Juridisk metode Flashcards
(252 cards)
1
Q
Juridisk metode anvendes til
A
både retsvidenskabelig fastlæggelse af retstilstanden og løsninger af konkrete problemstillinger
2
Q
Juridisk metode beskrives generelt således, at den omfatter
A
valg af faktum, valg af regel og valg af resultat
3
Q
Hvad er en skreven retsregel?
A
En regel, der er udstedt af en offentlig myndighed, og som forpligter borgeren
4
Q
Hvad er en retlig standard?
A
En retsregel med et upræcist indhold
5
Q
Normativ retskildeteori er en retskildeopfattelse, hvorefter
A
det fastlægges, hvilke retskilder domstolene kan og skal inddrage i afgørelsen, og som derfor forudsætter, at betingelserne for anvendelse af kilderne fastlægges (hvad gør kilden gyldig?)
6
Q
Retspraksis anses traditionelt for
A
at være en retskilde
7
Q
Hvad menes der med “retligt værdigrundlag” i metodelæren?
A
Nogle værdier, i almindelighed eller på visse retsområder, der er bestemmende for fortolkning eller regelskabelse
8
Q
Skrevne retsregler omfatter
A
bekendtgørelser
9
Q
Med den retlige trinfølge menes
A
at som udgangspunkt prioriteres 1) grundlov, 2) lov og 3) bekendtgørelse, således at f.eks. loven har forrang for bekendtgørelsen, men at der kan være undtagelser
10
Q
Principperne for rangordning af retskilderne, retskildehierarki, kan bedst beskrives, som
A
at grundloven går forud for loven og loven forud for en bekendtgørelse, men at der i øvrigt ikke er forskel på kildernes retskildeværdi
11
Q
Skal skrevne retsregler (“loven” i den traditionelle retskildelære) offentliggøres?
A
ja, altid
12
Q
Hvad er en legal definition?
A
En definition, der er anført i en almindelig lov
13
Q
En deklaratorisk regel
A
er en fravigelig regel
14
Q
Hvor offentliggøres love?
A
i Lovtidende
15
Q
En bekendtgørelse skal
A
i almindelighed have hjemmel i en lov
16
Q
I Lovtidende findes
A
alle love og bekendtgørelser
17
Q
En bekendtgørelse kan
A
forpligte borgerne og offentlige myndigheder
18
Q
En bekendtgørelse skal
A
skal altid bekendtgøres i Lovtidende
19
Q
Hvad er efterarbejder?
A
En samlebetegnelse for lovgivers vurdering af lovens indhold efter vedtagelsen
20
Q
Hvilken retskildemæssig betydning har efterarbejder?
A
De har undtagelsesvis den betydning, at domstolene anvender disse i fortolkningen
21
Q
Kan en lov tilsidesættes som grundlovsstridig af danske domstole?
A
Ja, domstolene tilsidesætter helt undtagelsesvis love som stridende mod forfatningen
22
Q
En præceptiv regel
A
er en ufravigelig regel
23
Q
Hvilken retskildemæssig betydning kan forarbejder tillægges?
A
Nogen betydning, da de kan og ofte bliver inddraget i fortolkningen
24
Q
Kan der med støtte i retspraksis argumenteres for, at en retssædvane opstår imod loven (contra legem)?
A
Nej, en betingelse for en retssædvane er bl.a. at adfærden skal ske ud fra en overbevisning om ret eller pligt, og så kan den sædvanebundne adfærd ikke være imod loven
25
Et cirkulæres retskildeværdi kan beskrives som
- en regel med middelbar retsvirkning for borgeren
- en regel, der i almindelighed er bindende for underordnede myndigheder
- en regel, der kan være udstedt med hjemmel i et over-/underordnelsesforhold
- en regel, borgeren i en vis udstrækning kan støtte ret på ud fra forventningssynspunkter mv.
26
Planers retskildeværdi kan beskrives som
- rammestyring for fremtidig udvikling
- kilder, der undertiden binder myndigheden selv ved fremtidige beslutninger
- normer, rammer, der i almindelighed ikke forpligter borgerne direkte, hvis denne har uændret adfærd
27
Partsautonomi
betyder, at parterne som udgangspunkt selv kan råde og bestemme
28
Partsautonomi er et princip, der navnlig finder anvendelse på følgende retsområder
aftaleretten
29
Legalitetsprincippet (kravet om hjemmel) finder navnlig anvendelse
- forvaltningsretten
- strafferetten
30
Afgørelser fra private ankenævn
er ikke en bindende retskilde for domstolene, men kan have betydning ud fra forventningssynspunkter
31
I forholdet mellem stat og borger gælder følgende
- et princip om borgerens retsbeskyttelse
- et princip om effektivitet, håndhævelse af reglerne
- en stadig afvejning af hensyn til håndhævelse af reglerne og beskyttelse af individet
- borgeren kan ikke straffes uden hjemmel i lov eller tilsvarende sikkert grundlag
- krav om upartiske dommere
32
I forholdet mellem forvaltningsmyndighed og borger gælder
- legalitetsprincippet
- lighedsgrundsætningen
33
Hvilke retskildegrupper findes der ifølge den nordiske retskildetradition?
(Grundloven) Lovgivningen, retspraksis, sædvaner og 'forholdets natur'
34
Hvilken retskilde anses for demokratisk legitimeret?
Lovgivningen
35
Hvad forstås ved en let sag i metodeteorien?
En sag der har en åbenlys løsning på et retligt problem
36
Hvad er retlig pluralisme?
Retlig pluralisme omfatter den praktiske metode af juraen 1. Valg af regel 2. Valg af faktum
3. Valg af resultat
(at se på den samme sag på flere planer)
37
Hvad er formel retfærdighed?
Formel retfærdighed udtrykkes ved 'i overensstemmelse med loven'. I alle lige tilfælde behandles alle lige
38
Hvad forstår man ved indretningssynspunkter?
Borgeren skal kunne indrette sig i tillid til reglerne og i tillid til, at han behandles lige som andre
39
Love, som overlader det til adm. at fastsætte mere specifikke regler på området
Rammelove
40
Dens opgave er først og fremmest at forhindre konflikter, dernæst at løse dem
Retten
41
Beskyttelse af såvel individ som samfund
Retssikkerhed
42
Regler vedrørende det offentliges virksomhed , eks. forvaltningsret, strafferet etc.
Offentlig ret
43
Regler, der regulerer private borgeres indbyrdes forhold
Privatret
44
At noget er bindende
Det er normerende
45
En dom må forventes at lægges til grund i fremtidige afgørelser
Præjudikatværdi
46
Reglen, der kan udledes af en dom
Dommens ratio decidendi
47
Vigtigste fortolkninger
Subjektiv, ordlyds- og analogifortolkning
48
Strafferettens grundsætning. Nulla poena sine lege. (Ingen straf uden lov)
Legalitetsprincippet
49
Civilrettens værdigrundlag
Privatautonomien
50
Statsrettens værdigrundlag
Autoritetsprincippet
51
Forvaltningsrettens værdigrundlag
Lighedsgrundsætningen
52
Metoden omfatter
Valg af fakta, regel og resultat
53
Første prioritet som retskilde
Lovgivning
54
En lov er gyldig, når...
Den er tilvejebragt i overensstemmelse Grundloven
55
Lovgivning er
Grundloven og retsforskrifter
56
Grundlov > lov > bkg.=
Den retlige trinfølge
57
Hvis en lov er bindende, er den..
Præceptiv
58
Hvis en lov som udgangspunkt er bindende, men kan fraviges ved udtrykkeligt angivelse
Deklaratorisk
59
Forklarer ord og udtryk i en lov mere præcist
Legaldefinition
60
Foreslår, hvornår en lov eller bkg. træder i kraft
Ikrafttrædelsesbestemmelse
61
Indeholder forskrifter, der normerer borgernes retsstilling. Er internt og benyttes af forvaltningsmyndigheder til at styre andre, underordnede, myndigheder. Ikke bindende for domstolene
Cirkulære
62
En særlig, normerende type administrativ retsakt som helt eller delvist bindende regulerer fremtidige dispositioner.
Planer
63
Er ikke bindende, men orienterende. Kan udstedes uden hjemmel. Anvendes ved orientering om reglers indhold og baggrund samt fortolkning og adm. af regler. Kan være svært for myndighederne at begrunde en fravigelse af den.
Vejledninger
64
Standardiserede kontraktsvilkår og kollektive aftaler
Privat retsdannelse
65
Gør domstolene retsskabende. Er normerende for retssikkerheden.
Retspraksis
66
En dom, der danner præcedens og har betydning for senere afgørelser, har...
Præjudikatsværdi
67
Civil law
Fokuserer på retsregler
68
Common law
Fokuserer på retspraksis
69
Når noget, man plejer at gøre, bliver til pligt. Er fulgt almindeligt, stadigt og længe i overbevisning om, at man er retligt forpligtet hertil.
Sædvane
70
Grundlæggende, sædvanemæssige regler, der sikre menneskenes overlevelse
Minimum content of natural law
71
Et indgreb må ikke være mere vidtgående end, hvad formålet var. Forholdets natur afvejer, hvad der er rimeligt, og hvilken af parternes interesse, der vægter mest.
Proportionalitetsprincippet
72
Rimeligheds-, billigheds- og retfærdighedsargumenter kommer på tale ved
Forholdets natur
73
Ny social præget fortolkningsregel. Loven fortolkes efter lovmotiverne.
Subjektiv formålsfortolkning
74
Hvis lovteksten har flere fortolkningsmuligheder, anvendes..
Præciserende fortolkning
75
Hvis en regel kan fortolkes både på en videre og mere snæver måde, og man vælger den snævre. En naturlig konsekvens af legalitetsprincippet.
Indskrænkende fortolkning
76
Formålsfortolkning og analogifortolkning hører under..
Udvidende fortolkning
77
Vedrører reglens kerneområde
Ordlydsfortolkning
78
Tages i brug, når der er flere forståelser af ordene i lovreglen.
Formålsfortolkning
79
Man ser på bestemmelsens ord
Objektiv fortolkning
80
Hvis et uklart punkt kan afklares med at slutte modsat fra direkte regulerede forhold.
Modsætningsfortolkning
81
Man anvender en retsregel på forhold, som ikke er dækket af ordlyden. Præciserende.
Analogifortolkning
82
Retssikkerhed, privatautonomi, kontraktsfrihed, handlefrihed, legalitetsprincippet etc.
Retsstatlige værdier
83
Den henvises direkte til retskilder ved afgørelsen
Regelorienteret argumentation
84
Dommeren henviser til nytte- og hensigtsmæssighedsbetragtninger o.lign. Tager hensyn til resultatet, der vil fremkomme vha. denne
Konsekvensorienteret
85
En vej til at finde gældende ret
Juridisk metode
86
At retskilderne er forpligtende, dvs. normerende, for retsafgørelsen.
Præskriptiv retskildeteori
87
Hvad dommeren/retsanvenderen lægger vægt på ved anvendelsen af lovgivningen. Lovens forarbejder får en central betydning.
Deskriptiv retskildeteori
88
At se retten ud fra mange forskellige perspektiver for at få en fyldestgørende forståelse af rettens karakter
Pluralistisk retskildeteori
89
Love, bekendtgørelser, anordninger, grundloven
Skreven ret
90
Retspraksis, retsgrundsætninger, forholdets natur
Uskreven ret
91
Bindende retskilder, love, bkg. rettet mod borgerne
Hard law
92
Ikke bindende retskilder, vejledninger, etc.
Soft law
93
Traktater, forfatninger, love etc.
Internationale retskilder
94
Retssædvane, kutyme, god skikregler
Sædvaner
95
Folketinget kan alt, der ikke er i strid med grundloven
Omnipotent
96
Ophævelse af en lov
Derrogation
Ældre love viger for yngre, lavere for højere
Harmoniseringsreglerne
97
Overladelse af magt
Delegation
98
En lov, der ikke må fraviges til skade for den svage part
Beskyttelsespræceptiv
99
Ad hoc udvalg
Særudvalg
100
Modsætning til den rette handlemåde
Culpa
101
Omlægning af bevisbyrden
Præsumptionsansvar
102
Skik og brug på et givent område. Indarbejdet branchepraksis
Kutyme
103
At fokusere på praktiske løsninger, der kan realiseres.
Pragmatisk
104
At alle skal have samme retlige regler. Forventningsynspunkter kaldes det også - vi skal behandles lige. Indrette og have tillid til hvilken retstilstand der gælder.
Indretningssynspunkter
105
Uskrevne regler, der ikke findes samlet nogen steder.
Retsgrundsætninger
106
En generel tjenestebefaling, der gælder den underordnede myndighed, ikke bindende for domstolene
Cirkulære
107
Tidligere behandlinger får betydning for, hvordan en sag bliver afgjort. Ufravigelig
Administrativ praksis
108
To parter, forhandling af vilkår, tilbud og accept.
Aftale
109
Specialdomstol, der behandler sager ang. overtrædelse af hovedaftaler samt kollektive overenskomster
Arbejdsretten
110
Ankenævn, man selv stiller op
Private ankenævn
111
Almindelig anerkendt regel, der tager udgangspunkt i højt vurderede kvaliteter eller idealer, påvirker adfærd og holdninger
Værdinormer
112
Vigtigste argumentationsmønstre
Regelorienteret, kontekstorienteret, rimelighedsorienteret og pragmatisk
113
At kigge fremad, praktisk og realistisk istedet for at fokusere på ideologi
Pragmatisk
114
At udlægge noget til en vis forståelse
At udlægge noget til en vis forståelse
At fortolke
115
Fortolkning handler om at
Finde en regel
116
Den leksikalske betydning af en regel
Ordlydsfortolkning
117
Man kigger på lovmotiverne
Subjektiv fortolkning
118
Man kigger kun på lovteksten
Objektiv fortolkning
119
Man forsøger at nå frem til formålet med lovteksten
Formålsfortolkning
120
Man fortolker vha. lignende tilfælde
Analogislutning
121
Borger-borger
Privatret
122
Myndighed-borger
Offentligret
123
At analysere, beskrive og systematisere gældende retsregler
Retsdogmatik
124
Man har pligt til at behandle alle lige under forudsætning af, at de samme betingelser ligger til grund
Lighedsgrundsætningen
125
Der skal være en realitet, som ikke bare er begrundet i skatteretlige regler, men som har et formål i sig selv
Realitetsgrundsætningen
126
Frihed til at råde, fastsætte vilkår ved en aftale og frihed til at fastsætte misligholdelse og konsekvenser.
Partsautonomi
127
lovbestemmelse når man bruger et bredt begreb "man skal udvise god markedsførings skik" - indikation om hvor loven vil føre hen af, men den giver os ikke løsningen.
Retlige standarder
128
Vedtagelse af love på områder, hvor der er behov for særlige reguleringer
Detailregler
129
Værdier ligger til grund for retskildevalget og fortolkningsvalget
Retsdogmatik
130
Hvad er en legal definition?
En definition, der er anført i en almindelig lov
131
En bekendtgørelse skal...
Offentliggøres og have hjemmel i lov
132
Hvad er en deklaratorisk regel?
En regel, der kan fraviges ved aftale.
133
Hvad er en præceptiv regel?
En ufravigelig regel
134
Hvad er de 4 retskilder ifølge nordisk tradition?
Loven, retspraksis, sædvaner og forholdets natur
135
Hvad anvendes juridisk metode til og hvad er juridisk metode?
Retsvidenskabelig fastlæggelse af retstilstanden og løsning af konkrete problemstillinger, men der er visse forskelle. Juridisk metode er alogisk.
136
Hvad består juridisk metode af?
Bestemmelse af fakta, regel og resultat.
137
Hvad er retlig subsumption?
Det forhold, at man henfører et forhold under en regel.
138
Hvad er en let sag?
En let sag har en rigtig løsning. Den kan dog være svær at løse.
139
Hvad er en svær sag?
En svær sag er en sag, hvor det ikke på forhånd med sikkerhed er muligt at afgøre udfaldet.
140
Hvad er retlig polycentri?
Retten skabes flere steder - retten har flere centre.
141
Hvad er retlig pluralisme?
Ret er forskellige ting i forskellige sammenhænge.
142
Hvad er skreven retsregel?
Retskilde gruppen loven, hvilket indeholder grundlov, love vedtaget af folketinget, bekendtgørelser med hjemmel i lov.
143
Hvor findes skrevne retsregler?
Retskildegruppen loven. Herunder Grundloven, loven og bekendtgørelser
144
Hvad er uskreven ret?
Retspraksis, sædvaner og forholdets natur. Retsgrundsætninger, principper mm.
145
Hvad er en retskilde?
Bindende retligt materiale og vejledende retligt materiale.
146
Hvad er præskriptiv/normativ retskilde teori?
Hvornår et retligt materiale bliver forpligtende, normerende for retsafgørelsen. Opgaven er at finde ud af, hvad for et materiale, som kan og skal anvendes til afgørelsen.
147
Hvad er deskriptiv retskildeteori?
Opgaven er at beskrive, hvad retsanvenderne (dommerne) gør. Domstolene er det centrale.
148
Hvad er pluralistisk retskildeteori?
Retten er pluralistisk - Retten har forskellig funktioner, producenter, retten udøves forskellige aktører og forskellig rækkevide.
149
Hvad er formel retfærdighed?
"Lige skal behandles lige" I alle lige tilfælde, behandles alle lige.
150
Hvor offentliggøres alle love og bekendtgørelser?
Lovtidende
151
Hvad er en retlig standard?
En retsregel med et upræcist indhold.
152
Hvad er en generalklausul?
En generelt anvendelig bestemmelse inden for et vist område. De fleste generalklausuler er retlige standarder.
153
Hvad er en bekendtgørelse?
En del af begrebet loven i retskildelæren og er en sammenskrivning af loven.
154
Hvad er præciserende fortolkning?
En fastlæggelse af reglens udstrækning, som ligger inden for en naturlig, sproglig forståelse. Samme som ordlydsfortolkning
155
Hvad er indskrænkende fortolkning?
En indskrænkning af lovreglens anvendelsesområde. Man indskrænker reglen.
156
Hvornår anvendes indskrænkende fortolkning?
Når en sag er omfattet af lovens ordlydfortolkning, men at der umiddelbart er andre hensyn, som gør sig gældende for den konkrete sag, hvorfor rammerne for loven indskrænkes
157
Hvad er udvidende fortolkning?
En udvidelse af lovreglens anvendelses område. Den sproglige ramme og reglen udvides.
158
Hvornår anvendes udvidende fortolkning?
Når en sag ligger uden for ordlydsfortolkningen, således man udvider fortolkningen til at dække en sag, hvor ingen lov ellers ville indgå
159
Hvad er subjektiv fortolkning?
En fortolkning ud fra lovgivers hensigt. Tager udgangspunkt i forarbejder (og efterarbejder). Der lægges vægt på hvad lovgiver ville.
160
Hvad er objektiv fortolkning?
En fortolkning uden at inddrage forarbejderne. Udgangspunktet tages i lovteksten.
161
Hvad er forarbejder?
Forskellige dokumenter der kommer til veje i tilknytning til lovgivningsprocessen forud for vedtagelsen.
162
Hvad er efterarbejder?
Dokumenter om lovgivers vurderinger efter lovens vedtagelse.
163
Hvad er en påstand?
Et partskrav, det krav man vil rejse i en retssag, det sagen går ud på.
164
Hvad er et anbringende?
En parts retlige argumenter.
165
Hvad er indretnings- og forventningssynspunkter?
Borgeren skal kunne indrette sig i tillid til reglerne og tillid til, at man behandles lige som andre.
166
Hvad er en sædvane?
En fremgangsmåde, der er fulgt almindeligt, stadigt og længe udfra en overbevisning om at være retligt forpligtet.
167
Er en sædvane retlig bindende?
Det kan den være i en retssag hvis anvendelsen kan begrundes ud fra indretningssynspunkter.
168
Hvad er kutymer?
Skik og brug på et givent område.
169
Hvad er karakteristisk for kutymer?
Dækker over skik og brug på et givent område og er stærkt indarbejdet branchepraksis. Har funktion som værende en "aftalefylder"
170
Hvad er god skik?
Normer hidrørende fra forskellige kilder, f.eks. konstateret adfærd, bekendtgørelser og branchevedtagelser.
171
Hvad er forholdets natur?
Retlig hensynsafvejning. Retten skabes udfra en hensynsafvejning.
172
Hvad indebære ordet domstole?
Byret, landsret, højesteret, sø-handelsretten, boligretten. Domstolene er et to-instans system.
173
Er retslitteratur en retskilde?
Nej, men retslitteratur kan udtrykke en argumentation, en samlet analyse af eksempelvis retspraksis, og kan udtrykke et anerkendt videnskabeligt resultat.
174
Hvad er et cirkulære?
En generel tjenestebefaling fra en overordnet til en underordnet.
Cirkulære har en middelbar virkning - domstolene er ikke forpligtet af cirkulære. Forvaltningen er forpligtet, hvis de er i overensstemmelse med loven.
175
Hvad er vejledninger?
Vejleder eller råder. Ikke bindende retsregler. Det kræver ikke lovhjemmel at udstede vejledninger. Ingen krav om offentliggørelse.
176
Hvad er planer?
Planer er myndigheders beslutning om den fremtidige udvikling på et afgrænset område.
177
Hvad er administrativ praksis?
En offentlig forvaltningsmyndighed træffer afgørelser og der vil med tiden skabes en vis praksis. Forpligtende for forvaltningsmyndigheden selv og underordnede myndigheder ud fra indretnings- forventnings- og lighedssynspunkter. Forpligter ikke domstolene.
178
Hvad er partsautonomi?
Et princip om aftalefrihed i aftaleretten
179
Hvad er voldgift?
En privat domstol - kan ikke komme for de "rigtige domstole"
180
Hvor gælder legalitetsprincippet?
Straffeloven og offentligret. Gælder mellem forvaltningsmyndighed og borger.
181
Hvem er den lovgivende magt?
Regeringen og Folketinget
182
Hvem er den dømmende magt?
Domstolen
183
Hvem er den udøvende magt?
Ifølge grundloven er det kongen (I praksis er det ministrene)
184
Hvad er juridisk metode?
En metode, der er alogisk. Det er en vej til at finde gældende ret, de lege late
185
Hvad er en skreven retsregel?
En regel, der er udstedt af en offentlig myndighed, og som forpligter borgeren
186
Hvorledes anvendes juridisk metode?
Både retsvidenskabelig fastlæggelse af retstilstanden og løsninger af konkrete problemstiller
187
Hvilke love skal offentliggøres?
Love og bekendtgørelser
188
Hvem afgiver nummererede betænkninger, når en ny lov skal til?
Et Ad hoc-udvalg (ekspertudvalg bestående af 17 personer med ekspertise inden for gældende område)
189
Hvad er domstolens primære opgave?
At afgøre konkrete retstvister, og dermed virke konfliktforebyggende for fremtidige retstvister
190
Hvad betyder forhandlingsmaksime?
At dommerne kun kan lægge vægt på den argumentation, som er fremført af partneres advokater, og kun kan nå til det resultat (eller mindre), som parterne har fastsat som påstand
191
Hvad betyder officialmaksime?
En myndighed afgør selv, hvad der lægges vægt på og hvilket resultat, der skal føres frem til (fx i sager om faderskab)
192
Hvad kaldes også dommes værdi?
Præjudikatsværdi
193
Hvad betyder ratio decidendi?
At en afgørelse fastslår en ny regel eller en ny tolkning
194
Hvad menes der med et obiter dictum?
Retten fastlægger en retstilstand, uden at det egentlig er nødvendigt for den konkrete sags afgørelse og derfor kun er vejledende for andre retsinstanser
195
Hvilke 3 objektive betingelser gælder en retssædvanes fremgangsmåde?
Almindeligt, stadigt og længe
196
Hvad er en retsgrundsætning?
En uskreven regel, et princip eller et hensyn, som er blevet til over længere tid
197
Hvilke opgaver varetager Folketingets Ombudsmand (FOB)?
Undersøger forvaltningsdriften og udtaler sig, når der indsendes klager. Disse er stærkt normerende for forvaltningerne
198
Hvad er en klassisk, individuel aftale?
En aftale mellem to parter, hvor der først forhandles vilkår. Derefter fremsætter den ene part et tilbud, som den anden part kan acceptere
199
Hvad er en standardaftale?
En aftale hvor en part laver enslydende aftaler med en masse andre parter (massekontrakter)
200
Hvad er en adhæsionskontrakt?
En kontrakt, hvor den ene part bestemmer alle vilkår for aftalen (fx mobilabonnementer)
201
Hvad er partsautonomi?
Parterne kan frit råde uden magthavernes indblanding
202
Hvad er karakteristisk for privatret?
Alt er tilladt, med mindre det er forbudt
203
Hvad er karakteristisk for offentligret?
Alt er forbudt, med mindre det er tilladt
204
Hvad er en civilretssag?
Alt hvad der ikke er straffesager.
Når to eller flere parter er uenige, kan en af parterne bede om domstolenes hjælp til at afgøre, hvem der har ret
205
Hvad er retspraksis?
Domme fra almindelige domstole, deldomme fra almindelige domstole og kendelser fra almindelige domstole
206
Hvad er Folketingets kompetence?
Folketinget er lovgivningsmagten og derfor omnipotent (de kan bestemme, hvad de vil, blot det ikke strider imod Grundloven)
207
Hvilke oplysninger indeholder Folketingstidende?
Folketingets forhandlinger samt tillæg, der bl.a. omfatter ministerens bemærkninger til lovforslag
208
Hvornår er en bekendtgørelse gældende?
Når den har hjemmel i en lov og er kundgjort gennem Lovtidende
209
Hvor gælder legalitetsprincippet?
Inden for den offentlige ret
210
Hvorfor har man retskilder?
Fordi retten ikke skal udgøres af de enkelte aktørers mening om det ene eller det andet eller af personlige retfærdighedsopfattelser
211
Hvad handler juridisk metode om?
At finde ud af hvilke retsregler, der gælder i et konkret tilfælde
212
Hvad er ret?
Ret er menneskeskabte normer, der kan håndhæves gennem samfundsinstitutioner ved magt
213
Hvad er de lege lata?
Gældende retsregler
214
Hvad er lege ferenda?
Ønskværdige fremtide retsregler
215
Hvad betyder jus?
Retsregler
216
Hvad er retsdogmatisk metode?
Fastlæggelse og beskrivelse af retstilstanden, teorien.
217
Hvad er en bindende retskilde?
En retskilde som retsanvenderen som udgangspunkt er forpligtet til at anvende
218
Hvad betyder det, at juridisk metode er alogisk?
Den følger ikke et logisk slutningsskema (ikke en logisk-deduktiv metode)
219
Hvad er AB92?
Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Dokument der giver juridiske standardvilkår for entreprisearbejder i Danmark
220
Hvad er aftalefrihed?
Aftalefrihed er et fundamentalt princip i privatretten, der betyder, at man må indgå i de aftaler man vil, med de vilkår man vil (dog med begrænsning i præceptive regler)
221
Hvad er aktindsigt?
En borgers ret til at søge indsigt i domme og dokumenter fra offentlige myndigheder (der kan også søges aktindsigt ved voldgift)
222
Hvad er de ordinære domstole?
Byretter, landsretter og højesteret (fungerer som et to-instans-system)
223
Hvad er private domstole?
Voldgift, Arbejdsretten
224
Hvilke fem grupper inddeles EU-retsakter i?
Forordninger, Direktiver, Beslutninger, Henstillinger samt Udtalelser
225
Hvorledes er lovhierarkiet opbygget? (Rækkefølgen)
Grundlov, Folketingslov/EU-forordning, Bekendtgørelse/anordning
226
Hvad karakteriserer loven?
At være udstedt af en hertil beføjet myndighed, at skabe ret eller pligt for borgerne, at udgøre nedskrevne bestemmelser, at være kundgjort og at være en højt prioriteret retskilde
227
Hvorpå beror god skik?
Normer hidrørende fra forskellige kilder, f.eks. konstateret adfærd, bekendtgørelser og
branchevedtagelser)
228
Hvad er subjektiv fortolkning?
En fortolkning med støtte i forarbejder og efterarbejde
229
Er retskildegruppen forholdets natur relevant, når der foreligger en lov?
Nej
230
En retsregel kan findes i:
Loven, bekendtgørelser, retspraksis og uskreven ret
231
Hvad er et anbringende?
Et retligt argument, som en part fremfører
232
Hvad er en beskyttelsespræceptiv regel?
En lovregel, der er ufravigelige på den måde, at en fravigelse ikke må være til skade for den
beskyttede
233
Er en lov gyldig, hvis den tager stilling til en konkret tvist?
Nej
234
Hvem kan udstede en vejledning?
Den udøvende magt, den der har hjemmel i lov, og den der er overordnet andre myndigheder
235
Er administrativ praksis bindende for domstolene?
Nej, men der kan lægges vægt på administrativ praksis ud fra indretnings- og forventningssynspunkter
236
Hvad er narratio?
Det faktum parterne er enige om
237
Hvad er overgangsbestemmelser?
Regler der fastsætter proceduren for indfasningen af loven (f.eks. skal der være indfasningstid, skal reglerne gælde for forhold før lovens ikrafttræden)
238
Hvad er CISG?
En International købelov (reglerne finder anvendelse, når parterne aftaler det - Convention on Contracts for the International Sales of Goods)
239
Hvad er EMD?
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
240
Hvad er dynamisk fortolkning?
At man fortolker en lov efter nutidens betingelser (present day conditions)
241
Hvad er EMRK?
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
242
Hvor mange dommere deltager som hovedregel i byretten?
En dommer (principiel sag: tre dommere - straffesag, hvor der kræves mere end bøde: deltager to domsmænd - sager om højere straf end 4 års fængsel: tre dommere og seks nævninge)
243
Hvor mange dommere deltager som hovedregel i byretten?
En dommer (principiel sag: tre dommere - straffesag, hvor der kræves mere end bøde: deltager to domsmænd - sager om højere straf end 4 års fængsel: tre dommere og seks nævninge)
244
Hvor mange dommere deltager som hovedregel i landsretten?
Tre dommere (straffesager om mere end bøde: tre dommere og tre domsmænd - straffesager om højere straf end 4 års fængsel: seks nævninge
245
Hvor mange dommere deltager i højesteret?
Mindst fem dommere (sager med stor principiel betydning: 9, 11, 13 eller 15 dommere)
246
Hvad er specialdomstole?
Det er boligretter og Sø- og Handelsretten
247
Hvad er supranationale love?
Når f.eks. EU laver overnationale love, der gælder for flere lande
248
Er der hierarki mellem retskilder indenfor formueretten?
Nej, I formueretten gælder et kompliceret samspil mellem retskilder (skreven ret, uskreven ret, principper og begreber)
249
Er der hierarki mellem retskilder indenfor offentlig ret?
Ja, i offentlig ret er der hierarki for foreskrifter og myndigheders kompetence (retlig trinfølge)
Når de danske domstole dømmer, sker det på baggrund af regler vedtaget af Folketinget eller internationale regler, der er accepteret af Folketinget. Fortolkningen sker altså ud fra en national forståelsesramme, og begrebers nærmere indhold fastlægges ud fra en national naturlig/sædvanlig forståelse af ordet
250
Kan lovgivningsmagten ved lov ophæve proportionalitetsprincippet?
Nej, ikke generelt. De kan godt fjerne bestemmelserne for den pågældende retsplejelov
251
Kan lovgivningsmagten ved lov ophæve specielle retsprincipper/almindelige retsgrundsætninger?
Ja, de kan godt ophæve det. Men det ekstiterer ikke loven, men det er der stadgvæk
252
Kan Højesteret ændre de netop nævnte retsprincipper/retsgrundsætninger?
Nej, medmindre det er en retsprincip eller retsgrundsætning, som de selv har lavet.
