Motivation

Question 1

1. Beskriv en situation i hvilken du kan forvente dig at se omdirigeret adfærd

Answer 1

Det ser man typisk når dyret ikke kan udføre en adfærd som den er stærkt motiveret for at udføre. Trynepuffen hos gris er et godt eksempel. Grisene er motiveret for at massere soens yver, men soen er ikke til stede så derfor masserer de sine stifæller.

Question 2

2. Giv et eksempel på et adfærdsbehov og give argumenter for at det skal opfattes som det

Answer 2

Redebygning hos søer. En naturlig adfærd, en adfærd som bliver udført som omdirigeret adfærd eller tomgangshandling hvis det rigtige stimuli ikke er til stede, en adfærd som dyret bliver frustreret hvis det ikke har nogen mulighed for at udføre, en adfærd med “rebound” efter deprivering

Question 3

3. For at kunne give grise det beskæftigelsesmateriale som er bedst for dem så gjorde man et præferenceforsøg. Man trænede grise at hvis de gik til venstre i en T-labyrint så fik de adgang til halm i 10 minutter, medens hvis de gik til højere så fik de adgang til sphagnum i 10 minutter. Forsøget kørte over 7 dage og hver gris fik en trial/dag. I slutningen af ugen valgte 9 ud af 10 grise sphagnum siden. Kan man derfor trække konklusionen at man bør give grise sphagnum? Hvis ikke, hvorfor ikke?

Answer 3

Man ved ikke hvis det er et valg mellem pest/kolera eller kaviar/lagkage. Man ved ikke langtidseffekten af sphagnum (dyr vælger ikke altid det der er bedst for dem).

Question 4

Hvad er en ressource med en elastisk efterspørgsel?
En luksus
En nødvendighed

Answer 4

En luksus

Question 5

Hvad karakteriserer homeostasmodellen for motivation?
Den bygger på fysiologisk feedback
Den er særlig god til at beskrive social motivation
I modellen indgår adfærd som en vigtig del

Answer 5

Den bygger på fysiologisk feedback

Question 6

Hvad er “rebound-effekten”?

Answer 6

At dyr efter en periode af deprivering udviser mere af den adfærd som de er blevet depriverede for

Question 7

Hvornår forventes motiavtionen for ikke-nutritive sutning (Non-Nutritive Sucking) at være højest hos kalve?
Lige inden et måltid
Lige efter et måltid
Både lige før og lige efter et måltid
Motivationen er uafhængig af måltidet

Answer 7

Lige efter et måltid

Question 8

Hvad er rigtigt for Lorenz model for motivation?
- Den bygger på fysiologisk feedback
- Den kan bruges for at beskrive forekomsten af adfærdsbehov
- Motivationen bygges i følge modellen op over tid uafhængigt af ydre stimuli

Answer 8

• Den kan bruges for at beskrive forekomsten af adfærdsbehov
• Motivationen bygges i følge modellen op over tid uafhængigt af ydre stimuli

Question 9

Hvad er rigtigt for omdirigeret adfærd?
Forekomsten af omdirigeret adfærd er altid et tegn på dårlig velfærd
Da dyret kan udføre sit adfærdsmønster ved omdirigeret adfærd er det en god erstattning for den oprindelige adfærd
Trynepuffen hos svin er et eksempel på omdirigeret adfærd
Halebid hos svin er et eksempel på omdirigeret adfærd

Answer 9

Trynepuffen hos svin er et eksempel på omdirigeret adfærd
Halebid hos svin er et eksempel på omdirigeret adfærd

Question 10

Hvad er rigtigt for præferencetest?
De bruges ikke for at måle dyrs motivation
Resultatet er uafhængigt af dyrets tidligere erfaring
De giver et mål på den relative præference

Answer 10

De bruges ikke for at måle dyrs motivation
De giver et mål på den relative præference

Question 11

Hvad er rigtig for sultfornemmelsen?
Den styres udelukkende af interne faktorer
Den styres udelukkende af eksterne faktorer
Dyr er mere sultne lige når de er begyndt at æde end inden de begynder at æde
Funktionen med positiv feedback er at gøre dyrene mere vedholdne

Answer 11

Dyr er mere sultne lige når de er begyndt at æde end inden de begynder at æde
Funktionen med positiv feedback er at gøre dyrene mere vedholdne

Question 12

Hvad er rigtig for positiv feedback?
Funktionen er at dyrene bliver ved med en adfærd i længere tid inden de skifter til en anden adfærd
Mekanismen er at dyrene bliver ved med en adfærd i længere tid inden de skifter til en anden adfærd
Funktionen er at dyrene bliver mere sultne når de begynder æde (end de var inden)
Mekanismen er at dyrene bliver mere sultne når de begynder æde (end de var inden)

Answer 12

Funktionen er at dyrene bliver ved med en adfærd i længere tid inden de skifter til en anden adfærd.
Mekanismen er at dyrene bliver mere sultne når de begynder æde (end de var inden).

Question 13

Hvad er rigtigt for støvbadning hos høns?
Den styres primært af ydre faktorer
Hønsenes støvbadning ser ens ud uanset om de har adgang til støv eller ikke
Frekvensen af støvbadning hos høns er ens uanset om de har adgang til støv eller ikke
Støvbadning er et adfærdsbehov hos høns

Answer 13

Hønsenes støvbadning ser ens ud uanset om de har adgang til støv eller ikke
Frekvensen af støvbadning hos høns er ens uanset om de har adgang til støv eller ikke
Støvbadning er et adfærdsbehov hos høns

Question 14

Hvad er rigtig for tørst?
Den følger forudsigelserne fra Lorenz motivationsmodel, men ikke homeostasmodellen
Den følger forudsigelserne fra homeostasmodellen men ikke Lorenz model
Den følger en blandning af forudsigelserne fra homeostasmodellen og Lorenz model

Answer 14

Den følger en blandning af forudsigelserne fra homeostasmodellen og Lorenz model

Question 15

Hvad kan ske, hvis et dyr har stærk motivation for en adfærd, men forhindres i at udføre den?

Answer 15

Det kan føre til frustration og nedsat velfærd, da dyret ikke kan tilfredsstille sit behov.
Eksempel: En tiger i en lille indhegning kan udvikle stereotype bevægelser, fordi den ikke kan jage.

Question 16

Hvorfor er det vigtigt at forstå et dyrs motivation for at kunne manipulere dets adfærd?

Answer 16

Fordi motivation bestemmer, hvor sandsynligt det er, at dyret udfører en given adfærd, og hvordan det reagerer på stimuli.
Eksempel: En hund, der er motiveret af mad, kan lettere trænes med godbidder.

Question 17

Hvad viser et omvejsproblem om et dyrs motivation?

Answer 17

Det viser, hvor ihærdigt et dyr vil forsøge at finde en løsning, hvis det forhindres i at nå sit mål direkte.
Eksempel: En rotte i en labyrint vil prøve forskellige veje for at nå frem til maden.

Question 18

Hvilke faktorer kan øge en gris’ motivation til at drikke?

Answer 18

Vandmangel, fodring med tørt foder og saltvandsinjektion kan øge tørst og drikkelyst.
Eksempel: En gris, der har fået saltvand, vil trykke hyppigere på en vanddispenser for at få adgang til vand.

Question 19

Hvordan ændrer hundens legemønster sig, når den leger med mennesker?

Answer 19

Hunde trækker mere i genstande, viser dem oftere frem og jagter dem mere aktivt.
Eksempel: En hund, der leger med en ejer, vil oftere hente bolden og bringe den tilbage.

Question 20

Hvad er forskellen på indre og ydre faktorer i motivation?

Answer 20

Indre faktorer er biologiske behov som sult, mens ydre faktorer er eksterne stimuli som duften af mad.
Eksempel: En høne vil støvbage, selvom der ikke er synligt støv, fordi behovet er internt drevet.

Question 21

Hvad viser studiet af redebygning hos søer om motivation?

Answer 21

At redebygning ikke kun er et praktisk behov, men også en adfærd, som søer er stærkt motiverede til at udføre.
Eksempel: Selv når en færdig rede er tilgængelig, vil søer fortsat samle materiale.

Question 22

Hvad betyder det, at motivation er et teoretisk begreb?

Answer 22

Det er en abstrakt forklaring på, hvorfor dyr handler, men kan ikke direkte måles.
Eksempel: Vi kan observere, at en sulten hund spiser, men vi kan ikke “måle” motivationen direkte.

Question 23

Hvordan fungerer negativ feedback i motivation?

Answer 23

Når et behov opfyldes, falder motivationen for at fortsætte adfærden.
Eksempel: En mæt hund stopper med at spise.

Question 24

Hvordan beskriver Lorenz’ psykohydrauliske model motivation?

Answer 24

Som en ophobning af energi, der fører til en adfærd, når et vist niveau nås.
Eksempel: En hund, der ikke har fået motion, vil pludselig begynde at løbe rundt i huset.

Question 25

Hvordan adskiller homeostasmodellen sig fra Lorenz' model?

Answer 25

Den fokuserer på at opretholde balance i kroppen gennem negativ feedback. Eksempel: En hund drikker vand for at regulere sin væskebalance.

Question 26

Hvilket problem er der med homeostasmodellen ift. adfærd?

Answer 26

Den forklarer ikke adfærd, der opstår uden et umiddelbart fysiologisk behov. Eksempel: Høns spiser før de bliver sultne ("anticipatory feeding").

Question 27

Lorenz' psykohydrauliske model Spørgsmål: Hvordan kombinerer modellen indre og ydre faktorer?

Answer 27

Indre faktorer opbygger motivation, men ydre stimuli kan udløse adfærd. Eksempel: En sulten ulv vil begynde at jage, hvis den ser et bytte.

Question 28

Hvordan påvirker mængden af mælk i en gummipat kalvens adfærd?

Answer 28

Kalven drikker kun, hvis der er mælk, og ignorerer patten, hvis den er tom. Eksempel: En kalv stopper med at sutte, hvis den opdager, at der ikke kommer mere mælk.

Question 29

Hvorfor findes der ikke én enkelt motivationsmodel?

Answer 29

Fordi adfærd påvirkes af mange faktorer, og ingen model dækker alle aspekter. Eksempel: Lorenz' model forklarer drift, men ikke hvordan feedback regulerer adfærd.

Question 30

Hvad er en intentionsbevægelse?

Answer 30

En lille bevægelse, der viser, at et dyr overvejer at udføre en adfærd. Eksempel: En jagende kat laver små bevægelser, før den springer.

Question 31

Hvad er en tomgangshandling?

Answer 31

En adfærd uden en tydelig ekstern stimulus eller belønning. Eksempel: En høne hakker i jorden, selvom der ikke er mad.

Question 32

Hvad er en overspringshandling?

Answer 32

En irrelevant adfærd, der udføres ved indre konflikt. Eksempel: En nervøs fugl begynder at pusse fjerene, når den er i en truet situation.

Question 33

Hvad er omdirigeret adfærd?

Answer 33

Når et dyr ikke kan udføre en adfærd på den ønskede målsætning, så den rettes mod noget andet. Eksempel: En frustreret hund bider i sin snor, hvis den ikke kan komme hen til et andet dyr.

Question 34

Hvad er depriveringsforsøg?

Answer 34

Depriveringsforsøg er en metode, hvor et dyr fratages en bestemt ressource (som mad, vand, social kontakt eller en bestemt aktivitet), og derefter observeres dets adfærd for at vurdere, hvor stærk motivationen er for at få denne ressource tilbage. Formålet med deprivering er at se, hvordan fraværet af en ønsket stimulus påvirker dyrets adfærd, og hvordan dyret reagerer, når ressourcen igen bliver tilgængelig. Adfærd efter deprivering: Efter at ressourcen er blevet givet tilbage, kan dyret udvise intensiveret adfærd som et tegn på, hvor meget det savnede ressourcen. Denne adfærd kan være en form for kompensation, hvor dyret bruger mere tid på at udføre den adfærd, der leder til ressourcen.

Question 35

Rebound adfærd: Når dyret får ressourcen tilbage, kan der opstå en "rebound" adfærd, hvor dyret intensiverer adfærden, som f.eks. at spise mere end normalt eller engagere sig mere i en aktivitet. Rebound-effekten viser, hvor stærkt dyret blev motiveret af fraværet af ressourcen.

Question 36

Metode: Valgforsøg

Answer 36

* Tilsyneladende enkle at lave * Tilsyneladende enkle at tolke * Kan laves momentant eller over længere tid Valgforsøg er en metode, hvor dyret får mulighed for at vælge mellem forskellige alternativer, f.eks. mellem forskellige typer af mad eller aktiviteter. Denne metode bruges til at vurdere, hvilken adfærd dyret er mest motiveret for at udføre, baseret på dets valg. Enkle at lave og tolke: Valgforsøg er tilsyneladende enkle, da de primært handler om at tilbyde dyret valg og observere, hvad det foretrækker. Det er nemt at se, hvad dyret vælger. Kan laves momentant eller over længere tid: Valgforsøg kan udføres hurtigt (for eksempel i et enkelt forsøg) eller over en længere periode for at vurdere, hvordan præferencer ændrer sig over tid.

Question 37

Problemer med valgforsøg

Answer 37

* Det kræves at dyrene har tidligere erfaring med ressourcen Dyr skal have erfaring med de ressourcer, de præsenteres for, ellers vil de måske ikke kunne træffe et informeret valg. Hvis dyret ikke kender ressourcen, kan det ikke rigtig vurdere dens værdi og kan derfor vælge tilfældigt. * Hvad bruger dyrene ressourcen til? Det er vigtigt at forstå, hvad dyret rent faktisk bruger ressourcen til. For eksempel kan mad blive brugt til at stille sult, mens et legetøj måske bliver brugt til leg eller stimulering. Hvis ressourcen ikke opfylder dyrets grundlæggende behov, kan det ændre valget. * Hvor længe må dyrene bruge ressourcen? Tiden dyrene får til at bruge ressourcen kan påvirke deres valg. Hvis de kun får kort tid til at bruge ressourcen, kan de vælge hurtigt uden at vurdere deres behov grundigt. Lang tids adgang kan give dem mulighed for at bruge ressourcen mere intens, hvilket kan ændre deres valg. * Hvordan måler man et valg? At måle et valg kan være kompliceret. Skal man tælle den tid, dyret bruger på en bestemt ressource? Eller skal man se på, hvor ofte dyret vælger en ressource? Dette afhænger af, hvordan man definerer og måler motivationen. * Pest/kolera eller kaviar/lagkage Dette refererer til, hvordan ressourcerne, der tilbydes, kan være enten uønskede eller ekstremt attraktive. Hvis dyrene skal vælge mellem to ressourcer, der begge er dårlige (f.eks. pest/kolera), er det ikke nødvendigvis et reelt valg, men et mindre dårligt alternativ. På den anden side, hvis dyrene får mulighed for at vælge mellem to meget attraktive alternativer (som kaviar/lagkage), kan de vælge det, der bedst opfylder deres behov, men dette kan også afspejle et valg mellem to ressourcer, der begge er meget ønskværdige.

Question 38

Problemer med arbejdsforsøg * Det kræves at dyrene har tidligere erfaring med ressourcen * Man er nødt til at træne dyret * Arbejdskrævende (!) * Indlæringsbegrænsninger