Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Kredsløbet > Kredsløbsorganerne > Flashcards

Kredsløbsorganerne Flashcards

1
Q

Blodet starter sin tur rundt i kroppen i hjertets venstre halvdel ved at pumpe blod med højt tryk ud i?

A

Aorta

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Aorta tilhører den gruppe af blodårer der fører blodet væk fra hjertet.

Hvad kaldes denne gruppe?

A

Arterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Arterierne forgrener sig til flere og mindre blodkar, kaldet?

A

Arteriolerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Og areriolerne forgrener sig igen til de allermindste blodkar i kroppen, som hedder?

A

Kapillærerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Rundt om kapillærerne ligger cellerne der skal bruge den ilt og næring som kommer med blodet. CO2 dannes som et affaldsstof, der fjernes med blodet i kapillærerne. Blodet skal nu omkring lungerne, hvor det kan slippe af med CO2. På vejen tilbage til hjertet og videre til lungerne løber blodet derfor nu fra kapillærerne over i?

A

Venolerne (de mindste vener)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Venolerne samler sig til større og større?

A

Vener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Den del af vores kredsløb der fører blodet fra venstre side af hjertet ud gennem arterierne, til arteriolerne og kapillærerne og videre med venolerner og vener tilbage til hjertets højre halvdel kaldes også for?

A

Det store kredsløb (eller legemskredsløbet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Den del af vores kredsløb der fører blodet fra hjertets højre halvdel forbi lungerne og tilbage til hjertets venstre halvdel kaldes også for?

A

Det lille kredsløb (eller lungekredsløbet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kaldes hjertet på latin?

A

Cor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hjertet er et hult muskelorgan placeret i brystkassen (thorax) bag brystbenet.

Hvad kaldes brystbenet på latin?

A

Sternum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hjertet ligger i mellemrummet mellem lungerne. Hvad kaldes dette mellemrum på latin?

A

mediastinum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hjertet hviler også på selve mellemgulvsmusklen, som på latin kaldes for?

A

Diaphragma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hjertets overflade/væg har 3 lag.

Hvad kaldes disse?

A

Endocardium = inderste lag

(En glat bindevævshinde, opbygget af enlagret pladeepitel (endotel) der gør det let for blodet at løbe i gennem).

Myocardium = midterste lag

(opbygget af muskelceller, så hjertet kan trække sig sammen.)

Pericardium = Yderste lag

Pericardium består egentlig af 2 tynde bindevævshinder, for at danne en stærk overflade, og den yderste holdes fast af diaphragma, så hjertet ligger stabilt).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hjertets midterste og tykkeste lag myocardium består af forgrenede muskelceller der er bundet sammen af gap-junctions.

Hvilken betydning har det?

A

Gap-junctions sikrer, at muskelcellerne kan modtage elektriske impulser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kaldes den skillevæg, der adskiller hjertets venstre side fra hjertets højre side?

A

Septum Cordis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Højre hjertehalvdel modtager det 02-fattige blod der har været rund i i det store kredsløb.

Men hvad kaldes de to store vener som fører blodet ind i hjertet fra hhv. benene og underkroppen/ og overkroppen og hovedet?

A

V. cava superior

(Her ankommer blodet fra overkrop og hoved).

V. cava inferior

(Her ankommer blodet fra bughulen og benene)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Fra hjertets højre halvdel pumpes blodet ud i lungerne (pulmones) gennem en kort og kraftig arterie.

Denne hedder?

A

truncus pulmonalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Truncus pulmonalis deler sig herefter til de to store lungearterier, der fører blodet til hver sin lunge. Hvad kaldes disse arterier?

A

a. pulmonis dextra

(fører blodet til højre lunge)

a. pulmonis sinistra

(fører blodet til venstre lunge)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Når blodet har været omkringer lungerne ankommer det igen til hjertets venstre halvdel - nu blod gennem 4 lungevener, der parvis kommer fra hver sin lunge.

Hvad kaldes disse vener?

A

vv. pulmonales dextra

vv. pulmonales sinistra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad står vv. for i navngivningen?

A

vv. eller aa. angiver, at der er tale om to vener eller arterier med samme navn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hver hjertehalvdele er opdelt i to forkamre (hvor blodet løber ind i hjertet) og to hjertekamre (hvor blodet løber ud af hjertet).

Hvad kaldes et forkammer og et hjertekammer på latin?

A

atrium og ventriculus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

I hver hjertehalvdel adskilles atriet og ventriklen (forkammer og hjertekammer) af klapper, der sikrer at blodet kun kan løbe fra atrium ned i ventriklerne.

Hvad kaldes hjerteklappen mellem højre atrium og ventrikel?

A

Trikuspidalklappen

(valva tricuspidalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad kaldes hjerteklappen mellem venstre atrium og ventrikel?

A

Bikuspidalklappen - også kaldet mitralklappen

(valva bicuspidalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Begge hjerteklapper er strammet op med stærke senetråde der er hægtet fast i bunden af ventriklerne på små muskelforhøjninger.

Hvad kaldes disse senestråde og muskelforhøjningerne på latin?

A

chordae tendineae - senetrådene

musculi papillares - muskelforhøjningerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er hjerteklappernes primære funktion?

A

At sikre at blodet ikke løber tilbage fra hjertekamrene (ventriklerne) til forkamrene (atrium).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Når blodet presses ud af ventriklerne passerer det nogle andre klapper, som sidder ved udmundingen af hhv. aorta og truncus pulmonalis. (Her skal klapperne forhindre at blodet ikke løber tilbage i ventriklerne).

Hvad kaldes disse klapper?

A

valva aorta

valva truncus pulmonalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

De to hjerteklapper (valva aorta og valva pulmonalis) der findes mellem ventrikler og hhv. aorta og truncus pulmonalis - og som skal sikre at blodet ikke løber tilbage i ventriklerne - kaldes også med et fælles navn for?

A

Semilunærklapperne

(består af 3 halvmåneformede bindevævslommer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

For hvert hjerteslag pumpes der iltet blod ud fra venstre ventrikel til aorta og af-iltet blod fra højre ventrikel ud i truncus pulmonalis.

Hvert hjerteslag afslutte med at hjertet slapper af og fyldes med blod fra venerne.

Hvad kaldes det (på latin) når hjertet hhv. trækker sig sammen og pumper blod ud - og når det slapper af og lader blod løbe ind?

A

Systole og diastole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Forskellige dele af hjertet har systole og diastole på forskellig tid. Når begge atrier fx. har systole har ventriklerne?

A

diastole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Når atriemyocardiet under systolen trækker sig sammen, fyldes atrierne med blod, som gerne vil forsøge at stømme til områder med lavere tryk. Herved stiger trykket på blodet.

Blodet vil strømme til ventriklerne, der har lavere tryk.

Hvor lang tid tager en atriesystole?

A

ca. 0,1 sek.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Efter at atriesystolen har fyldt ventriklerne op med blod, starter nu ventrikelsystolen. (Nu begynder atriernes diastole).

Blodet fra ventriklerne kan imidlertid ikke løbe tilbage i atrierne pga. bi- og trikuspidalklapperne, der lukker.

Lukningen af klapperne kan høres som et lille smæld.

Hvad kaldes denne lyd?

A

Første hjertelyd.

(Første hjertelyd markerer altså starten på ventrikelsystolen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Da blodet pga. hjerteklapperne ikke kan løbe tilbage i atrierne løber det nu ud i?

A

Aorta og truncus pulmonalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor lang tid tager en ventrikelsystole?

A

ca. 0,3 sek.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Højre og venstre hjertehalvdel skal kunne rumme samme mængde blod. Men hvordan kan det da være, at venstre hjertehalvdel er så meget større end højre hjertehalvdel?

A

Fra venstre hjertehalvdel skal hjertet kunne pumpe blodet ud i hele kredsløbet med megen stor kraft. Myocardiet - muskellaget - er derfor meget større i venstre side.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

I aorta og truncus pulmonalis stiger trykket efter ventrikelsystolen fordi arterierne fyldes med blod fra ventriklerne. Blodet vil nemlig gerne søge derhen hvor der er lavere tryk.

Hvad hedder de hjerteklapper, der gør, at blodet ikke strømmer tilbage i ventriklerne?

A

Semilunærklapperne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad kaldes den lyd man kan høre, når semilunærklapperne lukker?

A

Hjertets 2. hjertelyd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Når hjertet har presset blod ud i aorta og truncus pulmonalis har det brug for en hvilefase. Hvad kaldes også denne hvilefase?

A

Den fælles diastole

(Her strømmer der nyt blod fra venerne ind i begge atrier)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Efter én atriesystole, ventrikelsystole og fælles diastole har hjertet gennemført ét?

A

Hjerteslag

(også kaldet en hjertecyklus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

For at hjertet kan trække sig sammen skal det have et signal til at gøre det - mao. elektriske impulser.

Hver impuls starter kontraktionen i et nyt hjerteslag.

Hvor dannes disse impulser?

A

I sinusknuden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvor sidder sinusknuden?

A

Øverst i højre atriums bagvæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Når hjertet slår normalt siges hjertet derfor at være i?

A

Sinusrytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

For at kunne danne impulser skal der være en elektrisk forskel på inder- og ydersiden af cellemembranen i cellerne. Denne forskel viser sig ved at cellerne er postive på ydersiden og negative på indersiden. Membranpotentialet dannes ved Na+ og K+ pumper.

I sinusknudens celler opbygges altså for hver impuls en stadig større og større elektrisk forskel, der når det når en vis større kaldes for?

A

Aktionspotentialet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Når sinusknuden danner en impuls løber den lynhurtigt videre til andre celler i myocardiet. Dette sker ved hjælp af særlige typer bindinger mellem cellerne, som hedder?

A

Gap-junctions

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Atriemyocardiet er adskilt fra ventrikelmyocardiet af en tynd bindevævsring, der ikke kan sende elektriske impulser.

Dermed sikres at impulserne fra sinusknuden kun igangsættes på tværs af atrierne og dermed artriesystole, mens ventriklerne fyldes op.

Når ventriklerne derimod skal igang med deres systole starter denne fra bunden af ventriklerne - også kaldet?

A

Apex cordis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Den særlige knude der sender det elektriske signal ned til apex cordis, forbi bindevævsringen, hedder?

A

AV-knuden

46
Q

Hvor sidder AV-knuden?

A

Nederst i højre atrium

47
Q

Fra AV-knuden fører et særligt bundt “ledninger” den elektriske puls ned i bunden af ventriklerne til apex cordis. Hvad hedder dette “bundt ledninger”?

A

Det hiske bundt

48
Q

Det hiske bundt fører strømmen det sidste stykke gennem nogle særlige fibre, der udgør den sidste del af “ledningssystemet.

Hvad kaldes disse fibre?

A

Purkinjefibre

49
Q

Hvor mange elektriske impulser danner sinusknuden pr. minut - og dvs. hvor mange gange slår hjertet ca. i minuttet?

A

70 gange.

50
Q

Da hjertet imidlertid har behov for at slå langsommere, når vi slapper af - og hurtigere når vi bevæger os - reguleres sinusknudens impulser gennem vores nervesystem.

Impulsernes dannelse og udbredelse er afhængig af koncentrationen af natrium og kaliumioner.

Hvad kaldes det når der er et forhøjet antal af caliumioner?

A

Hypercalcæmi

51
Q

Hvad kaldes den mængde blod der pumpes ud fra hver ventrikel hvert minut?

A

Hjertets minutvolumen

52
Q

Hvad kaldes antallet af hjerteslag i minuttet?

A

Hjertefrekvensen

53
Q

Hvad kaldes hjertefrekvensen i daglig tale?

A

Pulsen

54
Q

Hvad kaldes den mængde blod der pumpes ud af en ventrikel ved hvert eneste slag?

A

Slagvolumen

55
Q

Hjertets minutvolumen er ikke noget man normalt måler, men den kan give et indblik i hvor hurtigt blodet crkulerer rundt i kroppen.

Hvordan udregnes minutvolumen?

A

hjertefrekvens (puls) X slagvolumen

56
Q

Når vi løber, og vores hjertefrekvens (puls) - dvs. antal af slag i minuttet stiger - og myocardiet samtidigt kontraherer kraftigere og presser mere blod ud pr. slag (slagvolumen), sker der altså det at vores minutvolumen - samlede mænge af blod der pumpes ud af hver ventrikel hvert minut - stiger.

Hvad er det at kroppen har mere brug for, der får dette til at ske?

A

Ilt

57
Q

Fordi hjertet skal anvende megen energi for at oprette holde alle hjertemusklernes arbejde, har hjertet sit eget blodforsyningssystem/kredsløb.

Hvad kaldes dette kredsløb?

A

Koronarkredsløbet

58
Q

Kranspulsårene, koronararterierne, forsyner hjertecellerne med iltet blod. Hvad hedder de to største koronararterier, der udspringer direkte af aorta?

A

a. coronaria dextra (forsyner højre halvdel af hjertet)

a. coronaria sinestra (forsyner venstre side af hjertet)

59
Q

Når man i daglig tale taler om en blodprop i hjertet - også kaldet akut myocardieinfact - i hvilket kredsløb er da typisk skaden?

A

I koronarkredsløbet

60
Q

Tillukninger i koronarkredsløbet (åreforkalkninger) kaldes også på latin?

A

aterosklerose

61
Q

Hvad kaldes de 5 typer af blodkar vi har?

A

Arterier

Arterioler

Kapillærer

Venoler

Vener

62
Q

Det indre rum, hvor blodet strømmer, kaldes for blodkarrets?

A

lumen

63
Q

Alle blodkar har 3 lag.

Hvad kaldes disse lag (på latin)?

A

Tunica intima (det inderste lag, beklædt med edotel - dvs. enlaget pladeepitel - glat overflade)

Tunica media (det mellemste lag - glatte, sammentrækkelige muskelceller)

Tunica adventitia (det yderste lag - bindevæv - stærk overflade)

64
Q

Hvor store er kroppens største arterier i diameter?

A

3-5 cm

65
Q

De største arterier kaldes også på dansk for?

A

Pulsårer

66
Q

Fra arterierne stømmer blodet videre gennem arterioler som forgrener sig talrigt ud i kroppens væv.

Navngives arterioler?

A

Nej

67
Q

Arteriolerne vil i et område af kroppen altid være skiftevis kontraherede og dilaterede. Dette med henblik på at fordele blodgennemstrømningen til de områder af kroppen som har mest behov for ilt. På den måde har arteriolerne stor indflydelse på?

A

reguleringen af blodtrykket

68
Q

Kapillærerne er kroppens mindste blodkar og er ikke til at se med det blotte øje. Kapillærerne har en livsvigtig funktion. Hvilken?

A

Gennem væggen på kapillærerne sker al udveksling af ilt og næringsstoffer til blodet - og bortførsel af CO2 og andre affaldsstoffer.

69
Q

For at der kan ske en udveksling af stoffer gennem kapillærvæggene består disse vægge kun af det der svarer til det inderste lag af almindelige blodkar.

Hvad kaldes dette lag (opsummering).?

A

tunica intima

70
Q

Fra kapillærerne strømmer blodet på vej tilbage til hjertet (og lungerne) over i?

A

Venolerne

(Venolerne er på den måde transportvej for blodet fra kapillærerne til venerne).

71
Q

Når blodet har været hele vejen gennem organernes kapillærer og venoler skal det tilbage til hjertet gennem venerne. Trykket på blodet i venerne er derfor nu blevet?

A

lavt

72
Q

Fordi der er lavt tryk på blodet i venerne, er disse derfor også større end arterier, og ca. 2/3 af kroppens samlede mænge blod befinder sig i venerne.

Hvad rummer venerne der sikrer at denne store mængde blod - med lavt tryk - ikke løber den forkerte vej?

A

Vener rummer klapper på indersiden af væggen.

73
Q

For at blodet kan løbe op gennem venerne - ofte mod tyngdekraften - har vi et særligt pumpesystem, som kaldes?

A

Venepumpen

74
Q

Venepumpen består faktisk af 2 pumper.

Hvad kaldes disse?

A

Muskelpumpen (virker i arme og ben)

Respirationspumpen (virker i brystkassen, thorax)

75
Q

Venepumpen (og dermed altså både muskelpumpen og respirationspumpen) sørger for at venerne rytmisk bliver klemt flade, så blodet presses væk og videre fra det sted som der klemmes sammen på. Klapperne på indersiden af venerne sikrer samtidigt at blodet ikke kan løbe tilbage.

Hvad er forskellen på muskelpumpen og repirationspumpen.

A

Muskelpumpen er afhængig af at man bevæger sig. Respirationspumpen er afhængig af at man trækker vejret.

76
Q

Hvis muskelpumpen ikke aktiveres tilstrækkeligt vil en større del af blodet samle sig i venerne.

Hvad kaldes det når blodet samler sig i venerne?

A

Det staser

77
Q

Hvis blodet staser øges risikoen for blodpropper - også kaldet tromber - og for opsamling af væske.

Hvad kaldes sådanne væskeopsamlinger?

A

Ødemer

78
Q

Ved vejrtrækning dannes skiftevis over- og undertryk i thorax og bughule. Overtrykket (under ekspirationen) presser ikke kun sammen på lungerne, men også venerne i brystkassen.

På den måde fungerer respirationspumpen ligesom muskelpumpen og hjælper blodet med at løbe tilbage til?

A

Hjertet

79
Q

Aorta inddeles i flere sektioner, som navngives forskelligt, men som der ikke spørges videre ind til her.

Men hvad hedder den arterie, som udspringer af a. subclavia i overarmen, og som man typisk bruger til at måle blodtryk?

A

a. brachialis

80
Q

Og hvad hedder den arterie, der uspringer af brachialis, fra albuen og løber på tommerfingersiden af underarmen?

A

a. radialis

81
Q

Hvad hedder den arterie, der forsyner hvert ben med blod, og som er en fortsættelse af a. ilicia externa?

A

a. femoralis

(løber ned langs lårbensknoglen)

82
Q

De overfladiske vener i underarmen opsamler blod fra en masse mindre vener. V. bailica opsamler blod fra indersiden af underarmen og v. cephalica fra ydersiden.

Mellem disse to vener ligger en tværgående vene, som typisk bruges til at tage blodprøver fra. Hvad hedder denne?

A

v. mediana cubiti

83
Q

Opsummerende:

Hvad hedder de to store vener hvori alt veneblod samles inden det løber ind i hjertet?

A

v. cava superior (fra overkrop og hoved)
v. cava inferior (fra underkrop og ben)

84
Q

Blod fra mavesæk, milt og tarme løber i et specielt system, som man kalder?

A

Portåresystemet

85
Q

Hvad hedder den blodåre, som modtager blod fra mavesækken, fra milten og tarmene og fra den nederste del af spiserøret - og som fører blodet til leveren?

A

Portåren - v. portae

86
Q

Pulsen er de mærkbare udvidelser af aterievægge, der sker, hver gang venstre ventrikel har systole og presser en portion blod ud i aorta.

Pulsen angives altid i slag pr. ?

A

minut

87
Q

Normalt måler man hvilepulsen.

Hvad er hvilepulsen for et normalt voksent menneske?

A

ca. 60-80

88
Q

Hvis hvilepulsen er over 100 kalder man det (på latin) for?

A

Tachycardia

89
Q

Hvis hvilepulsen er under 50 kalder man det (på latin) for?

A

Bradycardia

90
Q

Når en person får målt sit blodtryk mener man altid at man indforstået måler det arterielle blodtryk.

Målingen skal gerne ske i hjertehøjde og hvile - og derfor måler man blodtrykket på a. brachialis.

Når man måler blodtrykket måler man 2 tal. Disse er?

A
  1. Det systoliske blodtryk (trykket lige efter en ventrikelsystole)
  2. Det diastoliske blodtryk (trykket i slutningen af diastolefasen)
91
Q

Hvad er normalværdien af hhv. det systoliske og diastoliske blodtryk hos et voksent menneske?

A

Ml. 100-140 mmHg (systoliske)

Ml. 60-90 mmHg (diastoliske)

(For at forsyne alle organer og væv med blod, må venstre ventrikel skabe et tryk, der er tilpas meget højere end trykket i aorta lige inden systolen starter. Der skal derfor gerne være ca. 40-50 mmHg forskel på de to tal).

92
Q

Hvis værdierne for blodtrykket ligger over normalværdierne, betegnes det forhøjet blodtryk.

Hvad kalder man forhøjet blodtryk på latin?

A

Hypertensio arterialis

93
Q

Hvis værdierne for blodtrykket ligger under normalværdierne, betegnes det lavt blodtryk.

Hvad kalder man lavt blodtryk på latin?

A

Hypotensio arterialis

94
Q

På hvilken blodåre (arterie) måler man typisk pulsen?

A

På a. radialis (underarmen)

95
Q

Det er vigtigt at kunne regulere blodtrykket, så det passer til kroppens og cellernes behov for ilt.

Der er 3 faktorer der har betydning for blodtrykkets størrelse.

Det er?

A

Hjertets minutvolumen

Den totale perifære modstand i blodkarene

Blodvolumen

96
Q

Hjertets minutvolumen ændres ved at hjertet begynder at slå hurtigere og kraftigere. Dvs. ved at ændre puls (antal hjerteslag) og slagvolumen (at hjertet slår kraftigere).

Når arterierne bliver fyldt med mere blod stiger altså?

A

Blodtrykket

97
Q

Den totale perifære modstand er den modstand blodet møder på sin vej gennem blodkarrene.

Modstanden reguleres bla. ved at arteriolerne kontraherer og dilaterer.

Hvis mange arterioler kontraherer samtidigt kaldes det (på latin) for?

A

vasokonstriktion

98
Q

Den totale perifære modstand stiger jo flere arterioler der er?

A

Kontraherede

99
Q

Blodvolumenet reguleres særligt af et organ. Hvilket?

A

Nyrerne.

Det er nyrerne der styrer mængden af væske kroppen afgiver med urinen.

100
Q

Hvis mængden af blod i kroppen pludseligt falder - ved fx. blødning - kan blodtrykket falde, da der ikke er nok blod i blodkarrene til at fylde dem op. Kroppen kan i sådanne tilfælde have svært ved selv at regulere blodtrykket på plads.

Men generelt styres blodtrykket af den del af vores nervesystem, som man kalder for?

A

Det autonome nervesystem

101
Q

Blodtrykket reguleres af det autonome nervesystem, der er opdelt i 2 undersystemer.

Hvad kaldes disse to undersystemer?

A

Det sympatiske nervesystem (sympatikus)

Det parasympatiske nervesystem (parasympatikus)

102
Q

Det sympatiske og parasympatiske nervesystem har modsat virkning på blodtrykket - som speederen og bremsen i en bil.

Det sympatiske nervesystem øger kroppens minutvolumen; stimulerer sinusknuden til hyppigere impulsdannelse; og øger Ca+ koncenrationen i muskelcellerne, så hjertet slår hurtigere og kraftigere. Dermed bidrager det sympatiske nervesystem til at holde blodtrykket oppe.

Det sympatiske nervesystem virker ved hjælp af et bestemt signalstof. Hvad hedder dette signalstof?

A

Noradrenalin

(Adrealin bidrager også til at holde det sympatiske nervesystem igang).

103
Q

Det parasympatiske nervesystem har modsatte virkning end det sympatiske nervesystem og bidrager til at holde blodtrykket nede ved bla. at give signal om at sænke pulsen.

Det parasympatiske nervesystem benytter et andet signalstof, hvilket?

A

acetylcolin

(Acetycolin giver hjertets sinusknude besked om at sænke pulsen

104
Q

Hvad kaldes det center i hjernen, som bestemmer om der skal udsendes flest sympatiske eller parasympatiske impulser til hjerte, blodkar og binyre?

A

Det vasomotoriske center

105
Q

Hvor sidder det vasomotoriske center i hjernen?

A

I den forlængede marv - medulla oblongata

106
Q

For at det vasomotoriske center hele tiden kan regulere blodtrykket, må det modtage konstante informationer om hvor højt blodtrykket rent faktisk er.

Dette sker gennem nogle særlige sanseceller - receptorer.

Hvad kaldes disse receptorer og hvor sidder de?

A

Pressoreceptorer (også kaldet baroreceptorer)

Pressoreceptorerne sidder i væggen af arcus aorta og i væggen af de store halsarterier.

107
Q

Giv et par eksempler på hvad der kan få blodtrykket til at falde?

A

Når man begynder at bevæge sig mere end man lige har gjort (arteriolerne dilateres da blodet skal ud til flere muskler).

Når man rejser sig fra liggende eller siddende stilling

Ved blødninger eller udtalt væskemangel

108
Q

Giv omvendt et par eksempler på hvad der kan få blodtrykket til at stige og aktivere flere parasympatiske nerveceller der får blodtrykket til at falde?

A

Når man ligger sig ned

Når man holder op med at bevæge sig så meget som man lige har gjort.

109
Q

Blodets ilt-indhold registreres af en anden type sanseceller.

Hvad kaldes disse?

A

Kemoreceptorer

110
Q

Hvad sker der når kemoreceptorerne sender besked til det vasomotoriske center om at blodets ilt-indhold er for lavt.

A

Det vasomotoriske center vil sørge for, at der sker kontraktion i nogle arterioler, med henblik på at dirigere blodet primært til de vitale organer.

Kredsløbet (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions