Mave/tarm/lever - anatomi Flashcards
(90 cards)
1
Q
Fortarm - bestanddele, kar, symp, parasymp
A
- Ventrikel, duodenum til papilla duodeni major
- Truncus coeliacus
- Plexus coeliacus
- N. vagus
2
Q
Mellemtarm - bestanddele, kar, symp, parasymp
A
- Duodenum fra papilla duodeni major, intestinum tenue mesenteriale, colon til overgang mellem orale 2/3 af colon transversum og anale 1/3
- A. mesenterica superior
- Plexus mesentericus superius
- N. vagus
3
Q
Bagtarm - bestanddele, kar, symp, parasymp
A
- Colon transversum fra overgang mellem orale 2/3 af colon transversum og anale 1/3 til anus
- A. mesenterica inferior
- Plexus mesentericus inferius, plexus hypogastricus inferius et superius
- N. splanchnici pelvici (S2-S4)
4
Q
Oesophagus - inddeling, omfang, indsnævringer
A
- Pars cervicalis, pars thoracica, pars abdominalis
- Start: underkant af cartilago cricoidea (C6) ved øvre oesophagale sphincter
- Slut: T10-T11, afhængigt af diaphragmas bevægelser, ved nedre oesophagale sphincter
- Længde: 25-30 cm
- Overgår til abdomen fra thorax via hiatus oesophagei
- Indsnævringer: ved cartilago cricoidea, arcus aortae/hovedbronchus, hiatus oesophagus
5
Q
Oesophaus - pars cervicalis, omfang og relationer
A
- Omfang: 5 cm fra cart. cricoidea til apertura thoracis superior
- Bagtil: m. longus colli, spatium retrooesophageale, columna
- Lateralt: a. carotis communis, gl. thyroideas sidelapper
- Fortil: trachea og nn. laryngeii recurrentes (i furen mellem trachea og oesophagus)
6
Q
Oesophagus - pars thoracica, omfang og relationer
A
- Omfang: 23 cm I mediastinum superius og posterius til abdomen
Relationer i med. superius:
- Bagtil: columna
- Højre: v. azygos, højre pleura, højre lunge
- Venstre: venstre pleura, venstre lunge, arcus aorta, a. carotis communis sin., a. subclavia sin., n. recurrens sin.
- Fortil: trachea, bifurcatio trachea
Relationer i med. posterius:
- Bagtil: columna, v. azygos, v. hemiazygos, ductus thoracicus
- Højre: højre pleura, højre lunge
- Venstre: venstre pleura, venstre lunge, aorta thoracica
- Fortil: venstre atrium
7
Q
Oesophagus - pars abdominalis, omfang og relationer
A
- Omfang: 1-2 cm i abdomen, udvides mod cardia
- Bagtil: truncus vagalis posterior
- Fortil: truncus vagalis anterior, venstre leverlap
8
Q
Ventriculus (gaster) - anatomisk beskrivelse
A
- Kapacitet: 0,5 - 1 liter
- Form: pæreformet, bred ende vender opad
- Indgang: ostium cardiacum - ved T11
- Udgang: ostium pyloricum - forskydes mellem T12-L5
- Topografi: regio hypochondrica sin. (opadtil til venstre i abdomen),
- Lejring: afhænger af alder, legemsstilling, åndedræt fyldningsgrad, muskeltonus i bækkenbund
9
Q
Ventriculus (gaster) - struktur og opdeling, kurvaturer og incisurer
A
- Opdeling: fundus, corpus, pars cardiaca, pars pylorica - pars pylorica opdeles i antrum pyloricum (oral), canalis pyloricus (anal)
- Fundus indeholder ca 50 mL luft ved stående stilling
- Kurvaturer: curvatura major et minor
- Incisurer: incisura cardiaca et angularis
- Sphincter-mekanisme (lukker) dannes i ventriklen af: U-formet ventrikelmuskulatur (slynger), kontraktioner i diaphragma samt klaplignende fold ved incisura cardiaca
10
Q
Ventrikel (gaster) - relationer
A
- Fortil:
1. Venstre leverlap - foran cardia, højre halvdel af fundus, højre halvdel af corpus, det meste af pars pylorica
2. Diaphragma - foran venstre 1/2 af fundus, venstre 1/2 af corpus udover mest inferiore del
3. Ventrale abdominalvæg - foran mest inferiore del af corpus, mest inferiore del af pars pylorica - Bagtil:
1. Milt - bagved venstre halvdel af fundus, venstre halvdel af øverste 1/2 corpus
2. Nyre - bagved venstre halvdel af corpus
3. Binyre - midt bagved øverste 2/3 af corpus
4. Pancreas - langs nederste del af corpus, pars pylorica
5. Mesocolon transversum - langs nederste og venstre del af corpus, pars pylorica
11
Q
Ventrikel - peritoneum, lejring og ligamenter
A
- Peritoneallejring: intraperitoneal, udover ved ligamenternes tilhæftninger til kurvaturerne
- Ligamenter:
Curvatura minor: - Lig. hepatogastricum - fra curvatura minor til hepar (udgør sammen med hepatoduodenale omentum minus)
Curvatura major: - Lig. gastrophrenicum (fra fundus til diaphragma)
- Lig. gastrosplenicum (fra corpus til milt)
- Lig. gastrocolicum (fra corpus/pars pylorica til colon transversus)
De tre curvatura major-ligamenter udgør tilsammen omentum majus
12
Q
Ventrikel - slimhindestruktur
A
- Farve: rød
- Plicae gastricae - længdeforløbende folder
- Area gastricae - 1-2 mm^2 områder, cirkulære, afgrænses indbyrdes af små furer, indeholder foveolae gastricae hvor 3-5 små kirtler udmunder
13
Q
Ventrikel - muskulatur
A
3 lag i tunica muscularis
- Yderst: stratum longitudinale (longitudinel)
- Midterst: stratum circulare (cirkulær) - danner m. sphincter pylori
- Inderst: fibrae obliquea (diagonal) - danner u-formede slynger omkring incisura cardiaca
14
Q
Ventrikel - kar og nerveforsyning
A
- Nerveforsyning: N. vagus (parasympatisk), plexus coeliacus (sympatisk)
- Arterieforsyning:
1. A. gastrica sinistra forsyner curvatura minor, kommer direkte fra truncus coeliacus (fra aorta)
- A. gastroomentalis sin. et dextra forsyner curvatura major fra pars pylorica til øverste 2/3 af corpus, kommer fra: truncus coeliacus -> a. hepatica communis -> a. gastroduodenalis -> gastroomentalis dxt -> gastroomentalis sin.
- Aa. gastricae breves - forsyner fundus (curvatura major), kommer fra a. splenica
De peritoneale ligamenter som hæfter på kurvaturene indeholder disse kurvaturers tilsvarende arterier
15
Q
Ventrikel - venedrænage
A
Tætmasket kapillærnet samler sig i vener som følger arterierne (samme navne), tømmer i v. portae.
Ved cardia: porta-cava-anastomose, dannet af vv. oesophageales og v. gastricae
16
Q
Intestinum tenue (tyndtarm) - oversigt
A
- Opdeling: duodenum, intestinum tenue mesenteriale (krøsbærende del)
- Omfang: 3-4 m længde, diameter 2-3 cm, udstrækning fra pylorus (L1) til ileocaecalstedet
17
Q
Duodenum - beskrivelse, opdeling
A
- Længde: 25-30 cm
- Diameter: 3-4 cm
- Start: pylorus (L1), slut ved flexura duodenojejunalis (L2)
- Opdeling: pars superior duodeni, pars descendens duodeni, pars horizontalis duodeni, pars ascendens duodeni
- Fleksurer: flexura duodeni superior, flexura duodeni inferior, flexura duodenojejunalis
18
Q
Pars superior duodeni - relationer
A
Fortil: lobus quadratus (lever), galdeblæren
Bagtil: a. gastroduodenalis, v. portae, ductus choledochus
Opadtil: lig. hepatoduodenale
Nedadtil: caput pancreatis
19
Q
Pars descendens duodeni - relationer
A
Forløb fra L1 til L3
- Fortil: Lever, tilhæftning af mesocolon transversum - opdeler duodenum i supracolisk og infracolisk del
- Bagtil: pelvis renalis, højre nyre, højre binyre
- Medialt: caput pancreatis, ductus choledochus
- Opadtil: højre leverlap
- Nedadtil: tyndtarmsslynger
20
Q
Pars horizontalis duodeni - relationer
A
- Fortil: vasa mesenterica superior, tyndtarmsslynger, radix mesenterii
- Bagtil: v. cava inferior, aorta, højre pelvis renalis, ureter
- Opadtil: caput pancreatis (med processus uncinatus)
- Nedadtil: tyndtarmsslynger
21
Q
Pars ascendens duodeni - relationer
A
- Fortil: tyndtarmsslynger, radix mesenterii
- Højre: aorta, pancreas
- Venstre: tyndtarmsslynger
22
Q
Duodenum - peritoneum, lejring
A
Sekundær retroperitonealt: - Pars descendens duodeni - Pars horizontalis duodeni - Pars ascendens duodeni Intraperitonealt: - Pars superior duodeni
Pars superior duodeni dermed mere fri og mobil end resten af duodenum - øverste kant danner lig. hepatoduodenale, nederste kant går over i omentum majus. Desuden afbrydes peritonealbeklædning ved tilhæftning af mesocolon transversum og mesenteriet.
23
Q
Duodenum - slimhinde, strukturer
A
- Plicae circulares - cirkulære slimhindefolder (findes ikke i ampulla duodeni)
- Villi intestinales - i hele duodenum
- Brunnerske kirtler - i tela submucosa, flest i pars superior, små grårøde pletter
- Papilla duodeni major - udmunding af ductus choledochus og ductus pancreaticus, findes på posteromedial væg
- Plica longitudinalis - fold, fremkaldt af ductus choledochus på medialvæg
- Papilla duodeni minor - udmunding for ductus pancreaticus accessorius, 2-3 cm oralt for papilla duodeni major
24
Q
Duodenum - kar- og nerveforsyning
A
Parasympatisk: n. vagus
Sympatisk: plexus coeliacus et plexus mesentericus superior
Arterieforsyning: a. pancreaticoduodenalis super et inferior - anastomoserer bredt
Veneafløb: vener følger arterier, tømmer i v. portae
25
Jejenum og ileum (intestinum tenue mesenterale) - beliggenhed
Krøsbærende del af tyndtarmen, 3-4 meter lang
Jejenum - første 2/5, beliggenhed opad til venstre i bughulen
Ileum - sidste 3/5, beliggenhed nedad til højre i bughulen
Plicae circulares forekommer stadig, men bliver gradvist mindre
26
Jejenum og ileum - lymfoidt væv
- Solitærfollikler (folliculi lymphatici solitarii) - 1-2 mm lyse korn under slimhinden, findes i store antal
- Payerske plaques (folliculi lymphatici aggregati) - klynger af solitærfollikler, 1-10 cm lange, findes kun i ileum, ligger modsat krøs-tilhæftningen
27
Jejenum og ileum - relationer
Jejenum og ileum omringes af colon
- Fortil: omentum majus, forreste bugvæg (foran omentum)
- Bagtil: bagerste bugvæg, aorta, v. cava inferior, inferiore del af duodenum
- Højre: colon ascendens
- Venstre: colon descendens, venstre nyres forflade
- Opadtil: undersiden af pancreas, colon transversum, mesocolon transversum
- Nedadtil: lille bækkens bækkenviscera
28
Jejenum og ileum - peritoneum (mesenteriet/mesocolon)
Den krøsbærende del af tyndtarmen (jejenum og ileum) er intraperitoneal - krøset kaldes mesenteriet.
Mesenteriet:
- 3-4 m langt
- Fedtholdigt
- 25 cm højt
- Tykkest ved roden, tyndere mod fri kant
- Tilhæftning til bagerste bugvæg kaldes radix mesenterii, er 15 cm lang
29
Jejenum og ileum - peritoneum - radix mesenterii relationer
Starter ved: flexura duodenojejunalis
Passerer over: pars ascendens duodeni, pars horizontalis duodeni, aorta, v. cava inferior, højre ureter, højre psoas major
Slutter ved: højre fossa iliaca
30
Jejunum og ileum - peritoneum, kar- og nerveforsyning
Parasympatisk: n. vagus
Sympatisk: plexus mesentericus superior
Arterieforsyning: a. mesenterica superior afgiver 8-10 grene af både aa. jejunales og aa. ileales - danner bueformede anastomoser kaldet arkader
Arkaderne mindsker faren for forklemning ved peristaltik ved at danne et kollateralt kredsløb
Veneafløb: vener af samme navn følger arterier, tømmer i v. portae
31
Jejunum og ileum - forskelle
Jejunum Ileum
Diameter Stor Mindre
Væg Tyk Tyndere
Slimhinde Grårød Blegere
Plicae circulares Veludviklede Mindre, spredte
Payerske plaques Ingen Til stede
Villi intestinales Kortere, brede Lange, slanke
Arkader Enkelte Flere rækker
Fedt i mesenteriet Lidt Meget
Arkaderne ved jejunum ligger et stykke fra tarmvæggen, arkaderne ved ileum ligger i flere rækker tæt ved tarmvæggen
32
Intestinum crassum (tyktarmen) - bestanddele
- Caecum (blind)
- Appendix vermiformis
- Colon (ascendens, transversum, descendens, sigmoideum)
- Rectum
- Canalis analis
33
Intestinum crassum (tyktarmen) - karakteristika
- Taenia coli - tunica muscularis ydre længdeforløbende lag, som er arrangeret i 3 muskelbånd
- Haustra coli - sækkeformede udvidelser, dannes som følge af taenia coli (som er kortere end colon)
- Plicae semilunares coli - halvmåneformede folder i slimhinden
- Appendices epiploicae - små fedtvedhæng på overfladen af tyktarmen
34
Intestinum crassum (tyktarmen) - caecum, beskrivelse
Kaldes blindtarmen da den ender blindt, mangler appendices epiploicae
- Form: bred sæk
- Længde: ca 6 cm
- Topografi: beliggenhed i højre fossa iliaca, lateralt for lig. inguinale
Ileocaecalstedet: overgangen mellem ileum og caecum; selve hullet kaldes ostium ileocaecale (2 cm), har en klap kaldet valva ileocaecalis. Klappen har øvre og nedre læbe - læberne danner til siderne frenulum valva ileocaecale. Ostiet kan lukkes og forhindre reflux af tarmindhold.
35
Intestinum crassum (tyktarmen) - caecum, relationer
- Fortil og lateralt: omentum majus, forreste bugvæg
- Bagtil: m. iliopsoas
- Opadtil: colon ascendens
- Medialt: ileum terminale
Er beliggende intraperitonealt
36
Intestinum crassum (tyktarmen) - appendix vermiformis, beskrivelse
- Længde: ca 8 cm (højt variabel), diameter 0,5 cm
- Indgang: ostium appendicis vermiformis
- Topografi: beliggenhed 1-2 cm under ileocaecalstedet, kan lokaliseres der hvor de tre taenia coli mødes
Ved appendicitis kan der observeres ømhed på McBurneys punkt som har beliggenhed midt på spinoumbilicallinjen
Appendix er beliggende intraperitonealt med sit eget krøs, mesoappendix (indeholder a. appendicularis)
37
Intestinum crassum (tyktarmen) - colon, opdeling
Opdeling:
- Colon ascendens (ligger retroperitonealt)
- Colon transversum (intraperitonealt)
- Colon descendens (retroperitonealt)
- Colon sigmoideum (intraperitonealt)
38
Intestinum crassum (tyktarmen) - colon ascendens, relationer
- Fortil: bugvæg, tyndtarmsslynger
- Bagtil: højre nyres nederste pol, m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, m. iliacus
- Lateralt: bugvæg
- Medialt: psoas major, tyndtarmsslynger
- Opadtil: leverens underflade
- Nedadtil: caecum
39
Intestinum crassum (tyktarmen) - colon ascendens, beskrivelse
- Længde: 15 cm
- Start: caecum ved ileocaecalstedet
- Slut: flexura coli dextra (danner impression på leverens underflade)
40
Intestinum crassum (tyktarmen) - colon transversum, beskrivelse, relationer
- Længde: 50 cm, danner u-formet slynge
- Start: flexura coli dextra
- Slut: flexura coli sinistra
Relationer:
- Fortil: forreste bugvæg, omentum majus
- Bagtil: højre nyres nederste pol, pancreas, nederste del af milt, mesocolon transversum
- Opadtil: lever, galdeblære, curvatura gastrica major
- Nedadtil: tyndtarmsslynger
Colon transversum er som sagt intraperitoneal og har sit eget krøs, mesocolon transversum
41
Intestinum crassum (tyktarmen) - colon descendens, beskrivelse, relationer
- Længde: 25-30 cm
- Start: flexura coli sinistra
- Slut: det lille bækken ved linea terminalis
Relationer:
- Fortil: bugvæg, tyndtarmsslynger
- Bagtil: m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, m. iliacus
- Lateralt: bugvæg
- Medialt: tyndtarmsslynger, colon sigmoideum
- Opadtil: venstre nyre
- Nedadtil: colon sigmoideum
42
Intestinum crassum (tyktarmen) - colon sigmoideum, beskrivelse, relationer
- Længde: 40 cm
- Forløb: s-formet forløb fra colon descendens, krydser det lille bækken, bøjer derefter bagud og fortsætter som rectum i bækkenet
Relationer:
- Fortil: excavatio rectovesica (mand) eller excavatio rectouterina (kvinde)
- Bagtil: iliaca kar og nerver
- Opadtil: tyndtarmsslynger
Beliggende intraperitonealt, har eget krøs (mesocolon sigmoideum) - mesocolon sigmoideums tilhæftning krydser ureter, og selve krøset har form som et omvendt "V". Krøstilhæftning krydser ureter.
43
Colon og caecum - arterieforsyning
Husk - overgang mellem mellemtarm og bagtarm 2/3 igennem colon transversum. Derfor forsynes caecum af a. mesenterica superior, colon af både a. mesenterica superior (mest orale 2/3 af colon transversum) og a. mesenterica inferior (resten af tyktarmen).
A. mesenterica superior afgiver:
- A. ileocolica: retroperitoneal, forsyner caecum, ileum terminale, afgiver a. appendicularis som løber intraperitonealt i mesoappendix.
- A. colica dextra: retroperitoneal, forsyner colon ascendens
- A. colica media: intraperitoneal, løber i mesocolon transversum, forsyner orale 2/3 af colon transversum
A. mesenterica superior afgiver:
- A. colica sinistra: retroperitoneal, forsyner resterende colon transversum, colon descendens
- Aa. sigmoideae: intraperitoneal, forsyner colon sigmoideum
. A. rectalis superior: forsyner 1/3 af rectum
44
Colon og caecum - venedrænage og nerveforsyning
Vener:
Samme navn som arterier, samme forløb, dræneres til v. portae. Ved rectum findes en porta-cava anastomose.
Nerveforsyning:
- Plexus mesentericus superius forsyner de dele som tilhører mellemtarmen (caecum, colon ascendens, 2/3 af colon transversum)
- Plexus mesentericus inferius forsyner bagtarm (1/3 colon transversum, descendens, sigmoideum)
Plexus mesentericus superior indeholder n. vagus som parasympaticus
Plexus mesentericus inferior indeholder nn. splanchnici fra S2-S4 som parasympaticus
45
Rectum - længde, start, slut, topografi, struktur, mangler ifht colon
- Længde: 12-15 cm
- Start: stedet hvor colon sigmoideum mister sit krøs
- Slut: ved canalis analis
- Topografi: forfladen af os sacrum, følger os sacrums krumninger, fikseres af diaphragma pelvis' muskulatur.
- Struktur: flexura sacralis, flexura perinealis, ampulla recti (udvidelse ned mod slutningen af bækkengulvet)
Flexura sacralis og perinealis tillader rectum at følge os sacrum og os coccygis' krumninger
46
Rectum - relationer
- Fortil - mand: excavatio rectovesicales, urinblære, prostata, sædleder, sædblære
- Fortil - kvinde: excavatio rectouterina, vaginas bagvæg
- Bagtil: os sacrum, os coccygis, lig. anococcygeum
- Høre: ileum
- Venstre: colon sigmoideum
- Nedadtil: mm. levatoris ani, bækkenvæg
47
Rectum - peritoneum, arterieforsyning
Peritoneum:
- Øverste 1/3: peritoneum på for- og sideflade
- Mellemste 1/3: peritoneum kun på forfladen
- Nederste 1/3: intet peritoneum
Kar- og nerveforsyning:
Arterier og vener:
- Øverste 1/3: a. rectalis superior (fra a. mesenterica inferior)
- Mellemste 1/3: a. rectalis media (fra a. iliaca interna)
- Nederste 1/3: a. rectalis inferior (fra a. pudenda interna som afgives af a. iliaca interna)
48
Rectum - venedrænage, nerveforsyning
Vener:
Samme navne, tilsvarende forløb. Øverste 1/3 dræneres til v. portae, mellemste 1/3 + nederste 1/3 dræneres til v. cava inf.
Porta-cava anastomose mellem venerne til øverste og nederste tredjedele.
Nerveforsyning:
- Parasympaticus: nn. splanchnici S2-S4
- Sympaticus: plexus rectalis
49
Canalis analis - længde, start, slut, muskulatur
- Længde: 4 cm
- Start: flexura perinealis
- Slut: anus
Sphinctermuskulatur:
- M. sphincter ani internus: glatmuskulatur, autonomt reguleret, fortykkelse af tunica muscularis
- M. sphincter ani externus: tværstribet muskulatur, voluntær, 3 dele - pars profundus, superficialis, subcutanea (fra mest superior til mest inferior)
50
Canalis analis - relationer
- Fortil: bulbus penis (mand), vagina (kvinde)
- Bagtil: fibrøst og muskuløst væv
- Til siderne: mm. levatores ani, m. sphincter externus, fossa ischioanales med fedt
51
Canalis analis - slimhindestrukturer (6 strukturer)
- Columnae anales: udposninger i slimhinde, fremkaldt af submukøse vener
- Valvulae anales: halvmåneformede folder, findes mellem columnae anales
- Sinus anales: små lommer bag valvulae anales, hvor glandula anales udmunder
- Linea pectinata: afgrænser columnae anales nedadtil, markerer enden af bagtarmen. Embryologisk betydninsfuldt således at: alt oralt for linea pectinata er endoderm-deriveret, alt analt for er ektoderm-deriveret
- Linea anocutanea: markerer overgang til hud - efter linea anocutanea således ikke længere anal slimhindestruktur, men normal hud med hår, talg- og svedkirtler, flerlaget forhornet pladeepitel
- Pecten analis: overgangszone mellem linea pectinata og linea anocutanea
Al hud over linea pectinata = enlaget pladeepitel
52
Canalis analis - kar- og nerveforsyning
```
Arterie:
- A. rectalis inf.
Venedrænage:
- Submukøst venepleksus - submukøse vener kan give hæmorrider ved leverstase pga. porta-cava-anastomosen
Nerver:
- Parasympaticus: nn. splanchnici S2-S4
- Sympaticus: plexus mesentericus inf.
- N. pudendus innerverer m. sphincter ani externus
```
53
Hepar - størrelse, topografi
- Størrelse: 15x16x17 cm
- Topografi: øverste grænse svarende til diaphragma, nederste grænse skærer midtlinje mellem umbilicus og proc. xiphoideus
54
Hepar - facies diaphragmatica, beskrivelse
- Stor, vender fremad, til højre, opad og bagud
- Øverste del af fladen er tilpasset diaphragmakupler
- Bagerste del er formet af bagerste bugvæg
- Til højre ved bagerste del findes sulcus venae cavae hvori v. cava inf. ligger
- Forreste del er konveks
På facies diaphragmatica ses lig. falciforme hepatis -> opdeler leveren i lobus hepatis dexter, lobus hepatis sinister
55
Hepar - facies visceralis, beskrivelse
- Vender nedad, bagud, er opdelt i lobi
- H-formet struktur -> strukturen dannes af porta hepatis, galdeblæren, lig. teres hepatis, v. cava inf., lig. venosum. Disse strukturer afgrænser lobus quadratus, lobus caudatus.
56
Hepar - facies visceralis, strukturer
- Porta hepatis: tværgående spalte på undersiden af leveren, kar passerer til/fra lever. Begrænses af to blade (forreste/nedre og bagerste/øverste) hvor de to blade i lig hepatoduodenale hæfter. I porta hepatis findes bagtil v. portae, fortil a. hepatica propria (til venstre) og ductus hepaticus communis (til højre).
- Galdeblære: ligger fortil/nedadtil til højre vinkelret på porta hepatis i furen fossa vessica biliaris
- Lig. teres hepatis: hæfter ved fissura ligamenti teretis som ligger parallelt med fossa vessica biliaris, fortil/nedadtil til venstre for porta hepatis
- V. cava inf.: ligger i sulcus venae cava bagtil/opadtil til højre
- Lig. venosum: bagtil/opadtil til venstre, hæfter ved fissura ligamenti venosi
- Lobus quadratus: rektangulær i form, ligger umiddelbart fortil/nedadtil for porta hepatis; afgrænses af porta hepatis, fissura ligamenti teretis, galdeblæren (i fossa vesica biliaris)
- Lobus caudatus: firkantet i form, ligger bagved/opadtil for porta hepatis, afgrænses af lig. venosum, v. cava inf. og porta hepatis
57
Hepar - relationer
Leverens relationer danner impressioner på leveren - de fleste relationer findes på facies visceralis
Facies diaphramatica:
- Opadtil: impressio cardiaca dannes af hjertet, desuden relation til diaphragma og forreste bugvæg (opadtil og fortil)
Facies visceralis:
- Venstre leverlap:
- Oesophagus danner impressio oesophageales, ventriklen danner impressio gastrica
- Højre leverlap:
- Pars superior duodeni danner impressio duodenalis -> ses som en tværstillet fure på lobus quadratus, fortsætter over galdeblære
- Colon transversum og flexura coli dextra danner impressio colica, en tværgående fure på højre leverlap
- Højre nyre danner impressio renalis - konkav, aflang fure, helt til højre på højre leverlap
- Højre binyre danner impressio suprarenalis, en lille trekantet flade over impressio renalis til højre for sulcus v. cavae
58
Hepar - peritoneum
Størstedelen af leveren er peritoneumbeklædt - peritoneum adhærerer til Glisson's kapsel, leverens tynde fibrøse lag
- Area nuda på facies diaphragmatica er sammenvokset med diaphragma og er derfor ikke peritoneumbeklædt - sulcus v. cavae indgår i area nuda, hæfter sammen med v. cava inf. på diaphragma
59
Hepar - peritonealligamenter
- Lig. falciforme hepatis forbinder facies diaphragmatica med forreste bugvæg og diaphragma; har 2 blade som adskiller højre og venstre leverlap, opadtil fortsætter de to blade i lig. coronarium,
- Lig. coronarium hepatis omgiver area nuda, forbinder bagerste del af facies diaphragmatica med diaphragma
Lig coronarium hepatis består af to blade, et anteriort og et posteriort
- Anteriore blad stammer fra lig. falciforme
- Posteriore blad stammer fra peritoneum parietale fra bagerste bugvæg
De anteriore og de posteriore blade konvergerer på både venstre og højre side af leveren og danner lig. triangulare dextrum et sinistrum
60
Hepar - kar- og nerveforsyning
Nerver:
- Sympaticus: n. vagus
- Parasympaticus: plexus coeliacus
Danner tilsammen plexus hepaticus
Arterier:
- Venøs blodtilførsel fra v. portae (75%)
- Arteriel blodtilførsel fra a. hepatica propria (25%), som ender som aa. interlobulares imellem leverlobuli
Venedrænage:
- Vv. hepaticae, tømmer i v. cava inferior. Vv. hepaticae dannes af vv. centrales -> forlader leveren gennem sulcus v. cavae i et øvre og et nedre sæt; øvre sæt består af v. hepatica dex., med. og sin. Nedre sæt består af 4-5 mindre unavngivne vener. Vv. hepaticae tiltager i størrelse som de bevæger sig fra leverlobuli mod v. cava inf.
61
Galdeblære - funktion, form, volumen, længde, bredde,, inddeling, peritoneum
- Funktion: opkoncentrerer galder, tilsætter slim
- Form: pæreformet sæk, ligger i fossa vesicae biliaris, bundet op med bindevæv
- Volumen: 50 mL
- Længde: 9 cm
- Bredde: 3 cm
- Inddeling: fundus, corpus, collum. Fundus skyder sig frem under leverkanten, kan være i kontakt med forreste bugvæg. Corpus er rettet opad, bagud, og bøjer tæt ved porta hepatis. Collum løber medialt mod porta hepatis.
- Peritoneum: undersiden er peritoneumbeklædt, oversiden er fæstnet til leverens underside med bindevæv
62
Galdeblære - kar- og nerveforsyning
Nerveforsyning: svarer til leverens
Karforsyning:
- Ramus dextra a. hepatica propria -> a. cystica som deler sig til forsiden og bagsiden af galdeblæren
Venedrænage:
- V. cystica ascenderer langs ductus cysticus til v. portae
63
Ekstrahepatiske galdegangssystem
- Ductus cysticus: fra collum vesica biliaris, S-formet forløb bagud/til venstre. Forenes med ductus hepaticus communis under porta hepatis.
Længde ca. 4 cm, diameter ca. 2-3 mm.
- Ductus hepaticus communis: opstår ved porta hepatis som sammenløbet af ductus hepaticus sin. og dex.; løber i lig. hepatoduodenale, forenes med ductus cysticus.
Længde ca. 4 cm, diameter ca. 4-5 mm.
- Ductus choledochus: løber nedad, bagud, til højre, ender i duodenum på papilla duodeni major.
64
Ductus choledochus - opdeling, relationer
- Pars supraduodenalis: i lig. hepatoduodenale
Relationer: v. portae bagtil, a. hepatica propria til venstre.
- Pars retroduodenalis: bag duodenum
Relationer: pars superior duodeni fortil, v. portae og a. gastroduodenalis -> a. pancreaticoduodenalis superior bagtil
- Pars pancreaticus: indlejret i caput pancreatis
- Pars intramuralis: løber skråt igennem duodenalvæg (pars descendens), fremkalder plicae longitudinalis duodeni, udmunding i papilla duodeni major
Relationer:
65
Pancreas - peritoneallejring, topografi, funktion, form, vægt, længde, farve, overflade, inddeling
- Peritoneallejring: sekundær retroperitoneal
- Topografi: opadtil i bughulen på tværs af columna ved L1-L2
- Form: tungeformet
- Vægt: 100g
- Længde: 15 cm
- Farve: grårød
- Overflade: grovlobuleret, ingen kapsel
- Inddeling: caput pancreatis, corpus pancreatis, cauda pancreatis
66
Caput pancreatis - beskrivelse, relationer
- Topografi: ud for L1-L2
Har relation til duodenalalbuen, nedadtil findes fremspringet processus uncinatus som er rettet mod venstre, adskilt fra corpus af incisura pancreatis.
Relationer:
- Fortil: mesocolon transversum, colon transversum, tyndtarmsslynger, vasa mesenterica superior (løber henover processus uncinatus)
- Bagtil: v. cava inferior, v. renalis dextra
- Siderne: duodenum
67
Corpus pancreatis - beskrivelse, relationer
Adskilles fra caput af collum pancreatis, retning opad-bagud mod venstre. Tresidet prismatisk form.
Relationer:
- Fortil: corpus gastricum, mesocolon transversum
- Nedadtil: flexura duodenojejunalis, jejenum, colon transversum
- Bagtil: aorta, a. mesenterica superior, vasa renalis sinister, venstre nyre, venstre binyre, v. splenica
- Opadtil: a. splenica
68
Cauda pancreatis - beskrivelse
Skyder sig ind i lig. splenorenale, får kontakt med milten og får nedadtil kontakt med flexura coli sinistra
69
Pancreas - udførselsgange
2 udførselsgange
- Ductus pancreaticus: begynder ved cauda pancreatis, gennemløber corpus og ud i papilla duodeni major
- Ductus pancreaticus accessorius: drænerer den øverste del af caput, er lille og udmunder i papilla duodeni minor
Der eksisterer anastomoser mellem de to udførselsgange
70
Pancreas - kar- og nerveforsyning
Nervøs:
Sympaticus: plexus coeliacus, mesentericus superius
Parasympaticus: n. vagus
Arteriel:
- A. pancreaticoduodenalis superior løber mellem duodenum og pancreas, opdeles i ventral og dorsal gren
- A. pancreaticoduodenalis inferior løber til højre og opad mellem caput og duodenum - anastomoserer med pancreaticoduodenalis superior
- Rami pancreatici afgrå fra a. splenica som løber på overkanten af corpus
Venøs:
Følger artier, dræneres i v. portae
71
Milt - funktion, topografi, vægt, størrelse, farve, konsistens, form, kapsel
- Funktion: tilhører lymfesystemet, blodets regionale lymfeknude, filterfunktion for bakterier, hendøende erythtrocytter etc.
Desuden bloddannende funktion i føtallivet, fungerer også som blodreservoir hvor erythrocytter opmagasineres
- Topografi: helt opadtil i bughulen under venstre diaphragmakuppel i regio hypochondrica sinistra, følger i liggende stilling 10. ribbens længdeakse
- Vægt: 150-200 gram
- Størrelse: 4x8x12 cm
- Farve: purpurrød
- Konsistens: blød og sprød
- Form: kileformet
- Kapsel: bindevævskapsel
72
Milt - inddeling og relationer
Inddeling:
- Facies diaphragmatica (vender lateralt bagud, relation med diaphragma)
- Facies visceralis: opdeles i facies gastrica (konkav, støder op til fundus), facies renalis (kort, flad, konkav, vender bagud-medialt-nedad mod venstre nyre), facies colica (lille, vender fortil-nedadtil mellem de to andre facier og ligger op mod flexura colica sinistra)
73
Milt - peritoneum
Milten er intraperitoneal - dens krøs forbinder den til bagerste bugvæg, ventriklen.
Peritoneum danner omkring milten to blade:
- Lig. splenorenale som hæfter til venstre nyre
- Lig. gastrosplenicum, hæfter til curvatura major
Miltens nederste pol understøttes desuden af lig. phrenicocolicum som strækker sig fra flexura colica sinistra til diaphragma
74
Milt - kar- og nerveforsyning
Nervøs:
- Nerver fra plexus coeliacus
Arteriel:
- A. splenica fra truncus coeliacus som løber i lig. splenorenale og deler sig i flere endearterier -> disse endearterier danner ingen anastomoser, således at blodprop heri medfører dødt væv
Venøs:
- V. splenica drænerer, og er som sagt en af de to vener som danner v. portae bag pancreas
75
Mavetarm-kanalens karforsyning - truncus coeliacus
```
Truncus coeliacus grene:
- A. splenica
Rr. pancreatici
Aa. gastricae breves
A. gastroomentale dextra
- A. gastrica sinistra
- A. hepatica communis
A. gastrica dextra
A. gastroduodenale
A. gastroomentale sinistra
A. pancreaticoduodenale superior
- A. hepatica propria
A. hepatica dextra
A. hepatica sinistra
A. cystica
```
76
Mavetarm-kanalens karforsyning - a. mesenterica superior et inferior
```
- A. mesenterica superior
A. pancreaticoduodenale inferior
Aa. jejunales
Aa. ileales
A. iliocolica
A. appendicularis
A. colica dextra
A. colica media
- A. mesenterica inferior
A. colica sinistra
Aa. sigmoideae
A. rectalis superior
```
77
V. portae - form, dannelse, forløb
V. portae drænerer næsten hele mavetarm-kanalen.
- Længde: ca 8 cm
- Form: tyk, kort
- Drænageområde: mavetarm-kanalen inkl. pancreas, galdeblære, milt
- Destination af portalblod: leveren
Dannelse og forløb:
V. mesenterica superior og v. splenica sammenløber bag collum pancreatis og danner v. portae. V. mesenterica inferior tømmes i v. splenica.
V. portaes forløb starter således først bag pars superior duodeni og fortsætter i lig. hepatoduodenale sammen med a. hepatica propria og ductus choledochus -> v. portae fortsætter til porta hepatis hvor den deler sig i en højre og en venstre gren til leverens to dele
78
Porta-cava-anastomoser
4 porta-cava-anastomoser i alt
```
Oesophagus:
Venepleksus tømmes således:
- V. thyroidea inferior -> v. brachiocephalica -> v. cava superior
- V. azygos -> v. cava superior
- V. gastrica sinistra -> v. portae
```
Rectums anastomoser ligger i submucosa - der dannes anastomose mellem øverste og midterste/nederste rectalvene
Rectum - internt venepleksus:
- V. rectalis superior -> v. mesenterica inf. -> v. portae
- V. rectalis media -> v. iliaca interna -> v. cava inf.
Rectum - eksternt venepleksus:
- V. rectalis inf. -> v. pudendae interna -> v. iliaca interna
Navle:
- Vv. paraumbilicales anastomoserer med vener omkring lig. falciforme
Bageste bugvæg:
- Vener som drænerer retroperitoneale mave-tarm segment og pancreas danner anastomoser med venerne i bagvæggen af abdomen
79
Porta-cava-anastomoser - hypertension
Hypertension ved:
- Oesophagus: kan føre til oesophagus-varicer som der kan gå hul på; fører til fatal blødning
- Rectum: portal hypertension kan føre til hæmorider
- Navle: portal hypertension kan føre til caput medusa -> ses som snoede veneplekser, radierer ud fra umbilicus, dog sjældent
80
Peritoneum - beskrivelse, funktion, opdeling
Kontinuerlig, serøs hinde, beklæder organer i bughulen - blanke, glatte, spejlende flader, består af mesothel.
Funktion: at støtte organer og danne vej for kar, nerver, lymfe - desuden at tillade friktionsløs forskydning af organerne i forhold til hinanden
Opdeling: peritoneum parietale (beklæder bughulens vægge), peritoneum viscerale (beklæder bughulens organer), cavitas peritonealis (spalterum mellem de to førnævnte segmenter) - cavitas opdeles i store sæk og lille sæk, forbundet via foramen omentale
81
Store sæk - konstituenter
Konstitueres af:
- Forvæg: peritoneum parietale og 3 folder - plica umbilicalis mediana (med obliteret allantois), medialis (med obl. a. umbilicalis), lateralis (med vasa epigastrica inf.)
- Loft: underside af diaphragma
- Bagvæg, superiort til inferiort:
Diaphragma, lever, omentum minus' forreste blad, ventriklens forflade, omentum majus (forreste og derefter bageste blad), colon transversum (underside), mesocolon transversums nederste blad, pancreas, duodenum, bageste bugvæg, mesenteriet
- Gulv: bækkenhule, excavatio rectouterina/vesica
82
Lille sæk (bursa omentalis) - konstituenter
Ligger bag store sæk som den kommunikerer med via foramen omentale
- Forvæg: lever, ventriklens bagflade, lig. gastrocolicum, lig. gastrosplenicum
- Loft: lobus caudatus, diaphragma
- Bagvæg: pancreas, venstre nyre, lig. splenorenale
- Gulv: colon transversum
83
Foramen omentale - relationer
- Fortil: lig. hepatoduodenale
- Bagtil: v. cava inf.
- Opadtil: processus caudatus
- Nedadtil: pars superior duodeni
84
Omentum majus
Hænger som et forklæde fra curvatura major over abdominalorganerne, er bagtil fæstnet til colon transversum
Udgøres af:
lig. gastrophrenicum (fra curvatura major til diaphragma)
lig. gastrosplenicum (curv. major til splen)
lig. gastrocolicum (curv. major til colon transversum)
Består oprindeligt af fire blader som ligger parvis (dvs 2 duplikaturer) - er således en dobbeltduplikatur
Hver af de to duplikaturer har ét blad fra store sæk og ét blad fra lille sæk
Imellem de to duplikaturer findes, i fosteret, recessus inferior omentalis som obliterer i løbet af barnealderen
85
Omentum minus
Er en peritonealduplikatur (2 blade) - et forreste blad fra store sæk og et bageste blad fra lille sæk
Omentum minus strækker sig fra porta hepatis og fissura lig. venosi til curvatura gastrica minor og pars superior duodeni og udgøres af:
lig. hepatogastricum (fra fissura lig. venosi til curvatura minor)
lig. hepatoduodenale (fra porta hepatis til pars superior duodeni) -> det er dette ligament som danner omentum minus' frie højre kant
86
Tarmembryologi - fortarm, mellemtarm, bagtarm
Embryologisk ligger tarmen som et simpelt rør langs columna
- Fortarm: forlænges i brystdelen, danner oesophagus og ventrikel, membrana buccopharyngea medvirker til at danne mundhulen
- Mellemtarm:
1) forlænges og forskydes ud gennem navlering fordi bughulen indledningsvist ikke kan rumme den
2) mellemtarm roterer omkring a. mesenterica superior, således at den anale del ligger over den orale
3) efter 10 uger er der igen plads i bughulen til mellemtarmen -> de hernierede tarmslynger trækkes tilbage, og caecum ender med at ligge under højre leverlap
4) caecum vandrer kaudalt til dens definitive plads
- Bagtarm: starter 2/3 langs colon transversum, strækker sig til den øvre del af canalis analis
87
Ventrikelembryologi
4 faser:
1 - ventriklen udvikles som en tenformet udvidelse på fortarmen - har et ventralt og et dorsalt krøs
2 - rotation omkring ventriklens længdeakse, med uret, således at den dorsale rand ender med at pege mod venstre -> det dorsale krøs udgør dermed omentum majus
3 - den venstre (dorsale) rand vokser hurtigere end den modsatte, og dermed dannes curvatura minor og major
4 - rotation omkring anterior-posterior akse med uret, således at cardia drejer nedad mod venstre og pylorus opad mod højre
88
Leverembryologi
1 - leverdivertikel opstår i fortarmens kaudale ende
2 - divertikelceller vokser ind i diaphragma (septum transversum) - forbindelsen mellem divertikel og ventrikel indsnævres og danner ductus choledochus
3 - ductus choledochus danner anlæg til galdeblæren
89
Embryologi - tand
3 stadier:
- Knopstadie - består kun af tandknop
- Kappestadie - består af tandpapil delvist omgivet af emaljeepitel
- Klokkestadie (tidligt) - har nu også ameloblaster (yderst) og emaljoblaster - ameloblaster danner emalje, odontoblaster danner dentin
- Klokkestadie (sent) - ydre emaljeepithel, ameloblaster, emalje, dentin, odontoblaster, pulpa
90
Embryologi - tand
3 stadier:
- Knopstadie - består kun af tandknop
- Kappestadie - består af tandpapil delvist omgivet af emaljeepitel
- Klokkestadie (tidligt) - har nu også ameloblaster (yderst) og emaljoblaster - ameloblaster danner emalje, odontoblaster danner dentin
- Klokkestadie (sent) - ydre emaljeepithel, ameloblaster, emalje, dentin, odontoblaster, pulpa
