Kapitel 2 - identitet i forandring Flashcards
(13 cards)
Socialisering
Handler om, hvordan vi mennesker “opdrages” til at blive en del af samfundet. Gennem socialisering lærer vi normer, værdier, adfærd og omgangsformer, som gør os i stand til at begå os i det sociale fællesskab.
Primær socialisering
Primær socialisering foregår i de nære omgivelser – især i familien. Det er her, barnet først lærer at begå sig socialt, og hvor grundlæggende værdier, sproget og normer opfanges. Forældrene er rollemodeller, og barnet lærer fx hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man viser følelser, og hvordan man indgår i relationer.
Sekundær socialisering
Sekundær socialisering sker uden for hjemmet – fx i skolen, fritidsaktiviteter, medier og vennekredse. Her lærer barnet at tilpasse sig forskellige sociale sammenhænge og institutioner. Det er her, barnet tilegner sig samfundets formelle normer (som regler i skole eller på arbejde), og lærer at indgå i større sociale fællesskaber.
Dobbelt socialisering (sommerfuglemodellen)
Dobbelt socialisering beskriver, hvordan barnet samtidigt socialiseres i både familien og institutioner som daginstitutioner og skole. Det betyder, at barnet skal navigere mellem forskellige normer og forventninger – nogle gange i konflikt. Dobbelt socialisering er især relevant i det moderne og senmoderne samfund, hvor børn tidligt bliver en del af mange sociale arenaer.
Erving Goffmans teori (frontstage)
Frontstage beskriver, når individet “tager en maske på” og opfører sig anderledes end den person, hun i virkeligheden er.
Erving Goffmans teori (backstage)
Backstage beskriver, når individet ikke har nogen maske på.
Erving Goffmans teori (setting)
Setting, er et begreb som betyder, hvilken ”arena” individet befinder sig i. Fx i skolen har man en bestemt setting på, når man er hjemme har man en anden setting på.
Uformelle og formelle normer
Uskrevne og “skrevne” regler. Altså uskrevne regler som at række hånden op i timerne før man taler og skrevne regler er fx lovgivningen.
Sanktioner
Sanktioner fra modellen ovenfor hænger sammen med social kontrol, da dem som lever i det danske samfund tilpasser og overholder samfundets formelle og uformelle værdier.
Multisocialiseringsmodellen
Multisocialiseringsmodellen viser, at et barn påvirkes af flere sociale arenaer samtidigt, fx familie, daginstitution, skole, medier og venner. Modellen lægger vægt på, at barnet ikke kun bliver formet ét sted, men i mange forskellige miljøer på samme tid – og disse kan både understøtte eller modarbejde hinanden.
👉 Det betyder, at barnet skal navigere mellem forskellige normer og forventninger, hvilket kræver fleksibilitet og tilpasning.
Modellen er den samme som sommerfuglemodellen den er bare lidt bredere. (film, tv, papfar og papmor)
Kultur
Handler om den helhed af skikke og værdier, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. Kultur er en uadskillelig del af et menneskes identitet.
3 former for integrationstyper
Integration handler om, hvordan individer – især med anden kulturel baggrund – bliver en del af samfundet. Der findes tre hovedtyper:
Assimilation:
Den enkelte tilpasser sig det dominerende samfunds normer og værdier og opgiver sin egen kultur.
Eksempel: En indvandrer lærer dansk, holder danske højtider og lægger sin egen kultur bag sig.
Segregation:
Her lever forskellige grupper adskilt uden særlig kontakt.
Kan være frivillig eller ufrivillig.
Eksempel: Etniske minoriteter bor i egne områder og deltager ikke aktivt i det øvrige samfund.
Pluralistisk integration:
En mellemvej, hvor individet både bevarer sin egen kultur og tilpasser sig samfundets fælles normer.
Denne model forsøger at balancere mellem forskellighed og fællesskab.
I Danmark praktiseres ofte en blanding af assimilation og pluralistisk integration.
Axel Honneths tre anerkendelsesbehov
Den tyske sociolog Axel Honneth mener, at anerkendelse er afgørende for menneskets identitetsdannelse. Han identificerer tre former:
Kærlighedsmæssig anerkendelse:
Kommer fra nære relationer som familie og venner.
Giver en grundlæggende følelse af tryghed og selvværd.
Retslig anerkendelse:
At blive anerkendt som ligeværdig borger med rettigheder.
Handler om lighed for loven og at føle sig som en del af samfundets fællesskab.
Solidarisk anerkendelse:
Når man bliver værdsat for sine evner og bidrag til fællesskabet.
Giver en følelse af at høre til og være betydningsfuld for andre.
👉 Honneths teori viser, at mangel på anerkendelse kan føre til identitetsproblemer og social eksklusion.
