Konkurrenceretten

Question 1

1) Hvad er forskellen på et kontrolprincip og et forbudsprincip?

Answer 1

Danmarks opbygning af konkurrenceloven tog udgangspunkt i kontrolprincippet inden EU-retten blev implementeret i 1997. Af Kontrolprincippet følger det, at hvis en virksomhed falder under visse kriterier at man dermed er bemyndiget til at gå ind og vurderer de pågældende områder af virksomhedsdriften, her er der altså intet der er ulovligt og forbudt på forhånd. Hvorimod forbudsprincippet som er det gældende nu er mere restriktivt hvor at konkrete handlinger er forbudt fra start af. (s.177)

Question 2

2) Hvad ligger der i begrebet EU-konformitet og har det praktisk betydning i dansk konkurrenceret?

Answer 2

Den danske konkurrencelov skal fortolkes og administreres i overensstemmelse med de EU-retlige regler og den EU-retlige praksis.
Danske myndigheder kan endda benytte EU’s konkurrenceregler som direkte hjemmel jf. § 2, stk.6 der omhandler parallel anvendelse af de danske konkurrenceregler i §§ 6 og 11 og TEIF 101 og 102. (kan også benyttes sammen hvis den pågældende sag påvirker samhandlen mellem EU-medlemsstaterne.)

Question 3

3) Hvorfor har vi konkurrenceregler?

Answer 3

For at finde en balance mellem tre hensyn; de erhvervsdrivende, forbrugerne og det almene samfundshensyn. Her sikre man bl.a. en fair adgang til markedet og sikre en fair prisdannelse, dvs. modvirker markedsbegrænsninger. Efter Lissabon traktaten i 2010 blev det der nu er TEUF art.3 indført der lyder at unionen skal arbejde for en social markedsøkonomi, dvs. ikke blot økonomiske mål eller en økonomisk vurdering.

Question 4

Hvad ligger der i begrebet “det relevante marked”?

Answer 4

Afgrænsningen af det relevante marked er essentiel både ved forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og mod misbrug af dominerende stilling, og følger af KL § art. 5 a:
”Afgrænsningen af det relevante marked efter denne lov sker på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges, når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked er blevet dokumenteret og denne stilling giver anledning til tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt”

Question 5

Hvornår finder den danske konkurrencelov anvendelse?

Answer 5

• For at den danske konkurrence lovgivning skal kunne anvendes skal der være tale om ”enhver form for erhvervsvirksomhed” jf. KL § 2, og at den konkurrencebegrænsende handling mv. har virkning i Danmark. (s.187)

Question 6

Efter hvilken § i KL, afgrænser man det relevante marked i henhold til relevante produkt marked?

Answer 6

Det relevante produktmarked fastlægges efter KL § 5 a, stk. 2.
Dette sker på grundlag efter tre undersøgelser:
1. Efterspørgselssubstitution
2. Udbudssubstitution
3. Den potentielle konkurrence

Question 7

I KL benytter man også EU-praksis og Kommissionens vejeldning om afgrænsning af det relevante marked til at vurderer markedet, hvordan beskrives det relevante produktmarked i Kommissionens meddelelse fra 1997?

Answer 7

Det relevante produktmarked bliver i pkt.7 og skal forstås: ”markedet for alle de produkter og/eller tjenesteydelser, som forbrugerne anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål”

Question 8

Hvad menes med at produkter er indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål?

Answer 8

Her kan man som eksempel diskutere om der er et decideret produktmarked for bananer, eller om bananer kan substitueres af andet frugt og dermed er del af et større marked en blot de to der sælger bananer (diskuteret i dom United Brands dag 27/76 s.118)

Question 9

Hvordan benyttes SSNIP-testen?

Answer 9

Man kan bruge SSNIP-testen (small but significant non-transistory increases in prices) til at afgrænse det relevante marked, hvor det er afgørende om kunderne skifter til andre produkter eller leverandører når priserne stiger 5-10%. (s.119). Hvis prisen stiger 5-10% og forbrugere skifter til et andet produkt er de del af samme marked.

Question 10

Hvordan vurderes efterspørgselssubstitutionen ved vurdering af elasticiteter?

Answer 10

Man kan også vurderer efterspørgselssubstitutionen ved vurdering af elasticiteter og disses betydning for efterspørgslen. Både hvordan prisstigninger påvirker produktets efterspørgsel (egenpriselasticitet) og hvordan prisstigningen af andre produkter påvirker efterspørgslen på produktet (krydselasticitet).

Question 11

Hvad er forskellen på EU og DK ved afgrænsning af det relevante marked?

Answer 11

i DK også medregner den potentielle konkurrence, som eksplicit i kommissionens vejledning står ikke skal medregnes.
Forskellen mellem udbudssubstitution og potentiel konkurrence er tidshorisonten. Ved dette menes at ved udbudssubstitution baseres på andre leverandørers umiddelbare reaktion på den involverede virksomheds markedstiltag, hvorimod undersøgelsen af den potentielle konkurrence bygger på andre leverandørers reaktion på mellemlang sigt. (s.189)

Question 12

Hvad er omfattet af TEUF art. 101?

Answer 12

Ved ordlyden af TEUF art. 101’s ordlyd er alle aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem virksomheder, omfattet hvis de kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og som har til formål eller til følge at hindre, fordreje eller begrænse konkurrencen.

Question 13

Hvilke tre kriterier kan oplistes for at TEUF art. 101 bliver relevant?

Answer 13

For at TEUF 101 bliver aktuel når der foreligger en samhandelspåvirkning, dvs. handlen mellem medlemsstaterne bliver påvirket.
Der skal som essens være følgende betingelser opfyldt:
1) Der skal foreligge en aftale mellem virksomheder
2) Der er konkurrencebegrænsende i mærkbargrad,
3) Og som kan påvirke samhandlen.

Question 14

Hvad er omfattet af KL § 6, stk. 1?

Answer 14

Ved KL §6, stk. 1, er det forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til føle at begrænse konkurrencen.
- Den er opbygget på meget samme måde som art. 101 og der kan opstilles de samme betingelser for at den bliver aktuel:
1) Der skal foreligge en aftale mellem virksomheder
2) Der er konkurrencebegrænsende i mærkbargrad,
3) Og som kan påvirke samhandlen.

Question 15

Hvad kan der forstås ved en konkurrencebegrænsning? og hvordan skal der tages hensyn interbrand- og intrabrand konkurrencen?

Answer 15

-Den mest essentielle vurdering af om der foreligger en konkurrencebegrænsning er en vurdering af hvordan konkurrencen havde set ud uden den pågældende aftale (s.129)
- Kommissionens vejledning om anvendelsen af art. 101 (3) beskriver at vurdering skal tage hensyn til aftalens sandsynlige virkninger for interbrand-konkurrencen (dvs. mellem udbydere af konkurrerende produkter) og virkningen for intrabrand-konkurrencen (dvs. mellem udbydere af samme produkter) (s.129)

Question 16

Hvad forstås ved en aftale i TEUF 101?

Answer 16

TEUF 101 indeholder en opremsning af de forskellige aftaletyper der kan krænke forbuddet:
* Direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser
* Begrænsning af produktion af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer.
* Opdeling af markeder og forsyningskilder
* Anvendelse af ulovlige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
* Det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten dog kender tillægsydelser, som ifølge deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
- Det er dog ikke en udtømmende liste og det følger af retspraksis at der foreligger en aftale så snart de pågældende virksomheder har givet udtryk for en fælles vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde (samordnet praksis). (s.125)
Dette er også den egentlige skillelinje mellem 101 og 102, da 101 forudsætte en aftale/samordnet praksis og 102 omfatter den enkelte virksomheds ensidige handlinger.
- Som en betingelse skal der være en form for kontakt og ikke blot en ensartet/parallel adfærd.

Question 17

Hvilke aftaletyper er nævnt i KL § 6, stk. 2 som adskiller sig fra dem i TEUF 101?

Answer 17

Cirka de samme aftaletyper er opremset i KL § 6, stk. 2, undtagen de sidste to som adskiller sig fra opremsningen i art. 101 (begge er dog ikke udtømmende):
* At to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture, eller
* At fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.

Question 18

Hvad forstås som mærkbarhedskriteriet nævnt i Kommissionens bagatelmeddelelse?

Answer 18

• Efter meddelelsens pkt. 8 er princippet at aftaler mellem virksomheder, som kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne, og som kan have til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det indre marked, anses ikke for at mærkbart begrænse konkurrencen omfattet af art. 101, hvis aftaleparternes samlede markedsandel ikke overstiger 10% på noget relevant marked (pkt. 8 a), eller hvis den enkelte aftaleparts markedsandele ikke overstiger 15% på noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen er indgået mellem ikke-konkurrenter (pkt. 8 b)
• Hvis det er svært at vurderer om det er en konkurrerende eller ikke-konkurrerende aftalepart er tærskelværdien 10% (pkt. 9)
• Såfremt at der er en kumulativ markedsafskærmning som følge af parallelle netværk af aftaler med lignende virkninger på markedet sænkes tærskelværdien i pkt. 8 og 9 til 5% for både aftaler mellem konkurrenter og ikke-konkurrenter (pkt.10).
• Aftaler begrænser heller ikke konkurrencen mærkbart, hvis parternes markedsandele ikke overstiger tærskelværdierne fastsat i pkt. 8, 9 og 10 i to kalenderår i træk med mere end to procentpoint.

Question 19

Hvad er en hard-core aftale?

Answer 19

Aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen.
o For horisontale aftaler gælder det klassiske priskarteller, forretningsvilkår, produktionskvoter og markedsdeling.
o For de vertikale er det bindende videresalgspriser, absolut områdebeskyttelse.
o Hardcore aftaler er altid omfattet af forbuddet i art. 101, uanset markedsandel. Der kan aldrig dispenseres herfra.

Question 20

Hvilke betingelser skal være opfyldt for at en aftale kan være fritaget jf. art. 101 (3)?

Answer 20

• Efter TEUF 101 (3) kan fritagelse gives, hvis følgende (kumulative) betingelser er opfyldt:
  1) Aftalen bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, og
  2) Forbrugerne sikres en rimelig andel af fordelen ved,
  3) Uden at der pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål, og
  4) Uden at der gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer.

Question 21

Hvornår finder Kommissionens retningslinjer om horisontale samarbejdsaftaler anvendelse?

Answer 21

De finder anvendelse på samarbejde etableret mellem konkurrenter. Både faktiske konkurrenter og potentielle konkurrenter.

Question 22

Hvordan defineres en potentiel konkurrent?

Answer 22

I Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler, pkt. 16, defineres en potentiel konkurrent som en virksomhed, der uden aftalen sandsynligt inden for en kort periode vil foretage de nødvendige inversteringer eller afholde andre omstillingsomskostninger for at komme ind på det relevante marked. (kort periode fortolket til maks 3 år)

Question 23

Hvilke konsekvenser kan der være ved horisontale aftaler?

Answer 23

-Konkurrencen mellem de to virksomheder kan forsvinde, hvor efter det er oplagt at de hæver priserne.
-Det indebærer en risiko for samordning, hvis de samarbejder på et prohekt, kan måske gøre det nærliggende at de samarbejder på andre punkter.
-Det kan fører til en konkurrenceskadelig markedsafskærmning, hvor at virksomheder uden for aftalen kan blive hindret i at konkurrerer effektivt.

Question 24

Hvad gør man for at vurderer en horisontal aftale der breder sig over flere af de områder nævnt i Kommissionens retningslinjer? og hvad mht. at afgøre om det er en “til-formål” eller “til-følge”-aftale?

Answer 24

Det fremgår af retningslinjerne, at man som udgangspunkt skal anvende de forskellige dele af retningslinjerne på de dele af aftalen hvor de er relevante.
Mht. til-følge eller til-formål vurderingen afhænger det af tyngdepunktet i aftalen. Tyngdepunktet bestemmes af to faktorer, dels udgangspunktet for samarbejde, dels integrationsgraden i de forskelige funktioner som samarbejdet omfatter.

Question 25

Efter hvilken hjemmel og hvilke hensyn, kan horisontale aftaler fritages efter de to gruppefritagelsesforordninger, der fritager aftaler om forskning og udvikling og for specialiseringsaftaler?

Answer 25

Disse aftaler indeholder som oftest effektivitetsgevinster, der overstiger den konkurrencebegrænsende effekt, og dermed opfylder kriterierne i art. 101, stk.3 Begge forordninger er udstedt med hjemmel i forordningen (EØF) nr. 2821/71 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens art. 101, stk. 3.

Question 26

Hvorfor vil aftaler, ifølge art. 101, stk.1, litra a), der direkte eller indirekte fastsætter købs- eller salgspriser, kunne begrænse konkurrencen?

Answer 26

- Hvis konkurrenter aftaler deres priser, vil det eliminere den priskonkurrence der sikre priserne holdes på et lavt niveau, og sikre at der opstår parralelimport og dermed økonomiske integration af markederne i EU.

Question 27

Nævn et eksempel hvor at en prisaftale ikke vil blive anset som en "til-formål"-overtrædelse i strid med art. 101?

Answer 27

På det finansielle område har Domstolen i visse tilfælde afvist, at prisaftaler har et konkurrencebegrænsende formål. i sagen C-228/18, Budpest Bank, havde syv banker tilsluttet sig et kreditkortsystem og aftalt ensartede interbankgebyrer, for gebyrer mellem bankerne. Domstolen konstaterede, at disse gebyrer ikke udgjorde købs- eller salgspriser. Domstolen accepterede, at også indirekte fastsættelse af købs- og salgpriser kan være konkurrencefordrejende, men ikke i den konkrete sag. Prisaftalen var dermed fritaget efter art. 101, stk. 3.

Question 28

Art. 101, stk. 1, litra a), omtaler også aftaler om "andre forretningsbetingelser" end indkøbs- og salgspriser - hvad er omfattet af dette?

Answer 28

-Såfremt der er tale om en ensretning af vilkår, som ellers vil fungere som konkurrenceparameter, vil aftalerne have som konsekvens, konkurrencen begrænses. - en konkurrencebegrænsning kan antages at foreligge hvor konkurrenter enes om en fælles garantibetingelser, fælles kreditbetingelser, fælles leveringsbetingelser etc. -Fælles betingelser for indkøb krænke art. 101. -hvis der dog aftales ens vilkår som kun har begrænset indflydelse på konkurrencen, vil art.101 ikke være krænket, f.eks. har Kommissionen accepteret banker kan aftale ens åbningstider samt regler om clearing og direkete debitering.

Question 29

Hvorfor er udveksling af information omfattet af forbudet i art.101?

Answer 29

-Ved udveksling af kommercielt følsomme oplysninger kan det skabe grundlag for en samordning af deres kommercielle adfærd, hvis der er udvekslet information stilles der ikke krav til at der konstateres en adfærd på markedet der ligger i forlængelse med en samordning, da man tager dette forgivet grundet udvekslingen af informationer. -Udvekslingen kan også førrer til en konkurrenceskadelig afskærmning, hvor at udestående virksomheder vil have svært ved at komme ind på det pågældende marked.

Question 30

Nævn eksempler på hvilken udveksling af information der kunne være i strid med art.101.

Answer 30

-udveksling af information er særligt oplagt på oligopolitiske markeder, hvor der er stor interesse i at indrette deres adfærd efter hinanden eller hvor oplysningerne på anden vis udveksles mellem virksomheder, der er centrale for markedets funktion. -Det er særligt relevant med information der kan fjerne den usikkerhed der normalt vil bestå i hvordan konkurrenterne kan forventea at agere på markedet i fremtiden, f.eks. oplysning om fremtidige priser eller forretningsstrategi. -f.ek.s afgørelsen i 1992, Agricultural Tractor Registration Exchange, hvor otte engelske producenter og importører af traktorer havde aftalt at udveklse oplysninger om salgsvolumener og markedsandele. -udveksling kan både ske alene eller i forbindelse med en anden slags aftale, eller være faciliteret af en tredjepart, som f.eks. en brancheforening eller onlineplatform.

Question 31

Aftaler vedrørende produktion kan også virke i strid mod art.101 - hvorfor det, og hvad nævner Kommissionens meddelelse om horisontale samarbejdsaftaler om den konkurenceretlige vurdering af disse aftaler?

Answer 31

-Aftaler om produktion, kan begrænse produktionen hvor efterspørgslen ikke ændres, der kan føre til at virksomhederne kan kræve en højere pris og dermed medfører en begrænsning af konkurrencen, jf. art. 101, stk.1, litra b. -Det fremgår af Kommissionens meddelelse at produktionsaftaler for det første direkte kan begrænse konkurrencen mellem konkurrenterne. Det kan også fører i en samordning af virksomhedernes konkurrencemæssige adfærd som leverandører. for det tredje kan produktionsaftaler fører til konkurrenceskadelig afskærmning af tredjepart. -Kommissionens meddelelses pkt. 228-237 præciserer, at det ikke er sandsynligt at der opstår konkurrencebegrænsende virkninger hvor de ikke har en vis markedsstyrke. Det forudsættes normalt, at de har en markedsandel på mere end 20%, dog selv hvis de ligger over dette kan det påtentielt ikke være et problem hvis der er tale om et dynamisk marked.

Question 32

Hvad er en specialiseringsaftale?

Answer 32

- En specialiseringsaftale indebærer, to eller flere virksomheder enes om, at produktionen af et produkt skal foregå hos en af virksomhederne eller i et fælles selskab. -sådan en aftale kan birdrage til en forbedret produktion og at de kan udbyde varene billigere. Dog indebærer dette, at nogle virksomheder indstiller eller afstår fra at påbegynde en konkurrerende produktion, og forfor er der umiddelbart tale om en aftale i strid med art.101, stk.1. Dog kun hvis aftalen er indgået mellem aktuelle eller potentielle konkurrenter. -Aftalen vil dog kunne fritages efter Kommissionens gruppefritagelsesforordning om specialiseringsaftaler.

Question 33

Hvilke specialiseringsaftaler fritages art.101 efter Kommissionens gruppefritageæsesforordning om specialiseringsaftaler?

Answer 33

-efter denne forordning art. 1 fritages følgende aftaler: 1) ensidige specialiseringsaftaler, hvor en eller flere parter som er aktive på samme produktmarked indvilliger i helt eller delvist af ophøre ed at producerer bestemter produkter (eller tjenesteydelser), men i stedet købe disse produkter hos den eller de parter der indvilliger i at producerer og levere disse produkter (outsourcer en produktion). 2) Gensidige specialiseringsaftaler, hvor to eller flere parter, gensisigt giver afkald på at fremstille forskellige produkter til fordel for en anden part. 3) fælles produktionsaftaler, hvor to eller flere parter indgår en aftale om at producere et bestemt produkt i fællesskab. -Ifølge art.2, stk. 4, fritages også klausuler hvorved parterne påtager sig en ekslusiv købs- og/eller leveringsforpligtigelse. -Overdragelse af interllektuelle ejendomsrettigheder eller meddelelse af licens fritages også, for så vidt overdragelsen eller licensen ikke er hovedformålet med aftalen, men er nødvendigt for gennemførelsen af specialiseringsaftalen. Art. 3 fastslår, at fritagelsen alene finder anvendelse, såfremt de deltagende virksomheder har en markedsandel der er mindre end 20% af det relevante marked for specialiseringsprodukterne Art. 4 behandler markedstærsklen yderligere, idet det bl.a. fremgår at hvis markedsandelen ikke indledningsvist overstiger 20% men efterfølgende overskrider denne grænse, gælder fritagelsen fortsat i de to efterfølgende år. Art.5 beskriver de specialiseringsaftler der er udelukket fra fritageæse, bl.a. aftaler der har til formål at fastsætte priser på salg til tredjemand, aftaler om begrænsninger af produktion eller salg og opdeling af markeder.

Question 34

Hvad forstås som "aftaler om krisekarteller"?

Answer 34

-Det omhandler aftaler om rekonstruktion af en branche. -Kommissionen har fritaget sådanne aftaler, hvorved det gøres muligt for en branche, som er ramt af en strukturbestemt kronisk overkapacitet, at reducere produktionskapaciteten efter en nærmere fastsat tidsplan. Det er en betingelse at virksomhederne i en længere periode har noteret et betydeligtfald i deres kapacitetsudnyttelsesgrad og der ikke synes at være udsigt til forbedring (f.eks. en varig fald i efterspørgslen eller udvikling af en ny teknologi der der gør det muligt at producerer mere effektivt) Det er også en betingelse at virksomhederne ikke enkeltvist ville have nedskalleret men kun gør det grundet aftalen om at konkurrenterne også gør det. Herudover skal Kommissionen sikre, at betingelserne for fritagelse efter art.101, stk.3 er opfyldt sådan at den sanerede sektor vil kunne skabe en bedre og mere rentabel produktion til gunst for forbrugerne.

Question 35

Hvordan adskiller anvendelsen af KL sig på aftaler sammenlignet med ensidig adfærd med hensyn til TEUF og forordning 1/2003, art.3, stk.2

Answer 35

Anvendelsen af KL på aftaler må ikke føre til et mere restriktivt resultat end efter TEUF art.101, hvorimod det er tilladt at have mere restriktive nationale regler for ensidig adfærd, jf. forordning 1/2003, art. 3, stk.2 (Markedsretten s. 277)

Question 36

Der kan udstedes gruppefritagelser efter art. 103, stk. 2, litra b, der automatisk fritager visse typer aftaler fra forbuddet i TEUF art. 101, hvilke seks gruppe fritagelser har Kommissionen udstedt?

Answer 36

-Gruppefritagelse for vertikale aftaler -Gruppefritagelse for motorkøretøjer -Gruppefritagelse for specialiseringsaftaler -Gruppefritagelse for F&U-aftaler (forskning og udvikling) -Gruppefritagelse for teknologiaftaler -Gruppefritagelse for linjekonsortier

Question 37

Efter hvilken § i KL kan der udstedes gruppefritagelser?

Answer 37

KL § 10, der er udstedt de samme gruppefritagelser som Kommissionen undtagen gruppefritagelsen for linjekonsortier

Question 38

Ved art. 101, stk. 1 har Kommissionen i samhandelsmeddelelsen stillet tre formodningsregler om mærkbarhed. Forklar SMV-reglen

Answer 38

SMV-reglen er nævnt i samhandelsmeddelelsens pkt. 50 og består af formodningen om at små og mellemstore virksomheder normalt ikke kan påvirke samhandlen mellem medlemsstater da de normalt opererer lokalt eller regionalt. Disse virksomheder er defineret som at de beskæftiger under 250 personer, og har en årlig omsætning under 50 mio EUR, eller en årlig samlet balance på over 43 mio EUR. -de kan dog stadig blive omfattet EU's konkurrenceregler hvis de tager del i grænseoverskridende økonomisk virksomhed.

Question 39

Forklar formodningsreglen om mærkbarhed der betegnes som NAAT-reglen

Answer 39

Defineret i samhandlelsmeddelelsens pkt. 52. -No Appreciable Affectation of Trade Det følger af denne reglen at en aftale ikke kan påvirke handlen mellem medlemsstatern mærkbart når to kriterier er opfyldt: 1) Parterne har ikke på nogen relevante markeder inden for EU en markedsandel på over 5 pct. 2) ved horisontale aftaler har har parterne ikke en samlet årlig omsætning for de produkter der er omfattet aftalen inden for EU på over 40 mio EUR Ved vertikale aftaler har leverandøren af de produkter der er omfattet aftalen ikke en omsætning inden for EU på over 40 mio EUR. OBS FINDER ANVENDELSE PÅ ALLE AFTALETYPER INKL. HARDCOREAFTALER. (s.115)

Question 40

Hvad er der mulighed for at anvende TEUF art. 101 og 102 eksterritorialt?

Answer 40

For at tage højde for situationer hvor virksomheder ligger uden for EU, men har konkurrencebegrænsende effekt på det Europæiske marked indførte man implementeringsdoktrinen og den kvalificerede effektdoktrin. I medfør af disse finder art. 101 og 102 anvendelse selv oom ingen af parterne har en juridisk tilstedeværelse i EU men hvis aftalen territorialt er implementeret inden for EU. - Nævn evt. sagen om 41 producenter i Canada, England, Findland og Sverige(der ikke var medlemmer på daværende tidspunkt), der havde indgået en kartelaftale om priser, de ville opkræve ved salg, som var omfattet af art. 101 idet de solgte produkterne inden for EU. (MR s. 285)

Question 41

Hvad er en vertikal aftale?

Answer 41

Det er en aftale der indgås mellem virksomheder inden for forskellige produktions- eller distributionsled.

Question 42

Hvornår kan en aftale fritages for at være omfattet af KL § 6, stk. 1 jf. KL § 7, stk. 1? Nævn også de to undtagelser til § 7, stk. 1

Answer 42

En aftale kan fritages såfremt; 1) De deltagende virksomheders samlede markedsandele ikke overstiger 10% på noget relevant marked, der er berørt af aftalen hvis der er en horisontal aftale. 2) De enkelte virksomheders markedsandele ikke overstiger 15% op noget relevant marked der er berørt af aftalen, når det er en vertikal aftale. Bagatelgrænsen benyttes ikke hvis den pågældende aftale har til formål at begrænse konkurrencen, jf. KL § 7, stk. 3 Bagatelgrænsen benyttes heller ikke hvis virksomhederne har vedtaget lignende aftaler, (parallelle aftaler) jf. KL § 7, stk. 4.

Question 43

Hvilke kriterier stille KL § 8 for at en aftale ikke er i strid med KL § 6, stk. 1 og hvilken TEUF art. implementere den?

Answer 43

KL § 8 implementerer art. 101 stk. 3 og stiller de samme betingelser: 1) aftalen bidrager til at styke effektitivteten i produktion eller distribution af varer eller tjeneste ydelser 2) forbrugerne sikres en rimelig andel af fordelene ved aftalen 3) Pålægger ikke virksomhederne begrænsninger som er unødvendige for at nå disse mål 4) Giver ikke virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.

Question 44

Hvad består negativtesten i KL § 9, stk. 1?

Answer 44

Det består i at virksomheder på forhånd kan anmelde deres aftale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvorefter styrelsen kan afgører at aftalen falder ind under forbuddet i KL §6, jf. KL § 9, stk. 1. Herefter kan virksomhederne støtte ret på udtalelsen og ikke ifalde ansvar når de gennemfører aftalen.

Question 45

Hvad forstås som samhandelspligt og betingelserne for leveringspålæg?

Answer 45

Selv om der som pricip er aftalefrihed til at indgå aftaler mellem hvem man ønsker og ikke ønsker, at nægte at leverer en varer kan det dog have en konkurrencebegrænsende effekt, hvorefter misbrug af handlefrihed sker efter KL. § 11, stk. 3, nr. 2 samme bestemmelse findes i TEUF art. 102. Hvis der er tale om sådant' misbrug kan man jf. KL § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, enten udstede påbud om at leveringsnægtelsen opfører eller kræve et leveringspålæg. (hjemmel til leveringspålæg findes ikke i TEUF) Efter denne kan der jf. forarbejderne til KL § 11, stk. 3, nr. 2 udstedes leveringspålæg til en virksomhed hvis tre betingelser er opfyldt: 1) adgangen til leverancer skal være af væsentlig betydning for den der ønsker disse 2) Leverandøren skal have en dominerende stilling på markedet 3) Leverandøren har ikke givet en objektiv, saglig og rimelig begrundelse for leveringsnægtelse.

Question 46

Ved fritagelse enten ved KL § 8 eller TEUF art. 101 (3), skal der være en effektivitetsgevinst, hvad forstås som kvalitative og kvantitative effektivitetsgevinster?

Answer 46

-Ved kvalitative effektivitetsgevinster, forstås at der ved aftalen kan opnås nye produkter eller en bedre kvalitet end hvis aftalen ikke var blevet indgået, ved kvantitative effektivitetsgevinster menes at der er omkostningsbesparelser ved at indgå aftalen.

Question 47

Hvad er et konsortium?

Answer 47

Et konsortium er en midlertidig samarbejdsaftale mellem to eller flere virksomheder, der går sammen for at udføre et specifikt projekt eller opgave. Dette ses typisk inden for sektorer som bygge- og anlægsbranchen, shipping eller teknologi. Formålet med et konsortium er ofte at: -Kombinere ressourcer, kompetencer og økonomisk styrke. -Gøre det muligt at byde på store opgaver, som de enkelte virksomheder ikke kunne klare alene. -Evt. nævn højesteretsdommen om vejstribe kartellet

Question 48

Hvad er en eksklusiv købsaftale?

Answer 48

Det er er en vertikal aftale hvor forhandleren er forpligtiget til at købe alt eller en væsentlig del af sine indkøb hos leverandøren -Væsentlig del betyder 80%

Question 49

Hvad er et eksklusivt distributionssystem?

Answer 49

Ved eksklusivt distributionssystem begrænser leverandøren, hvor eller til hvem de enkelte forhandlere må videresælge leverandørens produkter, idet forhandlerne bliver tildelt geografiske eller kundebaserede eksklusivområder

Question 50

Hvad er et Selektivt distributionssystem?

Answer 50

-Leverandøren forpligter sig til enten direkte eller indirekte udelukkende at sælge aftalevarerne eller - tjenesterne til forhandlere, der er udvalgt på grundlag af bestemte kriterier. -Forhandlerne forpligter sig til ikke at sælge sådanne varer eller tjenester til ikkegodkendte forhandlere i det område, som leverandøren har afsat til at anvende systemet.

Question 51

Hvilke typer af misbrug findes der?

Answer 51

Der sondres mellem ekskluderende og udnyttende misbrugsadfærd. Ekskluderende: 1. Leveringsnægtelse, kundebindinger i form af eksklusive købsaftaler, loyalitetsrabatter, tying og bundling, underbudspriser, predatory pricing og andre former for prismisbrug og evt. essential facilities. Udnyttende: 2. Retter sig mod virksomhedens umiddelbare samhandelspartnere. Urimeligt høje priser, urimelige forretningsbetingelser, diskriminerende priser og vilkår, begrænsning af produktion.

Question 52

Hvad er anvendelsesområdet for gruppefritagelsen for vertikale aftaler

Answer 52

Gruppefritagelsens hovedprincip er, at der er fuld frihed til at indgå vertikale aftaler, når leverandørens markedsandel ikke overstiger 30% af det relevante marked, og når køberens markedsandel ikke overstiger 30% af det relevante marked, hvor han køber aftalevarerne. Hvis dette krav er opfyldt er de vertikale aftaler fritaget fra det ellers gældende forbud i TEUF art. 101 – gælder ikke hvis det er en aftale mellem konkurrenter, jf. forordningens art. 2 (4) eller hvis den er omfattet af en anden gruppefritagelsesforordning art.2 (5) eller hvis der er tale om en hardcore-aftale art. 4 (a)-(f)

Question 53

Kan aftaler om restriktioner pålagt vedr. tildeling eller brugen af immateriellerettigheder være omfattet af gruppefritagelsesforordningen om vertikaleaftaler?

Answer 53

De kan kun være omfattet såfremt det ikke er aftalens hovedfunktion, og er nødvendigt og direkte knyttet til brugen eller videresalget af det pågældende produkt/tjenesteydelse som aftalen vedrører jf. forordningens art. 2, stk. 3

Question 54

Hvad menes der med at der kun kan opstå konkurenceretlige problemer med vertikale aftaler hvis der ikke er en tilstrækkelig interbrandkonkurrence?

Answer 54

Efter gruppefritagelsesforordningen om vertikaleaftaler gælder fritagelsen kun hvis leverandøren eller køberen har en markedsandel på det relevante marked på under 30%. Dette er grundet at der først kan opstå en reel konkurrencebegrænsning hvis der ikke er en tilstrækkelig konkurrence mellem konkurrence produkter på det relevante marked (interbrandkonkurrencen)

Question 55

Hvordan defineres aktivt og passivt salg i forbindelse med vertikale aftaler?

Answer 55

Aktivt og passivt salg omhandler hvem der tager initiativet til aftalen. Der er tale om et aktivt salg hvis det er forhandleren der taget initiativet og et passivt salg hvis det er køberen der tager initiativet til aftalen. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem aktivt og passivt salg i forbindelse med vertikale aftaler og EU's gruppefritagelse for vertikale aftaler (Kommissionens forordning 2022/720), da disse begreber spiller en central rolle i vurderingen af, hvilke begrænsninger der er tilladte, og hvilke der anses for konkurrencebegrænsende og dermed ulovlige. Gruppefritagelsesforordningen om vertikale aftaler omfatter udelukkende aftaler om aktivtsalg og tillader ikke aftaler om passivt salg.

Question 56

Hvad er en agentaftale og er de omfattet af KL eller TEUF?

Answer 56

Agenten handler ind på vegne af leverandøren. * Egentlige agentaftaler: Agenten bærer ikke/kun i ubetydeligt omfang de kommercielle og økonomiske risici, der er ved aftalen (svarer til koncern) = Ikke omfattet af KRL § 6/TEUF 101 * Uegentlige agentaftaler: Agenten og leverandøren deler de kommercielle og økonomiske risici, der er ved aftalen = Omfattet af KRL § 6/TEUF art.101 samt gruppefritagelserne for vertikale aftaler. Risikomomentet er afgørende.

Question 57

Forklar hvordan art. 5 i gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler og samordnet praksis fungerer

Answer 57

Art. 5 omhandler begrænsninger der falder uden for fritagelsen. Det betyder at det er enkelte aftalevilkår der forbydes, men hvor resten af aftalen stadigvæk kan være gældende såfremt den resterende del kan udskilles. Dette omfatter bl.a.: -konkurrenceklausuler med varighed på over 5 år ikke kan accepteres. (art. 5, stk. 1, litra, a) (dog med undtagelsen i art. 5, stk. 2, hvis det omhandler at køberen er forhandler i lokaler eget eller lejet af leverandøren) -Det er heller ikke accepteret at aftale at køberen ikke må fremstille, købe, vidersælge varer eller tjenester efter aftalens ophør (art. 5, stk.1, litra b) (dog med undtagelse til dette hvis betingelserne i art. 5, stk. 3, litra a-d er opfyldt: - forpligtelsen vedrører varer eller tjenester, som konkurrerer med aftalevarerne eller -tjenesterne (litra a) - forpligtelsen er begrænset til de lokaler og grunde, hvorfra køberen drev virksomhed i kontraktperioden (litra b) -hvis det er nødvendigt for at beskytte essentiel know-how (litra c) - og kun omhandler en periode på maks 1 år (litra d)

Question 58

Hvad forstås ved en konkurrenceklausul?

Answer 58

-Forhandleren er forpligtet til at foretage alle eller en væsentlig del af sine indkøb af leverandøren. ”Væsentlig del” er mere end 80% af køberens samlede behov på et bestemt marked. -Omfattet af gruppefritagelsen for vertikale aftaler, såfremt der ikke er markedsandel over 30% og ikke indeholder hardcore-vilkår.

Question 59

Hvilke tre betingelser skal være opfyldt før art. 102 er overtrådt?

Answer 59

1) virksomheden skal indtage en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf 2) den dominerende stilling skal være misbrugt, og 3) misbruget skal kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne

Question 60

Hvordan defineres om en virksomhed har en "dominerende stilling"? ## Footnote check numbers

Answer 60

TEUF art. 102 har ikke en generel definition, og skal altid vurderes i forhold til det relevante marked og virksomhedens styrke heri. Efter domspraksis har man kommet frem til følgende kategorier: - En markedsandel på mere end 50% vil normalt i sig selv være nok til at antage der foreligger dominans -Hvis virksomheden har en markedsandel mellem 40 til 50%, er der en formodning for dominans, og virksomheden vil blive anset som dominerende, såfremt der er indicier for dominans. -Hvis markedsandelen er mellem 25 og 40 % er der en formodning om at virksomheden ikke er dominerende, men i særlige tilfælde kan virksomheden stadig statueres som dominerende - kommer markedsandelen under 25% er det meget usansynligt, at virksomheden vil kunne blive anset som dominerende. Herudover er det en forudsætning at den høje og stabile markedsandel fastholdes over en vis tidshorisont, (fra domspraksis fastsat som en periode på 2-3 år)

Question 61

Hvad menes når TEUF art. 102 taler om, at den dominerende stilling skal være til stede "på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf"?

Answer 61

-Når man finder det relevante marked ved en sag om potentielt misbrug af dominerende stilling, kan der rent geografisk være tale om mindre områder end hele fællesmarkedet. -Dog at den dominerende stilling skal være til stede på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, skal forstås som at der opstilles et krav om at det relevante marked som minimum skal eksisterer på en væsentlig del af det fællesmarked. -Kan sammenlignes med mærkbarhedsbetingelsen efter TEUF art. 101. -Praksis har antaget at at såfremt den dominerende stilling omfatter en hel medlemsstat, vil betingelsen som udgangspunkt være opfyldt. men i enkelte sager er man dog gået længere ned hvor det kun har omfattet en del af en medlemsstat.

Question 62

Hvilke andre kriterier en markedsandele benyttes ved vurderingen af dominans?

Answer 62

Andre kriterier kan være markedsstrukturen, konkurrenters markedsandele, adgangsbarrierer og potentielt konkurrencepres. -f.eks. om adgangen til markedet forudsætter omkostningskrævende investeringer i produktionfaciliteter eller at det er et marked præget af immaterielle rettigheder.

Question 63

Der kan i visse tilfælde være tvivl om grænsedragningen mellem art. 101 og 102, nævn de i to henseender hvor der navnligt har hersket tvivl.

Answer 63

1) I relation til aftalebegrebet i art.101 mht. ensidige handlinger 2) dels omfatter 102 efter sin ordlyd "en eller flere virksomheders misbrug" dvs. kollektiv dominans, hvor man anvender 102 på to eller flere uafhængige virksomheder der i fællesskab indtager en dominerende stillling på markedet. -Kollektiv dominans er efter retspraksis blevet defineret som når de pågældende virksomheder "økonomisk set fremtræder eller handler samlet på et givet marked som en kollektiv enhed" vurderingen af dette sker ud fra en vurdering om: 1) virksomhederne sammen udgør en kollektiv enhed 2) om den kollektive enhed har en dominerende stilling 3) om denne stilling misbruges.

Question 64

Hvordan defineres det om der er tale om kollektiv dominans efter Airtours dommen?

Answer 64

Kollektiv dominans defineres som Virksomheder økonomisk set fremtræder/handler samlet på et givet marked som en kollektiv enhed. Aftale er ikke nødvendig. Tre betingelser efter Airtours: 1) Høj gennemsigtighed; -Det skal være muligt at holde øje med hinanden på markedet -På den måde kan virksomhederne (uden en aftale) finde et referencepunkt for deres adfærd -Derved kan virksomhederne opdage afvigelser (og gengælde dem) 2) Troværdig gengældelse -Der skal kunne iværksættes effektiv gengældelse, hvis konkurrenter afviger fra den koordinerede adfærd f.eks. mulighed for effektivt at gå efter den afvigende virksomhedskunder 3) ingen modvægt -Der må ikke eksistere modvægt i form af konkurrenter eller kunder, der kan destabilisere den koordinerede adfærd

Question 65

Forklar kravet om egnethed og sandsynlighed efter KL § 11

Answer 65

Der er Intet krav om mærkbarhed, idet en dominerende virksomheds adfærd i sig selv er mærkbart. Konkurrencestrukturen på marked vil være allerede være svækket, så snart der er tale om en dominerende virksomhed. Dog er der krav om egnethed og sandsynlighed: Egnethed: Visse typer misbrug er efter deres natur ulovlige. Tilstrækkeligt, at de er egnede til at påvirke konkurrencen. Intet krav om sandsynlighed. - Fx eksklusivrabatter Sandsynlighed: Om adfærden har sandsynlige konkurrencebegrænsende virkninger. Må ikke være ren hypotetisk, skal bevirke, at konkurrenterne faktisk el. sandsynligvis udelukkes til skade for konkurrencen og forbrugernes interesser. - Fx margin squeeze, fleste andre rabatter end eksklusivrabatter

Question 66

Hvad omfatter Excessive pricing?

Answer 66

TEUF art. 102. stk. 2, litra a og KL §11, stk. 3, nr. 1 nævner misbrug i form af urimelige priser og vilkår. Herunder excessive pricing. -Excessive pricing, omhandler urimeligt høje priser hvor man benytter United-Brand testen: Det skal vurderes, om virksomheden anvender en for høj pris, som ikke står i rimeligt forhold til økonomiske værdi af den varen/ydelsen.

Question 67

Forklart AKZO-testen mht. predatory pricing

Answer 67

AKZO-testen stammer fra en vigtig sag om predatory pricing, AKZO Chemie BV mod Europa-Kommissionen (C-62/86). EU-Domstolen fastlagde her kriterierne for, hvornår en virksomheds priser kan betragtes som rovprisstrategi. Testen vurderer, om priserne ligger under omkostningerne, og opdeler dette i to trin: 1) Priser under gennemsnitlige variable omkostninger (AVC) Hvis en virksomhed prissætter sine varer under de gennemsnitlige variable omkostninger (AVC), er det per definition rovpriser. 2) Priser mellem gennemsnitlige totale omkostninger (ATC) og gennemsnitlige variable omkostninger (AVC) -Hvis en virksomheds priser ligger mellem AVC og ATC, kræves der bevis for, at prissætningen har til hensigt at eliminere konkurrenter.

Question 68

Forklar hvad et Margin Squeeze omfatter mht. misbrug af dominerende stilling.

Answer 68

Margin squeeze (marginalpres) er en praksis, hvor en dominerende virksomhed, der både fungerer som leverandør og konkurrent til andre virksomheder, sætter sine priser på en måde, der gør det umuligt for konkurrenterne at konkurrere rentabelt. Dette sker ved at reducere forskellen mellem: Engrosprisen (den pris, konkurrenterne betaler for input fra den dominerende virksomhed) og Detailprisen (den pris, den dominerende virksomhed tilbyder slutkunderne). Hvis marginen mellem disse to priser er så lille (eller negativ), at konkurrenterne ikke kan opnå en rimelig profit, er det et potentielt misbrug af dominerende stilling og dermed ulovligt under artikel 102 TEUF.

Question 69

Kan rabatter også være omfattet af forbud i TEUF og KL?

Answer 69

Efter TEUF art. 102, stk.2, litra c kan ulige vilkår og rabatter også være misbrug af dominerende stilling, og det samme gælder i KL § 11, stk.3, nr.3. Der er tale om misbrug, såfremt en dominerende virksomhed anvender ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen. Dog kan mængderabatter retfærdiggøres da det menes at afspejle effektivitetsgevinster og ikke er egnet til at begrænse konkurrencen. Modsat f.eks. eksklusivrabatter der som udgangspunkt er omfattet forbud medmindre virksomheden kan godtgøre at den ikke har udelukkelsesevner af konkurrenter eller rabatten kan retfærdiggøres objektivt

Question 70

Hvad menes med kombinationssalg, der er forbudt efter art. 102, stk. 2, litra D og KL § 11, stk. 3, nr. 4?

Answer 70

Kombinationssalg vedrører betingelser, som ikke følger af aftalens natur eller handelssædvane. Her findes der to slags, Tying og bundling. Tying: Den dominerende virksomhed er betinget af salget af et produkt eller en tjenesteydelse (det primære produkt) af, at køberen samtidig aftager et andet produkt og/eller tjenesteydelse (det sekundære produkt). → man kan ikke købe det primære produkt alene. Bundling: ”Tvinger” kunden til at købe hele pakken pga. bundlingsprisen vs. Stykprisen. * Pure bundling: Man køber en pakke med produkterne og man kan ikke købe dem hver for sig * Mixed bundling: Man kan købe det hver for sig men prissætningen gør at det ikke kan betale sig

Question 71

Hvad er de tre objektive grunde til at en virksomhed potentielt kan fritages for at være omfattet af art. 102?

Answer 71

Der kan ikke dispenseres fra TEUF art. 102. Derimod kan en virksomhed potentielt fritages, hvis en af 3 objektive grunde er til stede. Virksomheden har bevisbyrden: 1. Adfærden er objektiv nødvendig -Fx dominerende virksomhed, der sælger fødevarer, bliver nødt til at sælge enormt billigt pga. sidste holdbarhedsdato, hvis de ikke sælges, så mister man 100% af indtægten → objektivt nødvendigt. -Kun enkelte eksempler i praksis. 2. Meeting competition defence (”defensiv tilpasning”) - Skal være proportional -Praksis ses at tillade 3. Effektivitetsgevinster (kumulative betingelser) 1) Medføre/har medført effektivitetsgevinster 2) Nødvendig for at opnå disse effektivitetsgevinster 3) Opvejer evt. Negative virkninger for konkurrencen og forbrugerne 4) Udelukker ikke den effektive konkurrence (næsten umulig i praksis)

Question 72

I hvor lang tid skal en virksomhed have fastholdt sin høje markedsandel for at blive anset som dominerende?

Answer 72

Ud fra retspraksis er det almindeligvis blevet fastlagt til en periode på 2-3 år. I forarbejderne til KL § 5 a henviser de til at en virksomhed normalt vil blive anset for dominerende, hvis virksomheden har haft markedsstyrke i en periode lang nok til at virksomheden er i stand til at handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og forbrugerne.

Question 73

Hvad omhandler KL § 10 a mht. misbrug af dominerende stilling?

Answer 73

I KL § 10 a findes en særlig dansk regel om at konkurrencerådet kan påbyde en dominerende virksomhed at indsende sine generelle samhandelsbetingelser til styrelsen når: 1) der foreligger en ikke ubegrundet klage fra en konkurrent 2) der foreligger særlige markedsforhold, og 3) der på grund af disse forhold er et særligt behov for at konkurrencestyrelsen får en større indsigt i hvorledes den dominerende virksomhed fastsætter sine priser, rabatter mv. -Såfremt samhandelsbetingelserne er i strid med § 11, stk. 1 (misbrug af dominerende stilling), eller administreres i strid hermed, kan styrelsen udstede påbud om at ophæve eller ændre bestemmelserne. Hvis betingelserne er udformet på en måde, der gør det vanskeligt at vurdere deres lovlighed, kan styrelsen kræve præciseringer. Anvender en dominerende virksomhed, der har fået et påbud, priser, rabatter eller vilkår, som i væsentlig grad afviger fra de indsendte samhandelsbetingelser, kan dette have betydning i en sag efter § 11.

Question 74

Hvad fortæller Konkurrencerådets afgørelse af 28. Marts 2012 (KMD-sagen) om misbrug af dominerende stilling?

Answer 74

o Sagen handlede om, at KMD i en årelang periode havde haft en strategi om at tilskynde kommuner til at undlade at sende IT-kontrakter i lovpligtigt udbud. Fire kommuner fik tilbudt rabatter, hvis de i stedet for at sendes deres køb af lønsystem i offentligt udbud, i stedet indgik en aftale med KMD. o Dette var ikke en overtrædelse af konkurrencereglerne eller misbrug af dominerende stilling, fordi forpligtelsen til at sende kontrakter i udbud lå hos kommunerne, ikke hos KMD.

Question 75

Hvad er modstående købermagt?

Answer 75

Det er ikke kun virksomhedens konkurrenter der kan udøve et konkurrencemæssigt pres, men også kunderne. En virksomhed med stor markedsandel kan være afhængig af at handle indenfor kundernes ønsker som følge af kundernes størrelse eller deres kommercielle betydning for den dominerende virksomhed, forbrugerne kan f.eks. have en stor købermagt op markedet hvis de hurtigt kan skifte til en anden leverandør.

Question 76

Hvad er retningslinjerne ved vurderingen af kravet om samhandelspåvirkning?

Answer 76

1) Handelen mellem medlemsstaterne skal forstås bredt, jf. potentiel grænseoverskridende aktivitet. Ikke et krav, at handelen begrænses eller mindskes, der må godt være tale om en stigning i handelen. ’’hvis samhandelen mellem medlemsstater må antages at ville udvikle sig anderledes med aftalen eller adfærden, end den ville have gjort uden’’ 2) Påvirkning af samhandelen. Det skal sandsynliggøres, at den adfærden har en sådan effekt, eller kan få det, på baggrund af objektive, retlige eler faktiske forhold. Intet krav om bevis herfor. 3) Mærkbarhed. Reglerne finder alene anvendes, hvis de kan have virkninger af en vis størrelsesorden. Undergrænsen fremgår af NAAT-reglen, som fortæller, hvornår en aftale ikke kan antages at påvirke handelen mellem medlemsstaterne. (markedsandel under 5 %, og for horisontale aftaler må der ikke være en samlet årlig omsætning på over 40 mio.)

Question 77

I Samhandelspåvirkningsmeddelelsens pkt. 52 og 53 opstilles den såkaldte "negativ-" og "positivformodningsregel" hvad går disse to ud på?

Answer 77

Formodningsreglerne omhandler hvornår det kan formodes at en aftale vil have en mærkbar konkurrencebegrænsende effekt. - Den negativeformodningsregel er opstillet i pkt. 52 og er også kendt som NAAT-reglen (No Appreciable Affectation of Trade) der statuere at det må formodes at en aftale ikke har en mærkbar effekt hvis virksomhederne har en markedsandel på under 5% og virksomhederne/el. leverandøren hvis det er en V-aftale har en omsætning på under 40 mio EUR. OBS FINDER ANVENDELSE PÅ ALLE AFTALETYPER INKL. HARDCOREAFTALER. (s.115) -Den positiveformodningsregel i pkt.53 statuerer at der er en formodning om at samhandlen er mærkbar hvis aftalen ifølge selve sin natur kan begrænse samhandlen mellem MS (f.eks. import, eksport eller vedr. flere MS) OG overstiger kriterierne sat i pkt.52

Question 78

Hvad er en egentlig og uegentlig agent aftale, og hvornår er det i strid med art. 101 og KL §6?

Answer 78

Ved egentlige agentaftaler: Bærer agenten ikke eller kun i ubetydeligt omfang de kommercielle og økonomiske risici, der er ved aftalen * Er ifølge praksis ikke omfattet af TEUF 101/KRL § Det er også tilladt at fastsætte priser ved en egentlig agentaftale Ved Uegentlige agentaftaler * Agenten og leverandøren deler de kommercielle og økonomiske risici, der er ved aftalen

Question 79

Hvad er forskellen på at anmelde en aftale efter KL. § 8, stk. 2 eller KL § 9?

Answer 79

-KL § 8, stk.2 er en anmodning om at aftalen fritages jf. den opfylder betingelserne i § 8, stk.1 (art. 101 (3) betingelserne) -KL § 9, er en anmodning om en negativtest hvorefter konkurrence- og forbrugerstyrelsen vurderer om den pågældende aftale er omfattet af forbuddet i KL § 6 eller ikke er en konkurrence begrænsende aftale.

Question 80

Opsummer hvad der forstås som misbrug der nævnes i Art.102 og KL § 11, stk. 3

Answer 80

[...] Misbrug kan især bestå i: a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand

Question 81

Fortæl om sagen om Politikken og Berlingske, mht. deres joint-venture Infomedia

Answer 81

-Dommen giver et godt eksempel til hvordan kollektiv domminans kan defineres: 1. Høj gennemsigtighed * Begge parter er repræsenteret i Infomedias bestyrelse * Begge parter har detaljeret indblik i Infomedias regnskab * Faldende indtjening i Infomedia kan være tegn på, at en af parterne afviger fra den koordinerede adfærd 2. Troværdig gengældelse * Fælles joint venture (Infomedia) 3. Ingen modvægt * Potentielle konkurrenter (dagblade og medieovervågningsvirksomheder) ville ikke realistisk kunne indtræde på markedet OBS giver også et godt eksempel på en fusion, og på KFST tilsagn. -Giver også gode eksempler på hvad der kan være konkurrencebegrænsende adfærd - Politiken, Berlingske (og jyllandsposten der også var med i selskabet) havde en markedsandel på 80-90% -Infomedia havde opkøbt stort set alle konkurrenter der tilbød de services -konkurrencerådet bekymrede sig om at Infomedia ville nægte at leverer ydelser til P og B's konkurrenter ved at stille højere priser og vilkår + potentiel afskærmning af infomedias konkurrenter at indtræde på markedet -Der var i sagen konkrete eksempler om minimumspriser der udelukkende resulterede i en højere pris for Infomedias konkurrenter -Vilkår om pris efter kurs var ikke aftalt med P og B = konkurrenter fik en højere pris

Question 82

Forklar hvordan "dominerende stilling" defineres i sagen Hoffmann-La Roche

Answer 82

”en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne”

Question 83

Opsummer hvordan "misbrugs begrebet" defineres i sagen Hoffmann-La Roche

Answer 83

”et objektivt begreb, som omfatter en af en markedsdominerende virksomhed udvist adfærd, som efter sin art kan påvirke strukturen på et marked, hvor konkurrencen netop som følge af den pågældende virksomheds tilstedeværelse allerede er afsvækket, og som bevirker, at der lægges hindringer i vejen for at opretholde den endnu bestående konkurrence på markedet eller udviklingen af denne konkurrence som følge af, at der tages andre midler i brug end i den normale konkurrence om afsætning af varer og tjenesteydelser, der udspiller sig på grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser”

Question 84

Kommissionens vejledning om prioritering af artikel 102 lægger Kommissionen især vægt på tre faktorer ved vurderingen af dominans, pkt. 12, omhandlende det konkurrencemæssige pres - forklar disse

Answer 84

Ved vurderingen af dominans tages der hensyn til markedets konkurrencestruktur og især følgende faktorer: 1) Det konkurrencemæssige pres, der skyldes de faktiske konkurrenters eksisterende leverancer og disse konkurrenters markedsstilling (den dominerende virksomheds og dens konkurrenters markedsstilling) 2) Det konkurrencemæssige pres, der skyldes en troværdig trussel om, at de faktiske konkurrenter vil ekspandere i fremtiden, eller at der kommer potentielle konkurrenter ind på markedet (ekspansion og markedstilgang) 3) Det konkurrencemæssige pres, der skyldes den forhandlingsstyrke, som virksomhedens kunder er i besiddelse af (modstående købermagt)”.

Question 85

Forklar hvornår en en leverings/licensnægtelse kan være i strid med art.102 mht. Kommissionens meddelelse om håndhævelse af artikel 102

Answer 85

Kommissionens meddelelse om håndhævelse af artikel 102, pkt. 81 1. Nægtelsen vedrører et produkt eller en tjeneste, der objektivt set er en nødvendig forudsætning for, at virksomheden kan konkurrere effektivt på et downstream-marked, 2. Nægtelsen vil kunne udelukke den effektive konkurrence på downstream-markedet, og 3. Nægtelsen vil kunne skade forbrugerne 4. Ikke objektivt begrundet

Question 86

Hvad forstås som en fussion efter KL § 12, a og Fussionskontrolsforordningen art.3?

Answer 86

Ved en fusion forstås enten ved: 1. Sammensmeltning (selskabsretlig fusion) 2. Erhvervelse af kontrol 3. Oprettelse af et selvstændigt fungerende joint venture Art. 3 & § 12 a: - når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eller (§12 a, stk.1, nr. 1 + art. 3, stk. 1, litra a) -når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst én virksomhed, eller en eller flere virksomheder ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virksomheder (§12 a, stk.1, nr. 2 + art. 3, stk. 1, litra b) -Oprettelse af et joint venture, som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, udgør en fusion efter stk. 1, nr. 2. el. stk. 1, litra b, (§12 a, stk.2 + art. 3, stk. 4)

Question 87

Hvad forstås som kontrol over en virksomhed mht. fussioner? nævn også forskellen på de facto og de jure erhvervelse af kontro.

Answer 87

kontrol over en virksomhed gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift (KL § 12a) De jure-enekontrol * Opstår normalt på et retligt grundlag, ved at en virksomhed overtager flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed. * Selv hvor der er tale om en aktieminoritet, kan der opstå enekontrol på et retligt grundlag, når der er knyttet særlige rettigheder til minoritets-aktieposten * F.eks. ret til at udpege mere end halvdelen af bestyrelses- eller direktionsmedlemmerne De facto-enekontrol * F.eks., når der er stor sandsynlighed for, at den pågældende aktionær vil kunne samle et flertal på generalforsamlingen i kraft af aktiepostens størrelse og i lyset af det hidtidige aktionærfremmøde på generalforsamlingerne. Forordningens art.3 ordlyd: Kontrol over en virksomhed opnås gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift, særlig ved: a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf b) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer, deres rådslagninger og afstemninger eller beslutninger.

Question 88

Forklar SIEC-testen for fusioner

Answer 88

-Står for Significant Impediment of effective Competition Er en undersøgelse af om den pottentielle fussion hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Her ser man bl.a. på: Markedsstruktur → Vil fusionen skabe et marked med færre konkurrenter? Pris- og incitamentsændringer → Kan fusionen føre til højere priser, dårligere kvalitet eller mindre innovation? Koordinerede effekter → Vil fusionen gøre det lettere for virksomheder at koordinere priser eller markedsadfærd? Ikke-koordinerede effekter → Kan fusionen give den fusionerede virksomhed så stor magt, at den kan skade konkurrenter alene?

Question 89

Ved den materielle vurdering af en fusion taler man om "det kontrafaktiske scenarium" hvad forstås ved det?

Answer 89

Når konkurrencemyndighederne skal vurdere, om en fusion hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, foretages en kontrafaktisk analyse af den forventede konkurrencesituation uden fusionens gennemførelse sammenlignet med den forventede konkurrencesituation med fusionens gennemførelse * De betænkeligheder, som konkurrencemyndighederne undersøger, skal være fusionsspecifikke (tænk på KFST's betænkeligheder i Politiken/Berlingske sagen)

Question 90

Ved den materielle vurdering af en fusion taler man om ensidige og koordinerede virkninger, hvad menes med dette?

Answer 90

Ensidige virkninger (ikke-koordinerende) * Den fusionerede enhed kan på profitabel vis hæve priserne, reducere udbuddet, kvaliteten eller produktudviklingen, uden at denne handling forudsætter, at konkurrenterne samarbejder Relevante faktorer * Fusionsparterne har store markedsandele * Høj substitutionsgrad mellem produkterne * Kunder har begrænset mulighed at skifte * Adgangsbarrierer * Fusionsparterne kontrollerer input / output * Opkøb af maverick * Lokale effekter Koordinerende virkninger * Fusionen kan ændre konkurrencens art, så det bliver betydeligt mere sandsynligt, at virksomheder, der ikke koordinerede deres adfærd tidligere, nu vil foretage en sådan koordinering og forhøje priserne eller på anden måde skade den effektive konkurrence Relevante faktorer * Etablering af koordineringsbetingelser * Høj gennemsigtighed * Tilskyndelse * Ingen modvægt

Question 91

Hvad indgår i vurdering af en fusion, og hvordan forholder man sig forskelligt alt efter om der er tale om en horisontal eller vertikal fusion?

Answer 91

Det formodes at en horisontal fusion kan have en større konkurrencebegrænsende effekt end vertikale fusioner. -Ved både horisontale og vertikale fusioner vurderes virksomhedernes markedsandele, samt markedskoncentrationen (HHI og HHI delta) og øvrige markedsforhold (koordinerede virkninger, adgang til konkurrencefølsomme oplysninger, input- og eller kundeafskærmning)

Question 92

Forklar kort hvordan HHI og HHI Delta fungere mht. beregne markedsandele og indflydelse på en potentiel fusion

Answer 92

🔹 HHI beregner den samlede markedskoncentration ved at summere kvadraterne af alle virksomhedernes markedsandele. 🔹 Delta HHI viser, hvor meget markedskoncentrationen ændrer sig som følge af en fusion mellem virksomheder. Uddybelse: HHI (Herfindel-Hirschman index) benyttes til at finde markedskoncentrationen for at vurdere hvor meget konkurrencen kan blive påvirket af en fusion. HHI er mål for markedskoncentration, og er en matematisk beregning der måler koncentrationen af et marked ved at summere kvadratet af hver virksomheds markedsandel. -Hvis HHI er under 1000 er der en lav markedskoncentration og dermed et konkurrencedygtigt marked -Hvis HHI er mellem 1000 og 2000 er der tale om moderat koncentration -Hvis HHI er over 2000 er der en høj markedskoncentration som kan være problematisk Delta HHI - viser så den potentielle effekt på markedskoncentrationen, ved at beregne forskellen mellem HHI før og efter. - Hvis Delta-HHI er under 100 er der ingen bekymring -mellem 100 og 250 skal fusionen undersøges nærmere -over 250 er der tale om en høj koncentration EU-Kommissionens vejledning: Fusioner i moderat koncentrerede markeder (HHI 1.000-2.000) med ΔHHI > 250 kan give bekymringer. I højt koncentrerede markeder (HHI > 2.000) undersøges fusioner med ΔHHI > 150.

Question 93

En fusions godkendelse kan være betinget af nogle tilsagn, hvad omfatter strukturelle og adfærdsmæssige tilsagn?

Answer 93

Strukturelle * Afhændelse af dele af virksomheden * Krav om Chinese walls internt i koncernen Adfærdsmæssige * Krav om salg af produkter/tjenesteydelser til alle interesserede på markedsvilkår

Question 94

Hvornår skal der ske anmeldelse af en fusion i henhold til KL og Fusionskontrolforordningen?

Answer 94

Betingelserne for anmeldelsespligt er, at der skal være tale om en fusion, jf. art. 3(1) + KRL § 12 a, og tærskelværdierne skal være opfyldt, jf. Art.1(2) + KRL § 12. * I Danmark kan anmeldelse ske, når endelig aftale er indgået, da der er tale om forudgående kontrol, jf. KRL § 12 b. * I EU kan anmeldelse ske, før der er indgået en endelig aftale, hvis deltagende virksomheder kan godtgøre, at de i god tro har til hensigt at indgå aftale

Question 95

Hvordan skal et selvstændigt og et ikke-selvstændigt joint venture vurderes forskelligt konkurrenceretligt?

Answer 95

Et selvstændigt joint venture er et som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner = udgør en fusion efter stk. 1, [nr. 2 KRL] [litra B forordning]” Ikke-selvstændigt joint venture: Er ikke en fusion, og er lig med en samarbejdsaftale, en horisontale aftale, som vurderes efter TEUF art. 101 og KRL § 6.

Question 96

Hvad er en konglomeratfusion?

Answer 96

En fusion mellem virksomheder på relaterede, men ikke direkte konkurrerende markeder. Dette reguleres og vurderes efter retningslinjerne fra EU-Kommissionens retningslinjer om vurderingen af ikke-horisontale fusioner. Hvor der i vurderingen om det er en fusion der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, lægges vægt på: -Sammenkobling af markeder: Kan den fusionerede virksomhed udnytte sin position på ét marked til at få fordele på et andet marked? - Bundling og tying: Kan fusionen føre til ulovlig koblingssalg (fx hvis en dominerende softwareleverandør kræver, at kunder også køber en anden tjeneste)?

Question 97

Hvad er Konkurrencerådets funktion?

Answer 97

o Konkurrencerådet påser overholdelsen af loven og de forskrifter der er udstedt, jf. krl § 14. o Rådet har således den fulde og generelle kompetence, men i praksis ligger administration hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. o Det er alene de større og principielle sager der afgøres i Konkurrencerådet. o Konkurrencerådet kan tage sager op af egen drift, på grundlag af klager, efter anmeldelse eller som følge af henvisning o De kan afvise sager, dog ikke dispensationssager.

Question 98

Hvad er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens funktion?

Answer 98

o Styrelsen varetager udførelsen af Konkurrencerådets opgaver (fungerer som et sekretariat) varetager den daglige administration af loven o Styrelsen har vidtgående beføjelser til at kræve oplysninger om regnskab, forretningspapirer, data osv. o Adgang til at foretage dawn raids og udstede påbud

Question 99

Hvad er Leniency-programmet?

Answer 99

o Det er svært for Komissionen at opdage mange af de store karteller selv. Derfor har man belønnet karteldeltagere med bødenedsættelse eller bødefritagelse, hvis de står frem og hjælper Kommissionen med opklaring af kartellet. o Fritagelsen/nedsættelsen er betinget af, at virksomheden er de første til at stå frem med oplysninger som sætter Kommissionen i stand til at foretage undersøgelser.

Question 100

Hvad er et kvantitativt selektivt salgssystem?

Answer 100

o Ved kvantitativ selektiv distribution begrænser leverandøren direkte eller indirekte det potentielle antal af forhandlere, eller stiller krav om et vist maksimum eller minimumssalg. o Sådanne skal bedømmes efter krl § 6, men omfattet af gruppefritagelsen, hvis sælger og købers markedsandel er under 30 % og der ikke er hardcore begrænsninger.

Question 101

Egentlige forbud af fusioner sker sjældent, men der er ofte strukturelle og/eller adfærdsmæssige tilsagn for fusioners tilladelighed. Forklar forskellen på disse tilsagn.

Answer 101

- redegør evt. for AB InBev/SABMiller-fusionen (2016) - Mens deciderede forbud mod fusioner er sjældent, sker det ofte at der i godkendelsesproceduren fastsættes vilkår eller tilsagn for fusioners tilladelse. De kan både være af strukturel eller adfærdsmæssige karakter, og anvendes til at imødegå de konkurrencemæssige problemer som en fusion kan give anledning til. - Navnlig strukturelle tilsagn af aktiviteter eller aktiver der har været anvendt og som kan hindre at der med fusionen skabes eller styrkes en dominerende stilling, har været en præference for EU-konkurrencemyndighederne. - Adfærdsmæssige tilsagn kan anvendes i forbindelse med de strukturelle, f.eks. opretholde leverancer til bestemte kunder, frigøre leverancer fra eksklusivforpligtelser etc.

Question 102

Hvad er de kumulative betingelser for at offentligstøtte er omfattet af forbudet i KL § 11 a?

Answer 102

1. Erhvervsvirksomhed 2. Offentlige midler 3. Økonomisk fordel 4. Selektivitet 5. Konkurrenceforvridende ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten: 1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og 2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering”

Question 103

Hvad forstås som en økonomisk fordel mht. offentlig støtte?

Answer 103

En direkte eller indirekte fordel, som en virksomhed ikke kunne have opnået på normale markedsvilkår – dvs. uden offentlig indgriben * Direkte fordel: Tilskud, lån, garantier, etc. * Indirekte fordel: Afgifts- og skattelettelser / -fritagelser, fordelagtige vilkår, etc. Det markedsøkonomiske aktørprincip: * Ville en privat investor, långiver, sælger, etc. have handlet på samme måde: * Anvendelse af udbudsreglerne * Indhentelse af sagkyndig vurdering

Question 104

Hvad forstås mht. selektivitet som en af betingelserne mht. forbud mod konkurrence forvridende offentlig støtte?

Answer 104

Når virksomheder i samme (retlige og faktiske) situation behandles forskelligt * F.eks. hvis nogle eller én virksomhed kan opnå billige lån med en offentlig garanti, mens andre virksomheder i samme situation ikke kan få en offentlige garanti og dermed ikke opnå billige lån * Sektorstøtte kan også være selektiv

Question 105

Er der forskel på begreberne "konkurrenceforvridende" nævnt mht. KL § 11a og "konkurrencebegrænsende" nævnt i bl.a. KL § 6?

Answer 105

Begrebet ”konkurrenceforvridende” er bredere end begrebet ”konkurrencebegrænsende” i KRL § 6 - Intet krav om markedsafgræsning, mærkbarhed, eller bevis på reel konkurrenceforvridning

Question 106

Hvad er der af muligheder for håndhævelse af forbudet i KL § 11a?

Answer 106

Hvis betingelserne i § 11a er opfyldt kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjemmel til at udstede påbud om, at støtten skal bringes til ophør og i givet fald tilbagebetales. Påbud om tilbagebetaling forældes efter 5 år, jf. KL § 11 a, stk.5

Question 107

Hvem er kompetent til at afgører om en offentlig støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering?

Answer 107

jf. KL § 11 a, stk.3, er det den vedkommende minister eller kommunale tilsynsmyndighed, der træffer den afgørelse.

Question 108

Hvad er ECN+ direktivet?

Answer 108

European Competition Network Plus-direktivet blev vedtaget i 2019 og har til formål at styrke håndhævelsen af EU’s konkurrenceregler i medlemsstaterne. Det sikrer, at nationale konkurrencemyndigheder (NCA’er) har de nødvendige beføjelser og uafhængighed til at håndhæve TEUF artikel 101 & 102 effektivt. * Netværket består af Europa Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i EU. * I ECN-regi er der en række arbejdsgrupper – både tværgående og branchespecifikke – der sikrer, at ECN-medlemmerne kan videndele og koordinere på forskellige niveauer.

Question 109

Hvad er forskellen mellem et Påbud efter KL. § 16 og et tilsagn efter § 16 a?

Answer 109

Et påbud kan udstedes af KFST til at håndhæve overtrædende adfærd mht. §§ 6 & 11 + art. 101 og 102 Tilsagn er virksomhederne selv der foreslår hvad de kan gøre for at imødekomme den krænkende adfærd, som KFST kan gøre juridisk gældende som håndhævelse.

Question 110

Hvornår kan en civil bøde efter KL § 23 stige til fængsel og i hvor mange år?

Answer 110

Efter § 23, stk. 4 kan fysiske personer også ifalde civile bøder efter stk.1, og dette kan stige til op til 1 år og 6 måneder i fængsel hvis der er tale om medvirken til kartelaftaler i strid med § 6, stk.1 o Særligt skærpende omstændigheder kan straffe stige i op til 6 år, jf. STRFL § 299c.

Question 111

Hvornår kan Kommissionen pålægge bøder/tvangsbøder?

Answer 111

Kommissionen kan kun pålægge juridiske personer bøder. De kan udstede bøder ved: * Overtrædelse af TEUF art. 101 og 102 * Undladelse af at anmelde anmeldelsespligtig fusion * Urigtige/vildledende oplysninger * Manglende efterlevelse af påbud/bindende tilsagn * Modsætte sig dawn raids

Question 112

Størrelsen af kommissionens bøder er ud fra overtrædelsens grovhed og varighed, kan reguleres ved skærpende og formildende omstændigheder. Hvordan beregnes disse?

Answer 112

Grundbeløbet for bøden: Procentdel af den relevante omsætning (mellem 0-30%, alt efter overtrædelsens art, geografiske omfang samt udmøntningen i praksis) X varighed + 15-25% af den relevante omsætning som afskrækende bøde i kartelsager Samme skærpende og formildende omstændigheder som i KL § 23 b, stk. 2 og 3. Der er et loft for bøden på 10% af den samlede omsætning (pr. overtrædelse) Evt. yderligere bødenedsættelse i tilfalde af: 100% nedsættelse for første virksomhed, op til 50% for den næste, 20-30% for den tredje og optil 20% for resterende. 10% nedsættelse ved forlig

Question 113

Hvad omhandler leniency?

Answer 113

Det kan være svært for myndighederne selv at opdage karteller, derfor er der mulighed for tiltalefrafald og bødefritagelse for karteldeltagere hvis følgende er opfyldt: * Kun den første ansøger * Skal fremlægge ny dokumentation af betydlig værdi * Skal samarbejde fuldt ud * Skal ophøre sin karteldeltagelse straks efter ansøgning (nyt i DK efter ECN+) * Ikke have ødelagt mm. Beviser * Ikke have tvunget andre til at deltage i kartellet Både juridiske og fysiske personer kan ansøge.

Question 114

Kan der anlægges civile søgsmål om overtrædelse af konkurrencereglerne?

Answer 114

- Ja, efter implementeringen af ECN+ direktivet i rådsdirektiv 19/1 i 2021 indførtes et nyt bødeinstitut i KL = civile bøder. Indtil da blev alle bøder pålagt under en straffesag. Systemet er nu todelt så alle bøder vedr. virksomheder, sammenslutninger eller anden form for juridiske personer er nu behandlet ved civile bøder, hvor sanktioner mod fysiske personer stadigvæk er behandlet ved strafferetten.

Question 115

Hvad er forskellen på NAAT-reglen og Kommissionens bagatelmeddelelse

Answer 115

Bagatelmeddelelsen fastsætter en grænse på: 10% markedsandel hvis aftale mellem konkurrenter og 15% mellem ikke konkurrenter MEDMINDRE der er tale om hardcoreaftaler NAAT: 5% markedsandel og under 40 mio EUR i omsætning = ikke mærkbar selv hvis tale om hardcore aftalevilkår.