lab Flashcards
1
Q
Hvad betyder at urinene skal være in vitro karakterisktika er lig med urinens in vivo karakteristika.
A
Vivi = i dyret, vitro i glasset. Det vil sige det der er i glasset skal være det samme som i dyret.
2
Q
Hvor meget urin skal samles til en urinundersøgelse?
A
Der skal udtages 10 ml + 1- 2 ml. til dyrkning
3
Q
Skal beholderen til opsamling af urin være desinficeret
A
Desinficeret beholder kan give falsk positiv resultater som blod og glukose
4
Q
Hvad sker med pH en i urinen efter 2-6 timer efter fodring
A
Den stiger
5
Q
Kompression af urinblæren
A
Der trykkes med et moderat vedvarende tryk på blæren med begge hænder, mens katten ligger på siden
Der kan være positiv for hæmoglobin ved denne metode
6
Q
Steril Kateterurin
A
Bruges ved ønske om tilnærmelsesvis steril prøve til evt. Bakteriologisk undersøgelse. Der er ofte forhøjet indhold af: Blod Overgangsepithelceller Protein
7
Q
Cystocentese
A
Total steril, ryst blæren først. Tynd kanyle, føres gennem bagvæggen så tæt på blærerhalsen som muligt
8
Q
Metaolismebure
A
Et bur hvor alt udskillelsen ender nederst i buret
Bruges ofte ved forskning
9
Q
Hvad hvad risikere man at finde i en spontan afsat urin?
A
Celler og falskefund
10
Q
Hvad hvad risikere man at finde i en Kateter urin
A
Celler, blod, falske fund
11
Q
Hvad hvad risikere man at finde i urin som er udtaget ved cystocentese
A
Blod hvis man ikke er forsigtig med kanylen
12
Q
Hvad hvad risikere man at finde i urin udtaget ved kompression
A
Celler, blod, og falskefund
13
Q
Tal undersøges indenfor
A
Optimalt undersøgt inden for 30 min. Til 1 time
Ellers opbevares 2-8C i max 12 timer
Ordentlig lukning og mærkning
14
Q
Hvad sker der hvis prøven opbevares ved stuetemperatur i længere tid?
A
Bakteriel vækst
(prøven kan blive uklar).
Erytrocytnedbrydning/(hæmolyse)
især i tynd eller basisk urin.
Leukocytnedbrydning/(leukocytolyse)
især i tynd eller basisk urin.
Nedbrydning af urincylindre/(casts)
især hvis prøves bliver basisk ved henstand
Et aftryk fra nyrerne
Nedsat glukose
(glukosen forbruges af bakterierne).
Nedsat bilirubin.
Øget pH
pga. bakteriernes omdannelse af urea til ammoniak
Normal pH værdig hund og kat 5,5-7 afhænger af foder
Ammoniaklugt.
15
Q
Hvordan undgås det, at cellerne går i stykker ved henstand?
A
Sedimentet (cytologi) konserveres med
Formalin
fenol eller andet.
Eventuelle kemiske tests skal udføres før konservering.
Udstrygning og tørfarvning med det samme.
16
Q
Gul urin alm.
A
pga. Urochrom fra nyre, konstant udskillelse
17
Q
Bleg gul (vandig)
A
skyldes polyuri (stor mængde urin)
18
Q
Rødlig urin
A
Blod (hæmaturi) eyrytrocyter, evt. Erythrocytsediment
19
Q
Pink rød urin
A
Hæmoglobinuri
Enartet intet sediment
Plasmaet v intreavaskulær hømoluse; orange- rød misfarvning
20
Q
Blodrød-sortbrun urin
A
Myoglobinuri
Ensartet intet sediment
Plasma normalt
21
Q
Brunlig urin
A
Nedbrudt hæmoglobin
22
Q
Gul-orange urin
A
Bilirubin
23
Q
Gulgrøn- grønbrun urin
A
Biliverdin
24
Q
Mælkehvid urin
A
Lipuri eller chyluri
Fedt
25
Sort urin
Melanin (størknet blod)
26
Urin lugt Aromatisk
Planteæder urin
27
Urin lugt kødsuppe/hvidløg
Hunde urin
28
Urin lugt Skarp
Katte og svine urin
29
Urin lugt Ammoniaklugt
Tilbageholdelse i blæren eller henstand
30
Urin lugt frugtagtig (kloroform)
Diabetes mellitus
31
Urin lugt acetone
Ketose
| Øget nedbrydning af fedt
32
Vægtfylde af præurin
1008 . 1012
33
Hvad er præurin
Præurin svare til serum, det første der kommer ud af nyrene.
34
Hvad bruges vægtfyldning til?
At vurdere nyrernes evne til at koncentrere unrinen
| Det er nefroner i nyrerne som er arbejdsenheden, som hver består af karnøgle (glomerulus)
35
Hvor meget kan nyrerne koncentrere urin hos hund og kat
Hund: 1.060
Kat: 1.080
36
For at nyrerne skal kunne koncentrere urinen, skal følgende være i orden:
Tilstrækkeligt antal funktionelle nefroner
Produktion af tilstrækkeligt med ADH (sjældent et problem)
At tubuli fungerer ved påvirkning med ADH
37
Nyrene kan ikke koncentrere urinen optimalt når?
Ved beskadigelse af 66 % (2/3) af det fungerende nyrevæv
38
azotæmi (forøget indhold af nitrogenholdige stoffer i blodet).
Ved beskadigelse af 75 % (3⁄4) af det fungerende nyrevæv
39
Hvad er det normale vægtfylde interval
Hund: 1.001 - 1.060
Kat: 1.001 - 1.080
Det betyder, at tilfældige fund af lav vægtfylde (f.eks. 1.014) kan forekomme hos i øvrigt raske dyr, der drikker meget.
40
Vægtfylde maximal hund
1.060
41
Vægtfylde maximal kat
1.080
42
Vægtfylde tilstrækkelig hund
>1.030 (over)
43
Vægtfylde tilstrækkelig kat
>1.035 (over)
44
Vægtfylde utilstrækkelig hund
<1.030 (under)
45
Vægtfylde utilstrækkelig kat
<1.035 (under)
46
Hvad kan tilstrækkelig vægtfylde fortælle
Denne vægtfylde udelukker nedsat nyrefunktion.
47
Hvad kan utilstrækkelig vægtfylde fortælle
Man kan ikke udelukke nedsat nyrefunktion.
| Det kræver yderligere undersøgelser.
48
Hvad kan maximal vægtfylde fortælle
Denne vægtfylde er tegn på dehydrering.
49
Tørsteprøve varighed og formål
Vare 12 timer og har tabt ca. 5% af legemsvægten
| Prøven vil fortælle og vægtfylden stige eller ej, stiger den virker nyrene
50
Det skal bemærkes, at glucose og protein kan (vægtfylde)
øger vægtfylden.
51
Hyposthenuri (vægtfylde)
1.000-1.007 Urinen er meget tynd, dyret er syg, men nyrerne er i stand til at ændre vægtfylden
52
Isosthenuri vægtfylde
1.008-1.012 Fikseret urinvægtfylde
| fuldstændigt tab af nyrernes evne til at koncentrere eller fortynde urinen
53
Azotæmi diagnosticeres ved
unormalt højt blodcreatinin:
54
Nyresvigt defineres altså ved
azotæmi og utilstrækkelig urinvægtfylde.
55
Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.030 er urinen maximalt koncentreret?
Nej, heller ikke for kat
56
Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.030 er urinenen tilstrækkelig koncentreret til at udelukke tegn på nyresvigt(uden andre symptomer)
Hund: Ja
Ka: Nej, den er utilstrækkelig
57
Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.030 er urinen utilstrækkelig?
Hund: Nej
Kat: Ja
58
Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.012 er urinen fortyndet
Nej, fordi den er isosthenuri (fikseret)
59
Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.012 er urinenen inden for det normale interval
Ja både for hund og kat
60
Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.012 er urinene utilstrækkelig
Ja
61
Hvis urinen har en vægtfylde 1.003 er urinkoncentrationen fikseret
Nej
62
Hvis urinen har en vægtfylde 1.003 Er urinen fortyndet nok til at udelukke tegn på nyresvigt
Nej
| Vi har et andet problem, der gør at urinen er så tynd, hvilket er pga. den drikker for meget, eller mangler ADH
63
Blodcreatinin er forhøjet i urinen, når den er
> 1,5 mg/dl. (over)
64
Creatinin stiger i urinen ved
muskelskade og ved nyreskade.
65
Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.018 og blodcreatinin er 1,1 mg/dl. Har hunden nedsat nyrefunktion?
Der kræves yderligere undersøgelser
66
Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.041 og blodcreatinin er 2,2 mg/dl. Har hunden nyresvigt?
Nej
67
Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.030 og blodcreatinin er 0,9 mg/dl. Har hunden nyresvigt?
Nej
68
Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.002. Har hunden nyresvigt?
Nej
69
Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.020 og blodcreatinin er målt til 3,0 mg/dl. Har hunden nyresvigt?
der skal lave en tørsteprøve for at kunne svare på det
70
Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.014 efter tørst. Har hunden nedsat nyrefunktion?
Ja
71
Hos en kat er urinens vægtfylde målt til 1.030 efter tørst. Har katten nedsat nyrefunktion?
Ja
72
Hos en kat er urinens vægtfylde målt til 1.022. Har katten nyresvigt?
der skal lave en tørsteprøve for at kunne svare på det
73
Hos en kat er urinens vægtfylde målt til 1.065. Er katten dehydreret?
Ja
74
Hos en hest er urinens vægtfylde målt til 1.034. Har hesten nyresvigt?
Nej
75
Prærenal:
forandring i blodet FØR blodet passerer nyren.
76
Renal
nefronet/i selve nyren.
77
Postrenal:
urinvejene efter urinen er dannet i nefronet/i selve nyren.
78
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Glukose
Prærenal (sjælden renal)
79
årsagen til at parameteren ændring urin stick: blod
Renal (nyreskade) Postrenal (cystitis)
80
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Hæmoglobin
Prærenal oftest, kan forkomme ved Renal og Postrenal
81
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Myoglobin
Prærenal ved lever eller galde problemer
82
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Bilirubin
Prærenal
83
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Urobilinogen
Prærenal
84
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Protein
Prærenal:infektion i kroppen
Renal: ved nyrelidelse
Postrenal: ved blod i urinen, og bakterier
85
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Lukocytter
Renal eller Pos ved f.eks cystitis
86
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Ketonstof
Prærenal: stofskiftet
87
årsagen til at parameteren ændring urin stick: Vægtfylde
Prærenal: Ved øget af vandindtag
| Renal og fy gange post renal
88
urinstick er
Biokemisk analyse
Semikvantitativ
Man får ikke et præcis tal, men man får mere af vide ned negativ/positiv (en granuering)
89
Glukose i urinen urinstick
Bliver reabsorberet efter præurinen
0-værdi er normalt
Tærskelstof
Når denne tærskel bliver overskreden kommer der glukose i urinen
er forhøjet med Diabetes mellitus og Cushing
90
Blod - hæmaturi i urinen (urinstick)
```
0-værdi er normalt
Årsager
Urinvejsinfektion
Urinvejssten
Nyrelidelser
Prostatitis (Byldeøm prostata)
Vaginitis (Betændelse i skeden)
```
91
Hæmoglobin/myoglobin (2 kemiske stoffer der er meget ens) (URINSTICK)
```
0-værdi er normal
Stick’en kan IKKE skelne mellem stofferne
Hæmoglobinuri
(Lidelser i urin- og kønsorganer )
Myoglobinuri (kommer fra muskler)
```
92
Bilirubin (urinstick)
Bliver til bilirubin når de røde blodlegemer dør, --> udskilles ved leveren videre til galden --> tarmen --> fæces
0-værdi hos kat
1+ hos hund
93
Billirubin årsag
```
Leverlidelser
galdegangsstase (ophobning i galdegangen)
intravaskulær hæmolyse
```
94
Urobilinogen urinstick
Farveløst reduktionsprodukt af bilirubin
Normal i urin og fæces
Kan sandsynligvis ikke bruges veterinært
95
Normal pH urin (urinstick)
Hund: 5,5-7
Kat: 5,5, -7
pH er vigtig ved bestemmelse af krystalfund i urinen
96
Protein/albumin (aminozyre) (urinstick)
Aminozyre er et stort monokyle at den kan ikke komme igennem nyrens (Siig) og derfor bliver den i kroppen og ikke filtreret til urinen
Normalt 0
97
Leukocyter. (urinstick)
(Tegn på inflammation eller infektion)
Normalt 0
Upålidelig
Falsk positive og falsk negative
98
Nitrat/nitrit (urinstick)
Hund/kat: Feltet noteres ikke
| falsk positive og falsk negative
99
Ketonstof (urinstick)
(Dannes når fedt nedbrydes)
0-værdi er normalt
Sjældent hos hest
100
Hvornår ser man øget ketonstof
```
Ubehandlet sukkersyge
Da insulinen ikke kan komme ind i cellerne, derfor nedbrydes fedtet i stedet for glukosen
Ved sult eller faste i længere tid
Der er risiko for acidose
= Syr krop
```
101
Vægtfylde (urinstick)
Upræcis bruges ikke
102
Ascorbinsyre – vitamin C (urinstick)
Ascorbinsyre kan forstyrre andre testfelter
Derfor gentag testen senere
Bruges humant ikke veterinært
103
centrifugering af urin
5-10 ml
| 1000-2000 rpm i 3-6 minutter Speciel urinindstilling
104
```
Mikroskopering farver
Bies urinfarve (blå)
```
Cellerne bliver blå i forskellige nuancer, lyse og mørke
| kerner kraftigt farvet, cytoplasma lysere
105
Sedi Stain (krystalviolet, safranin)
Mørk rød, violet, bleg blå, mørkviolet farvning af celler og bakterier
(kerner, cytoplasma, granula differentieres)
Erytrocyter farves ikke.
106
Hemacolor (methylviolet og eosin)
Violet og rød differentialfarvning.
| F.eks. har pladeepithel røde kerner og lyserødt cytoplasma
107
Mikroskopering resultat
Semikvantitative resultater
Ønskes kvantitativt resultat skal der tælles i fast urinvolumen (tællekammer)
Farve fortynder prøven
108
Faktorer, der påvirker forekomst mikroskopi INVIVO
Inde i dyret)
Koncentration og opløselighed af krystallogene substanser
Urin pH
Udskillelse af diagnostiske og terapeutiske substanser
109
Faktorer, der påvirker forekomst mikroskopi INVITRO
(Uden for dyret)
Temperatur (opløseligheden falder med temperaturen)
Fordampning (øger koncentrationen af opløste stoffer)
Urin pH (ændres ved henstand og bakteriel vækst)
110
Struvit
Urin pH: Basisk til let sur
(trippelfosfat, magnesium- ammonium-fosfat; MAP)
Hyppigste krystal hos hund og kat
111
Calciumoxalat dihydrat
```
Otte sidede dobbeltpyramider
Konvolutform
Urin pH oftest sur
Lille antal er normalt hos hund og hest
Næst hyppigste krystalfund hos hund og kat
```
112
Amorfe urater (krystal)
Granulær udfældning - mørk grøngule
Urin pH: neutral til sur
Sediment ved centrifugering: - gyldenbrunt
Opløses ikke i 10% eddikesyre
113
Amorfe fosfater (calciumfosfat) (krystal)
Granulær udfældning - brunlige
Urin pH: neutral til basisk
Sediment ved centrifugering: Hvidt
Opløses i 10% eddikesyre
114
Bilirubin
```
Rødlige
Forskellige former:
tynde nåle i rosetter
”lommelygte”
Urin pH:
sur
Almindelig hos hunde,
```
115
Calciumcarbonat
```
Mørke
Runde krystaller med linjer, der stråler ud fra midten
Eller timeglasform.
Urin pH:
neutral til basisk
Planteæderurin
```
116
Calciumoxalat monohydrat
(sjældent)
| Ovale eller timeglasformede ses ved intagning af kølevæse
117
Cystin
```
En fejl i rørsystemet i nyrerne
Racedisponering
– Bl.a. gravhund, new foundlænder, bulldog, siameser
er flade og 6 kantet
sjælden
```
118
Ammoniumbiurat
(Sjældent)
Mørke, gullige/brunlige
nærmest kugleformede med uregelmæssige spidser: ”pigæbleform”
Alvorlig leversygdom eller portosystemisk shunt
Racedisponering:
– Dalmatiner, engelsk bulldog og dværgschnauzer
119
Natriumurat
Nåleformede, rosetter
Ses ofte sammen med ammoniumbiurat urolither
UrinpH: sur
sjælden
120
Calcium fosfat
(Ualmindelig)
Lange tynde farveløse prismer evt. m. spidse ender
Ofte i rosetter
UrinpH: basisk
121
Brushit
```
(Ualmindelig)
Calcium hydrogen fosfat dihydrat
Lange lægteformede krystaller
Ofte i rosetter
Urin pH: basisk
```
122
Urinsyre (Almindeligt humant)
Diamant- eller rhombeformet
Gule eller gulbrune
Kun hos dalmatinere
Defekt urinsyremetabolisme
123
Tyrosin
Farveløse elle regule
Nålelignende projektioner, ofte samlet i klynger
Urin pH: Sur
Arvelig sygdom (alvorligt humant)
124
Leucin
igner hjul eller nålepuder.
Gule eller brune. Yderst sjældent
Urin pH: sur
125
Xanthin
unde, gul/brune krystaller
Ligner amorfe urater eller fosfater
Urin pH: Sur til neutral
Altid unormalt Cavalier king charles spaniel (arveligt)
126
Kolesterol
Store, flade rektangulære plader med et karakteristisk hak i et hjørne.
Farveløse og gennemskinnelige.
127
Sulfonamid metabolitter
unde, som regel mørke, med individuelle krystaller, der stråler ud fra midten.
Nåle i vifteform eller rosetter
128
Overgangsepithelceller (Transitional epithelium) udseende
```
Som regel runde
Tenformede
Pæreformede
Medhale(”caudate”)
Granulære
Lillekerne
Større end leukocyter
```
129
Overgangsepithelceller (Transitional epithelium) stammer fra
```
Nyrebækken
Urinledere
blære
proksimale del af urinrøret.
Den del tætteste nyren og blæren
```
130
Nyreepithelceller
Mindste epithelcelleri urin
Udseende
Små runde celler med forholdsvis stor kerne
sjælden i urin
131
Erytrocyter i urin
Røde blodceller
| Udseende afhænger af urinkoncentration, pH og henstandstid.
132
Leukocyter
Hvide blodlegeme
Større end erytrocyter og mindre end nyreeptihelceller.
Kan skyldes Pyuri, Inflammation et sted i urinvejene.
133
Urincylindre – casts urin
Inde i nefron røret kan f.eks mucoprotein/fedt sidde fast i røret sammen med celler og til sidste ryger klumpen ud som en afstøbning = Urincylindre
134
Mikroorganismer i urinen
```
Bakterier
Gærsvampe
Skimmelsvampe
Æg fra endoparasitter F.eks. blæreorm
Trichomonas
```
135
```
Kliniske signifikans (relevans)
Vurdering af mikroskopifund Erytrocyter
```
0-3 pr. hpf er normalt.
136
```
Kliniske signifikans (relevans)
Vurdering af mikroskopifund leukocyter
```
0-1 pr. hpf er normalt
137
```
Kliniske signifikans (relevans)
Vurdering af mikroskopifund Pladeepithel og overgangsepithel:
```
forekommer hos raske dyr pga. normal celleeksfoliering. Ingen tal for normalt antal.
138
```
Kliniske signifikans (relevans)
Vurdering af mikroskopifund nyreepithel
```
0-1 pr. hpf er normalt.
139
Vurdering af mikroskopifund
| Cylindre
Hyalin- og kornede cylindre:
| 0-1 pr. hpf er normalt
140
Vurdering af mikroskopifund bakterier
Der skal tages højde for udtagningsmetode samt tids- og temperaturbelastning.
Verificering ved dyrkning af cystocentese urin.
141
Aflæsning af Uricult: identifikation
| CLED-agar
tillader vækst af alle bakterier
| skifter farve
142
Aflæsning af Uricult: identifikation EMB-agar er selektiv.
Grampositive bakterier vokser svagt eller slet ikke
| E.coli får et grønt metallisk skær på EMB-agar
143
Kan både plasma og serum bruges til klinisk kemiske analyse?(klinisk kemi)
Ja
De kemiske stoffer i blodet findes både i plasma og serum
Plasma har til forskel koagfaktorer i blodet, hvilket serum ikke har, da det ligger samlet i clotten som er celler
144
Hvad forstås er plasmaproteiner og hvor dannes det? (Klinisk kemi)
De proteinstoffer, som findes i blodet
Plasmaet
Dannes primært af leveren og immunsystemet
145
Hvad dækker betegnelsen totalprotein (TP) over, og hvilke fraktioner består det af? (klinisk kemi)
```
Den samlede mængde protein i plasma (Serum) kan deles i 4 hovedgrupper
Albumin
35%50 af totalprotein
A- Globulin
B – Globulin
Y – Globulin
Immunoglobulin
Mængden af globuliner måles sjældent, men kan bestemmes dom differencen mellem totalprotein og albumin
```
146
Hvordan kan totalprotein måles? (klinisk kemi)
Maskinelt
| Med refraktometer Kig der hvor der står nul/SP/ Eller en enhed
147
Hvorfor er der forskel på mængden af totalprotein i plasma og serum? (klinisk kemi)
Serum indeholder ikke koagulations-faktorer og har dermed et lavere totalproteinindhold end plasma Koagulation udgør 3-6% af total protein
148
Eksempler på, hvornår der er relevant at måle totalprotein (klinisk kemi)
Check af hydreringsgrad
| Ødem/ascites, Diarre, vægttab, leverlidelse, nyrelidelse, Koagulationsproblemer
149
Enzymer som ALAT og ASAT findes (bl.a.) inde i levercellerne. Hvad betyder dette for blodets indhold af disse enzymer (klinisk kemi)
Både ALAT og ASAT enzymer findes inde i levercellerne (hepartocytter) - og bør derfor IKKE kunne måles i blodet.
150
Hos en patient, hvor der er igangværende beskadigelse af leverceller? (klinisk kemi)
Ved leverlidelser, som ødelægges/destrueres hepartocytterne = en større mængde ALAT/ASAT i blodbanen, idet enzymerne vil sive ud af
151
Klinisk kemiske parameter, som kan afsløre igangværende beskadigelse af leverceller (klinisk kemi)
ALAT, ASAT, SGH, LDH OG GLDH
152
Hvad betyder det, at ALAT er leverspecifikt hos hunde, katte og primater (klinisk kemi)
Kun forandringer (cellebeskadigelse) i leveren vil kunne give målbare stigninger i blodet. Findes dog i alle celler
153
Hvad forstået ved cholestase (klinisk kemi)
Galdestase (Forstoppelse af galdegangene)
154
Enzymer som typisk på virkes ved cholestase(klinisk kemi)
BASP/ALKP
| GGT
155
Klinisk kemiske parameter der kan bruges til at vurdere lever funktionen (klinisk kemi)
Bilirubin,, galdesyre test, ekstern tilførelse af stoffer /kopi af galdesyre test) og Albumin NH3/cholesterol
156
Hvortil udskilles bilirubin?(klinisk kemi)
Bilirubin udskilles til galden.
157
Hvilke 3 overordnede årsager kan der være til et øget bilirubinindhold i blodet? (klinisk kemi)
1.Hæmolytiskanæmi:
Forøget nedbrydning af erythrocyter = Øget dannelse af bilirubin
2. Leverlidelser: nedsat leverfunktion
Bilirubin optages fra blodet af leveren
Leveren ikke udskiller bilirubin tilstrækkeligt til galden
3.Galdestase (cholestase):
Forhindring af galdens (og bilirubins) udløb til tarmen = Bilirubin
optages i stedet til blodet = så får patienten gulsot.
158
Bilirubin hos hest: (klinisk kemi)
Stigning i bilirubin skyldes ikke nødvendigvis leverlidelse
| Sult kan give stigning: Sammenhæng usikker
159
Galdesyre (klinisk kemi)
Dannes i leveren, udskillelse i galden videre til tarmen --> bidrager til fedtfordøjelsen
Leveren genbruger galdesyren
Derfor skal leveren være ekstremt ødelagt før det går ud over galdesyre produktion
160
Galdesyre test (klinisk kemi)
Ved denne test fremprovokeres udskillelse af galde ved at indgive fedt og tag 3 blodprøver, 1 før mad, en efter meget fedt, og en for at se om galdesyren falder hurtig som den skal
161
Albumin NH3 (ammoniak) og cholesterol (klinisk kemi)
kan også bruges men først ved mere fremskreden leverlidelse
NH3 dannes ved omdannelsen af protein --> Leveren udskiller ammoniak
Cholesterol --> Vil falde
162
Hvorfor kan ALAT og ASAT ikke bruges til at vurdere leverfunktion (klinisk kemi)
De nævnte enzymer fortæller kun om igangværende levercellebeskadigelse
De vil ikke kunne fortælle om noget om leverens funktionsgrad
163
I hvilket organ vil du forvente der er noget hvis blodets urinstof indholdet er henholdsvis for højt og for lavt (klinisk kemi)
For højt --> Nyrerne udskiller ikke nok urinstof til urinen godt nok
For lav --> Leveren danner ikke nok urinstof
164
Nyreparameter (klinisk kemi)
regel parameter, som under normale omstændigheder udskilles gennem nyrerne
Især urinstof, creatin og SDMA
165
Hvad forstås ved BUN, og hvad er forskellen mellem dette og urinstof? (klinisk kemi)
BUN= Blod urinstof nitrogen = den mængde nitrogen i blodet, som stammer fra urinstof.
Er udtryk for det samme som urinstof, giver et mindre målings tal, da det kun er nitrogen-delen, der måles:
BUN = urea * 0,47
Urea = BUN * 2,14
166
Hvad forståes ved azotæmi (klinisk kemi)
Azotæmi = Forøget indhold af kvælstofsholdige stoffer i blodet
167
Hvad forståes ved uræmi (klinisk kemi)
Uræmi = Øget indhold af UREA/urinstof i blodet pga. nedsat nyrefunktion.
Hvis dyret har uræmi har den også azotæmi.
168
Hvad forstås ved h.h.v. prærenal, renal og postrenal uræmi? (klinisk kemi)
```
Prærenal = fejl før nyrerne Renal uræmi = kommer pga. nyrelidelse. Fejl i nyrerne.
Postrenal = fejl efter nyrerne
```
169
Hvorfor kan højproteinfodring give forøget indhold af urinstof i blodet? (klinisk kemi)
Ved højproteinfodring stiger omsætningen af aminosyrer --> der dannes mere ammoniak --> der dannes mere urinstof.
170
Hvis mængden af urinstof og/ eller creatin og/eller SDMA i blodet er forøget, hvad fortæller dette så (hos samme patient) om blodets indhold af disse stoffer h.h.v. for 14 dage siden og om 14 dage? (klinisk kemi)
Urinstof-/creatinin-/SDMA-mængden i blodet er kun et øjebliksbillede.
Værdierne kan have været stigende over en periode. Hvis ikke vi behandler dyret vil urea, Crea, SDMA stige i blodet, indtil dyret dø
171
Kan man være sikker på, at blodets indhod af urinstof og/eller creatinen og/eller SDMA stiger ved beskadigelse af nyrevæv? (klinisk kemi)
Nej - idet nyrerne har en stor reservekapacitet
| Blodets indhold af urinstof/carbamid og creatinin stiger ved reducering på 75% af nyrefunktionen
172
Andre værdier, som kan blive forandrede ved lidelser i nyrerne: (klinisk kemi)
Calcium, phosphat, hæmatokrit og vægtfylde
173
Klinisk kemiske parametre der kan bruges til at vurdere den eksokrine funktion af pancreas (klinisk kemi)
Enzymer --> amylase (stiger), lipase(stiger), trypsin (falder
174
Hvilken klinisk kemisk parameter bruges typisk til at vurdere den endokrine funktion af pancreas? (klinisk kemi)
Glukose
| dyret skal have været fastet
175
Hvilke fejlkilder kan der være ved måling af blodets glucoseindhold? (klinisk kemi)
Stress
Fald i glucoseniveau ved kontakt med erythrocytter
Fodring
Anæstesi
176
Hvad står forkortelsen CK for, og hvad kan denne klinisk kemiske parameter bruges til? (klinisk kemi)
CK = Creatin Kinase
| En følsom indikator for akut muskelskade.
177
Hvilke to vener er mest almindeligt brugt til blodprøvetagning hos hund og kat, og hvor er disse vener placeret henne? Hvilke andre vener kan bruges? Hvor tager man typisk blodprøver fra en hest?
V. jugularis ventrolateralt på halsen og v. cephalica dorsalt på forbenet.
V. saphena lateralt på halsen og v. femoralis medialt på låret kan også bruges.
Hos hest tages blodprøve fra v. jugularis.
178
Hvad vil det sige at stase en vene, og hvor gøres dette
At blokere blodets forløb i venen mellem indstikstedet og hjertet.
V. jugularis stases nederst på halsen.
V. cephalica stases ved albuebøjningen.
V. saphena og v. femoralis stases øverst på bagbenet på hhv. ydersiden (lateralt) og indersiden af benet (medialt).
179
Hvornår skal man slippe stasen i forbindelse med blodprøvetagning? Hvorfor?
Stasen slippes før kanylen fjernes fra venen for at mindske risikoen for at der trænger blod ud af venen (hæmatom).
180
Hvilken metode til udtagning af blod er mest skånsom for blodet og hvorfor?
Frit løb, da blodet her får lov til at løbe frit, uden belastning af cellerne på grund af høj hastighed.
181
Nævn to grunde til at man skal afspritte indstikstedet før blodprøvetagning.
For at desinficere og får at få venen til at træde tydeligere frem.
182
Hvor længe skal man vente med at stikke efter afspritning? Nævn to grunde til at vente så længe, som du angiver.
Til spritten er fordampet. For at være sikker på, at opnå desinficerende effekt, og for at undgå, at der kommer sprit i såret.
183
Hvor meget blod skal der optimalt set fyldes i et blodprøveglas, og hvorfor?
Så meget, som glasset er beregnet til (kommer an på hvilket glas, som man bruger), så mængden af blod passer til mængden af stabiliseringsmiddel. Hvis der fyldes lidt blod i glasset opstår en uhensigtsmæssig fortynding.
184
Hvad skal man huske at gøre med blodprøveglasset umiddelbart efter blodprøvetagningen, og hvorfor?
Glasset skal vendes forsigtigt for at blande blodet med stabiliseringsmidlet.
185
Hvordan virker antikoagulerende stabiliseringsmidler?
De binder sig til et eller flere koagulationsfaktorer, som er nødvendige for at der kan dannes fibrin. Hermed kan der ikke dannes fibrin i blodprøven og blodet størkner dermed ikke.
186
Til hvilke former for blodundersøgelser bruges EDTA som stabiliseringsmiddel?
Til hæmatologiske undersøgelser, dvs. undersøgelser af blodets celler (både maskinelt og manuelt).
187
Til hvilke former for blodundersøgelser bruges heparin som stabiliseringsmiddel?
Til klinisk kemi. Dvs. undersøgelser af de kemiske indholdsstoffer i plasma.
188
Til hvilke former for blodundersøgelser bruges citrat som stabiliseringsmiddel?
Måling af blodets indhold af koagulationsfaktorer. Bruges desuden også ved blodtransfusioner.
189
Hvornår bruges blodprøveglas uden stabiliseringsmiddel?
Når der ønskes serum til klinisk kemiske undersøgelser.
190
Hvad vil det sige, at et blodprøveglas indeholder clot activator?
Ofte er der serumglas tilsat clot activator, som fremskynder blodets størkning, så serum kan udvindes hurtigere.
191
Thrombocyter
blodplader
192
Hvor store er thrombocyter, og hvor og hvordan dannes de?
Størrelse: 2-4 µm
De dannes i den røde knoglemarv ved afsnøring af cytoplasmaudløbere på nogle store celler, megakaryocyter (160 µm i diameter), der findes her.
193
Er der flest erythrocyter, leukocyter eller Thrombocyter
der flest erythrocyter, da de udgør 39-59 % af blodet, derefter thrombocyter og så leukocyter.
194
Leukocyter (hvide blodlegemer) antal hos hund og kat
Hund 6,5-18,1 x 10°/l blod
| Kat: 5,5 - 19,5 x 10°/l blod
195
Antal thrombocyter (blodplader)
200.000-500.000 pr. µl blod hos hund og 190.000-430.000 pr. µl blod hos kat.
196
Antal af erythrocyter (hæmatokritværdi) procentvis:
Hund: 39-59 %
Kat: 24-42 %
197
Hvad er thrombocyters funktion?
Thrombocyter har en vigtig funktion i blodets evne til at koagulere (størkne). Mangel på thrombocyter vil derfor kunne give øget blødningstendes.
198
Hvad skal der foruden thrombocyter bruges for at blodet kan koagulere og hvor kommer det fra?
Fibrin
| Dannes ved behov ved aktivering af koagulationskaskaden.
199
Beskriv, hvad det er, der sker når blodet koagulerer.
Blodets koagulation (størkning) er et samspil mellem karvævet, blodet celler og plasmaet.
200
Hvordan kan blodets thrombocyttal bestemmes?
```
Elektronisk vej (QBC V-analyse)
Manuel tælling i Bürker-Türk tællekammer
Vurdere trombocyttallet i en blodudstrygning
```
201
Hvordan kan antallet af thrombocyter vurderes i et blodudstrygningspræperat?
Hvis man minimum kan se 5 thrombocyter ved 100X forstørrelse i ens synsfelt, er antallet ikke for lavt og det er dermed en god blodudstrygning.
202
Hvilke tests kan laves for at undersøge blodets koagulationsevne?
Bestemme thrombocyttal
203
Blodudstrygning blodet stabiliseres med
EDTA, fordi det er det mest skånsomme for blodet
