Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

EK24 > MET > Flashcards

MET Flashcards

1
Q

Ved en trykændring i en front på mere end 10 hPa/3 timer, hvad er der så udsigt til?

A

Storm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor ligger lave skyer?

A

GND - 7000’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor ligger mellemhøje skyer?

A

7000’ - 17000’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor ligger høje skyer?

A

> 17000’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kalder vi høje skyer?

A

Cirrus skyer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kalder vi mellemhøje skyer?

A

Alto skyer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke skyer har base under 7000’?

A

SC - CU - CB - TCU - NS - ST

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke skyer har base mellem 7000’ - 17000’?

A

AC - AS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke skyer har base over 17000’?

A

CC - CI - CS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke 2 typer TAF’er er der, og hvor lang tid gælder de?

A

En kort TAF (TAF-FC) : gælder max 9 timer
En lang TAF (TAF-FT) : gælder max 24 timer i Danmark

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Er militær TAF’er lange eller korte?

A

Lange

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvornår udsendes en METAR?

A

Hver halve time på minuttallet 20 og 50 f.eks 11:20 og 11:50

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad betyder AUTO i en METAR, og hvilken betydning kan det have for området omkring lufthavnen?

A

Det betyder den er autogenereret, og at det ikke nødvendigvis er sådan i hele området, men kun der hvor måleren står

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Navngiv lufthavnene

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad står følgende forkortelser for?
CAVOK
SKC
NSC
NSW

A

CAVOK (Ceiling And Visibility OK)
SKC (Sky Clear=Skyfrit)
NSC (No Significant Clouds)(ikke i TAF)
NSW (No Significant Weather)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad skal der til for at man kan skrive CAVOK?

A

Sigtbarhed i alle retninger er mere end 10 km.
Ingen skyer under 5000ft
Ingen CB
Intet vejr angivet i METAR’en
CAVOK erstatter sigtbarhed og skyer (eventuelt SKC=Sky Clear)
CAVOK bruges IKKE i militærer TAFFER

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvornår bruges NSC = No Significant Clouds i en METAR?

A

NSC bruges i METAR’en når sigtbarhedsdelen af ikke er opfyldt i en CAVOK

Ingen skyer under 5000ft
Ingen CB-skyer
Sigtbarhed under 10km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår kan der bruges NSW?

A

Ved ophør af følgende fænomener anvendes NSW

SIGNIFIKANT vejr:
Underafkølet nedbør og tåge
Moderat eller kraftig nedbør (inkl. bygeformer)
Støvstorm
Sandstorm
Dis
tåge
Andre vejrfænomener, som f.eks. LET slud, LET regn, vulkansk aske og røg som må forventes at forårsage en signifikant ændring i sigtbarheden
Isnåle
Lav- eller høj sne- sand- eller jord- fygning
Torden
Vindbyge
Skypumpe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår er noget tåge (FOG) eller dis (MIST)?

A

FG, FZFG, SS, DS meldes når sigtbarheden er mindre end 1000m

IC, FU, DU, SA, HZ meldes når sigtbarheden er mindre end 5000m

BR, BLDU, BLSA meldes når sigtbarheden er er mellem 1000 og 5000m

Øvrige vejrfænomener meldes uanset sigt. Let regn (-ra) er dog ikke signifikant medmindre sigten kommer under 8000m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er betegnelsen for noget lavt i en TAF eller METAR?

A

MI – Lav
(Shallow)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er betegnelsen for noget delvist i en TAF eller METAR?

A

PR – Delvis
(Partiel)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er betegnelsen for lav fygning i en TAF eller METAR?

A

DR – Lav - fygning
(low - drifting)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er betegnelsen for høj fygning i en TAF eller METAR?

A

BL – Høj – fygning
(Blowing)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “IC”?

A

IC – Isnåle
(Diamond dust/ce Crystals)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “PL”?

A

PL – Iskorn
(Icepellets)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “GR”?

A

GR – Ishagl
(Hail)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “GS”?

A

GS – Små ishagl eller snehagl
(Small hail and/or snow pellets)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “FU”?

A

Fu – Røg
(Smoke (Fume))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “VA”?

A

VA – Vulkansk aske
(Volcanic ash)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “DU”?

A

DU – Udbredt støv
(Widespread dust)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “HZ”?

A

HZ – Tørdis
(haze)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “PO”?

A

PO – Støv - eller sandvirvler
(Dust devils)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “SQ”?

A

SQ – Vindbyge(r)
(Squall(s))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “FC”?

A

FC – Skypumper, Tornado
(Funnelcloud(s), Tornado, Waterspouts)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “SS”?

A

SS – Sandstorm
(Sandstorm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilket vejrfænomen er betegnet som “DS”?

A

DS – Stovstorm
(Duststorm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilke 8 dele deler vi himlen op i, når der tænkes på skyer?
Hvor mange dele er hver?

A

SKC (Skyfrit - Sky Clear)
FEW (få skyer - Few) 1/8-2/8
SCT (letskyet - Scattered) 3/8-4/8
BKN (skyet - Broken) 5/8-7/8
OVC (overskyet - Overcast)8/8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvor mange dele er dete?

A

2-3/8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvor mange dele er dette?

A

5-7/8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvor mange dele er dette?

A

1-2/8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvor mange dele er dette?

A

7/8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad er “BLDU” en forkortelse for?

A

Blowing dust

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad er “FZFG” en forkortelse for?

A

Freezing Fog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er “+TSRA” en forkortelse for?

A

Severe Thunderstorm with rain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er “SHRA TS” en forkortelse for?

A

Showers of rain - Thunderstorm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er “SHRASNGS” en forkortelse for?

A

Showers of rain and snow (Most rain) and small hails / snow pellets

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q
  1. En hovedgruppe i en TAF indeholder altid hvad?
  2. Og ved nedsat sigt?
A
  1. Vind, sigt og vejr
  2. Altid hvilken type vejr
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er gældende for en TEMPO?

A

Max 1 time af gangen
Max halvdelen af TEMPO’en

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er gældende for en BCMG?

A

Vejret ændre sig til det bedre/værre, men bliver til noget nyt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad betyder PROB40?

A

Der er 40% sandsynlighed for den type vejr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvor er denne TAF fra, hvornår er den udstedt, og hvor lang tid gælder den?

ekka 111140z 1112/1121

A

Stedindikator – Karup
Tid for udstedelse - den 11. kl 11.40 utc
Gyldighedsperiode – gældende den 11. mellem 12 og 21 utc

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er en trend?

A

2 timers forecast formuleret af vagthavende meteorolog, som står i enden af en metar

Står skrevet til sidst i en METAR som:
TEMPO = MIDLERTIDIGT
BECMG = NOGET BLIVER
FM / TL = FRA / TIL

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad er er her gældende på bane 27?
r27/m0100u

A

Mindre end 100m sigt, men er i forbedring (Udadgående)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er er her gældende på bane 09?
r09/0400n

A

400m sigt og er uændret (Neutral)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad er er her gældende på bane 09?
r09/p1400d

A

Over 1400m sigt og nedadgående (Decreasing)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er er her gældende på bane 27l?
r27l/////

A

Der er ingen banesigt på bane 27L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad står QFE får, og hvad er det?

A

Query Field Elevation
Trykket på jorden ved lufthavnen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvad står QNH får, og hvad er det?

A

Query Nautical Height
Trykket ved havets overflade (MSL)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er højdeændringen i en standardatmosfære?

A

1hPa = 8m (24’)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvordan angives vertikal sigtbarhed?

A

Hvis man i forbindelse med tåge, høj sne- eller sandfygning eller lignende – ikke kan se himmel og/eller skyer – angives den lodrette sigtbarhed op til 2000ft under anvendelse af samme kode som anvendes for skyhøjde
Eksempel : vv001 –vertikal sigt 0100ft
Eksempel : vv004 –vertikal sigt 0400ft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvis der sker en markant vejrændring, som meteorologen ikke havde set komme, hvad kan han/hun så lave?

A

En amended TAF (AMD TAF) eller ny METAR (SPECI)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad er en WARNING, og hvad indeholder den?

A

En Warning er den militærer udgave af en SIGMET

En Warning indeholder oplysning/advarsel om signifikante meteorologiske forhold
torden - isning – turbolence – bjergbølger mm

I Danmark udstedes Warning af Vejrtjenesten VT-FTK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad er RWYCC, og hvad deles den op i?

A

Runway Condition Code

Banen deles op i 3 dele, der hver især for et tal mellem 0 og 6. Hvis tallet er 0, så er der dårlig bane, men er den 6 er banen tør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Rain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Drizzle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Snow

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Rain snow mix - Slud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Hail - Hagl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Ice pellets

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Snow grains

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Freezing rain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Freezing drizzle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Showers

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Thunderstorms

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Fog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvad er dette et symbol for?

A

Freezing fog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvad er dette et symboler for?

A

Light icing
Moderate icing
Severe icing

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvad er dette et symboler for?

A

Light turbulence
Moderate turbulence
Severe turbulence

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvad er dette et symboler for?

A

Fog patches
Shallow fog
Mist

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder ISOL?

A

Isoleret - Mindre end 50%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder OCNL?

A

Occasionally (hyppige i perioder) 50-75%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder FRQ?

A

Frequently (hyppige) >75%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder EMBD?

A

Skjult (i andre skyer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder PARTLY EMBD?

A

Delvist skjult (i andre skyer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Kan man kombinere forskellige intensiteter og mængder i forhold til CB’er, som f.eks. ISOL EMBD?

A

Ja, det kan man godt, både EMBD og PARTLY EMBD kan tilføjes til ISOL, OCNL og FRQ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Hvad står AIRMET for, og hvad indeholder den?

A

Airmen’s Meteorological Information
Vejr oplysninger til luftfartøjer med begrænsede flyvefærdigheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Sammenlignet med SIGMET, hvad dækker AIRMET så?

A

AIRMETs dækker mindre kraftige vejrfænomener: moderate turbulence og is, overfladevind på 30 kt, eller udbredt begrænset sigtbarhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Hvor bruges AIRMET?

A

USA ikke Danmark

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Hvilke 3 bogstaver bruges i AIRMET, og hvad beskriver de?

A

“S” Sierra beskriver IFR-forhold eller forhold ifbm. bjerge

“T” Tango beskriver turbulence, højde vinde eller ikke konvektive low level windshear.

“Z” Zulu beskæftiger sig med is og freezing level (nul-grad)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Hvad er GAMET og udsendes dette i DK?

A

En GAMET, eller (General Aviation Meteorological Information (forecasts) ), er en områdeudsigt der gælder for flyvning i lave niveauer – under 10000ft (bjerge 15000ft)

Nej udsendes ikke i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Hvad kræver dråbedannelse?

A

Dråbedannelsen kræver tilstedeværelse af små partikler
f.eks støv eller salt partikler, kaldet kondensationskerner

92
Q

Hvilke skytyper har en varmfront med sig?

A
93
Q

Hvilke 2 skytyper findes der grundlæggende?

A
  1. Stratiforme skyer
    - Stabile skyer
    - Stratus = lag
  2. Cumuliforme skyer
    - Instabile skyer
94
Q

Hvilken base har en stratus sky mindst?

A

Kun under 1000’

95
Q

Hvad er tommelfinger reglen for skybase?

A

Dugpunkts spredning * 400’ = Base

96
Q

Hvilken sky er dette?

A

TCU - Cumulus Congestus - Towering cumulus

97
Q

Hvilken sky er dette?

A

CB - Cumulonimbus

98
Q

Hvad er VIRGA, og hvad er forkortelsen for det?

A

Faldstriber (VCSH)

99
Q

Hvad ses her?

A

CB med nedbør (Faldstriber - Virga) og regnbue

100
Q

Hvad ses her?

A

AC - Alto cumulus

101
Q

Hvad er dette et billede af?

A

Altocumulus Lenticularis

102
Q

Hvad er dette et billede af?

A

Cap cloud – mellemhøje skyer

103
Q

Hvad er bjergbølger, og hvorfor kan de være farlig?

A

Den tvungne luft over bjerget vil oscillere op og ned indtil, at den går til ro. Dette kan skabe meget instabil luft og eventuelt rotor skyer

104
Q

Hvad ses her?

A

Cirrus - Høje skyer over 17000ft base

105
Q

Hvad ses her?

A

Cirrocumulus (CC)

106
Q

Hvad ses her?

A

Cirrostratus (CS)

107
Q

Hvad kan vulkanudbrud føre med sig af skyer?

A

CB’er med tordenvejr

108
Q

Hvad ses her?

A

Dust devil

109
Q

Hvorfor skal man være særlig opmærksom på denne sky?

A

Starten på en “FC” - Tornado

110
Q

Hvad ses her fra et meget højt fly?

A

En orkan

111
Q

Hvad er på vej over Danmark på dette billede?

A

En koldfront

112
Q

Hvad er Haze (Tørdis)?

A

Dis forårsaget af talrige små støv- og saltpartikler partikler.
Relativ fugtighed ofte under 80%.
Kan ikke blive til tåge
Kan vare i dagevis – forsvinder ofte først i forbindelse med et skift i vinden eller vejret
Stammer ofte fra Europa (Især Øst- og Sydeuropa) hvor det kommer af forurening fra industriområder eller evt. skovbrande.
Angives i METAR/SPECI ved sigtbarheder på 1000-5000 meter.
Mørke ting får et blålligt skær – lyse ting et gulligt skær.

113
Q

Hvad er Mist (BR)?

A

Fugtdis eller tågedis forårsaget af små svævende vanddråber.
Lysets spredning i de små dråber bevirker at genstande på afstand får et grålligt skær
Angives i METAR/SPECI ved sigtbarheder mellem 1000 og 5000 meter.

114
Q

Hvad er Fog (FG)?

A

Tåge er dannet af talrige små vanddråber, der bevirker at sigtbarheden er UNDER 1000 meter.
Luften føles klam og fugtig
De små dråber kan nogle gange ses med det blotte øje. Dråberne giver luften et gråligt skær.
I stærk kulde kan tågen bestå af underafkølede vanddråber eller meget små iskrystaller (frost/rimtåge).
Tågebanker kaldes BCFG – ligger som en banke, god sige udenfor, dårlig inden i

115
Q

Hvad er Shallow fog (MIFG)?

A

Lav (jord)tåge (i folkemunde: MINIFOG)
Er tåge der over land er under 2 meter højt – over vand er under 10 meter højt.
Sigtbarheden er OVER 1000 meter ovenover tågen

116
Q

Hvad er smog?

A

SMOG – Forurenings tåge – ses ofte i større byer, i forbindelse med industri og/eller bilforurening

117
Q

Hvad er DEW (Dug)?

A

Vanddråber der har sat sig på f.eks jorden.
Dannet ved kondensation når overfladens temperatur er lavere end luftens dugpunktstemperatur.

118
Q

Hvad er HOAR (Frost)?

A

Rim – Iskrystaller, der har sat sig på en overflade.
Har form som nåle eller fjer, dannet som dug, men ved temperaturer under 0 grader Celsius

119
Q

Hvilke 2 typer tåge findes der?

A
  1. Afkølingståge
  2. Fordampningståge
120
Q

Hvilke undertyper af afkølingståge er der?

A
121
Q

Hvilke undertyper af fordampningståge er der?

A
122
Q

Hvad er definitionen på tåge?

A

En sky, der indhyller observatøren på jorden og er tilstrækkelig tæt til at nedsætte den meteorologiske sigtbarhed

Er skyen tæt ved jorden, men ikke på jorden, kaldes den Stratus

123
Q

Hvad er afkølingståge?

A

Luften mættes – tåge dannes - som følge af afkøling af den luft, som er tæt på jordoverfladen

124
Q

Hvilke årsager er der til afkølingståge, og hvad hedder de typer?

A

Strålingståge = Varmetab i jordoverfladen som følge af udstråling

Advektionståge = Varmetab til jordoverfladen som følge af at relativ mild/varm luft strømmer hen over en kold overflade

Orografisk tåge = Adiabatisk udvidelse af luft, der strømmer op af en bjergside

125
Q

Hvad er fordampningståge?

A

Luften mættes – tåge dannes - som følge af fordampning fra vand, der er varmere end luften

126
Q

Hvilke årsager er der til fordampningståge, og hvad hedder de typer?

A

Fronttåge = Fordampning fra varme regndråber, der falder gennem kold luft

Sørøg, Mosekonebryg = Fordampning fra en havoverflade giver

127
Q

Kan der være en kombination af tågedannelser?

A

Tåge dannes ofte som en kombination af afkølings- og fordampningståge!

Eksempel : Advektionståge efterfulgt af natlig afkøling

128
Q

Hvad er gunstige betingelser for strålingståge?

A

Skyfrit eller letskyet => markant afkøling af jorden
Fugtig luft – lille dugpunktspredning
Vindstille eller svag vind (0 til 5 knob)
Svag turbulens, der spreder afkølingen til et ikke for tykt luftlag

129
Q

Hvilke fakta forbindes med strålingståge?

A

Dannes kun over land

Udbredt i forbindelse med vinterhøjtryk

I øvrigt lokalpræget –lavninger, ådale m.m

Normalt tættest lige efter solopgang og bliver ofte dannet på dette tidspunkt, da solstrålingen skaber lidt turbolens

Forsvinder typisk efter et par timer om sommeren, om vinteren kan den blive liggende

Dannes omkring 0°C i forbindelse med snedækkede overflader, men forsvinder igen hvis temperaturen falder væsentligt under 0.

Er temperaturen under 0°C er der pr. definition tale om rimtåge (FZFG). (Også selv om det rent faktisk ikker er rimtåge)

Denne tåge forekommer især omkring solnedgang

For andre negative temperaturer dannes der IKKE tåge over sneflader, fordi at en afkøling af luften her føre til dannelse af iskrystaller (rim), der sætter sig på jorden.

Rimdannelsen er især udpræget mellem -10 og
-15 °C

Under -39°C kan der dannes frosttåge på steder med mange kondensationspartikler – f.eks byer.

130
Q

Hvad er gunstige betingelser for dannelse af advektiontåge?

A
131
Q

Hvordan dannes Sørøg (Mosekonebryg)?

A

Kold og varm luft blandes => overmætning => kondensation

Tågen starter under inversionen og vokser ned til havoverfladen!
Et eksempel på sørøg er mosekonebryg!

132
Q

Hvordan dannes fronttåge?

A

Varme regndråber falder gennem koldere luft , som bliver opvarmet af dråberne. Samtidig gør fordampningen fra dråberne luften fugtig => blanding af den fugtige opvarmede luft og den omkringliggende koldere luft => overmætning => kondensation => Tåge

133
Q

Hvad er gunstige betingelser for dannelse af fronttåge?

A

Regn eller finregn der falder fra varm luft gennem kold luft

Stor temp. forskel mellem kold og varm luft

Svag vind (men op til ca. 15 kt)

Stor stabilitet i den kolde luft

134
Q

Hvordan dannes orografisk tåge?

A

En stabil og fugtig luft tvinges op af et bjerg. Når temperaturen er lig dugpunktstemperaturen kan der dannes tåge

135
Q

Hvordan opløses tåge igen?

A

Temperaturstigning - Når jorden opvarmes ved indstråling vil tågen løfte til stratus og derefter forsvinde. Om vinteren vil lav indstråling medføre at overflade temperaturen ikke stiger nok, hvorved tågen bliver liggende eller evt. løfter til lav stratus midt på dagen der bliver liggende.

Vind (Vindøgning) - Der er stor forskel fra tågetype til tågetype på effekten af vind. Strålingståge opløses ved hvis der kommer vind.

Nedbør – Regndråber der falder gennem en tåge kan opløse denne fordi de større regndråber opfanger de små dråber i tågen.

Is- eller snedækket overflade – Såfremt tåge eksisterer over kold sne (betydelig lavere end 0°C) vil fugtigheden ”rime ud” fra tågen og den opløses (Dette skyldes at luften afkøles og derfor ikke kan indeholde så meget fugt!).

136
Q

Hvor er der oftest tåge i følge denne graf?

A

Sydjylland

137
Q

Hvad har tåge af indvirkninger på landingsforhold?

A

Lav jordtåge – svær at se fra luften –pludselig sigtnedsættelse

Tåge med stor vertikal udstrækning – svært at orienterer sig og man lander under alle omstændigheder IFR

I alle tilfælde er det lettere at lande i mørke end i dagslys (med ens tågetæthed) pga. banebelysning om natten kontra diffust lys om dagen

138
Q

Hvad afhænger sigtbarhed af?

A

Luftens stabilitetsforhold
Antal vanddråber og partikler i luften
Sigtmærkets farve, kontur og størrelse
Baggrundsfarve – og belysning
Observatørens syn

139
Q

I hvilken højde måles sigtbarhed?

A

Sigtbarheden måles i 2 meters højde (10 m over vand)

140
Q

Hvordan defineres Flyvesigtbarhed?

A

Den distance langs jordoverfladen fra et punkt direkte under flyet til den fjerneste genstand en pilot kan se

141
Q

Hvilken indvirkning har følgende vejrfænomener på sigtbarhed?
Sne
Finregn
Regn
Jordtåge
Tåge
Tågedis/Tørdis
Røg
Støv/Sand/Snefygning
Støv/Sand/Snestorm

A
142
Q

Hvad er RVR, og hvornår angives dette?

A

BANESYNSVIDDE (RVR)
RVR defineres som den største afstand en pilot i et fly på centerlinien af landings-banen fra Touchdown-zonen, kan se baneafmærkningerne eller lysene , der viser banen eller identificere dens centerlinie

RVR angives når VIS og/eller RVR er under 2000m

143
Q

Hvad ses her?

A

Rimtåge

144
Q

Hvad kan være årsagen til udløsning af nedbør, og hvad hedder den?

A

Iskrystaleffekten:
Mellem 0°C og -10 til -15°C vil der især forefindes underafkølede dråber og kun få iskerner

Under -15°C vil mænden af iskerner øges betydeligt

Under -35°C er underafkølede dråber sjældne – de er frosset til iskerner!

Pga. forskellen i damptrykket over is og vand ved samme temperatur, kan luften være UMÆTTET mht. vand men OVERMÆTTET mht is

Dette medføre at vanddampen sætter sig (sublimere) på iskernerne hvor damptrykket er lavest, som derved vokser

Når iskrystallen bliver stor og tung nok begynder den at falde mod jorden!

Undervejs kan partiklen støde ind i andre partikler og derved vokse

145
Q

Hvad er damptryk?

A
146
Q

Hvis tykkelsen af laget mellem 850hPa og 1000hPa er mere end 1300m, hvilken type nedbør vil der så være?

A

Regn

147
Q

Hvis tykkelsen af laget mellem 850hPa og 1000hPa er mellem 1280m og 1300m, hvilken type nedbør vil der så være?

A

Slud

148
Q

Hvis tykkelsen af laget mellem 850hPa og 1000hPa er under 1280m, hvilken type nedbør vil der så være?

A

Sne

149
Q

Hvilke typer nedbør er der i en instabil atmosfære?

A

Regn
Slud
Sne
Hagl af alle typer

150
Q

Hvilke typer nedbør er der i en stabil atmosfære?

A

Finregn
Underafkølet finregn
Regn
Underafkølet regn (kun ifbm. varmfront – inden den passerer)
Slud
Sne
Kornsne
Iskorn (kun ifbm. varmfront – inden den passerer)

151
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen finregn (Drizzle)?

A

Dråber med en diameter mindre end 0,6 mm

Stor dråbetæthed

Falder fra ST eller fra tæt tåge

Kan ikke falde som byger

152
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen regn (RA)?

A

Dråbediameter større end 0,6 mm

Dråber kan dog ses mindre i udkanten af et nedbørsområde pga. fordampning – men vil i så fald være få i antal

Kan falde i bygeform

153
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen underafkølet finregn (FZDZ)?

A

FZDZ er finregn, der når det kolliderer med objekter (jorden, fly, biler m.m) fryser spontant til is

Luften som finregnen falder igennem skal være under 0°C

Istypen der dannes ifbm. FZDZ kaldes ISSLAG

FZDZ falder fra ST-skyer og kan aldrig falde som byger

154
Q

Kan underafkølet finregn (FZDZ) opstå uden et lag med en positiv temperatur, og hvis ja hvordan?

A

Underafkølet finregn kan opstå uden et positivt luftlag (Dette sker i 30- 40 % af tilfældene) . For at dette kan forekomme viser undersøgelser at temperaturen i toppen af den sky der producerer finregnen ligger i intervallet mellem 0 og -10 grader. Og der skal gerne være et tørt luftlag lige over skyen.

155
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen underafkølet regn (FZRA)?

A

FZRA er regn, der når det kolliderer med objekter (jorden, fly, biler m.m) fryser spontant til is

Luften som regnen falder igennem skal være under 0°C

Istypen der dannes ifbm. FZRA kaldes ISSLAG

FZRA falder som regel i forbindelse med en varmfront fra ST/NS-skyer og kan aldrig falde som byger

156
Q

Hvilken type nedbør er skyld i isslag på denne bilrude?

A

Underafkølet regn eller finregn

157
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen kornsne (SG)?

A

Små hvide uigennemsigtige korn af is. (Vaskepulver-lignene). Frosne finregnsdråber dannet ved fald gennem et underafkølet luftlag

Slåes ikke itu eller kastes tilbage når de rammer jorden

Falder fra ST-skyer eller tåge

Forefindes ikke i bygeform

158
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen iskorn (PL)?

A

Iskorn er gennemsigtige iskugler, der kastes tilbage når de rammer en hård overflade. Anslaget høres som et lille smæld

Iskorn er frosne regndråber eller delvis smeltede snefnug, som falder fra et varmt luftlag gennem et underafkølet luftlag og derpå er frosset igen

FZRA lige oppe over!!!

159
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen sne (SN)?

A

Er iskrystaller, der typisk er stjerneformede men yderst forskelligartede

Ved temperaturer højere end -10°C er flere krystaller som regel smeltet sammen som fnug

Lave temperaturer – enkle og mindre iskrystaller

Høje temperaturer – større og mere komplicerede former

Kan falde i bygeform

160
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen slud (RASN)?

A

Er smeltet sne eller en blanding af regn og sne

Nedbøren i Nordeuropa begynder ofte som sne i højden, men ændres til slud i og under 0°C-isotermen

Regn forekommer ved temp. Højere end +2°C

Slud kan forekomme i bygeform

161
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen isnåle (IC)?

A

Meget små tynde pinde af is, der er så lette at de synes at svæve i luften

Særligt synlige i sol, hvor de glitrer

Dannes under stabile vejrforhold oftes i klart og koldt vejr – men hvor temperaturen falder yderligere

162
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen snehagl (GS)?

A

Hvide uigennemsigtige runde korn 2-5 mm diameter. Tørre/sprøde og lette – springer tilbage når de rammer noget

Forekommer hovedsagelig omkring 0°C

163
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen små ishagl (under 5mm) (GS)?

A

hårde hvide delvis gennemsigtige runde korn mindre end 5 mm i diameter

Snekerne overtrukket med et islag

Som regel våde

Går sjældent itu

164
Q

Hvad kan man sige om nedbørstypen store ishagl (GR)?

A

Hårde hvide delvis gennemsigtige uregelmæssige korn mellem 5-50 mm i diameter

Snekerne overtrukket med et islag

Falder enkeltvis eller i klumper

165
Q

Hvad gør overisning ved et fly?

A

Overisning giver større modstand pga. turbolens, større vægt samt mindre opdrift da aerodynamikken er ødelagt.

166
Q

Ved hvilken lufttemperaturer forekommer der kraftigst isning?

A

Kraftigste overisning forekommer ved lufttemperaturer mellem 0° og -15°C

167
Q

Er tykke profiler mere modtagelige for is end tynde?

A

Nej, tynde profiler mere modtagelige for is end tykke

168
Q

Hvor hurtigt skal man flyve for, at man ikke overiser ens vinger?

A

Gnidningsvarme ved høje hastigheder kompenserer for lav luftftemperatur => Ved V > 500kt ingen overisning

169
Q

Ved hvilke temperaturer forekommer rimis?

A

Forekommer ned til -30°C, men især i området mellem 0°C og -15°C

170
Q

Hvad er rimis?

A

Små underafkølede vandråber med ringe vandindhold pr. m3 og lav temperatur medføre næsten øjeblikkelig frysning

Fryser pga. (stor overfladespænding) til en porøs isform, sammensat af små iskorn

Isen vil være mælkeagtig med små luftblærer

171
Q

I forbindelse med hvilke vejrfænomener og skyer dannes rimis?

A

Stratiforme skyer

I den øverste del af TCU og CB

Underafkølet finregn (FZDZ)

Rimtåge

172
Q

I hvilket temperaturspektrum forekommer klaris?

A

Forekommer især i området mellem 0°C og -15°C (langsom fryseproces)

173
Q

I forbindelse med hvilke skyer og vejr fænomener dannes der klaris?

A

TCU, CB

AC-lenticularis

AC-castellanus

Underafkølet regn (FZRA)

174
Q

Hvad er klaris?

A

Store underafkølede vandråber rammer et vingeprofil, bliver slået i stykker og vil flyde ud over et større område før de fryser fuldstændigt

Isen vil være homogen og gennemsigtig

175
Q

Hvad afhænger isning af?

A

Isdannelser afhænger af sky-/vand- dråbernes størrelse samt antal

176
Q

Hvad spiller en rolle i isning udover sky-/vand- dråbernes størrelse samt antal?

A

Lufttemperaturen, derfor ses den kraftigste isning i skyer med temperatur mellem 0°C og -15°C

177
Q

Hvad er rimfrost?

A

Iskrystaller, der har form som plader, nåle eller fjer

178
Q

Hvad dannes rimfrost i forbindelse med?

A

Dannes når et koldt luftfartøj bevæger sig hurtigt ned i varmere og fugtigere luft

Dannes også i skyfrit vejr

Dannes fordi vanddamp sublimerer på en kold overflade

Kan også dannes på et fly, der står i fri luft om natten ifbm. Klare kolde nætter med svag vind

179
Q

Hvordan forsvinder rimfrost igen?

A

Forsvinder hurtigt igen når flyets overflade-temperatur stiger

180
Q

Hvordan undgås/mindskes overisningen?

A

Start aldrig med is, rim eller sne på flyet (ujævn is på 2mm har samme effekt som jævn is på 20 mm)

Planlæg flyvning så du undgår at flyve lang tid i skyer fra 0° til -15°C

Skal du krydse en varmfront skal det aldrig gøres imellem de to freezing-levels

181
Q

I forbindelse med hvilke typer nedbør skal du ikke starte for at undgå overisning?

A

Start aldrig hvis der falder :
Underafkølet regn (FZRA)
Underafkølet finregn (FZDZ)
Kornsne (SG)
Iskorn (PE)
Herved flyder du direkte op i et område med kraftig isning

Start hellere ikke hvis der er:
Rimtåge (FZFG)

182
Q

Hvad gør man ved begyndende isdannelse?

A

Søg da straks positive temperaturer eller land – katastrofal isdannelse kan ske (og er sket!) på under 5 minutter

183
Q

Hvad former jordens klima?

A

Jordens rotationen
Jordaksens hældning
Jordaksens svingning
Jordbanens excentricitet (fladtrykthed)
Jorden nærhed af solen
Eksistensen af årstider
Tilstedeværelsen af en atmosfære
Luftens bevægelse og havstrømme

184
Q

Hvilken påvirkning har årstiderne på vores flyvning?

A

Ændre vores vind og vejr og påvirker derved vores flyvning

185
Q

Hvordan opfører en flyver sig på en varm dag?

A

Den vil opføre sig som om den var højere oppe, end den reelt er

186
Q

Hvordan opfører en flyver sig på en kold dag?

A

Den vil opføre sig som om den var lavere nede, end den reelt er

187
Q

Hvad er ICAO standard atmosfære?

A

Ved MSL (mean sea level)
15 grader Celsius
1013,25 hPa

Laps rate (afkøling med højde)
0,65 grader / 100m
eller
1,98 grader / 1000ft

188
Q

Hvad er vores lapserate i den faktiske atmosfære?

A

Tør adiabatisk:
0,98 grader/100m

Fugt adiabatisk:
0,36-0,55 grader/100m

189
Q

Hvad ses her?

A

Radiosondering foretaget med ballon på flyvestation Karup
Temperatur til højre og dugpunktstemperatur til venstre

190
Q

Hvor kommer den energi fra, der skaber vores vejr systemer?

A

Solen

191
Q

Hvor er der størst indstråling fra solen på m2?

A
192
Q

Hvor er der størst indstrålings varians fra solen og hvad skyldes dette?

A

Ved polerne, da de er vinklet i forhold til solen grundet årstider og jordens hældning

193
Q

Hvis ikke vi havde en atmosfære, hvilken temperatur ville jorden så have grundet udstråling?

A

-20 grader celsius

194
Q

Hvilke molekyler har vi bl.a. der holder på vores indstråling?

A

CO2 og støv
Vanddamp
OZON

195
Q

Hvad kalder man den effekt, der gør at vores temperatur på jorden holdes oppe?

A

Drivhuseffekten

196
Q

Hvad forsager drivhuseffekten?

A

Kultveilte (CO2) har den effekt at den hæmmer varmeudstrålingen fra jordoverfladen, og dermed skaber det vi kalder drivhuseffekten

Vanddamp binder ligesom CO2 varme og er dermed med til at skabe drivhuseffekt

197
Q

Hvilke former for varmetransport til luft er der?

A

Ledning

Advektion

Konvektion

Turbolens

198
Q

Hvordan fungerer “ledning” som varmetransport?

A

Varme eller kulde føres fra et element til et andet ved berøring

Således udveksles der varm/kulde mellem jordoverfladen og den del af atmosfæren der er helt tæt herpå

199
Q

Hvordan fungerer “advektion” som varmetransport?

A

Horisontal transport af varm eller kold luft

Luften vil under transporten i større eller mindre grad tilegne sig den temperatur og fugtighed som underlaget har

200
Q

Hvordan fungerer “konvektion” som varmetransport?

A

Vertikal transport af varm luft fra overfladen og op i den øvre del af Troposfæren

201
Q

Hvordan fungerer det globale vindsystem?

A

Solens opvarmning: Solen opvarmer jordens overflade ujævnt, hvilket resulterer i forskelle i temperatur og tryk i atmosfæren. Ækvatorområderne opvarmes mere end polområderne, hvilket skaber en temperaturgradient fra ækvator til polerne.

Atmosfærisk cirkulation: Denne temperaturgradient skaber atmosfærisk cirkulation, hvor varm luft stiger op fra ækvatorområderne og bevæger sig mod polerne i de øvre atmosfæriske lag. Dette skaber lavtryksområder ved ækvator og højtryksområder nær polerne.

Corioliseffekten: Jordens rotation fører til Corioliseffekten, hvor luftstrømme afbøjes mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige halvkugle. Dette resulterer i en tendens til at skabe vindsystemer, der bevæger sig mod vest på mellem breddegrader.

201
Q

Hvordan fungerer “turbolens” som varmetransport?

A

Uregelmæssige luftbevægelser, der omfordeler kolde og varme luftpartikler i forskellige lag af Troposfæren

202
Q

Hvordan fungere varme kulde transport?

A

Dybhavspumpe og dybhavscirkulation transporterer varme og kulde som det ses på billedet

203
Q

Hvad er en luftmasse?

A
204
Q

Hvordan dannes en luftmasse?

A

Luften ligger stille flere døgn over et område med ensartede egenskaber

Områderne findes typisk i højtryksområderne med deres svage trykgradienter. Der kræves med andre ord rolige vejrforhold i dannelsesområdet

205
Q

Hvad ses her på billedet, og hvad er forskellen på trykket ved P1 og P2?

A

Det er en varmfront der er på vej ind over en kold front.
P1 - Højere tryk grundet mere kold luft i søjlen
P2 - Lavere tryk grundet mere varm luft i søjlen

206
Q

Hvad ses her på billedet, og hvad er forskellen på trykket ved P1 og P2?

A

Det er en koldfront der er på vej ind over en kold front.
P1 - Lavere tryk grundet mere varm luft i søjlen
P2 - Højere tryk grundet mere kold luft i søjlen

207
Q

Hvad sker der i et frontsystem?

A

Først starter koldfronten med at indhente varmfronten
Koldfronten kommer tættere på og en okklusion starter
Koldfronten opsluger varmfronten og en okklusion er fuldent

208
Q

Hvad hedder området mellem en varmfront og en koldfront?

A

Varmsektor

209
Q

Hvad sker der med vinden omkring en front?

A

Den drejer af

210
Q

Hvordan udvikler trykket sig omkring et front system?

A

Trykket falder mod varmfronten og bagved
Den begynder at stige når koldfronten har passeret

211
Q

Hvilke skyer er der i en varmfront?

A

Ci, Cs, As, Ns, Sc, St + tåge (Nogle gange også CB)

212
Q

Hvilken type luft er der ved centrum af en varmefront?

A

Stabil luft

213
Q

Hvad kan hældningen være på en varmfront?

A

Typisk mellem 1:150 og 1:250

214
Q

Hvad sker der med nulgraden op gennem en varmfront?

A

Den får et knæk

215
Q

Hvilken type luft bevæger sig altid øverst i et front system? Kold eller varm?

A

Varm luft, da det vejer mindre

216
Q

Hvilket frontsystem bevæger sig hurtigst?

A

Koldfront

217
Q

Hvad kan hældningen være på en koldfront?

A

Typisk mellem 1:50 og 1:150

218
Q

I forbindelse med en passiv koldfront (Lav hældning), hvilke skyer er der så at finde?

A

St, Sc, Ac, Ns, Ci

219
Q

I forbindelse med en aktiv koldfront (Høj hældning), hvilke skyer er der så at finde?

A

Sc, Ac, Cb, Cu - Mange instabil skyer grundet høj konvektivitet

220
Q

I forbindelse med en kold okklusion, hvor er det så koldest og varmest?

A

Koldest bagved, koldt foran og varmest ovenover

221
Q

I forbindelse med en varme okklusion, hvor er det så koldest og varmest?

A

Koldest foran, koldt bagved og varmest ovenover

222
Q

Hvad er en squall line?

A

Kraftig opvarmning i varmsektoren

En svag koldfront nærmer sig vestfra, og bevæger sig i øvrigt hurtigere i de højere luftlag end i de lave!

223
Q

Hvilken farlig skytype kan dannes i forbindelse grundet den høje instabilitet i luften?

A

CB’er

224
Q

Hvor er en squall line typisk placeret?

A

Foran koldfronten i varmesektoren, men kan også ved knæk af en koldfront være placeret bagved

EK24 (27 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions