Lymfoide organers histologi Flashcards

(70 cards)

1
Q

Definer et organs parenchym (generelt)

A

Parenchymet refererer til et organs funktionelle del

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer et organgs stroma (generelt) og angiv hvilke celler der udgør stromaet i thymus

A

Stroma refererer til et organs struktuelle væv (organets skelet). Ved thymus er det epitheliale retikulumceller som danner et masket retikel (reticulum på latin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv om lymfocytter er fordelt ens i retiklet i thymus

A

Nej, der findes flest lymfocytter i den perifere del (cortex), færrest i den centrale del (medulla)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv hvor i thymus de hassalske legemer findes

A

I medulla

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv kort funktionen af thymus

A

Sæde for modning af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv hvorfra thymus modtager sine lymfocytter

A

knoglemarven (via blodbanen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv om der findes sinus i thymus

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv kort funktionen af blod-thymus barrieren

A

Beskytte de proliferende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra cirkulerende antigener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definer thymusinvolution (tilbagedannelse)

A

Parenchymet erstattes af fedtvæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvilken type bindevæv der danner grundlaget for en lymfeknude

A

Retikulært bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv kort funktionen af lymfeknuder

A

Filter (indskudt i lymfekarsystemet) hvor cirkulerende lymfocytter møder fremmede antigener og evt. aktiveres som indledning til et immunrespons

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvilken retning lymfestrømmen foregår

A

Afferente lymfekar gennembryder kapslen på den konvekse flade, og efferente gennembryder den ved hilus. I lymfeknuden strømmer lymfen igennem sinusrummene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv hvilken vej klapperne åbner i hhv. de afferente og efferente kar

A

Afferente lymfekar: ind mod lymfeknuden.

Efferente lymfekar: væk fra lymfeknuden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv lymfens vej gennem lymfeknuden

A

Afferente lymfekar –> subkapsulære sinus –> cortikal sinus –> medullære sinus –> efferente lymfekar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv hvad der adskiller sinusrummene

A

Marvstrenge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definer en lymfefollikel

A

kugleformet ansamling af lymfoidt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

definær en primær follikel

A

lymfefollikel bestående af ensartet masse af tætpakkede små lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

definer en sekundær follikel

A

lymfefollikel som er vokset pga. antigen-stimulation og som har et germinalcenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv kort hvordan et germinalcenter ser ud

A

central, lysere opklaring i en sekundær follikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv hvor i lymfeknuden der findes B-lymfocytter

A

i lymfefolliklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Definer den thymus-afhængige zone

A

den dube cortex, der er opholdssted for T-lymfocytterne i lymfeknuden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Både lymfeknuden og milten har en filter funktion - beskriv kort forskellen

A

milten er indskudt i blodkredsløbet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

beskriv kort forskellen mellem den røde og den hvide miltpulpa

A

den røde miltpulpa består af miltsinusoider afskildt af miltstrenge (farves rød pga erythrocytter), den hvide miltpulpa består af lymfoidt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

definer miltens knoglemarvs-afhængige zone

A

lymfefolliklerne (som er en del af den hvide pulpa. Resten af den hvide pulpa udgøres af periarterielle lymfoide skeder som udgør den T-afhængige zone)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Benævn de lymfocytter der ses i de periarterielle skeder
T-lymfocytter
26
Beskriv miltens blodkredsløb (fra a. lienalis til v. lienalis)
a. lienalis --> trabekelarterier --> centralarterie --> pulpaarterie --> hylsterkapillære --> sinusoider (lukket cirkulation) eller rød miltpulpa (åben cirkulation) --> pulpavener --> trabekelvener --> v. lienalis.
27
definer miltens intermedære cirkulation
blodets passage fra arteriolerne (centralarterierne) til venolerne (de mindste pulpavener)
28
beskriv kort hvorledes en trabekelvene kan skelnes fra en trabekelarterie
som man normalt skelner mellem vener og arterier (væggen: tyk i arterien, tyndere i vener. I arterier 4-10 lag glat muskelceller i tunica media, i vener 4 lag elelr færre. generelt mere ordnet struktur i arterier. Lamina elastica interna og externa i arterier men ikke i vener. Lumen: snæver i arterier, vid i vener)
29
angiv hvor i milten centralarterierne findes
den hvide pulpa
30
angiv hvor i milten penselarterierne findes
margianlzonen (overgangszonen mellem den hvide og røde pulpa)
31
angiv hvor i milten hylsterkapillære findes
den røde pulpa
32
Definer lymfoidt væv, og beskriv det
” Et retikulært bindevæv, hvor lymfocytter udgør hovedparten af cellerne” • Diffust lymfoidt væv og follikulært lymfoidt væv (lymfocytterne danner tætpakkede runde, kuglelignede ansamlinger) • Nogle organer er hovedsageligt opbygget af lymfoidt væv og har en tydelig bindevævskapsel - kaldes lymfoide organer
33
Beskriv primære lymfoide væv
Primære lymfoide væv og organer: De lymfoide væv og organer, hvor der foregår en modning af lymfocyt-stamceller til immunkompetente naive lymfocytter. Knoglemarv (modning af Blymfocytter) og Thymus (modning af T-lymfocytter)
34
Beskriv sekundære lymfoide væv
Sekundære lymfoide væv og organer: De dele af immunsystemet, hvor immunreaktionerne foregår. Lymfeknuder, Milt, MALT (mucosa associated lymfoid tissue)
35
Hvad er thymus? hvor er den lokaliseret og angiv den opgydning
* Primært lymfoidt organ, hvor modningen af T-lymfocytter finder sted. * Lokaliseret i øverste del af brysthulen bag brystbenet (sternum) * Består af en højre og venstre lap, som er forbundet med bindevæv i midtlinien
36
beskriv thymus udvikling
• Anlægges i slutningen af 6. føtaluge • Fra den endodermale epithelbeklædning af 3. indre brachiefure og den ektodermale epithel-beklædning af den tilgrænsende ydre brachiefure. Bindevævsdelen dannes fra den mellemliggende mesoderm.
37
Beskriv thymus histologi
• 2 thymuslapper omgivet af en tynd bindevævskapsel, der afgiver septa som inddeler lapperne i lobuli. • Lobuli opdeles i Cortex (bark) og Medulla (marv) • Bindevævssepta når kun ind til den corticomedullære grænse • Cortex og Medulla gennemvæves af et løst stroma bestående af epitheliale retikulumceller. I stromaet findes lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske celler
38
Beskriv thymus cortex og medulla
Cortex: Perifert beliggende - meget cellerig - mørkfarvet zone (pga. de mange celler) ``` Medulla: Centralt beliggende – mindre cellerig end cortex – lysere zone (pga. det mindre antal celler) ```
39
Beskriv epitheliale retikulumceller
• Rigeligt eosinofilt cytoplasma • Stor, oval, meget lys kerne med 1-2 nukleoli • Har forgrenede udløbere (stjerneformede) der forbinder cellerne (cellulært retikulum) • Danner sammenhængende lag af affladede celler i periferien af cortex og omkring blodkarrene • Adskiller parenchymet fra bindevævet i kapslen, septae og omkring karrene da de hviler på basallamina • Større forekomst i medulla end i cortex • Danner Hassalske legemer (thymic corpuscles) i medulla
40
Beskriv hassalske legemer
``` • Afrundede/ovale strukturer • Koncentriske lag af affladede epitheliale celler (type VI) - som skæl i et løg • 20-100 μm • Kraftigt eosinofile • Rolle i udviklingen af regulatoriske T-celler • Findes kun i thymus ```
41
Beskriv lymfocytter i thymus
``` • Ligger i det epitheliale retikulums masker • Tætpakkede i cortex - skjuler udløberne fra de epitheliale retikulumceller • Flest i cortex. De er store i den subkapsulære cortex og små i resten af cortex samt medulla ```
42
Beskriv makrofagerne i thymus
``` • ”Professionelle fagocytter” • Findes i både cortex og medulla (flest i medulla) • Ligger i det epitheliale retikulums masker og kan indeholde rester af fagocyterede lymfocytter ```
43
Beskriv de interdigiterende dendritiske celler i thymus
• Overvejende omkring den cortico-medullære grænse samt i medulla • Ligger i det epitheliale retikulums masker • Har lange forgrenede cytoplasmatiske udløbere og kommer derved i kontakt med lymfocytter • Medvirker i modningen af lymfocytterne • Antigen-præsenterende
44
Redegør for vaskulariseringen af thymus
• Cortex forsynes kun af kapillærer • Medulla indeholder kapillærer, arterioler og venoler BLOD-THYMUS BARRIEREN • Makromolekyler kan ikke passerer fra kapillærer til parenchymet i cortex • Grundlaget for barrieren er zonulae occludentes (tight junctions) mellem endothelcellerne i de cortikale kapillærer • Endothelcellerne i kapillærerne er omgivet af tyk basallamina • Barrieren beskytter prolifererende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra cirkulerende antigene substanser
45
Beskriv kort thmus involution
• Thymus opnår sin største vægt omkring puberteten (ca. 50 g) • Herefter aftager vægten og parenchymet omdannes til fedtvæv • Lidt parenchym forbliver tilbage hele livet
46
Beskriv lymfeknuder
``` • Sekundært lymfoidt organ • Overvåges af recirkulerende lymfocytter • Mødested for lymfocytter og fremmede antigener - start af immunrespons • Lille affladet, bønneformet organ • Indskudt i lymfekar-systemet • Findes især på halsen, armhulerne, lyskeregionen og langs de store kar i mediastinum og abdomen ```
47
Redegør for lymfeknuders histologi
• Omgivet af tynd kapsel af tæt kollagent bindevæv hvis ydre overflade går over i det omgivende bindevæv • Fra kapslens indre overflade sendes trabekler af tæt bindevæv ind i det lymfoide væv • Lymfeknuden har en konveks side, hvor afferente lymfekar trænger igennem kapslen og ind i lymfeknuden • Lymfeknuden har en konkav side hvor kapslen er fortykket (HILUM), hvor blodkar træder ind i lymfeknuden og efferente lymfekar forlader lymfeknuden Opdeles i medulla og cortex ``` Medulla (Marv): • Centralt beliggende • Sammenhængende med bindevæv fra hilum • Lysere end cortex pga. mange lymfatiske sinus ``` Cortex (bark): • Perifert beliggende - omgiver medulla • Mørk - da cortex er domineret af tætpakkede lymfocytter • Inddeles i: -Ydre cortex: Lymfocytterne danner follikler (noduli), der er adskilt af diffust interfollikulært lymfoidt væv -Dybe cortex (paracortex): Består af diffust lymfoidt væv
48
Beskriv lymfeknudernes stroma
Stromaet består af et retikulum (net) af retikulære fibre og retikulum celler. Nettets masker er fyldt af frie celler. • Lymfocytter (dominerende) • Makrofager (cortex og medulla) • Interdigiterende dendritiske celler (dybe cortex) • Follikulære dendritiske celler (follikler i cortex)
49
Beskriv lymfefollikler, opdelt i primære og sekundære
Kugleformede ansamlinger af lymfoidt væv. Primære lymfefollikler: • Ensartede, tætpakkede små lymfocytter i net af cytoplasmatiske udløbere fra follikulære dendritiske celler • Næsten alle lymfocytter er B-lymfocytter (naive og hukommelse) • Ved antigenstimulation vokser folliklen og omdannes til Sekundære lymfefollikler: • Central, afrundet/oval lysere opklaring - germinalcentret - omgivet af mørkere cellerigt lymfoidt væv
50
Beskriv germinalcentret
* Dukker op én uge efter møde med antigen * Alle lymfocytter i germinalcentret er specifikke for det samme antigen * Tilbagedannes efter nedkæmpelse af infektionen
51
Hvad udgør den knoglemarvsafhængige zone?
de primære og sekundære lymfefollikler. Her findes overvejende B-lymfocytter
52
Hvad udgør den thymusafhænige zone?
den øvrige del af cortex (dybe cortex), her findes T-lymfocytter
53
Hvad indeholder marvstrenge?
små lymfocytter, immature og mature plasmaceller, makrofager
54
Beskriv dannelsen af lymfesinus
• Afferente lymfekar gennemborer kapslen og åbner sig i en subkapsulær zone (affladet hulrum mellem kapsel og cortex) • Fra subkapsulær sinus løber cortikale/trabekulære sinus ind i lymfeknuden - passerer mellem lymfefolliklerne langs med trabeklerne • I medulla fortsætter de i medullær sinus, der adskiller marvstrengene • Ved hilum går de medullære sinus over i efferente lymfekar, der forlader lymfeknuden ved at gennembore bindevævet ved hilum • Lymfestrømmen er ensrettet
55
Beskriv sinusvæggen
• Beklædt med affladede celler – endothelceller • Meget få kontakt-komplekser mellem cellerne • Ingen basallamina • Cytoplasmatiske udløbere af makrofager strækker sig ind i lumen af lymfesinus • Udløbere af retikulumceller afstiver retikulære fibre • Væggen passeres uhindret af lymfens bestanddele og krydses konstant af vandrende celler (mellem sinuslumen og parenchym)
56
Beskriv vaskulariseringen af lymfeknuderne
• Arterier kommer ind ved hilum og forgrenes via trabeklerne og marvstrengene til kapillærer. Samles til postkapillære venoler der anastomoserer til venoler og forlader organet ved hilum. • De postkapillærer venoler er beklædt med kubisk –cylindrisk epithel = høj endotheliale venoler. De kan ”holde på” B- og T-lymfocytter, der efterfølgende tiltrækkes af kemokiner produceret af stromacellerne. • Møder lymfocytten sit specifikke antigen indledes immunrespons ellers forlader den knuden med de efferente lymfekar.
57
Beskriv lymfeknudens funktion
• Retiklet i lymfeknuden virker som mekanisk filter, der standser eller nedsætter passagehastigheden af infektiøse mikroorganismer og andre celler. • Lettere for makrofagerne. • 90% fjernes • Ved akut infektion ”tilkaldes” neutrofile granulocytter – effektiv fagocytose.
58
Beskrev milten, dens lokalisering og dens funktion
• Sekundært lymfoidt organ • Lokaliseret helt opadtil i bughulen under venstre diaphragmakuppel • Vejer ca 150-200 g • Størrelse 4 x 8 x 12 cm • Filtrerer blodet ved dets passage gennem ”maskerne” • Sæde for immunreaktioner over for blodbårne antigener • Fjerner partikler fra blodet (ex. kulstøv) • Fjerner celler, bakterier, beskadigede erythrocytter og blodplader (fagocytose af makrofager)
59
Redegør for miltens kapsel
• Omgivet af kapsel af tæt, kollagent bindevæv samt lidt glat muskulatur • Fra kapslen strækker sig trabekler at tæt bindevæv ind i parenchymet (afstiver og opdeler) • Lang spalte på miltens mediale flade, hvor kapslen er fortykket - Hilum • Gennem hilum kommer blodkar, lymfekar og nerver ind i milten
60
Er milten et essentielt organ
nej, man kan godt leve uden milten, da dens filtration funktion kan overtages af leveren
61
Benævn miltens væv
Miltens parenchym benævnes pulpa • Rød pulpa • Hvid pulpa: Det lymfoide væv
62
Beskriv miltens røde pulpa
``` • Blød, mørkerød masse • Miltstrenge, der adskilles af miltsinusoider • Farven skyldes antallet af erythrocytter i sinusoider og miltstrenge • Miltstrenge - et retikulum af retikulære fibre og retikulumceller. I maskerne ses alle blodets formede elementer samt makrofager ogplasmaceller ```
63
Beskriv sinusoiderne i rød pulpa
• Miltsinusoiderne er modificerede kapillærer bestående af aflange endothelceller med meget få kontaktkomplekser - let passage af blodet • Omkring endothelet findes en basallamina med fenestrationer af forskellig størrelse - filtrerende evne! • Diameter op til 50 μm
64
Beskriv miltens hvide pulpa
• Spredt i den røde pulpa ses små, runde/ovale gråhvide områder (ca. 1 mm store) - benævnes Malpighiske miltlegemer • Består af diffust og follikulært lymfoidt væv, der i form af de periarterielle skeder omgiver de arterielle kar (fra de forlader trabeklerne og næsten til dannelsen af kapillærer)
65
Beskriv de periarterielle skeder i milten
De periarterielle skeder består af et net af retikulumceller og retikulære fibre, hvori der ligger lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske celler. Lymfocytterne er overvejende T-lymfocytter (thymusafhængig zone)
66
Redegør detaljeret for den intermediære cirkulation i milten
• Blodets passage fra arterioler (centralarterier) til venoler (de mindste pulpavener) • Centralarterien afgiver forgreninger, der løber mod hvid pulpa (radierende grene). Enkelte grene forsyner denne, men de fleste løber til marginalzonen. • Kapillærer fra hvid pulpa og marginalzonen tømmer sig i marginal sinus • Det er primært her recirkulerende lymfocytter kommer fra blodbanen til det lymfoide væv • Hvor hovedstammen (centralarterien) træder over i rød pulpa deles den i flere endegrene, der har fælles forgreningspunkt. Forgreningerne betegnes penselarterier (penicilli) • Penicillus deles i arterielle kapillærer der evt. er beklædt med ellipseformet skede af makrofager og retikulære fibre - ellipsoide • Kapillærer inkl. ellipsoide betegnes hylsterkapillær • De fleste hylsterkapillærer tømmer sig i strengene i den røde pulpa - åben cirkulation • Enkelte hylsterkapillærer (hovedstammen) fortsætter over i sinusoider - lukket cirkulation • Hovedparten af blodet i milten indgår i åben cirkulation
67
Redegør for miltens filtrerings funktion
FILTRERING • Retiklet i den røde pulpa virker som mekanisk filter. • Mulighed for kontakt med makrofager • Milten fjerner: – Partikulære substanser fra blodet – Blodbårne bakterier – Erythrocytter (gamle eller beskadigede). Jern genbruges efter transport til knoglemarven, hæmdelen nedbrydes til bilirubin og transporteres til leveren • Blodplader indfanges og opbevares i milten • Begrænset erythrocytdepot ved mennesket IMMUNOLOGISK • Reaktion mod fremmede antigener i hvid pulpa
68
Redegør for MALT
Mucosa-associated-lymphoid-tissue: • Samlet betegnelse for en stor del af immunsystemet, der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og urogenitalsystemet • Består af lymfocytter og lymfoidt væv -GALT – Gut-associated-lymfoide-tissue (Appendix, Peyerske plaques) -BALT – Bronchus-associated-lymfoide-tissue
69
Redegør for SALT
Skin-associated-lymphoid-tissue: | • Består af T-lymfocytter og makrofager
70
Angiv tonsillerne
``` – Tonsilla palatina – Tonsilla lingualis – Tonsilla Pharyngeal – Tubal tonsils (Simple lymfoide organer) ``` Er lokaliseret omkring pharynx - fanger patogene substanser i luft og føde