kapittel 2

Question 1

2.1 Hvor stor er gasblandingers volum?

Answer 1

lik med beholderens volum, med mindre et fast stoff eller en væske opptar noe av plassen i beholderen

Question 2

2.1 Hvordan kan man måle stofmængdekoncentrasjon?

Answer 2

n(stoffet)/Vgasblanding

Question 3

2.1 Hvis man har to H2 og I2 -> 2HI, hvordan endrer stofmængdekoncentrationene seg?

Answer 3

(H2) ig (I2) avatar like mye, mens (HI) vokser dobbelt så mye som (H2) og (I2) avtar.

Question 4

2.1 Hva skjer etter flere timer når H2 + I2 -> 2HI?

Answer 4

endringene i systemets stofsammensetning skjer lansommere og langsommere. til slutt går reaktionen i stå, selv om der både er H2 og I2 tilbake i beholderen. Det blir en ligevægt, og da fortsetter det å bli omdatten H2 og I2, men samtidig skjer der en omdannelse av 2HI til H2 og I2.

Question 5

2.1 Hva er kemisk ligevægt?

Answer 5

Når to stoff blir blandet, og etter hvert når det en slutning, hvor reaktionen går både mot venstre og høyre

Question 6

2.1 Når det er dynamisk ligevægt, hvor mange molekyler på højre side blir brukt og hvor mange blir dannet?

Answer 6

Lige mange, blandingens sammensetning holder seg konstant.

Question 7

2.1 Hva er Kc? og hva viser den?

Answer 7

Ligevægtskonstant, brøkens verdi ved ligevægt.

Question 8

2.1 Hvordan regner man ut Kc?

Answer 8

stofmængdekoncentrationene til stoffet på højre side, står over brøkstreken, og stofmængdekoncentrationene under brøkstreken.

Question 9

2.2 Hvornår kalles ligevægten homogen?

Answer 9

Hvis ligevægten er en homogen blanding. Gass eller opløsning.

Question 10

2.2 Hvordan opskrives reaktionsbrøk ifølge ligevægt?

Answer 10

produktene på højre side over brøgstrek, og til venstre under brøkstreken.

Question 11

2.2 Hva avhenger værdien til Kc av?

Answer 11

Hvilken reaktion det er, og temperaturen.

Question 12

2.2 eks på reaktionsbrøk ved ligevægt?

Answer 12

3H2 + N2 2NH3 (NH3)^2/(H2)^3*(N2) = Kc

Question 13

2.2 Hvordan blir enheten til Kc?

Answer 13

Hvis brøken har feks 2 i eksponent i telleren og 4 i eksponenten i nevneren blir det M^2/M^4 = M^-2 (M^2/M^3*M = M^2/M^4 = M^-2

Question 14

2.2 Hva er ligevægtsloven?

Answer 14

Alle kemiske reaktioner har en ligevægtskonstant. Når reaktionen er nået til ligevægt, er reaktionsbrøken lig med ligevægtskonstanten.

Question 15

2.2 Hvornår gjelder ligevægtsloven?

Answer 15

Med stor nøyaktighet for reaktioner i gastilstand og i meget fortynnede opløsninger

Question 16

2.2 Hvorfor kan det i mange tilfeller konstateres visse avgivelser fra ligevægtsloven, spesielt hvis der inngår ioner i ligevægten, i mere koncentrerte opløsninger?

Answer 16

Pga. at de opløste partikler påvirker hverandre, og disse påvirkninger er sterkere mellom ioner enn mellom neutrale molekyler.

Question 17

2.2 Hva vil dette si?: (C)c * (D)d *…./(A)a * (B)b * … =/ Kc.

Answer 17

at der ikke er ligevægt, det kan være underveis i reaktionen, før den når ligevægt. fordi reaktionsbrøken er “for lille”. Der vil skje en nettoreaktion mot højre, dvs. fordi da vokser reaktionsbrøken.

Question 18

2.3 Hva har stor Kc å si, og hva har lille Kc p si?

Answer 18

Stor Kc: ligevægten ligger langt mot højre. Reaktionen forløber så godt som fullstendig.
Lille Kc: ligevægten ligger langt mot venstre. Meget ufullstendig reaktion, produktene reagerer nesten ikke med hverandre.

Question 19

2.3 Hva har det å si for et stoff at det har utrolig lille reaktionshastighed?

Answer 19

Det gjør at stoffet kan oppbevares i årevis uten at der skjer noe. Men ved eks oppvarming kan reaktionen gå hurtigere.

Question 20

2.3 Hva kalles et kemisk system når det ikke er i ligevægt?

Answer 20

Ustabiolt, men det er holdbart dersom reaktionshastigheten er uendelig lille

Question 21

2.3 Hva skjer hvis man tilsetter en katalysator til en ligevægtskonstant?

Answer 21

Øker reaktionshastigheten, så ligevægten innstiller seg hurtigere. Katalysatoren påvirker ikke ligevægtsblandingens sammensetninger, heller ikke Kc.

Question 22

2.3 Hvorfor skjer der ingen endring av ligevægtens beliggenhet når man tilsetter en katalysator?

Answer 22

fordi de to motgående reaktioners hastigheter endres like mye.

Question 23

2.3 En katalysator for en kemisk reaktion er også katalysator for den motsatte reaktion.

Answer 23

!

Question 24

2.3 Hvordan beregne ligevægtsblandingens sammensetning?

Answer 24

1. sette opp reaktionsligning og stoffenes koncentrationer under ved start, og under der igjen stoffets koncentrationer ved ligevægt under.
2. regn så ut annengradsligning, så får man 2 x-er og en av de anvendes til å finne stofmængdekoncentrationene av de forskjellige stoffene.

Question 25

2.4 Hva skjer dersom der ikke er ligevægt?

Answer 25

den ene av de to motgående reaktioner vil være dominerende, dvs. systemets sammensetning endres.

Question 26

2.4 Hvordan?

Answer 26

Systemet nermer seg ligevægtstilstanden, og når det har gått lang nok tid, vil systemet være i ligevægt. brøk < Kc —>
brøk > Kc <—-

Question 27

2.4 Hvilken vei står der en nettoreaktion hvis reaktionsbrøken er mindre enn Kc?

Answer 27

Høyre, brøkens teller vokser, nevneren avtar, og det fortsettes til brøk = Kc (ligevægt)

Question 28

2.4 Hvilken vei står der en nettoreaktion hvis reaktionsbrøken er større enn Kc?

Answer 28

Venstre, broeken avatar, ender med at brøk = Kc

Question 29

2.5 Hva skjer når der skjer et inngrep i et ligevægtssystem?

Answer 29

systemet kommer ut av ligevægt, reaktionsbrøken blir enten større eller mindre enn Kc. så fortsetter forskyvningen enten til højre eller venstre, til systemet er i ligevægt igjen

Question 30

2.5 Hva er Le Chateliers princip?

Answer 30

Et ytre inngrep i et ligevægtssystem fremkaller en forskyvning, som forminsker virkningen av inngrepet.

Question 31

2.5 Hva skjer dersom man tilsetter et stoff som reagerer med et av stoffene i reaktionen?

Answer 31

Den aktuelle stofmængdekoncentrationen blir nedsatt/øker, av reaktionsdeltageren og det blir dannet mer av de andre stoffene.

Question 32

Hvordan beregner man en forskyvning?

Answer 32

1. sette opp reaktionsligning og skrive stofmængdekoncentrationene i ligevægten under.
2. sette opp reaktionsligning igjen og skrive stofmængdekonc under(lige efter inngrepet) og under der igjen, stofmængdekoncentrationene når reaktionen når ligevægt igjen.
3. regne ut hva x blir ved annengradsligning, og finne ut hvilken x man skal bruge.
4. sette inn x, og finne stofmængdekoncentrationene til de forskjellige stoffene.