Kvantitativ metode Flashcards
1
Q
Hypoteser
A
Forklaringer på vores observationer kan blive til teori efter gentagende tests, observationer og eksperimenter
2
Q
T-test
A
Test forskellene på to grupper
3
Q
Flokdyr / flokadfærd
A
En flok er, når individer påvirker hinanden og skaber en fælles leder gennem interaktion. Det er svært at måle, hvordan flokken påvirker deres beslutninger. Man bruger andres adfærd til at give en tendens og påvirke sin egen adfærd.
4
Q
ligemeget
A
Brug af andres handlinger som informationskilde til at vejlede adfærd
5
Q
Intensitet
A
Hyppigheden er investeringer på investeringstidspunktet
6
Q
Persistens
A
Investeringens varighed på investeringstidspunktet
7
Q
Beskrivende statistik
A
Opsummerer indsamlede data, eks. gennemsnit og procenter. Herunder mean, median, mode, skew, kurtosis osv.
8
Q
Inferentiel statistik
A
Metoder til at træffe beslutninger eller forudsigelser om en befolkning baseret på data indhentet fra stikprøve. Drager konklusioner om en population baseret på stikprøven.
9
Q
Convenience samples
A
Prøver der er let tilgængelige men som ikke er repræsentative i populationen
10
Q
Null hypotese
A
Der er ikke en association mellem de undersøgte variabler = der er ingen signifikant sammenhæng mellem højt fysisk aktivitets niveau og bedre søvnkvalitet. Falsifikation
11
Q
Alternativ hypotese
A
Der er en association mellem de undersøgte variabler = Der er en positiv sammenhæng mellem højt fysisk aktivitetsniveau og bedre søvnkvalitet.
12
Q
Videnskabsteori – positivistisk tilgangsmål
A
- skabe viden som kan generaliseres over tid og sted
- udvikle modeller der kan forklare verden omkring os
- ved at forstå verden omkring os kan vi forebygge ting vi ikke vil have skal ske, og frembringe det vi vil have sker.
13
Q
Ontologi
A
Læren om det verden består af, hvordan verden ser ud.
14
Q
Epistemologi
A
Læren omkring hvordan vi erkender og opnår viden omkring hvordan vi ser verden.
15
Q
Positivisme
A
Verden er observerbar og målbar. Der er faste målefaconer vi kan bruge at forstå verden bedre. Her er kvantitativ metode stærkest. Når vi kan måle og veje kan vi lave forudsigelser.
16
Q
Relativisme
A
Verden er socialt konstrueret, vi er med til at skabe verden. Verden konstrueres gennem vores handlinger. Afhænger af kontekster.
17
Q
Induktiv verifikation
A
Tests udformes for at verificere en teori. Man laver tests for at bevise om det man tror på er rigtigt. Bottom-up tilgang, kan ikke give absolut sikkerhed.
18
Q
Deduktiv falsifikation – Karl Popper
A
Vi laver tests for at modbevise vores teori. Overlever teorien nok forsøg på falsificering kan den overleve. Relaterer sig til Darwin. Kun de stærkeste overlever. Her fraskilles de gode og dårlige teorier sig fra hinanden. Top-down tilgang, finder fejl for at afkræfte teorier.
19
Q
Adfærdspåvirkning
A
- Folk vil hellere vælge ting i øjenhøjde
- Associerede varer sammen
- De hyppigst købte varer placeres langt fra hinanden så man ser mest muligt
- Selvkontrol, reaktion på impulser.
20
Q
Antecendents
A
Det der kom før den bestemte adfærd jeg vil undersøge.
21
Q
Afhængig variable
A
Det vi er interesseret i at måle = søvnkvalitet.
22
Q
Uafhængig variable
A
Det vi tror påvirker den afhængige variable = fysisk aktivitetsniveau.
23
Q
Kontrol variable
A
En variabel der holdes konstant for at isolere effekten af de uafhængige variabler = køn, alder, børn, fysisk handicap.
24
Q
Medierende variable
A
Noget der transmitterer en effekt fra den uafhængige variable videre til den afhængige variable.
25
Modererende variable
Påvirker styrken af sammenhængen mellem den uafhængige og afhængige variable.
26
P-værdi
Sandsynligheden for at der ikke er en tilfældig sammenhæng mellem variabler. Jo flere stjerner, jo mindre p-værdi.
27
Effekt
Hvor stor er sammenhængen mellem to variabler ud fra p-værdien. Jo større effekt desto mere interessant.
28
Ikke-signifikant
Tilfældigt.
29
Befolkning
Den gruppe mennesker man ønsker at undersøge.
30
Stikprøve
Udvælgelse fra befolkning som man drager inferens på, delmængde af en population.
31
Inferens
Vi tager en stikprøve analyse på en mindre gruppe mennesker fra befolkningen vi vil undersøge.
32
Randomisering
Folk skal vælges tilfældigt.
33
Populationsstørrelse
Påvirker stikprøvestørrelsen. Jo mere specifik din population er, jo mere specifik skal din stikprøve være.
34
Validitet
Måler du hvad du forsøger at måle?
35
Reliabilitet
Får du ensartede resultater?
36
Nominalt måleniveau
Kategorisering uden rangorden, køn, nationalitet osv.
37
Ordinalt måleniveau
Rangordning uden faste intervaller, måleafstanden er vagt defineret.
38
Interval måleniveau
Kan måles med lige mellemrum, men har ikke et nulpunkt der betyder 'intet'.
39
Forholdstal/ratio måleniveau
Kan måles med lige mellemrum og har et nulpunkt der betyder 'intet'.
40
Spurious correlation / falsk korrelation
Hvor data korrelerer med hinanden selvom det er totalt tilfældigt.
41
Kausalitet
Kan man sige hvad der gjorde at et fænomen opstod? Én ting påvirker en anden direkte.
42
Statistik
Hvad får folk til at ændre adfærd?
43
Mønstre
Statistik hjælper os med at forstå fortiden og forudse fremtiden.
44
Big data
Her ser vi ofte korrelationer, ikke nødvendigvis kausalitet.
45
Beskrivende statistik
Metoder til at opsummere indsamlede data.
46
Central grænsesætning (Central Limit Theory)
Når uafhængige variable opsummeres, tenderer deres normaliserede sum mod en normalfordeling.
47
Fordelingsfunktion
Observationer er normalfordelt.
48
Frekvensfordeling
Laves for at forstå vores data.
49
Skew
Om data har tendens til at klostre mod venstre eller højre for gennemsnittet.
50
Kurtosis
Tykkelsen af halerne. Er fordelingen snæver eller bred?
51
Tommelfingerregel
Hvis værdierne for skew eller kurtosis er mindre end plus eller minus 1.0, er fordelingen normal.
52
Central tendens (3 mål)
Hvordan ligger vores gennemsnitlige data?
53
The mean
Middelværdien eller gennemsnittet.
54
The median
Det talmæssige midtpunkt i dataene.
55
The mode
Typetallet. Den værdi der forekommer oftest i dataene.
56
Varians
Forskellene der ligger i vores data.
57
Rækkevidde (range)
Forskellen mellem den mindste og største værdi i datasættet.
58
Afvigelse (deviation)
Forskellen mellem observationen og stikprøvegennemsnittet.
59
Standardafvigelse (standard deviation)
Gennemsnitlig variation eller afvigelse mellem de observerede værdier.
60
Interkvartilområdet (IQR)
Der hvor 50% af dataen ligger.
61
Boxplots
Viser den centrale tendens og visualiserer data.
62
Outliers
En usædvanlig observation, ekstreme værdier.
63
Stratifikation
Opdeler befolkningen i mindre grupper og tager en fra hver gruppe.
64
Klyngeudvælgelse
Når man opdeler populationen i mindre grupper og udvælger en af disse klynger.
65
Standardfejl
Hvor sikre kan vi være på vores resultat?
66
Konfidensinterval
Sandsynligheden for at den sande værdi man er interesseret i er repræsenteret i stikprøven.
67
P-værdi
Sandsynligheden for at det vi er nået frem til er tilfældigt genereret.
68
Type 1 fejl
En falsk positiv. Opstår når null hypotesen forkastes selvom den er rigtig.
69
Type 2 fejl
En falsk negativ. Vi tror der ikke er nogen effekt, selvom der faktisk er en effekt.
70
Teori
En måde at forsvare noget naturligt i den verden vi eksisterer i.
71
Værdien af en teori
Skaber en underliggende logik for hvordan vi forstår verden.
72
Expectancy-value attitude model
Adfærd måles på baggrund af attituder.
73
Enkel teori
Risikerer oversimplifikation eller at man går glip af nøgleårsagspåvirkninger på en beslutning.
74
Kompleks teori
Kan blive analytisk ubrugelige da de ikke kan bruges empirisk.
75
Konceptualisering
Oversætter vores generelle teorier til det element vi undersøger.
76
Deduktiv forskning
Konceptualisering oversætter dele af en abstrakt teori til specifikke variabler og hypoteser.
77
Induktiv forskning
Konceptualisering giver mening til relaterede observationer.
78
Operationalisering
Processen hvor man oversætter hvad man vil undersøge til målbare konstruktioner i en undersøgelse.
79
Analyseenhed
Det jeg ønsker at sige noget om når mit studie er færdigt.
80
Observationsenhed
De variabler jeg observerer når jeg undersøger min analyseenhed.
81
Ecological fejlslutning
Når man fortolker data på makroniveau som evidens for en bestemt type adfærd på mikroniveau.
82
Reduktionistisk fejlslutning
Når man fortolker data på mikroniveau som evidens for en trend på makroniveau.
83
Framing
Kommunikationsstrategi hvori man afgrænser opmærksomheden på bestemte aspekter af virkeligheden.
84
Selection
Vælg et aspekt af en opfattet virkelighed.
85
Salience
Gør aspektet af den opfattede virkelighed centralt igennem måden du kommunikerer.
86
Resonans
Om publikum oplever en personlig forbindelse ved at skabe et budskab der resonerer med publikums værdier.
87
Værdier
Noget vi bliver givet og noget vi opbygger baseret på oplevelser.
88
Egoistiske værdisæt
Fokus på egenværdi.
89
Altruistisk værdisæt
Man agerer miljømæssigt korrekt hvis man føler der er en social gevinst for ens medmennesker.
90
Biosfærisk værdisæt
Man agerer miljømæssigt korrekt hvis det kommer miljøet eller dyr til gode.
91
Udforskende undersøgelser
Søger indsigt i et fænomen som ikke mange kender til.
92
Beskrivende undersøgelser
Beskriver et fænomen som helhed.
93
Bekræftende undersøgelser
Søger at se hvilken effekt en.
94
Biosfærisk værdisæt
Man agerer miljømæssigt korrekt hvis det kommer miljøet eller dyr til gode, herunder dyrevelfærd.
95
Udforskende undersøgelser
Søger indsigt i et fænomen som ikke mange kender til. Prøver at forstå en bred vifte af årsager til folks adfærd.
96
Bekræftende undersøgelser
Søger at se hvilken effekt en vis intention har på optagetheden af et produkt.
97
Spørgeskema
Godt redskab til undersøgelser, hvor man kan undersøge mange dimensioner af et fænomen. Mindre egnet til undersøgelser hvor man ønsker at drage kausale konklusioner.
98
Eksperiment
Hvor man kigger på 1 ting, bruges når man har bedre forståelse for et fænomen.
99
Intern validitet
Spørgeskemaet måler hvad du har til hensigt at måle.
100
Ekstern validitet
Forskningsresultater kan overføres til en større befolkning.
101
Reliabilitet
Spørgeskemaet giver konsistente resultater under forskellige omstændigheder.
102
Svarfrekvens
Varierer med undersøgelsestype, afsender, formål, bløde egenskaber.
103
Systematisk bortfald
Når en bestemt gruppe eller type person ikke svarer eller hyppigt svarer.
104
Få korrekte svar
Er deltageren informeret og kan huske? Er det svære spørgsmål?
105
Følsom information
Seksuel adfærd, afhængighed, vold. Påvirker deltagerens vilje til at svare et spørgsmål.
106
Informeret deltager
Når man bruger sprog der ikke er alment forståeligt.
107
Kan deltageren huske?
Svære spørgsmål man ikke kan huske.
108
Udformning af spørgsmål
Spørgsmål kan ikke omformuleres i et spørgeskema.
109
Faktuel og demografiske datavariabler
Alder, indkomst og karakterer. Plejer at være korrekte.
110
Holdnings- og meningsdatavariabler
Politiske holdninger, holdninger til fag. Kræver refleksion af deltageren.
111
Adfærd og begivenhedsvariabler
Vi er dårlige til at huske hvordan vi opfører os.
112
Likert-skala
Fremkalder holdninger.
113
Hawthorne effekt
Du opfører dig anderledes hvis du tror du bliver overvåget.
114
Grundlæggende karakteristika ved data
Hvor mange besvarelser? Hvor mange variabler i dataen?
115
Data view
Oversigt over data. Hver linje er en variabel (respondent).
116
Variable view
Oversigt over navne på variabler.
117
Manglende værdier
Forekommer hvis der mangler svar.
118
Tilfældigt manglende værdier
Spredte huller i dataen, manglende svar rundt omkring.
119
Ikke-tilfældige manglende værdier
Hvis der er et meget manglende data i et enkelt spørgsmål.
120
Aktiv kvalitets foranstaltning
Kontrolspørgsmål – folk skal svare bestemt på et spørgsmål.
121
Sletning af respondenter
Hvis ikke spørgeskemaet er færdiggjort.
122
Syntax
Siger hvad og hvordan man har udført noget i dataen.
123
Compute variable
Når variabler lægges sammen for at konstatere nye variabler.
124
Omkodning af variabler
Når data skal omkodes, enten til en variable man har eller en ny variable.
125
Frekvenstabel
Giver indsigt i data.
126
Dummy koder
Bruges til at omdanne kategorisk data til numerisk data.
127
Multidimensionelle målevariable
Undersøger et komplekst fænomen.
128
Pålidelighed
Folk bør svare pålideligt og konsekvent.
129
Cronbachs Alpha
Går fra 0-1. Høje værdier er høj grad af konsistens.
130
Binomial test
Bruges til meget simple forskningsspørgsmål.
131
Pearson Chi-Squared
God til komplicerede forskningsspørgsmål.
132
Normal distribution af Chi-square
Man er kun I det positive.
133
Cramers V
Måler effektstørrelse.
134
Kontinuerlige data
Interval måleniveau. Intet absolut nulpunkt.
135
Middelværdi
Gennemsnittet bruges til at forstå noget meningsfyldt.
136
One-sample t-test
Sammenlign stikprøve af observationer med et eksisterende gennemsnit.
137
Independent sample t-test
Sammenlign gennemsnittet mellem to uafhængige grupper.
138
Paired sample t-test
Sammenlign gennemsnittet i mellem samme variable.
139
Levene’s test of equality of variances
Hvordan er variansen I data på to grupper?
140
Welchs test
Hvis variansen ikke er ens, og man skal bruge en anden metode.
141
Cohen’s D
Online hjemmeside til at undersøge effekt.
142
Pearson korrelation: power
Bruges til at finde ud af hvor meget data man har brug for.
143
Korrelation
Måler effekten af en sammenhæng.
144
Pearson’s R
Ser hvordan to variabler er korreleret med hinanden.
145
Korrelationskoefficienten R
Måler styrken og retningen af det lineære forhold.
146
Lickert skala
Udsagn med svarmuligheder der går fra meget uenig til meget enig.
147
Korrelationsanalyse
Scatterplot. Strukturelt hvordan dataene ser ud.
148
Stærk sammenhæng
Dataene er tæt og snævert samlet.
149
Svag sammenhæng
Dataene er spredt.
150
Korrelationstabel
Præsenterer korrelationskoefficienterne.
151
Spearman korrelation
Hvis målestokken kun har 3-4 trin.
152
Bivariat regression
Hvor man forsøger at forudse ændringen i en værdi.
153
Hældning
Repræsenterer mængden af ændring i Y som resultat af en enhedsstigning i X.
154
Skæringspunkt
Hvor skærer regressionslinjen på y-aksen?
155
Homoscedasticitet
Hvordan er data fordelt?
156
Heteroscedasticitet
Når spredningen ikke er ensartet.
157
Forskel på residualer og outliers
Residualer er der altid, outliers er når man bevæger sig langt væk.
158
Eksperiment vs. spørgeskema
Eksperiment kan påvirke den uafhængige variabel.
159
Interventionsgruppen
Her ændrer vi noget og kan observere adfærd.
160
Kontrolgruppen
Her ændrer vi ikke noget.
161
Within subject design
Alle får samme behandlinger.
162
Between subject design
Forskellige behandlinger til forskellige grupper.
163
Carryover effekt
En intervention kan påvirke den næste.
164
Kontrolleret eksperiment
Du er lukket inde og isoleret overfor andre indtryk.
165
Felteksperiment
Her oversættes eksperimentet til virkeligheden.
166
Kvasi-eksperiment
Ingen kontrolgruppe.
167
Online eksperiment
Man forsøger at genskabe købssituationer på nettet.
168
Single blind
Personen er blind overfor hvad man tester.
169
Dobbelt blind
Personen der giver drinken ved ikke hvad der er i.
170
Multipel regression
Undersøger flere uafhængige variabler.
171
Durbin-watson
Observationer skal være uafhængige af hinanden.
172
Multikollinaritet
To uafhængige variabler korrelerer.
173
Tolerance
Variation i en uafhængig variable som ikke er forklaret af de andre.
174
Variance Inflation Factor (VIF)
Hvor meget af variansen af en uafhængig variabel er påvirket.
175
Betakoefficienter
Beskriver hvordan en ændring i en uafhængig variable påvirker en afhængig variable.
176
Ustandardiserede betakoefficienter
Den faktiske mængde en afhængig variable ændrer sig med.
177
Standardiserede betakoefficienter
Viser ændringen i den afhængige variable i standardafvigelser.
