. Når underskud er tilladt: Hvis det finansieres af overskud fra tidligere år (likvide midler). Hvis det skyldes lovlige investeringer, der må lånefinansieres (fx klimarenoveringer, byggemodning). Hvis staten har givet dispensation (sjældent). Har til formål at sikre økonomisk ansvarlighed og bæredygtighed i kommunernes økonomi. 3. Skatteloftet og sanktionsmekanismer Kommunerne må ikke samlet hæve skatten uden at andre kommuner sænker deres. Hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, kan staten: Modregne i bloktilskud (statstilskud). Indføre individuelle sanktioner for kommuner, der hæver skatten uden dækning. Dette skal modvirke “kapløb om skatten” og sikre stabilitet i borgernes skattebyrde. ANDRE VILKÅR Tilsyn fra staten Kommunernes økonomi overvåges af staten, primært gennem: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Generelt tilsyn. Ankestyrelsen: Juridisk tilsyn, især ved mistanke om ulovlig økonomisk forvaltning. Staten kan gribe ind, fx: Sætte kommunen under skærpet tilsyn. Kræve ændringer i budget eller regnskabspraksis. Låneadgang og låneramme Kommuner må kun optage lån til særlige formål, fx energiforbedringer, byggemodning og anlæg i særlige puljer. Låneoptag skal ofte godkendes af staten eller ske inden for en central låneramme, som regeringen fastsætter. Dette skal sikre, at kommunerne ikke gældsætter sig uansvarligt.

Answer 55

Loven: Sætter rammerne for ansvar og pligt Regelsæt: Standardiserer budget og regnskab Økonomiaftaler: Koordinerer samlet økonomisk politik Sanktioner og tilsyn: Sikrer overholdelse og ansvarlig

Hvad er økonomiaftalen 2025? Flashcards

(79 cards)