Kalvesygdomme Flashcards

1
Q

Angiv mængden og hastigheden hvormed tildelingen af kolostrum skal finde sted:

A

Der skal gives 2 - 3 L kolostrum med det samme efter fødslen (før 2 timer efter fødslen). Dernæst skal der gives 6 L indenfor 6 timer efter fødslen. Det er vigtigt at kolostrum er tildelt indenfor 12 timer efter fødslen for efter det tidspunkt optages der ikke længere betydelige mængder af antistoffer over tarmene. Hvis det ikke er muligt for kalven at indtage tilstrækkeligt bør man ligge en kalvesonde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv indholdet af IgG i kolostrum, kalvens serumkoncentration af IgG efter 24 timer og hvornår kalven selv begynder at producere IgG:

A

Kolostrum skal indeholde mellem 50 og 75 mg/mL IgG (koncentrationen falder hurtigt, så kolostrum bør tildeles kalven så hurtigt som det er muligt). Ved god passive transfer opnår kalven en serumkoncentration efter 24 timer på minimum 20 mg/mL IgG. Efter 36 timer begynder kalven selv at producere IgG.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv formavernes/mavens udvikling hos kalven:

A

Når kalven fødes er abomasum (løben) den største komponent og optager 70 % af den samlede mavekapacitet. Når kalven er 8 uger fylder abomasum 50 % og de tre formaver tilsammen også 50 %. Efterhånden som kalven bliver ældre og ældre kommer rumen (vommen) til at fylde mere og mere og som voksen udgør de tre formaver tilsammen mere end 90 % af mavekapaciteten. I 8-ugers alderen er der noget motilitet i vommen, men vomkontraktionerne er ikke altid gennemførte. Ved 3 - 4 måneders alderen skal kalvene have normale vomkontraktioner (der behøver dog ikke være 3 pr. 2 min.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv vigtige hygiejneaspekter relateret til kalvehold:

A

Ko-kalv kontakt (der kan ske smitteoverførsel fra koen til kalven, men kalvens kontakt med koen er uundværlig).
Rene velstrøede arealer.
Kalv-kalv kontakt (ifølge lovgivningen skal kalven have adgang til kontakt med min. 1 anden kalv, dette udgør også en smitterisiko).
All in - all out (hold af kalve i samme alder, minimerer smitterisikoen).
Biosecurity (sørger for at udefrakommende smitte minimeres).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv vigtige ventilationsaspekter relateret til kalvehold:

A

Frisk luft ind.
Varm luft ud.
Ingen træk.
Mangelfuld ventilation - skadelige gasser og ophobning af patogener (kan undgås ved udendørsdrift).
Bevægelse af luft - fra ældre dyr til yngre dyr fører til at kalve eksponeres for patogener fra de ældre dyr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv vigtige klimaaspekter relateret til kalvehold:

A

Luftfugtighed > 75 % øger patogeners overlevelse.
Temperatur - dehydrering eller kulde (temperaturen skal helst ikke være over 16 grade (heat stress), men det gør ikke noget at temperaturen er lavere, det tolererer kvæg generelt fint).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv betydningen af additive stressorer for kalvenes sundhed/immunitet:

A

Følgende faktorer kalvene udsættes for nedsætter deres immunitet og gør dem derfor mere udsatte for infektioner (modstandsdygtigheden nedsættes). Kalvene skal dels igennem fravænning, kastration (ikke alle dyr), afhorning, foderændringer og transport. Alle disse stressende begivenheder kan prædisponerer kalven til sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv hvorfor kalve får rumen bloat (trommesyge) og hvorledes det behandles:

A

Rumen bloat opstår ofte af at kalvne har fået mælk ned i vommen (manglende aktivering af bollerenden) hvor det så ligger og rådner. Denne fejlgæring medfører vomalkalose/vomforrådnelse. Kalvene er ikke i stand til at ræbe den store mængde gas der produceres op og vomkontraktionerne ophører. Behandlingen består af sondering/trokarisering, altså skal der enten en sodne ned i vommen eller et trokar ind gennem huden. Det vigtigste er at den overskydende mængde luft fjernes. Man kan også behandle med vompodning (hvor den rådne mælk blandes op med vand eller vomsaft) eller man kan steriliserer vommen med antibiotika og så genindfører vomfloraen via vomsaft fra en ældre ko.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv hvorfor kalve får abomasal bloat (trommesyge) og hvorledes det behandles:

A

Årsagen til abomasal bloat kendes ikke, men der er relation til fodring og opformering af bakterier. Der er tale om en akut opstået lidelse som kalvene meget hurtigt bliver meget syge af. Behandlingen er ofte udsigtsløs og der kan ses shock og død (abomasom kan blive så stor og udspilet at lungerne trykkes sammen og luftrøret lukkes til).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvordan man skelner mellem trommesyge relateret til vommen (rumen bloat) eller abomasum (abomasal bloat):

A

I vommen vil pH være 7 eller derover, imens pH i abomasum vil være 2 eller derunder. Dette bruges diagnostisk til at skelne mellem de to årsager til trommesyge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv årsager, terapi og prognose ved navleinfektion hos kalve:

A

Årsagerne til navleinfektion er mangelfuld navledesinfektion og mangelfuld hygiejne i kælvningsboksen. Terapi består af antibiotika og NSAID’s. Der er tale om en systemisk infektion der kan give anledning til septikæmi samt abscesser i hjerte, hjerne, øjne, lever og led. Der er jo direkte adgang til blæren og leveren gennem navlen. På baggrund af alt dette er prognosen slet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv årsager, terapi og prognose ved navleabscesser hos kalve:

A

Årsagerne til navleabscesser er mangelfuld navledesinfektion og mangelfuld hygiejne i kælvningsboksen. Terapi består af lokal behandling/desinfektion og NSAID’s. Når abscesserne opdages er de som regel relativt store og indkapslede, der er altså ikke adgang til abdomen gennem dem og på den baggrund er prognosen faktisk god. NB: Differentialdiagnose: Navlebrok.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv årsager og terapi ved polyarthritis hos kalve:

A

Polyarthritis er infektiøs og kan have oprindelse fra en navlebetændelse. Husk at overveje om kalven har fået tilstrækkeligt med kolostrum. Som oftest er der tale om Streptococcus, E. coli, Staphylococcus, Arcanobacterium pyogenes og evt. Streptococcus zooepidemicus. Terapi består af god hygiejne og antibiotika. Hos udvoksede dyr stammer polyarthritis oftest fra infektioner i klovene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv specielle fysiologiske træk vedrørende koens lunger:

A

Koens lunger er relativt små, delt ind i separate lober, hver med distinkte lobuli separeret af septa.
Distinkte lober og lobuli kan hjælpe med at isolere pneumoniske processer.
Koen har en relativt høj respirationsfrekvens (grundet de små lunger)
Diafragma er næsten lodret og meget flad.
Største delen af koens lunger er cranialt for abdomen.
Kvæg har den mest craniale diafragma insertio blandt pattedyr.
Formaverne er umiddelbart caudalt for diafragma og fylder 3/4 af abdomen.
Koen er ikke i stand til at forstørre sine lunger som en kompensatorisk mekanisme (modsat hesten).
Påvirkes lungerne (af den ene eller anden grund) ses der relativt stor affektion af almentilstanden, netop fordi lungerne er så små.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv hvorfor kapaciteten for respiration er begrænset hos kvæg sammenlignet med andre arter:

A

Der er en relativt lille total alveolar overflade.
Der er mindre densitet af kapillærer.
Der er begrænset interdependence mellem lobuli.
Der er mangel på kollateral ventilation.
En stor lungekapaciteten er nødvendig for at dække de basale behov. Dermed er der kun en lille del til rådighed ved sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv den hyppigste lungelidelse hos kalve og dennes årsagsforhold:

A

Den hyppigste lungelidelse hos kalve er enzootisk pneumoni. Enzootisk pneumoni er en multibakteriel sygdom, hvor mange virus, mange bakterier og mange managementforhold har betydning.
Virus: BRS, Coronavirus, PI-3, BVD og IBR/IPV.
Bakterier: A. pyogenes, H. somnus, P. multocida, M. haemolytica og Mycoplasma spp.
Managementforhold: Stress (fravænning/transport), opstaldning, sæson, luftfugtighed/ventilation, træk/kulde, ammoniak og fodring (mangel på fx jern, selen og vitamin E).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv årsagsforhold, symptomer og terapi ved BRSV:

A

BRSV: Bovint respiratorisk syncytielt virus (PI-3). Årsag: Pneumovirus - Paramyxoviridae. Symptomer: Rhinitis, tracheitis, bronkitis, broncheolitis, interstitielt ødem og emfysem.. Hoste, dyspnø, feber og tørre rallelyde. Starter initielt som en pneumoni med sekundært emfysem og bakteriel infektion. Terapi: Behandling med NSAID’s og evt. antibiotika (hvis der er sekundær bakteriel infektion).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv patologien ved enzootisk pneumoni hos kalve:

A

Kroniske progressive læsioner. Purulent eller eksudativ bronchopneumoni. Cranioventral distribution. Abscesdannelse, nekrose og bronchieektasi. Konsolidation (hepatization). Komplikationer kan fx være pleuritis og dannelse af adhæsioner mellem lungevævet og pleura.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv hvordan men kontrollerer forekomsten af enzootisk pneumoni:

A

Ventilation: Sørg for at dyrene er fri for træk (varm luft skal ud og frisk luft skal ind). Hold syge dyr separat fra raske dyr. God management (rene, velstrøede og tørre arealer). Korrekt anvendelse af vacciner (vaccination af koen før kælvning - immunitet via kolostrumtildeling). Opdag og behandl tidlige tilfælde.

20
Q

Angiv hvilke diagnostiske muligheder man har mht. enzootisk pneumoni:

A
  1. Diagnostiske obduktioner.
  2. Indsendelse af kadavermateriale til VET-DTU.
  3. Trans-tracheale skylleprøver (virus + bakterier + resistensbestemmelse).
  4. Tracheale skylleprøver (virus + bakterier + resistensbestemmelse).
  5. Næsesvaberprøve (virus).
  6. Blodprøver (titerstigning i parrede blodprøver).
21
Q

Når man laver diagnostiske undersøgelser for enzootisk pneumoni og får svar tilbage at en given bakterier er blevet dyrket, kan man så stole på at denne bakterie er hovedårsagen? Hvorfor/hvorfor ikke?

A

Ved prøver udtaget fra klinisk raske kalve er det kun i omkring 60 % af prøverne at man ingen bakterier finder, luftvejene hos kalve er altså ikke sterile, der findes en normalflora der godt kan bestå af nogle patogene bakterier der dog ikke er aktiverede/giver sygdom. Nej, de patogener man får ud fra de diagnostiske prøver behøver altså ikke at være dem der er involveret i det sygdomskompleks som kalven har. Ydermere finder man jo altså heller ikke patogene bakterier i alle præparater fra klinisk afficerede kalve.

22
Q

Angiv vigtige aspekter/overvejelser ved behandling af kalve med luftvejslidelser:

A
Fordeling af lægemidlet (når lægemidlet ud i luftvejene, hvor sygdommen jo netop er?)
Optimale koncentrationsprofiler (opnår lægemidlet en tilstrækkelig høj koncentration i tilstrækkelig lang tid til at påvirke bakterierne?)
Administrationsvej (hastigheden hvormed effekten indsættes og forsvinder igen).
Dosering og doseringsinterval (Jo længere halveringstid jo længere doseringsinterval). 
Flokbehandling (over 20 % syge dyr = behandling af hele flokken).
23
Q

Angiv årsagsforhold, patogenese, symptomer, differentialdiagnose, terapi og komplikationer ved kalvedifteritis:

A

Kalvedifteritis (nekrotiserende stomatitis) er en lokal nekrobacillær nekrose i mund/svælg der skyldes Fusobacterium Necrophorum (opportunistisk bakterie). Der skal være et traume eller et sted med adgang til underliggende væv førend F. necrophorum kan forårsage infektion. Patogenesen består af frigivelse af toksiner, efterfølgende infektion med andre bakterier fx A. pyogenes eller virus (fx gennem et hul pga. tandskifte). Infektionen sammen med dårlig hygiejne/fugtigt og varmt klima medfører muligheden for toksinæmi/bakteriæmi. Symptomer: Slimhindenekroser, stinkende stomatitis, blødninger, salivation, flåd fra næsen og påvirket almentilstand med feber samt nedsat æde- og drikkelyst. Differentialdiagose: Tandbyld. Terapi: Antibiotika og NSAID’s. Komplikationer: Halitosis, karakteristisk hoste, trachealkollaps og aspirationspneumoni.

24
Q

Angiv årsagen til diarré og angiv de to typer af forstyrrelser der kan forekomme:

A

Diarré skyldes at den normale bevægelse af væske ind og ud af GI-kanalen er forstyrret.
Der kan være tale om to former for forstyrrelse:
- Normal sekretion ind i tarmen men med reduceret reabsorption (malabsorptions diarré).
- Øget sekretion ind i tarmen med normal reabsorption (hypersekretorisk diarré).

25
Q

Angiv hvad der sker med tarmvilli ved diarré:

A

Normalvis er tarmvilli lange, fingerlignende og har en stor overflade, men ved diarré vil tarmvilli blive affladede, sammenklumpede og den store overflade mistes.

26
Q

Angiv hvilke resultater der kan ses af diarré:

A

Tab af kropsvæske og elektrolytter leder til dehydrering (hudtugor øges, gingiva er ikke fugtig, ekstremiteterne er kolde, øjnene er indsunkne og urinsekretionen falder og stopper i svære tilfælde). Der ses desuden tab og ubalance i kroppens hjerte- og skeletmuskulatur (ved svær ubalance ses hjertestop). Ydermere ses depression.

27
Q

Angiv almindelig infektiøse agens der forårsager diarré hos kalve:

A
Bakterier:
- Escherichia coli
- Salmonella serotype Dublin, Typhimurium o.a.
Virus:
- Rotavirus
- Coronavirus
Protozoer:
- Coccidier
- Cryptosporidier
28
Q

Angiv vigtige fakta der relaterer sig til de fleste af agens der giver anledning til diarré:

A

De fleste agens:

  • Er alle vegne (holoendemisk)
  • Overlever godt i miljøet
  • Infektionerne kan ikke kureres med medicin
  • Giver anledning til raske smittebærere
29
Q

Angiv hvornår i kalvens liv diarré forårsaget af hhv. E. coli, Rotavirus, Coronavirus, Cryptosporidium, Salmonella, Cl. perfringens og Coccidier ses:

A
E.coli: < 3 dage (de nyfødte)
Rotavirus: 5 - 14 dage
Coronavirus: 5 - 21 dage
Cryptosporidium: > 5 dage
Salmonella: > 1 uge
Cl. perfringens: > 1 uge
Coccidier: > 21 dage
30
Q

Angiv vigtige fakta omkring Cryptosporidium parvum (specielt relateret til miljø o.l.):

A

Ubiquitær organisme der overlever måneder i miljøet. Ingen praktiske antibiotika er effektive. Overlever de fleste desinfektionsmidler. Komplet udtørring dræber cryptosporidier. Der er tale om en zoonose, specielt for immunokompromitterede.

31
Q

Angiv for Corona- og Rotavirus hvordan de giver anledning til diarré, hvor mange virus kalven udskiller og vigtige fakta (specielt relateret til miljø o.l.):

A

Virus dræber celler i tarmvilli og medfører på den måde malabsorption. Kalven udskiller 10^11 virus pr. gram fæces 3 dage efter infektion (syge kalve skal altså isoleres!). Raske smittebærere (køer) udskiller et lavt antal virus. Virus overlever i miljøet i ugevis. Antibiotika er ineffektive (der er jo tale om virus).

32
Q

Angiv de tre sygdomsformer der ses ved E.coli og angvi hvor E. coli findes og om antibiotika er effektivt:

A
De tre sygdomsformer:
- Coliseptikæmi (alle stammer)
- Enterotoxigenisk (specifikke stammer)
- Enteropatogenisk (specifikke stammer)
E. coli er en del af den normale tarmflora hos alle pattedyr. Antibiotika er som regel ikke effektive.
33
Q

Beskriv symptomer, spredning, forebyggelse osv. ved coliseptikæmi:

A

Spredes gennem kalvens krop og giver abscesser i hjerne, øjne, nyrer og led. Opstår når kalven indtager gødning, mudder eller andet før eller samtidig med kolostrum. Stort set umuligt at behandle. Forebyggelse ved hygiejne, rene kælvningsbokse, rene yvere og sikring af “ren” kolostrum. Kalvene dør typisk meget hurtigt (ofte før symptomerne ses).

34
Q

Beskriv hvordan Enterotoxigenisk E. coli (ETEC) giver anledning til diarré, hvornår i kalvens levetid at diarréen ses og hvordan det kan forebygges:

A

Specifik stammer (K99) sætter sig på tarmvilli og forårsager hypersekretorisk diarré (toxinet tænder cellens væskepumpe). Næsten den eneste diarré indenfor de første 3 levedøgn. Forebygges med kolostrum indeholdende K99 antistoffer. Vaccination af koen før kælvning er også muligt.

35
Q

Beskriv hvordan Enteropatogenisk E. coli (EPEC) giver anledning til diarré og hvordan det kan forebygges:

A

E. coli stamme sætter sig på tarmvæggen og udskiller toksiner. Forårsager både øget sekretion, malabsorption og har en generel systemisk effekt på kalven. Der findes ingen vaccine, og den bedste forebyggelse er at sørge for at kalvene får rigeligt kolostrum.

36
Q

Beskriv ekskretionsvejene for Salmonella både hos kalven og koen, beskriv vigtige faktorer mht. miljø o. l. og angiv om antibiotika har en effekt:

A

Kalve udskiller bakterier i fæces, urin, spyt og næseflåd. Koen udskiller desuden bakterier i mælken (kalvene kommer i kontakt med både urin og vaginalt flåd under fødslen, så det hjælper altså ikke at fjerne kalven direkte efter kælvningen). Salmonella overlever i miljøet i måneder, kun direkte sollys dræber Salmonella i miljøet. Som regel resistens mod antibiotika (antibiotika hæmmer den normale bakterieflora og gør kalven mere modtagelig for infektion og forlænger dermed diarréen). OBS: Salmonella er en zoonose.

37
Q

Angiv de vigtigste ting mht. behandlingen af diarré hos kalve:

A

Diarré skal opdages før væsketabet bliver for stort til oral behandling.
Erstat tabt væske og elektrolytter i store nok mængder, ofte nok til at væsketabet ikke bliver for svært.

38
Q

Angiv vigtige elementer relateret til rehydrering af kalve med diarré:

A

Tilbyd noget sukker der bliver hurtigt optaget i blodbanen. Nedsæt passagen i tarmen så det man administrerer faktisk bliver optaget. Væske erstatter ikke foder, kalven skal stadigvæk have mælk.

39
Q

Angiv den mindst vigtige (men oftest anvendte) behandling af diarré hos kalve og angiv hvorfor denne er den mindst vigtige:

A

Den mindst vigtige behandling er antibiotika. Oftest benyttes oral antibiotika (antibiotika mælkeerstatning).
Hvorfor er antibiotika den mindst vigtige behandling? Agens der giver diarré: Virus og protozoer samt bakterier der som regel er resistente overfor antibiotika.

40
Q

Angiv de tre grader af dehydrering, og beskriv hvorfor det er vigtigt at bestemme kalvens dehydreringsgrad:

A

Grader af dehydrering:
- Tidlig: 9 % legemsvægt
Bestemmelse af kalvens dehydreringsgrad er nøglen til at bestemme behandlingen og er derfor meget vigtigt.

41
Q

Angiv parametrene der viser at kalven har et tidligt væsketab (<5 % legemsvægt) og angiv hvordan en sådan kalv skal behandles for sin diarré:

A
Kalven er:
- Stående
- Hudfold står i 4 sek. eller mindre
- Øjnene er klare og udtrykket er frisk
- Mundslimhinden er fugtig
Kalven har sutterefleks og vil gerne drikke fra en flaske. Behandling: Hold kalven på mælk og giv flere 0,5 L elektrolyt fodringer pr. dag indtil diarréen aftager (OBS: Hvis mælken tages fra kalven kan den dø af sult før diarréen stopper).
42
Q

Angiv parametrene der viser at kalven har et moderat væsketab (7 % legemsvægt) og angiv hvordan en sådan kalv skal behandles for sin diarré:

A
Kalven er:
- Sløv, men liggende i brystleje
- Hudfoldens står i 5 sek.
- Øjnene er lidt indsunkne
- Lemmerne er kolde
- Mundslimhinden er varm men klistret
Kalven har ingen sutterefleks. Behandling: For at overleve skal kalven have 2 L varm højenergi elektrolytrig væske med sonde (eller iv) 2 gange med 2 timers mellemrum. Flyt dernæst kalven til et varm område hvor den kan observeres.
43
Q

Angiv parametrene der viser at kalven har et svært væsketab (>9 % legemsvægt) og angiv hvordan en sådan kalv skal behandles for sin diarré:

A
Kalven er:
- Liggende fladt på siden (komatøs)
- Hudfolden bliver stående
- Øjnene er meget indsunkne
- Mundslimhinden er kold, bleg og tør
Kalven har ingen sutterefleks. Behandling: Kun iv væske kan redde kalven. Giv varmt vand iv og opvarm kalven (mange af disse kalve vil være hypotherme). Oral væske vil ikke absorberes da cirkulationen er for dårlig.
44
Q

Angiv hvordan man ud fra kalvens tilstand kan estimere dehydreringsgraden og bestemme om kalven skal have væske oralt eller iv:

A

Er kalven stående med en stræk sutterefleks eller stående med en svag sutterefleks er dehydreringen mellem 10 % og der skal administreres iv væske ud fra mængden af bicarbonat kalven har tabt (disse kalve taber bicarbonat og er acidotiske!)

45
Q

Angiv hvordan man beregner den væsketerapi den enkelte kalv skal have:

A
Væske erstatning (erstatning for det tabte):
Legemsvægt x % dehydrering
Vedligehold (det normale væskebehov):
50 mL/kg legemsvægt
Igangværende væsketab:
Typisk tæt på vedligehold.
46
Q

Angiv væskemængden til en 50 kg kalv der er 10 % dehydreret:

A
Væske erstatning:
50 kg x 0,10 = 5 L
Vedligehold:
0,05 L x 50 kg = 2,5 L
Igangværende tab:
Ca. 2,5 L (det samme som vedligehold)
I alt: 10 L over 24 timer.
47
Q

Angiv væskemængden til en 500 kg (ikke lakterende) ko der er 10 % dehydreret:

A
Væske erstatning:
500 kg x 0,10 = 50 L
Vedligehold:
0,05 L x 500 kg = 25 L
Igangværende tab:
Ca. 25 L (det samme som vedligehold)
I alt: 100 L over 24 timer.