Mikrobiologi Flashcards
(143 cards)
1
Q
Hvad er forskellen på grampositive bakterier og gramnegative bakterier?
A
Forskellen på grampositive bakterier og gramnegative bakterier er deres “cell envelope”
Grampositive bakterier:
1)Cytoplasmamembranen
2)Tykt lag peptidoglykan
Gram negative bakterier:
1)Cytoplasmamembranen
2)Tyndt lag peptidoglykan
3)Ydre membran
De består hertil af periplasma
2
Q
Er en bakteriecelle en prokaryot eller en eukaryot?
A
En bakteriecelle er en prokaryot, de har IKKE en cellekerne
3
Q
Arkæer
A
Prokaryoter
Enkeltcellede og omtrent 1-10
4
Q
Beregning af bakterier i oprindelig prøve
A
For at beregne antallet af bakterier i den oprindelige prøve kan du følge disse trin:
1. Tæl antallet af kolonier på agarpladen.
2. Beregn den samlede fortynding af prøven ved at multiplicere den oprindelige fortynding med den fortynding, der blev brugt til at lave agarpladen.
3. Beregn antallet af bakterier i prøven ved at multiplicere antallet af kolonier med den samlede fortynding.
For eksempel, hvis man tæller 50 kolonier på en agarplade og har lavet en 100x fortynding af prøven, vil den samlede fortynding være 100 x 1 = 100. Antallet af bakterier i prøven vil så være 50 x 100 = 5000 bakterier.
5
Q
CFU colony forming unit
A
Estimerer antallet af levedygtige mikrobielle celler i en prøve, her tæller man antallet af kolonier på et fast medium
6
Q
Væksthastighedskonstant
A
k=0,693/g er en formel, der bruges til at beregne den specifikke vækstrate af en bakteriepopulation. Den naturlige logaritme af 2 (k) er en konstant- og generationstiden (g) er tiden det tager for en bakteriepopulation at fordoble sig i antal
7
Q
Den eksponentielle fase
A
I den eksponentielle fase deler bakterierne sig hurtigt og antallet af bakterier i populationen stiger eksponentielt. Høj vækstrate i antallet af bakterier. Her foregår der aktivt binær fission. Her sker der en fordobling, for hver generationsperiode.
8
Q
Den stationære fase
A
I den stationære fase holder antallet af bakterier op med at stige og forbliver konstant. Dette skyldes normalt mangel på næringsstoffer eller ophobning af affaldsprodukter. Ingen vækst i antallet af bakterier, der dør lige så mange, som der kommer til.
9
Q
Dødsfasen
A
I dødsfasen dør flere bakterier end der dannes og dette skyldes også mangel på næringsstoffer eller ophobning af affaldsprodukter.
10
Q
Eksempel på katalasepositive mikroorganismer
A
Stafylokokker
11
Q
Eksempel på oxidasepositive bakterier
A
Typiske gramnegative som eksempelvis Pseudomonas
12
Q
Virus
A
· Obligate parasitter, der kun replikerer inden for værtscellen
· Obligat parasitisme er en type symbiose, hvor en organisme er afhængig af en anden organisme(værten) for overlevelse. Obligate parasitter kan kun overleve og formere sig inden for værtscellen og kan ikke overleve uden for værten.
· Virus er ikke en celle
· Virus har ikke en metabolisme
· Klassificeret baseret på struktur, genomsammensætning og værtsspecificitet
· Virus er mikroorganismer, som består af DNA eller RNA og en proteinkappe. Virus kan ikke formere sig selvstændigt, men trænger ind i og udnytter levende celler til at lave flere viruspartikler.
13
Q
Eksempler på mikrobiel aktivitet ikke alle mikroorganismer kan
A
Bevægelse:
Såfremt mikroorganismer har flageller, kan de bevæge sig
Genetisk udveksling:
Genetisk udveksling mellem mikroorganismer er en proces, hvor mikroorganismer udveksler gener med hinanden. Det kan ske på flere forskellige måder, herunder vha. plasmider, transduktion og transformation.
Kommunikation:
Mikroorganismer kan kommunikere med hinanden på forskellige måder, herunder vha. kemiske signaler
Differentiering:
Mikroorganismer kan differentiere sig til forskellige celletyper, hvilket betyder, at de kan udføre forskellige funktioner i en population af mikroorganismer. Et eksempel på differentiering er dannelse af biofilm, hvor bakterierne kan differentiere sig til at udføre forskellige funktioner i biofilmen.
14
Q
Eksponentiel vækst
A
Mikroorganismers vækst er eksponentiel under ideelle forhold. En celle deler sig til 2, 2 celler deler sig til 4, 4 deler sig til 8. Væksten sker med mikroorganismens vækstrate. Altså er eksponentiel vækst en væksttype, hvor antallet af organismer vokser med samme antal procent, hver gang der er gået et bestemt stykke tid.
15
Q
Viable plate count
- Spread plate
- Pour plate
A
Viable plate count
Viable plate count er en metode til at estimere antallet af levedygtige bakterier i en prøve. Denne metode involverer at fortynde prøven og derefter sprede den fortyndede prøve på en fast agaroverflade. Efter inkubation kan antallet af kolonier tælles for at estimere antallet af levedygtige bakterier i prøven
Spread plate
Inoculum spredes ud på det faste substrat vha. en steril drigalski spatel. Her kan man isolere klonekolonier.
Spread-plader bruges ofte til at isolere specifikke klonekolonier. Hvis du vil isolere en bestemt type bakterie fra en prøve, kan du sprede prøven på overfladen af en agarplade og lade den vokse. Når bakterierne vokser, vil de danne klonekolonier på overfladen af agarpladen. Du kan derefter isolere en enkelt klonekoloni og dyrke den separat.
Pour plate
Det smeltede agar hældes ovenpå inoculum. Pour plate metoden anvendes til at tælle antallet af kolonidannende bakterier i en væskeprøve. Det kan også anvendes til identifikation af, hvorvidt der er tale om aerobe, anaerobe eller fakultativt aerobe bakterier.
Pour-plader bruges ofte til at tælle antallet af kolonidannende bakterier i en væskeprøve. Når du laver en pour-plade, hælder du den smeltede agar på inokulum og lader den stivne. Bakterierne i prøven vil vokse og danne kolonier på overfladen af agarpladen. Du kan derefter tælle antallet af kolonier for at bestemme antallet af bakterier i prøven.
16
Q
Er en bakteriecelle en prokaryot eller en eukaryot?
A
En bakteriecelle er en prokaryot, de har IKKE en cellekerne
17
Q
Ulemper ved mikroskopisk optælling af mikrobielle celler
A
Kan ikke skelne mellem levende og døde celler
Ikke stor præcision
Små celler kan overses
Snavs kan forveksles med en celle
Mobilitet kan skabe kaos under optælling
18
Q
Eukarya
A
· Omfatter alle organismer med eukaryote celler, dvs.
celler med en kerne og andre membranbundne organeller.
· Omfatter planter, dyr, svampe og protister
· Mange varierende former og størrelser
19
Q
Typer af mikroorganismer
A
Bakterier
Arkæer
Eukarya
Virus
20
Q
Fejl der kan forekomme ved optælling
A
· Ukorrekt fortynding af prøven
· Ukorrekt forberedelse af prøven
· Kontaminering
· Ukorrekt inkubationstid eller temperatur
21
Q
Turbidimetri
A
· Måles ofte vha. et spektrofotometer
· Kan anvendes til at estimere antallet af bakterier i en opløsning ved at måle ændringer i turbiditeten over tid
· OD optisk densitet er en måleenhed for turbiditet
· Bakterier kan give forhøjet turbiditet
· Turbiditet er en betegnelse for en væskes uklarhed, partikelindhold eller koncentrationen af uopløst stof
· Antallet af bakterier kan beregnes ud fra en standardkurve for turbiditet ved at sammenligne turbiditetsværdien af den ukendte prøve med standardkurven
22
Q
Forklar opbygningen og funktionen af bakteriers cellevægge
A
Bakterier har cellevægge, der giver strukturel støtte og beskyttelse af cellen. Cellevæggen består af peptidoglycan, en sammensætning af sukker- og aminosyrekæder. Grampositive bakterier har en tyk peptidoglycan-lag og mangler den ydre lipidmembran. Gramnegative bakterier har en tynd peptidoglycan-lag og har både en indre og en ydre lipidmembran.
Bakterier har cellevægge, der giver struktur og beskyttelse af cellen mod mekanisk stress. Cellevæggen består af peptidoglycan, en sammensætning af sukker - og aminosyrekæder. Grampositive bakterier har en tykt lag peptidoglykan og mangler den ydre lidpidmembran. Gramnegative bakterier har en tyndt lag peptidoglycan og har både en indre og ydre lipidmembran. Har proteiner og LPS på yderste membran, hvilket giver dem en ru overflade.
23
Q
Total cell count
A
Total cell count estimerer antallet af alle celler, både de døde og levende
24
Q
Hvad består cytoplasma af?
A
Cytoplasmaet består af cellekomponenter, enzymer og forskellige organiske molekyler (I hvert fald den flydende del, der kaldes for cytosol)
25
Sessil vækst
Sessil vækst refererer til vækst af mikroorganismer, der er fastgjort til en overflade. Her vokser mikroorganismerne på en overflade og kan dermed danne biofilm
26
Hvad består cytoplasmaet af i prokaryote celler?
En vandig opløsning bestående af ioner, DNA, RNA, proteiner, enzymer og ribosomer
27
Planktonisk vækst
Planktonisk vækst refererer til vækst af mikroorganismer i vandmiljøer
28
Metaboliske processer
Kemisk omdannelse af næringsstoffer
29
Hvad betyder DNA-genomet for eukaryote og prokaryote celler?
Hvordan ser de ud?
Genom er “blueprint” for en levende organisme, deres karakteristika, aktiviteter og selve overlevelsen af en celle styres af dens genom.
Genomet for prokaryote celler og eukaryote celler er organiseret i strukturer kaldet kromosomer
I eukaryote celler er DNA til stede som flere lineære molekyler i den indesluttede membrankerne
I modsætning hertil er genomerne af bakterier og arkæer typisk lukkede cirkulære kromosomer
30
Lagfasen
Lagfasen er den første fase i bakterievækstcyklussen. I denne fase tilpasser bakterierne sig deres nye miljø og forbereder sig på at dele sig. Der er altså ingen vækst i antallet af bakterier i denne fase. Varigheden af denne fase varierer afhængigt af diverse faktorer, såsom bakterieart.
31
Hvad er biofilm og kom med et eksempel hertil?
Biofilm er en slimet masse af mikroorganismer, kolonier af mikroorganismer som sætter sig på noget materiale.
Biofilm dannes, når mikroorganismer klæber sig sammen på overflader og producerer en slimet substans, der består af polysakkarider, proteiner og DNA. Eksempler på biofilm kan være plak på tænderne.
32
Hvorfor laver man en 100x fortynding?
Man foretager ofte en 100x fortynding, når man tæller kolonier, fordi det normalt giver en passende mængde kolonier på agarplader til optælling og beregning
33
Hvad er cytoplasmamembranens funktion?
At adskille det indre miljø i cellen fra det ydre miljø, altså det intracellulære miljø fra det ekstacellulære miljø.
34
Hvordan inddeler man bakterier i grampositive og gramnegative?
Gramfarvning:
· Bakterien farves med et farvestof ”krystal-violet” og bliver efterfølgende affarvet vha. et andet stof
· Gramfarvningen inddeler herefter bakterierne efter, hvorvidt de er grampositive eller gramnegative afhængigt af, hvordan de lader sig farve.
· De grampositive bakterier har en tyk cellevæg, der absorberer farve og vil derfor fremtræde violette under mikroskop
· De gramnegative bakterier vil derimod farves røde eller lyserøde, fordi de har en tynd cellevæg og en membran, der står i vejen for optagelsen af farve oveni
KOH-test:
· Her kræves rendyrkede kolonier på et fast substrat
· Baggrunden for en KOH-test er at gramnegative bakteriers cellevæg ikke kan tåle en behandling med 3% KOH. Det vil ødelægge cellevæggen og medføre at cellens indhold af DNA – der er en meget slimet substans trænger ud af cellerne.
· Grampositive bakteriers cellevæg er derimod tilstrækkeligt modstandsdygtige til at modstå en KOH-behandling.
35
Hvad er der specielt ved blodagar
Blodagar:
Blodagar er en type agarmedie, der indeholder blodkomponenter som erytrocytter (røde blodlegemer).
Det bruges til at differentiere mikroorganismer baseret på deres evne til at forårsage hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer).
Mikroorganismer kan producere tre typer hæmolysin: alfa-hæmolysin (delvis nedbrydning), beta-hæmolysin (komplet nedbrydning) og gamma-hæmolysin (ingen nedbrydning). Dette kan hjælpe med at identificere forskellige bakterier, f.eks. Streptococcus spp.
36
Hvordan er en bakteriecelle opbygget?
En bakteriecelle er en prokaryot celle, dvs. at den ingen cellekerne har
Den består af DNA i et område kaldet nukleoid-regionen
Den har ydermere:
En cellevæg
En eller 2 cellemembraner
Ribosomer over det hele i cytoplasmaet
Plius, som er proteinstykker, der stikker ud og kan overføre genetisk materiale
En eller flere flageller til bevægelse (behøver ikke have flageller)
De kan have plasmider, som er små stykker cirkulære DNA-molekyler, der bærer gener, som kan give værten fordele... såsom antibiotikaresistens
OBS. Arkæer har nærmest selvsamme design
37
Hvad er en cytoplasmamembran og hvad er cytoplasma?
Cytoplasmamembranen er en membran der omgiver cytoplasmaet i en celle
38
Hvilken aktivitet har alle mikrobielle celler?
Vækst:
Mikroorganismer kan vokse ved forskellige temperaturer og pH-værdier. De kan også vokse i forskellige miljøer såsom jord, vand og luft. Deres vækst afhænger også af næringsstoffer og andre faktorer.
Evolution:
Evolution er, hvor arterne ændrer sig over tid. Ved evolution tilpasser mikroorganismen sig altså forskellige miljøer, herunder kan et eksempel være antibiotika – resistens.
Metaboliske processer:
En metabolisk proces er de kemiske reaktioner, der foregår i cellen. Mikroorganismer kan have forskellige metaboliske processer, herunder fermentering.
39
Hvilke typer af vækstmedier findes der og hvad bruges de til?
Basalmedie
· Indeholder de grundlæggende næringsstoffer, der er nødvendige for at understøtte væksten af mikroorganismer såsom kulstof og nitrogenkilder
· Kulstof, nitrogen, svovl, fosfor og mineraler
Beriget medie
· Indeholder ekstra næringsstoffer, der ikke er tilstede i basalmediet
· Understøtter vækst af næringskrævende mikroorganismer
· Eksempler: Blodagar
Selektive medier
· Indeholder kemikalier, der hæmmer vækst af visse mikroorganismer og fremmer væksten af andre
· Bruges til at isolere specifikke mikroorganismer fra en prøve
Differentiale medier
· Indeholder kemikalier, der kan skelne mellem forskellige typer af mikroorganismer ud fra deres metaboliske egenskaber
· Bruges til identificering og adskillelse af mikroorganismer
40
Hvad er en eukaryot, hvordan ser den ud?
En eukaryot omfatter mennesket, dyr, protozoer, svampe, herunder gærsvampe
En eukaryot er meget mere kompleks end en prokaryot og også større
Den indeholder:
En cellekerne bestående af dets arvemateriale (DNA)
Cytoplasma
Ribosomer
Golgi-apparat
Membran
Memban om cellekernen
Mitokondria
RER
SER
41
Hvilke former for celledeling findes hos prokaryote organismer og hvordan foregår de?
Binær fission:
Binær fission er en form for aseksuel reproduktion, her deler cellen sig til 2 lige store datterceller. Altså er det en slags celledeling, som bakterier og andre prokaryote organismer kan udføre, når organismerne skal formere sig. Prokaryoten replicerer DNA´et i sit kromosom og sine plasmider inden celledelingen.
Knopskydning:
Knopdannelse er en proces, hvor en lille celle vokser ud af en større celle og bliver fastgjort til moderen. For eksempel kan gær (en type prokaryotisk celle) dele sig ved knopskydning. Knopdannelse begynder med dannelsen af en lille knop på moderens celle. Knoppen vokser gradvist og bliver til en selvstændig celle. Men noglegange forbliver knoppen fastgjort til moderen og danner en koloni.
Det er en form for aseksuel reproduktion. Det foregår således, at et nyt individ dannes fra en segment af et allerede eksisterende individ. Dette segment er en bule eller fremspring kaldet en ”knop”, der vises på forælderens knop og vokser gradvist.
42
Hvad er en prokaryot og, hvordan ser den ud?
En prokaryot omfatter eubakterier, hvilket er alle former for bakterier af medicinsk betydning og arkæer
Den har ikke en cellekerne, men DNA i et område kaldet for nukleoidregionen
Den består af cytoplasma fyldt med ribosomer
Den består af plasmider
Den består af en cellevæg, hvilket afhænger af, hvilken type bakterie, der er tale om eller, hvorvidt der haves at gøre med arkæer. Generelt set består den af komplekse polysakkarider
Den har ingen membranbundne organeller
De består endvidere af flageller, som de anvender til bevægelse
Cellevæg omkring plasmamembranen
43
Hvad menes med mikroorganismers vækstrate?
Med vækstrate menes, stigningen i celleantallet pr tidsenhed ved startbetingelsen. Ud fra vækstraten kan man beregne generationstiden eller fordoblingstiden, der betegner den tid, det tager mikroorganismerne at fordoble sig i antal
44
Hvad er et et septum?
Septum er en skillevæg mellem delende celler, klemmer af mellem 2 datterceller
45
Hvad menes med mikroorganismers ideelle forhold?
Med ideelle forhold menes, at de har den rette temperatur, pH – værdi samt næringsstoffer.
46
Hvad menes med generationstiden og hvad er formlen hertil?
Generationstiden er tiden det tager for en bakteriepopulation at fordoble sig i antal. Formlen for at beregne generationstiden afhænger selvfølgelig af antallet af generationer og den tid, det tager at opnå disse generationer. En almindelig formel er g=t/n, hvor g er generationstiden, t er tiden og n er antallet af generationer.
47
Hvad er et mætningspunkt?
Et mætningspunkt i vækstkurven referer til det tidspunkt, hvor væksthastigheden for en population af organismer stopper eller aftager betydeligt. Det er det punkt, hvor ressourcerne i miljøet bliver begrænsede for yderligere vækst.
48
Hvad menes der med ophobning af affaldsstoffer i den stationære fase og dødsfasen?
Når bakterier vokser og deler sig, producerer de affaldsstoffer såsom ammoniak og mælkesyre. Såfremt disse affaldsstoffer ikke fjernes fra miljøet omkring bakterierne kan de ophobes og hæmme bakterievæksten
49
Hvad er fordelen ved biofilm for mikroorganismer?
Biofilm er en super god overlevelsesmekanisme, som gør dem mere resistente overfor antibiotika, da de har lavet en form for kappe, der beskytter dem. De har gode vækstforhold og det gavner dem på mange forskellige måder.
50
Hvad hedder de 4 faser i bakterievækstcyklussen?
Lagfasen
Den eksponentielle fase
Den stationære fase
Dødsfasen
51
Hvad gør cellevæggen hos prokaryoter?
Cellevæggen beskytter bakterien mod omgivelserne ved at give cellen form og stivhed således, at cellen beskyttes mod mekanisk stress(eksempelvis tryk og træk på cellen)
52
Hvad er forskellen på grampositive bakterier og gramnegative bakterier?
Forskellen på grampositive bakterier og gramnegative bakterier er deres "cell envelope"
Grampositive bakterier:
1)Cytoplasmamembranen
2)Tykt lag peptidoglykan
Gram negative bakterier:
1)Cytoplasmamembranen
2)Tyndt lag peptidoglykan
3)Ydre membran
De består hertil af periplasma
53
Hvad er ribosomer og hvad gør de?
Ribosomer findes både hos eukaryote og prokaryote celler
De er vigtige for proteinsyntesen
54
Hvad er forskellen på væksthastighed og generationstid
Væksthastighed og generationstid er to forskellige målinger, der bruges til at beskrive væksten af mikroorganismer som f.eks. E. coli. Her er forskellen mellem de to begreber:
Væksthastighed: Væksthastighed henviser til den hastighed, hvormed antallet af celler i en mikrobiel population øges over tid. Den udtrykkes ofte som antal generationer pr. tidsenhed. Væksthastigheden kan måles ved at overvåge ændringen i celletætheden over tid, f.eks. ved hjælp af absorbansmålinger eller tælling af kolonier på LB-plader. Væksthastigheden kan variere afhængigt af vækstbetingelser, næringsstoftilgængelighed, temperatur og andre faktorer.
Generationsinterval: Generationsinterval (eller genereringstid) er den gennemsnitlige tid, det tager for en enkelt celle at gennemgå en komplet cellesyklus og dele sig i to datterceller. Det er den tid, der går fra starten af en cellepopulation til fordoblingen af antallet af celler. Generationsintervallet afhænger af arten af mikroorganismen og de omgivende vækstbetingelser. Det kan variere fra få minutter til flere timer afhængigt af arten og de specifikke betingelser.
I praksis bruges begge disse målinger til at karakterisere væksten af mikroorganismer. Væksthastigheden giver information om, hvor hurtigt populationen øges, mens generationsintervallet giver en idé om, hvor hurtigt individuelle celler gennemgår cellesyklussen og deler sig. Begge målinger er nyttige til at forstå og sammenligne væksten af mikroorganismer under forskellige betingelser eller i forskellige eksperimentelle indstillinger.
55
Hvad er peptidoglykan?
Peptidoglykan er en polymer, der består af sukkerstoffer og aminosyrer, der danner et ensartet lag om bakteriers plasmamembran. Dets funktion er at give bakteriernes cellevæg form og styrke, og stoffet modvirker også det osmotiske tryk.
56
Hvad er periplasma?
Periplasma er en geléagtig væske i det periplasmiske rum mellem den indre cytoplasmiske membran og den ydre membran i gramnegative bakterier
57
Hvordan ser arkæer ud?
Arkæer har en indre membran, pseudomurerin og et s-layer, der består af glykoprotein
Men alt i alt kan de se forskellige ud
Der findes arkæer som ikke har en cellevæg
58
Cellemembranen i bakterier
Cellemembranen består af phosphorlipider og de har en phosphatgruppe siddende på en ester, esteren er tilknyttet til 2 fedtkæder
De kan nogle gange være umættede (have en dobbeltbinding)
Phosphorhovedet er hydrofilt
Fedtkæderne er hydrofobe
Det er i et bilayer
59
Hvad gør cellemembranen hos bakterier og en eukaryot
Det kontrollerer, hvad der kommer ind og ud af cellen
Oxygen, CO2 og vand passere nemt igennem membranen
Alt andet kræver kanaler/transportkanaler
Kan have en ion eller protongradient
60
Hvad gør en iongradient?
Transport af ioner ind og ud af cellen vha. forsk. transportsystemer
61
Hvad gør en protongradient?
Generer energi
62
Cellemembran i arkæer
Har en phosphatgruppe siddende på en ether og tilknyttet isoprenkæder
De kan enten være et bilayer eller et monolayer
Der kan være aromatiske ringe
Opbygningen skyldes, at arkæer findes i ekstreme miljøer, eksempelvis varme og det vil phosphorlipider ikke holde til
63
Eukaryote celle
De har membranklædte organeller
De har en cellekerne, hvor DNA er lagret (selve DNA´et er sorteret i lineære kromosomer)
RER, hvor ribosomer sidder på (her foregår proteinsyntese)
Ribosomer i cytoplasmaet
Golgi-apparat (transporterer proteinerne, der er er blevet syntetiseret ud af cellen)
Ribosomerne står også for proteinsyntesen
Glat ER, syntetiserer lipider
Mitokondrier, som har en cellemembran + en selvdannet cellemmembran. Derudover er de prokaryoter og har deres eget DNA samt bakterielle ribosomer)
Lysosomer, hvis funktion er at genanvende skadede proteiner og lipider ved at skære dem i mindre stykker.
Peroxisomer, hvis funktion er at nedbryde fedtsyrer og toxiner
64
Hvor mange kromosompar har mennesket og gær
23 og 16 kromosompar
65
Hvad er transkription og translation? Forklar processen
At man laver en RNA - kopi af DNA´et (transkription)
RNA kopien forlader cellekernen og kommer ud i cytoplasmaet, hvorefter det trænger ind i ribosomerne og bliver oversat til et protein (translation)
66
Hvad er forskellen mellem ribosomer i eukaryoter og bakterielle ribosomer
Bakterielle ribosomer er mindre og er mere følsommme overfor antibiotika
67
Hvad sker der i mitokondrier?
Aerob respiration, hvor glukose omdannes til ATP.
68
Hvad er lysosomer?
Små vesikler, der er membranklædte med en pH på omtrent 4-5 samt en masse protaser
69
Hvad er proteaser?
Enzym, der nedbryder proteiner til mindre peptider eller individuelle aminosyrer
70
Hvad er intracellulær fordøjelse?
Genanvendelsen af proteiner, lipider, polysakkarider og nukleinsyrer vha. proteaserne i lysosomer.
71
Hvad er bakteriophager?
De virus, der angriber bakterier
72
Hvad er arkæerfager?
De virus, der angriber arkæer
73
Hvordan opdeler man virus?
Vurder om nukleinsyren er DNA eller RNA
Enkeltstrenget eller dobbeltstrenget
Men RNA-virus kan også være en retrovirus.
Envelope eller ikke (envelope er, når virussen har en ydre membran omkring sig som den har taget med fra værten)
74
Hvad er en retrovirus
Det er virus, som har deres nukleinsyre som RNA og ved inficering laver en DNA - kopi vha. enzymet reverse transkriptase. Processen kaldes omvendt transkription.
75
Eksempel på retrovirus:
HIV
76
Hvad er en værtscelle?
En celle der er modtagelig for inficering fra en virus eller parasit
77
Hvad er forskellen på en parasit og en virus
En virus er ikke levende, ikke cellebaseret mikroorganisme, der består af en genetisk kode indkapslet i et proteinhylster. Inficerer værtscellen og indsætter sit genetiske materiale i værtcellens mekanismer og manipulerer cellen til at producere flere viruspartikler.
En parasit er en mikro eller makroorganisme, der lever på eller i en vært og drager fordel af værtens ressourcer. De kan reproducere sig selv uden for værtscellen.
78
Virus opbygning
Proteinhylster(kappe eller kapsid) med proteiner, der stikker ud
DNA eller RNA
Muligvis en envelope
Virus-receptor
Sidder på virusset og sørger for, at det kan sætte sig på værtcellen
79
Hvad er forskellen på en kappe og et kapsid
Kappe er lipidmembranen der findes hos nogle virus
Kapsid er proteinhylsteret
80
Hvilke påvirkninger kan virus have?
Den kan forstyrre transkription og translationsprocessen, som fører til, at cellen producerer flere virus-partikler.
81
Hvad er en bakteriofag?
Det er en virus, der kan inficere bakterier og dermed dræbe dem ved at inficere sit genetiske materiale, således, at bakteriecellen fyldes op og til sidst sprænger.
82
Autotrof
Kan modtage et carbon fra co2
Den modtager energi og bruger den til at lave glukose
CO2 -> C6H12O6
83
Fototrofe
Cyanobakterier(blågrønne alger) er et eksempel på fototrofe mikroorganismer, hvilket er en organisme, som kan lave fotosyntese.
Kan også være træer
Overordnet: En mikroorganisme, der bruger lys som energikilde til at drive deres metaboliske processer, herunder sollys til at udføre fotosyntese.
Lys energi --> Kemisk energi (ATP)
Får nitrogen fra luften(N2)
84
Kemoorganotrof
Kemoorganotrofe får deres energi fra organiske molekyler såsom glukose eller acetat.
Formlen er:
Hvilket vil sige, at den energi der frigives ved reaktionen bliver til ATP.
85
Nitrogenfiksering
Udføres af cyanobakterier, rhizobia, frankia
En proces, hvor det forholdsvise inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som feks. ammonium, nitrat og kvælstofilte.
Bakterierne, der kan foretage nitrogenfiksering besidder enzymet nitrogenase
Enzymet laver N2 om til 2xN
86
Fortæl om svampe
Svampe er eukaryoter
Kan ikke lave fotosyntese
Har ikke grønkorn
Non-motile
Kan sprede sig vha. rodnet (hyfer)
87
Fortæl om fødevareborne mikroorganismer og kom med et eksempel
Fødevarer er en kilde til infektion, de er sjælendt sterile
Fødevarebårne mikroorganismer er mikrobielle organismer, herunder bakterier, svampe, parasitter og vira, der kan findes i fødevarer og potentielt forårsage fødevarebårne sygdomme, når de indtages. Disse mikroorganismer kan være til stede naturligt i fødevarer eller kan kontaminere dem under produktion, behandling, opbevaring eller servering.
Kan være Listeria, E.coli osv. der forårsager fødevarebåren sygdom.
88
Fortæl om vandbårne mikroorganismer og kom med et eksempel
Vandbårne mikroorganismer er mikrobielle organismer, herunder bakterier, svampe, parasitter og vira, der findes naturligt eller potentielt kan overføres gennem vand. Disse mikroorganismer kan være til stede i forskellige vandmiljøer, herunder ferskvand, havvand, grundvand og vandforsyningssystemer. Vandbårne mikroorganismer udgør en vigtig kilde til sygdomsudbrud og kan have betydelige sundhedsmæssige konsekvenser, hvis de ikke håndteres korrekt.
Et eksempel på en vandbårn sygdom er kolera (forårsaget af vibrio kolera), opstår typisk såfremt man har drukket kontamineret vand
De udskiller et toxin, man bliver syg af
Et andet eksempel er novovirus, der er skyld i roskildesyge - forårsages typisk af buffet, specielt salatbuffet, fordi, fordi virus kan transdormere sig i vand.
89
Kemolitrotof
Mikroorganisme, der får energi fra uorganiske molekyler såsom H2
Formlen er:
H2 + O2 --> H2O
90
Hvordan kan celletal forøges?
Vha budding eller binær fission
Budding: Her har man en celle som laver en knop, der bliver større og delt i 2
Knopskydning er typisk gær
Binær fission: DNA duplikeres og cellen bliver længere og delt op i 2. (Der dannes et septum)
91
Lagfasen
Der hvor mikroorganismerne tilpasser sig og forbereder sig til deling
Minimal eller ingen vækst
Cellerne syntetiserer enzymer og proteiner
92
Logfasen
Her forekommer eksponentiel vækst, hvor antallet af celler stiger markant.
Konstant vækstrate og er ofte den mest aktive og produktive fase
93
Stationære fase
Der dør lige så mange celler som der dannes, hvilket skyldes udtømning af næringsstoffer, konkurrence og opbygning af affaldsstoffer
94
Dødsfasen
Celledød og fald i kurven
Kan være pga. manglende næringsstoffer
95
Hvilken rolle spiller temperatur ift. mikrobiologi?
Kardianltemperaturer kan opdeles i 3:
Minimum: Laveste temp, hvor mikroorganismer kan overleve
Maximum: Højeste temperatur, hvor mikroorganismer kan overleve
Optimum: Temperaturen med den højeste vækstrate
96
Psykrofile
0-10 grader, kolde temperaturer
Optimum på ca. 4
Kan gå under frysepunktet
-2 til 12 grader strækning
97
Mesofile
20-40 grader, moderate temperaturer
De fleste bakterier der arbejdes med i lab er mesofile
Optimum på ca. 39 grader
10 til 48 grader strækning
98
Termofile
40-50 grader, varme temperaturer
Mælkesyrebakterier eksempelvis
Optimum på 60 grader
40 til 70 grader strækning
99
Hypertermofile
Optimum på ca. 88 grader
65 til 95 strækning
100
Ekstreme termofile
Arkæer
Optimum 106 grader
90-112 grader strækning
101
Hvad kalder man de forskellige mikroorganismer i de 3 forskellige pH - zoner
Neutrofile: Hvis de foretrækker neutral pH (pH 6-8)
E.coli er en neutrofil
Acidofile: Foretrækker sure miljøer
Mælkesyrebakterier kan være acidofiler
Alkalifiler: Foretrækker basiske miljøer
Nogle bacillus
Pseudomonas
Methanogener
102
Vandaktivitet (Aw)
Rent vand er 1,00
Man kan påvirke vandaktivitet vha. pH, sukker, salt, tørring af miljø
103
Halofile
Saltelskende mikroorganismer
104
Halotolerante
Accepterer saltholdige miljøer, men vil helst ikke
Stafylococcus aureus
105
Non-halofile
Kan ikke lide salt
E coli
106
Ekstreme halofiler
Vokser ikke ved saltkoncentrationer under 10%
Halobacterium salinarum
107
Hvor kan man finde svampe henne
Kan findes i fødevarer
Naturen(træstubbe)
108
Saccharomyces Cerevisiae
Enkeltcellet gærsvamp også kendt som øl eller bagegær
Formerer sig ved knopskydning
Trives i sukkerholdige miljøer og kan fermentere sukker til alkohol og kuldioxid under anaerobe betingelser
Anvendes i fødevareindustrien til gæring af forskellige fødevarer
Det bruges til at producere en bred vifte af enzymer, proteiner og metabolitter, herunder insulin, vacciner, industrielle enzymer og bioethanol.
109
Hvad er forskellen på svampe og gærsvampe?
110
Hvad er Agrobacterium tumefaciens?
Plantepatogen, der kan forårsage plantetumor
De er desuden gramnegative
Bakterien har en plasmid, kendt som Ti-plasmidet (tumor-inducerende plasmid), der indeholder gener involveret i plantetumordannelse. Når A. tumefaciens inficerer en plante, overføres en del af Ti-plasmidet til plantecellerne, hvilket fører til unormal cellevækst og dannelsen af en tumor.
111
Hvilke 2 grupper kan man opdele mælkesyrebakterier i?
1)Homofermentative: Danner et produkt, laktat
2)Heterofermentative: Danner flere produkter såsom CO2, ethanol og laktat
Mælkesyrebakterier kan også opdeles i om de producere syre eller aroma
112
Hvad er et toxin, endotoxiner, exotoxiner?
Et toxin er en giftig substans, der produceres af visse mikroorganismer, der kan forårsage skade på levende celler eller organisme. Toxiner kan være proteiner, peptider, enzymer eller kemiske forbindelser, der har skadelige virkninger på værtsorganismen.
Endotoxiner er en type toxin, der findes i ydre membraner af visse gramnegative bakterier, såsom Escherichia coli (E. coli) og Salmonella. Endotoxiner er lipopolysaccharider (LPS), som er komplekse molekyler, der udgør en del af bakteriens ydre membran. Når bakterierne dør eller nedbrydes, frigives endotoxinerne, og de kan forårsage inflammatoriske reaktioner i værtsorganismen. Endotoxiner kan spille en rolle i alvorlige sygdomme som sepsis (blodforgiftning).
Exotoxiner er toksiner, der produceres og udskilles af levende bakterier som en del af deres vækst og metabolisme. Disse toksiner er ofte proteiner og kan have forskellige virkninger på værtsorganismen. Exotoxiner kan målrette specifikke celletyper eller organer og forårsage en række symptomer og sygdomme. Nogle eksempler på bakterier, der producerer exotoxiner, inkluderer Clostridium tetani, der producerer tetanustoxin, og Corynebacterium diphtheriae, der producerer difteritoxin.
Både endotoxiner og exotoxiner kan være meget skadelige for værtsorganismen og forårsage alvorlige sygdomme. De kan påvirke værtsorganismens immunsystem, cellemembraner, organsystemer og nervesystemet. Forståelse af toksinproduktion og virkninger er afgørende for at udvikle behandlinger, vacciner og forebyggende foranstaltninger mod toksinbaserede infektionssygdomme.
113
Hvad er forskellen på fødevareforgiftning og fødevareinfektion?
Ved fødevareforgiftning bliver man syg at toxinet. Det bakterielle toxin
Ved fødevareinfektion, der indtager man produktet med bakterien på som herefter gør en syg
114
Hvilke bakterier kan forårsage fødevareforgifning?
Clostridium perfringens
Clostridium botulinum
Staphylococcus aureus
Bacillus cereus
115
Eksempler på bakteriofager?
116
Hvilke bakterier kan forårsage fødevareinfektion?
Salmonella
E coli
Shigella
Camfylobacter jejuni
117
Staphylococcus aureus
Laver toxin
118
Hvad har Bacillus og Clostridium tilfælles?
Begge er stavformede og grampositive
Begge kan danne endosporer(beskyttende struktur, der kan overleve i ugunstige miljøer)
Begge har patogene arter
Begge anvendes i biotekindustrien
119
Forskellen mellem respiration og fermentering?
Energitilførsel: Respiration er en proces, hvor organisk materiale nedbrydes ved hjælp af ilt (aerobt) eller andre eksterne elektronacceptorer som nitrat eller sulfat. Denne proces frigiver mere energi (i form af ATP) i forhold til fermentering. Fermentering er en proces, hvor organisk materiale nedbrydes uden brug af ilt eller eksterne elektronacceptorer. Det resulterer i en begrænset mængde energi (ATP) og er mindre effektiv end respiration i energiproduktion.
120
Salinitetsgraf
121
Antimikrobielle agenter, forklar de 3 grafer?
122
Hvad er de 4 steps i anaerob fordøjelse?
Anaerob fordøjelse er en biologisk proces, hvor organismer nedbryder organisk materiale i mangel af ilt. Der er fire primære trin i anaerob fordøjelse:
Hydrolyse: I dette trin nedbrydes komplekse organiske stoffer som kulhydrater, proteiner og fedtstoffer til enklere forbindelser ved hjælp af enzymer. Hydrolyse involverer opdeling af kemiske bindinger ved tilsætning af vandmolekyler.
Syreproduktion: De enklere nedbrudte forbindelser, der er dannet i hydrolysesteget, metaboliseres yderligere af forskellige mikroorganismer som bakterier eller arkæer. Disse mikroorganismer fermenterer de nedbrudte stoffer og producerer syrer som mælkesyre, eddikesyre eller propionsyre som biprodukter.
Kortkædet fedtsyreproduktion: Som en del af syreproduktionsprocessen kan mikroorganismer også producere kortkædede fedtsyrer som acetat, propionat og butyrat. Disse fedtsyrer er vigtige energikilder og intermediære metabolitter i anaerob fordøjelse.
Metanproduktion: I det sidste trin af anaerob fordøjelse omdanner methanogener, en speciel gruppe af arkæer, organiske forbindelser såsom acetat og CO2 til metan (CH4). Metan er en potent drivhusgas og kan anvendes som brændstof.
Samlet set er disse fire trin i anaerob fordøjelse afgørende for nedbrydning af organisk materiale og frigivelse af energi i anaerobe miljøer. Processen spiller en vigtig rolle i biogasproduktion, hvor organisk affald omdannes til metan og andre nyttige biprodukter.
123
Bakteriers anabolske og katabolske funktioner
Anabolske processer:
Biosyntese: Bakterier er i stand til at syntetisere komplekse molekyler som proteiner, nukleinsyrer (DNA og RNA), lipider og polysaccharider. De bruger næringsstoffer som aminosyrer, nukleotider, fedtsyrer og sukkerarter til at opbygge disse molekyler og opretholde deres cellevækst og funktion.
Energiopbevaring: Bakterier kan også bruge anabolske processer til at oplagre energi i form af molekyler som glycogen, polymerer eller lipiddråber. Disse energilagre kan bruges senere under katabolske processer, når der er behov for energi.
Katabolske processer:
Nedbrydning af næringsstoffer: Bakterier kan nedbryde komplekse næringsstoffer som kulhydrater, lipider og proteiner til enklere forbindelser som glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Dette sker gennem processer som glycolyse, fedtsyreoxidation og proteinnedbrydning. Nedbrydningen af disse næringsstoffer frigiver energi, der kan bruges til celleaktiviteter.
Energiproduktion: Under katabolske processer kan bakterier producere energi i form af ATP (adenosintrifosfat) ved hjælp af respiration eller fermentering. Respiration involverer brugen af elektrontransportkæden til at generere ATP, mens fermentering er en proces, hvor næringsstoffer nedbrydes uden brug af ilt.
Bakteriers anabolske og katabolske processer er gensidigt afhængige. Anabolske processer bruger energi, der genereres af katabolske processer, til at opbygge komplekse molekyler og opretholde celleaktiviteter. På samme måde leverer katabolske processer næringsstoffer og energi til anabolske processer. Denne balance mellem opbygning og nedbrydning er afgørende for bakteriernes overlevelse og vækst.
124
Virus replikation
Virus inficerer, hvortil der dannes flere viruspartikler
Virus binder sig til en værtscelle.
Virus trænger ind i værtscellen.
Virusgenetisk materiale frigives i værtscellens indre.
Virusgenetisk materiale kopieres og replikeres.
Virale proteiner produceres i værtscellen.
De nye virusgenomer og proteiner samles til nye viruspartikler.
Viruspartikler frigives fra værtscellen for at inficere andre celler.
På denne måde udnytter virus værtscellens maskineri til at formere sig selv og sprede sig til nye celler eller værter.
125
Bakteriekonjugation
Bakteriekonjugation er en proces, hvor bakterier overfører genetisk materiale (DNA) direkte fra en bakteriecelle til en anden. Det er en form for horisontal genoverførsel, hvor genetisk information kan overføres mellem bakterier af forskellige arter eller endda forskellige stammer af samme art.
Processen med bakteriekonjugation involverer normalt to bakterieceller: en donorcelle, der har en speciel plasmid kaldet en konjugativ plasmid, og en modtagercelle, der mangler dette plasmid. Konjugative plasmider bærer gener, der er ansvarlige for overførsel af DNA mellem bakterier.
126
Bakteriekonjugation
Bakteriekonjugation er en proces, hvor bakterier overfører genetisk materiale (DNA) direkte fra en bakteriecelle til en anden. Det er en form for horisontal genoverførsel, hvor genetisk information kan overføres mellem bakterier af forskellige arter eller endda forskellige stammer af samme art.
Processen med bakteriekonjugation involverer normalt to bakterieceller: en donorcelle, der har en speciel plasmid kaldet en konjugativ plasmid, og en modtagercelle, der mangler dette plasmid. Konjugative plasmider bærer gener, der er ansvarlige for overførsel af DNA mellem bakterier.
127
Virus, hvor er de, hvad er de?
Virus er en mikroorganisme, men ikke opbygget af celler
De er ikke levende
De findes over alt og kan inficere levende organismer
Struktur:
En viruspartikel består af enten DNA eller RNA, der er omgivet af et kapsid protein
Hos nogle virus er kapsidet omgivet af en kappe af membranmateriale, der stammer fra værtscellen
Eksempler på kappebærende virus er: SARS, bakteriofager
Eksempel på en virus, der ikke er kappebærende er: Norovirus
128
Hvad er en bakteriofag, struktur, infektion?
En bakteriofag er en virus, der specielt inficerer bakterier
Struktur:
1: En kappe eller et kapsid, som er den ydre proteinstruktur, der beskytter det genetiske materiale inde i fagen.
2: Den består enten af DNA eller RNA
3: Tegument, som er proteiner der omgiver det genetiske materiale
4: Hale og en "spike" til inficering af værtscellen
Bakteriofagen injicerer sit genetiske materiale i bakterien. Fagens genetiske materiale overtager herfra og producere flere af dem frem til at cellen lyserer
129
Hvordan ser en gærsvamp ud
Det er en eukaryot
Man kan se knopdannelse
Men alt i alt har den en cellekerne bestående af arvemateriale
Ribosomer i cytoplasmaet
Mitokondrier
ER
Den har dog også en vakuole, hvis funktion er lagring af vand og næringsstoffer
Det er en encellet oval organisme
Kan knopskyde, aseksuel produktion
130
Kom med et eksempel på en bakteriofag
T4 : Angriber E.coli
131
Litotrof, kemotrof, fototrof, autotrof
Litotrof: Mikroorganisme, som får energi fra uorganiske stoffer, til at drive deres stofskifte og energiproduktion
Eksempler hertil: Bakterier og arkæer, der kan udnytte stoffer som ammoniak, jern, svovl og brint som deres energikilde
Kemotrof: Mikroorganisme, som får energi fra organiske stoffer til at drive deres stofskifte og energiproduktion
De fleste arkæer og bakterier hører til denne gruppe
Fototrof: Mikroorganisme, der bruger lys som energikilde. Omdanner lysenergi til kemisk energi genne fotosyntese. Fotosyntetiske organismer indeholder pigmentet klorofyl
Autotrofer: Mikroorganismer, der producerer deres egen føde ud fra lys eller kemiske stoffer
132
Aerob og anaerob digestion
Aerob digestion: Nedbrydning af organisk materiale ved tilstedeværelse af ilt. Udføres af aerobe mikroorganismer, såsom bakterier og svampe, der kræver ilt for at udføre deres metaboliske processer.
Mikroorganismerne nedbryder det organiske materiale vha. enzymer
Anaerob digestion: Nedbrydning af organisk materiale uden tilstedeværelse af ilt som bakterier og arkæer, der kan overleve og udføre metaboliske processer uden ilt.
FLERE TRIN I DEN ANAEROBE PROCES.
ORGANISK MATERIALE: Alt der indeholder carbon
Kan være husdyrgødning
133
Hvad har clostridium og bacillus tilfælles?
Begge grampositive stave
Begge har patogene arter
Begge anvendes industrielt
Begge kan danne endosporer
134
Kardinale temperaturer
Minimumtemperatur: Laveste temperatur, hvor mikroorganismen kan vokse
Optimum: Den temperatur, hvor mikroorganismen har den højeste væksthastighed
Maximumtemperatur: Den højeste temperatur mikroorganismerne kan leve i (herefter vil proteiner og cellestrukturer ødelægges)
135
Forskellen mellem respiration og fermentering
Respiration er en aerob proces, kræver ilt
Fermentering er en anaerob proces, kræver ikke ilt
136
Mælkesyrefermentering
Kan enten ske homofermentativt eller heterofermentativt
Homolaktisk fermentering: I homolaktisk fermentering nedbryder organismer laktose til mælkesyre som det primære fermentationsprodukt. Dette sker gennem en række kemiske reaktioner, hvor laktose spaltes til glucose og galactose, og derefter metaboliseres til mælkesyre.
Heterolaktisk fermentering: I heterolaktisk fermentering nedbryder organismer også laktose, men de producerer ikke kun mælkesyre. Ud over mælkesyre kan heterolaktisk fermentering producere andre forbindelser som ethanol, acetat eller kuldioxid som fermentationsprodukter. Dette skyldes, at organismerne kan bruge forskellige stier og enzymer til at metabolisere laktose og generere forskellige endeprodukter.
Har stor betydning i fødevareindustrien
137
Antimikrobielle agenter
Antimikrobielle agenter er stoffer eller substanser, der anvendes til at bekæmpe mikroorganismer, såsom bakterier, vira, svampe og parasitter. Disse agenter kan være naturlige eller syntetiske forbindelser og har til formål at hæmme væksten eller dræbe mikroorganismer for at forebygge eller behandle infektionssygdomme. Her er nogle typer af antimikrobielle agenter:
Antibiotika: Antibiotika er lægemidler, der bruges til at behandle bakterielle infektioner. De virker ved at hæmme væksten af bakterier eller dræbe dem direkte. Antibiotika kan målrettes mod specifikke bakterielle strukturer eller processer og kan være bredspektrede (virker mod mange forskellige bakterier) eller smalspektrede (virker kun mod specifikke bakteriearter).
Antivirale midler: Antivirale midler bruges til at behandle virale infektioner. De virker ved at hæmme virusets replikation eller ved at forhindre viruset i at trænge ind i værtscellerne. Antivirale midler kan være specifikke for visse virustyper eller mere bredspektrede.
Antifungale midler: Antifungale midler anvendes til at behandle svampeinfektioner. De kan virke ved at hæmme svampens vækst eller dræbe den. Antifungale midler kan være specifikke for visse svampearter eller mere bredspektrede.
Antiparasitiske midler: Disse midler bruges til at behandle infektioner forårsaget af parasitter, såsom malariaparasitter, orme eller lus. De virker ved at hæmme parasittens vækst, udvikling eller overlevelse i værtscellen.
Det er vigtigt at bemærke, at brugen af antimikrobielle agenter skal være omhyggeligt overvåget og reguleret for at undgå udviklingen af resistens hos mikroorganismer og for at sikre effektiv behandling af infektioner
138
Hvad er forskellen på endotoxiner og exotoxiner?
Endotoxiner og exotoxiner er to forskellige typer toksiner, der kan produceres af visse bakterier og forårsage skadelige virkninger på værtens krop.
Endotoxiner:
Endotoxiner er giftige stoffer, der findes i den ydre membran af visse gramnegative bakterier, såsom E. coli og Salmonella.
Endotoxiner frigives, når bakterierne dør eller ødelægges, hvilket frigiver deres cellevægsmateriale.
Endotoxiner er lipopolysaccharider (LPS), der består af lipid- og polysaccharidkomponenter.
Når endotoxiner kommer ind i værtens krop, kan de aktivere en inflammatorisk respons, der kan føre til symptomer som feber, kropsømhed og inflammation.
Endotoxiner kan også forårsage skade på blodkar, organer og immunsystemet.
Exotoxiner:
Exotoxiner er giftige stoffer, der produceres og frigives af visse bakterier som en del af deres stofskifte.
Exotoxiner kan variere i struktur og virkning afhængigt af den specifikke bakterie, der producerer dem.
Exotoxiner kan have forskellige mål og virkninger i værtens krop. Nogle exotoxiner angriber specifikke celler eller væv, mens andre påvirker vitale organsystemer som nervesystemet eller immunsystemet.
Exotoxiner kan forårsage forskellige symptomer og sygdomme, herunder forgiftninger, infektioner og vævsskader.
Eksempler på bakterier, der producerer exotoxiner, inkluderer Clostridium tetani (tetanus), Corynebacterium diphtheriae (difteri) og Vibrio cholerae (kolera).
139
4 steps ift. anaerobic digestion
Anaerob fordøjelse er en biologisk proces, hvor organisk materiale nedbrydes i fravær af ilt. Dette sker under kontrollerede betingelser i anaerobe fordøjelsesanlæg, såsom biogasanlæg eller anaerobe slambehandlingsanlæg. Der er forskellige typer af anaerob fordøjelse, der kan opdeles i følgende kategorier:
Hydrolyse: Hydrolyse er den første fase af anaerob fordøjelse. I denne fase nedbrydes komplekse organiske stoffer, såsom kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, ved hjælp af enzymer. Hydrolysen omdanner de komplekse organiske forbindelser til enklere forbindelser, såsom sukkerarter, fedtsyrer og aminosyrer.
Syntese eller syregæring: Efter hydrolyse omdannes de enkle organiske forbindelser videre til syrer gennem en proces kaldet syregæring. Bakterier, kendt som syreproducerende bakterier, omdanner sukkerarter og andre organiske forbindelser til organiske syrer som mælkesyre, eddikesyre og propionsyre. Syregæring skaber et surt miljø, der hjælper med at opretholde betingelserne for de følgende trin i fordøjelsesprocessen.
Acetogenese: Acetogenese er den næste fase, hvor acetogene bakterier omdanner organiske syrer, såsom mælkesyre og eddikesyre, til acetat (eddikesyreanion) og kuldioxid. Dette sker ved hjælp af forskellige biokemiske reaktioner, herunder syntese af acetat.
Metanogenese: Metanogenese er den sidste fase af anaerob fordøjelse, hvor metanproducerende bakterier, kendt som metanogener, omdanner acetat, kuldioxid og brint til metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Metan er den vigtigste komponent i biogas, der produceres under anaerob fordøjelse. Metanogenerne trives i miljøer uden ilt og har specielle enzymatiske mekanismer til at producere metan.
140
Transformation
Transformation: Transformation er en proces, hvor bakterier optager frit DNA fra deres omgivelser og integrerer det i deres eget genom. Det frie DNA kan komme fra nedbrudte bakterier, der frigiver deres DNA, eller det kan tilføres eksternt, f.eks. ved laboratoriebaserede genteknikker. I en naturlig kontekst kan DNA fra en beslægtet art eller samme art optages af bakterier gennem transformation. Når det optagede DNA er integreret i bakteriens genom, kan det udtrykkes, og de nye gener kan give bakterien nye egenskaber eller funktioner.
141
Transduktion
Transduktion: Transduktion er en proces, hvor genetisk materiale overføres mellem bakterier via bakteriofager, også kendt som virus, der inficerer bakterier. Under en bakteriofaginfektion kan det genetiske materiale fra den inficerede bakterie blive pakket ind i viruspartikler (fagpartikler) og frigives, når viruspartiklerne inficerer en anden bakterie. Denne overførsel af genetisk materiale kan medføre, at den modtagende bakterie erhverver nye gener eller udskifter eksisterende gener. Transduktion kan være enten generaliseret eller specialiseret afhængigt af, hvilke gener der overføres.
142
Konjugation
Konjugation er en proces, hvor genetisk materiale overføres mellem to bakterier gennem direkte celletil-cellet kontakt. Det er en form for horisontal genoverførsel, hvor en donorcelle overfører DNA til en modtagercelle. Konjugation er en vigtig mekanisme for genetisk udveksling og overførsel af egenskaber som antibiotikaresistens og evnen til at udføre specifikke metaboliske funktioner.
Vha. pili
143
Forskellen på en svamp og gærsvamp
Svampe og gærsvampe er begge medlemmer af svamperiget, men de adskiller sig i nogle væsentlige træk:
Form og vækst: Svampe har en flerlaget struktur og kan have forskellige former som tråde (hyfer) og mycelium. De vokser typisk som makroskopiske strukturer og kan være synlige for det blotte øje. Gærsvampe derimod er enkeltcellede og har en rund eller oval form. De vokser som individuelle celler eller i klynger og er mikroskopiske i størrelse.
Reproduktion: Svampe kan reproducere sig seksuelt eller aseksuelt ved dannelse af sporer. De kan danne frugtlegemer, der indeholder sporer og muliggør spredning. Gærsvampe formerer sig normalt ved aseksuel knopskydning, hvor en ny celle vokser ud fra en eksisterende celle og adskiller sig som en individuel celle. Nogle gærsvampe kan dog også reproducere sig seksuelt ved at danne sporer under visse betingelser.
Metabolisme: Svampe er overvejende heterotrofe organismer, hvilket betyder, at de får deres næringsstoffer ved at nedbryde organisk materiale fra deres omgivelser. De kan være saprofytiske (nedbrydere), parasitiske (lever af andre organismer) eller mutualistiske (samarbejder med andre organismer). Gærsvampe er også overvejende heterotrofe, men de er kendt for deres evne til at fermentere sukkerarter og producere ethanol og kuldioxid som biprodukter.
Økologisk betydning: Svampe spiller vigtige roller i økosystemer som nedbrydere af organisk materiale og som symbiotiske partnere for planter i mykorrhiza-forhold. Gærsvampe har også en betydelig økologisk betydning, især inden for fødevareproduktion (f.eks. gæringsprocesser i vin, øl og brød) og bioteknologi.
Selvom der er forskelle mellem svampe og gærsvampe, er det vigtigt at bemærke, at gærsvampe også er en type svampe og deler mange fællestræk med andre svampearter
