Multiple Choice test

Question 1

Hvad karakteriserer hhv. den komplette, de partielle, og den supplerende problemstilling?

Answer 1

Den komplette problemstilling = Meget lidt viden om dette fænomen, og derfor en fuld undersøgelse af emnet i projektet.

Den partielle problemstilling = Delvis mangel på viden i områdets litteratur. Undersøgelsen udvider den eksisterende viden på et delområde af et bredere undersøgelsesområde.

Den supplerende problemstilling = Man belyser en tematik, som andre før en har undersøgt, men der anlægges et andet teoretisk, empirisk eller metodisk perspektiv og begrunder det med, at det giver mulighed for at opnå en supplerende forståelse i forhold til den eksisterende litteratur på området.

Question 2

Hvad karakteriserer hhv., beskrivende, forstående, forklarende, eksplorative/diagnosticerende og problemløsende/normative undersøgelser?

Answer 2

Beskrivende undersøgelser = formålet at skrive forskellige fænomener, ”hvad/hvordan”, de skal være med, men kan ikke være hovedspørgsmålet.
Forklarende undersøgelser = formålet er at etablere en årsag/virkning, ”hvorfor”, ofte en hypotese. Kan godt være et hovedspørgsmål.
Forstående undersøgelser = formålet at skabe en indsigt i handlingerne. ”hvorfor”. Indsigt i og forståelse for bevæggrund. Kan godt være et hovedspørgsmål.
Diagnosticerende undersøgelser = forbedringer på et kendt problemområde ud fra en række symptomer. Kan ikke være et hovedspørgsmål.
Problemløsende undersøgelser = hvordan man kan løse et problem. Kan godt været et hovedspørgsmål.
Interventionsorienterede undersøgelser = humanistiske metode af problemløsende undersøgelser.

Question 3

Hvilke elementer indgår typisk i en analysestrategi?

Answer 3

• problemstilling og -formulering med evt. arbejdsspørgsmål
• hovedteorier og nøglebegreber
• forskningsstrategi
• population og cases

Question 4

Hvad er demarkationsproblemet?

Answer 4

Et problem, der omhandler, hvordan man skelner mellem videnskab og opfattelser, der ikke er videnskabeligt.

Question 5

Hvad vil det sige at en teori er underbestemt?

Answer 5

Virkelighed >< model >< teori
Vores teorier siger mere end hvad virkeligheden kan efterprøves med.
Derfor indsætter man modeller. Modellerne viser hvordan virkeligheden fungere.

En empirisk teori er altid underbestemt af de empiriske data

Question 6

Hvad er forskellen mellem deskriptive og normative udsagn?

Answer 6

Deskriptive udsagn:
Beskrivende/observerende
Hvordan undersøgelser udspiller sig
Hvilke filosofiske forudsætninger eller overvejelser videnskaben hviler på

Normative udsagn:
Hvordan videnskab bør ud udøves
Hvad der kendetegner dårlig og god videnskab

Question 7

Hvad karakteriserer deduktive argumenter?

Answer 7

En metode til at nå fra teori til hypotese.
Argumentationen er baseret på ren logik og udfaldet vil ALTID være sand eller falsk, fx. når det regner bliver man våd.

Question 8

Hvordan skal kvalitetskriterierne Originalitet, Pålidelighed, Konsistens, Ekstern validitet og Intern validitet forstås i en klassisk videnskabelig kontekst?

Answer 8

Disse vurderes at være centrale for vurderes forskningens kvalitet og troværdighed.

Question 9

Ifølge Guba, hvilke tre elementer indeholder et videnskabsteoretisk paradigme?

Answer 9

Jf. Guba så udvælges det teoretiske paradigme ved at stille sig selv 3 spørgsmål:
Det ontologiske spørgsmål: “Hvordan betragtes den virkelighed vi undersøger?”
Det epistemologiske spørgsmål: “Hvilken viden kan vi opnå om det, vi undersøger og hvordan skal jeg som undersøger forholde mig til det undersøgte”
Det metodologiske spørgsmål: “hvordan skal vi opnå viden med det vi undersøger”

Question 10

Hvad er ontologi?

Answer 10

Gubas forståelse af videnskabelige paradigmer.
Ontologi er et element til at finde ens teoretiske paradigme (altså videnskabsteori).

Ontologi omhandler eksistens og hvad virkeligheden består af.
Ontologiske spørgsmål:
Hvad er naturen af den virkelighed vi studerer?
Er virkeligheden objektiv og uafhængig af vores opfattelse eller er den subjektiv konstrueret af individer

Opdeles i 3 grader/niveauer.
Naiv realisme = man erkender, at den virkelighed man lever i er den man får. Den samme virkelighed for alle personer - hvis nogle mener noget andet, tager de eller alle fejl.
Konstruktivisme = forestilling om at verden ikke er givet på forhånd, men mennesker i integration med hinanden danner en verden.
Idealisme = den fysiske verden eksisterer ikke

Question 11

Hvad er epistemologi?

Answer 11

Gubas forståelse af videnskabelige paradigmer.
Epistemologi er et element til at finde ens teoretiske paradigme (altså videnskabsteori).

Epistemologi omhandler opnåelse af viden og hvad der betragtes som gyldig viden?
Epistemologiske spørgsmål:
Hvordan kan vi kende verden?
Hvilken rolle spiller forskeren i vidensproduktionen?
Er viden noget, der opnås gennem objektiv observation eller er det skabt i interaktion mellem forsker og undersøgt?

Opdeles i 3 grader/niveauer.
Objektivisme = hvis vi alle arbejder på samme måde, så bør vi finde frem til samme resultat
Intersubjektivisme = mellemting. Jeg kan måske ikke se verden 100% objektiv, og jeg ved måske ikke, hvordan en hund ser verden, men jeg ved nogenlunde hvordan andre mennesker ser verden.
Subjektivisme = erfarer verden igennem egne øjne, man anerkender, at man kun ser verden igennem egne øjne og derfor ikke kan se den 100% fra andres synsvinkler

Question 12

I den klassiske positivisme, hvad henviser empirismeprincippet til?

Answer 12

Empirismen = al ikke-analytisk viden kommer som udgangspunkt fra sanserne

Question 13

I den klassiske positivisme hvad henviser enhedsprincippet/enhedsvidenskab til?

Answer 13

Enhedsprincippet = alle videnskaber bør grundlæggende følger de samme metoder og principper for at opnå viden.

Der findes kun EN videnskabelig metode

Question 14

I den klassiske positivisme hvad henviser neutralitetsprincippet til?

Answer 14

Neutralitetsprincippet = forskning skal være objektiv og fri for subjektive værdier.

Question 15

Hvad vil det sige, at videnskab er kumulativ?

Answer 15

Vi bygger ny viden på gamle viden ved at udvikle nye teorier, teknikker osv.

Question 16

Hvad er verifikationsprincippet?

Answer 16

Videnskabelige udsagn eller hypoteser skal kunne efterprøves eller verificeres gennem positiv viden. Ellers er de meningsløse.

Question 17

Hvad er induktionsproblemet?

Answer 17

Hvordan kan vi retfærdiggøre vores tro på, at fremtidige hændelser vil følge samme mønster som tidligere hændelser, baseret på erfaring?

Vi kan aldrig være sikre på, at vores næste observation ikke giver et andet resultat.

Question 18

Hvad ligger der i begrebet fænomenalisme?

Answer 18

Fænomenalisme betyder, at vores viden er begrænset til det, vi erfarer gennem vores sanser. Det vi opfatter som fysiske objekter er en samling af sanseoplevelser. Fx er en stol ikke en fysisk ting, men en samling af sanseindtryk som form, farve, tekstur osv.

Summen af de sanseindtryk, man har fra en genstand.

Question 19

Hvad er logisk positivisme?

Answer 19

Logisk positivisme er også kendt som logisk empirisme.

Kun sætninger, der kan føres tilbage til et simple empirisk observation (sandt/falsk) er MENINGSFULDE

Question 20

Hvad er Poppers hovedargument mod verifikationismen?

Answer 20

En teori skal kunne falsificeres. Hvis det ikke er muligt at falsificere, så er det ikke videnskab

Question 21

Hvad er asymmetritesen ift. Popper?

Answer 21

Et centralt begreb i Karl Poppers filosofi.

Asymmetritesen handler om forskellen mellem bekræftelse (verifikation) og afkræftelse (falsifikation) af videnskabelige hypoteser.

Asymmetritesen = mange observationer kan ALDRIG bevise en videnskabelig teori, men EN observation er nok til at modbevise den.

Question 22

Hvad er ifølge Popper kriteriet for videnskabelighed?

Answer 22

Jf. Karl Popper så er falsifikationsprincippet et krav for videnskaben. En teori er kun videnskabelig, hvis den er falsificerbar, dvs. at den skal kunne “overleve” testene.

Question 23

Hvad er falsifikationisme?

Answer 23

Falsifikationsprincippet = en videnskabelig hypotese eller teori kan gennem empiriske observationer og eksperimenter testes på en måde, der kan vise at denne er forkert. Hvis en test kan bevise, at denne er forkert, så er den falsificeret.

Videnskaben søger ikke at bevise, men derimod at modbevise sine teorier.

Question 24

Hvad er den hypotetisk-deduktive metode?

Answer 24

Metoden kombinerer hypoteseformulering og deduktiv logik til at teste videnskabelige antagelser.

Centrale elementer:

1. Der opstilles forsøgsvist en hypotese
2. De udledes forudsigelser fra hypotesen
3. Der foretages undersøgelser i form af observationer eller eksperimenter med henblik på falsificering
4. Bliver hypotesen ikke tilbagevist, så forsøger man igen

Question 25

Hvordan udvikler videnskaben sig ifølge Popper?

Answer 25

Jf. Karl Popper så udvikler videnskaben sig igennem en proces (falsifikationisme). Processen er karakteriseret gennem en cyklus af hypoteseformulering, testing, falsifikation og teori revidering. Jf. Karl Popper er al videnskabelig viden foreløbig. På et tidspunkt vil de med højst sandsynlighed kunne modvises. Induktion kan ikke give nyttig viden, dvs. man kan ikke foretage videnskab ved at observere en række observationer og der ud fra udlede en teori.

Question 26

Hvad er pseudovidenskab ifølge Popper?

Answer 26

Pseudovidenskab er jf. Karl Popper ikke videnskaben, da de ikke kan falsificeres. Det betyder, at disse teorier ikke udsætter sig selv for risikoen for at blive afkræftet gennem empiriske tests og observationer. Centrale meninger jf. Karl Popper: Manglende falsificerbarhed Bekræftelses Bias - pseudovidenskab søger ofte bekræftelse frem for at teste teorierne kritisk Immunisering mod kritik - når forudsigelserne fejres, ændres teorien på en måde, der gør, at den stadig hævdes at være korrekt. Manglende udvikling - teorierne bliver ofte statiske, fx astrologi

Question 27

Hvad er et paradigme ifølge Kuhn?

Answer 27

Jf. Thomas Kuhn, så er det paradigme et grundlæggende rammeværk/ideologi, der styrer videnskabelig forskning og tænkning i en bestemt periode. Paradigmeskift = den måde vi synes tingene er korrekte at gøre i dag, er måske ikke den måde vi synes er korrekt om 10 år.

Question 28

Hvad er normalvidenskab i Kuhns terminologi?

Answer 28

Normalvidenskab = forskere arbejder inden for rammerne af et etableret paradigme. Centrale elementer: Problemløsning - Forskerne løser gåder og problemer, som er defineret af et eksisterende paradigme. Problemerne kan løses teoretisk og metodologisk. Tidligere viden - Bygges på tidligere opnåede resultater og udvider gradvist den videnskabelige viden. Veldefineret rammer - forskerne arbejder inden for veldefineret rammer Socialisering - oplæres og trænes indenfor eksisterende paradigmer gennem uddannelser osv. Metodologisk stringens - forskerne følger etablerede procedurer og protokoller for at sikre resultaterne er reproducerbare og pålidelige. Eksempler: Molekylærbiologi - forskerne arbejder med dna osv. baseret på grundlæggende principper og anvender velkendte teknikker.

Question 29

Hvorfor kommer videnskaberne i krise ifølge Kuhn?

Answer 29

Krisen opstår, når det eksisterende paradigme ikke længere kan forklare en betydelig mængde observationer. Kaldes anomalier. På sigt kan anomalier gøre, at tilliden til paradigmet forsvinder. Revolutionen består i at forskerne forsøger at lede efter alternative paradigmer, som kan forklarer fænomenerne.

Question 30

Hvad er en videnskabelig revolution ifølge Kuhn?

Answer 30

På sigt kan anomalier gøre, at tilliden til paradigmet forsvinder. Revolutionen består i at forskerne forsøger at lede efter alternative paradigmer, som kan forklarer fænomenerne.

Question 31

Hvordan forholder de forskellige paradigmer sig til hinanden ifølge Kuhn?

Answer 31

Forholdet mellem forskellige paradigmer er præget af INKOMMENSURABILITET. Inkommensurabilitet = en grundlæggende uforenelighed og manglende fælles målestok mellem forskellige paradigmer. Forskelligheder: Uforenelige begreber - paradigmerne er baseret på forskellige antagelser, begreber og metoder, der ikke direkte kan sammenlignes. Manglende fælles sprog - forskerne indenfor forskellige paradigmer taler ofte forbi hinanden

Question 32

Hvad er videnskabsteoriens opgave ifølge Kuhn?

Answer 32

Der er ingen rigtig videnskab, MEN opgaven er at beskrive den FAKTISKE videnskab. Uddybet: Beskrive og analysere videnskabelig paradigmer Undersøge den daglige praksis af normalvidenskab Studere videnskabelige revolutioner og paradigmeskift Forstå inkommensurabilitet mellem forskellige paradigmer Anvende en historisk tilgang til videnskabens udvikling Analyser de sociale og kulturelle aspekter af videnskab

Question 33

Hvad ligger der i begrebet ’paradigmeskifte’ i den Kuhnske forstand?

Answer 33

Paradigmeskift = den måde vi synes er den korrekte måde at udføre observationer, teorier osv. på nu er ikke nødvendigvis den samme måde om 10 år.

Question 34

Hvordan skal man forstå begrebet ’videnskabeligt paradigme’ ifølge Guba?

Answer 34

Egon Cuba bygger videre på Thomas Kuhns ideer om paradigmer. Videnskabeligt paradigme forstås som en overordnet ramme, der styrer forskernes antagelser. Centrale elementer: Ontologi Epistemologi Metodologi

Question 35

Hvilken ontologi har positivister?

Answer 35

Positivisterne har en realistisk ontologi. Centrale antagelser: Objektiv virkelighed, der er uafhængig af opfattelser, tro og følelser Observerbar og målbar - alt er observerbar, kan måles og kvantificeres Deterministik - muligt at forudsige fremtidige hændelser Eksempler: samfundsvidenskab + naturvidenskab

Question 36

Hvilken ontologi har kritiske rationalister?

Answer 36

De kritiske rationalister har en kritisk realistisk ontologi. Tæt forbundet med Karl Popper. Centrale antagelser: Objektiv virkelighed, der er uafhængig af opfattelser, tro og følelser Fallibilisme - erkendelsen om at vi aldrig kan være 100% sikre på at vores teorier er sande og de kan altid blive falsificeret. Epistemologiske skeptisk - skeptisk overfor absolut viden, dvs. vi kan ALDRIG opnå fuld sikkerhed, men vi kan komme tættere på sandheden ved at kritisk teste. Forbedring gennem falsifikation Eksempler: samfundsvidenskab + naturvidenskab

Question 37

Hvilken ontologi har kritiske realister?

Answer 37

Tæt forbundet med Roy Bhaskar. Centrale antagelser: Realisme - en objektiv virkelighed, der er uafhængig af opfattelser, tro og følelser, men ikke kun er begrænset til det vi direkte kan observere. Virkeligheden gennem flere lag Empiriske lag - den virkelighed, vi kan observere og måle Aktuelle lag - den virkelighed, der både kan observeres eller ej Dybe lag - den virkelighed, der inkluderer de underliggende strukturer, mekanismer g kræfter Underliggende mekanismer - fokuserer på at identificerer og forstå de mekanismer, strukturer og processer, der forårsager de fænomener, vi observerer.

Question 38

Hvilken ontologi har kritiske teoretikere (jf. Kritisk teori)?

Answer 38

Tæt forbundet med Max Horkheimer, Theodor Adorno og Jürgen Habermas. Centrale antagelser: Virkeligheden er historisk og socialt konstrueret - udformet af sociale, politiske, kulturelle, økonomiske strukturer og processer Magt og ideologi - vigtigt at afsløre magtstrukturer og ideologier Fx Adorno analyserede hvordan den kapitalistiske samfundsstruktur og ideologi skabte undertrykkelse.

Question 39

Hvilken ontologi har hermeneutikere?

Answer 39

Tæt forbundet med Hans-Georg Gadamer og Wilhelm Dilthey. Centrale antagelser: Mennesket - virkeligheden bliver betragtet som noget, der forstås gennem menneskelig erkendelse og fortolkning Historisk og kulturelt - vores forståelse for verden er forankret i vores historiske og kulturelle kontekst. Fx. anvendes ofte til fortolkning af litterære tekster.

Question 40

Hvilken ontologi har socialkonstruktivister?

Answer 40

Centrale antagelser: Social konstruktion af virkeligheden - virkeligheden er skabt gennem sociale interaktioner, sprog mv. Mange virkeligheder - alle har hver sin Udtryk gennem sprog - sproget anvendes til at afgive mening om vores oplevelser og verden omkring os Fx. feminisme, græsrodsbevægelser osv.

Question 41

Hvad er ifølge hermeneutikere forskellen på human- og samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne?

Answer 41

Hovedforskel = forskel i de primære metoder og mål, der anvendes til at forstå og forklare Centrale forskelle: Formål og tilgang Human- og samfundsvidenskaberne - fokuserer på forståelsen af menneskelig adfærd, kultur og samfund Naturvidenskaberne - forsøger at forklare fænomener gennem objektive og empiriske Metoder Human- og samfundsvidenskaberne - ofte fortolkende og kvalitativ Naturvidenskaberne - ofte kvantitativ og eksperimentel Epistemologi (erkendelsesteori) Human- og samfundsvidenskaberne - forskerne forsøger at forstå og fortolke menneskelig adfærd Naturvidenskaberne - forskerne opnår erkendelse gennem hypoteseafprøvning Objekt og subjekt Human- og samfundsvidenskaberne - forskeren er ofte en del af den kontekst, der studeres og derfor meget subjektiv Naturvidenskaberne - forskerne forsøger at være en objektiv observatør

Question 42

Hvad er den hermeneutiske cirkel?

Answer 42

Et begreb, der beskriver processen med at forstå og fortolke tekster, handlinger og fænomener. For at forstå en helhed, så skal man forstå enkelte dele Fortolkeren går ALDRIG til en tekst eller et fænomen den forforståelse Hver ny læsning eller betragtning fører til en ny forståelse For at forstå noget skal man tage højde for historiske, kulturelle og sociale kontekster En uendelig proces

Question 43

Hvad betyder ’horisontsammensmeltning’ (’fusion of horizons’) inden for Gadamers moderne hermeneutik?

Answer 43

Et centralt begreb inden for Hans-Georg moderne hermeneutik. Horisontsammensmeltning = den proces, hvor en persons forståelse smelter sammen med en anden persons gennem dialog og fortolkning. Fx. Forestil dig, at du læser en filosofisk tekst fra en anden kultur og tidsperiode end din egen. Din oprindelige forståelse af teksten er præget af dine egne kulturelle og historiske forudsætninger. Gennem dybdegående læsning og refleksion, samt ved at tage højde for tekstens historiske og kulturelle baggrund, begynder du at forstå tekstens mening ud fra dens egen horisont. I denne proces integrerer du nye perspektiver i din egen forståelseshorisont, hvilket fører til en horisontsammensmeltning.

Question 44

Hvad henviser begrebet ’fordom’ (’prejudice’) til i Hans-Georg Gadamers moderne hermeneutik?

Answer 44

Fordom anses som værende positivt. Begrebet henvises til at beskrive de forudindtagede meninger og forforståelser, som alle mennesker har.

Question 45

Hvad er socialkonstruktivismens grundlæggende pointe?

Answer 45

Pointe = vores forståelse af virkeligheden er ikke objektivt givet, men er opstået gennem sociale processer og interaktioner.

Question 46

Hvad mener socialkonstruktivisterne med at sproget er metaforisk?

Answer 46

Der menes at sproget ikke blot beskriver virkeligheden på en neutral og objektiv måde, men former og skaber vores forståelse af virkeligheden gennem metaforer.

Question 47

Hvad går identitetspolitik ud på, og hvordan hænger den sammen med socialkonstruktivismen?

Answer 47

Identitetspolitik = referer til politiske og sociale bevægelser fx. feminisme, græsrodsbevægelser osv.

Question 48

Hvad menes der med at viden er kontekstuel inden for socialkonstruktivismen?

Answer 48

Viden er kontekstuel = at vores forståelse og erkendelse af verden er dybt afhængig af den sociale, kulturelle, historiske og økonomiske kontekst, som vi befinder os i. Vi bør være åbne over for viden og erkende at ingen har monopol på sandheden.

Question 49

Hvad er anti-realisme i en videnskabsteoretisk kontekst?

Answer 49

Thomas Kuhn var anti-realistisk Anti-realisme = videnskabelige teorier og modeller beskriver ikke en objektiv virkelighed Realisme = videnskabelige teorier forsøger at give en sand og objektiv beskrivelse. Centrale elementer: Teori-afhængighed af observationer - observationer og målinger er uundgåelig påvirket af de teoretiske rammer vi anvender Videnskabelige teorier behøver ikke at være sande, men skal være et nyttig værktøj til at forudsige og kontrollere Socialkonstruktivisme - videnskaben er påvirket af sociale forhold Anti-metafysiske - skepsis over for påstande om en objektiv virkelighed Semantisk anti-realisme - sandhed og meninger er relative i videnskab

Question 50

Inden for kritiske realisme arbejder man med en stratificeret ontologi. Hvad ligger der i dette?

Answer 50

Stratificeret ontologi = virkeligheden består af forskellige niveauer eller lag Centrale elementer: Den empiriske domæne - et niveau, hvor vi observerer og erfarer fænomener. Det faktiske domæne - omfatter de begivenheder og processer, der finder sted uanset om de er observeret eller ej. Det dybe domæne - de underliggende strukturer, der for de observerbare fænomener til at ske. Anerkender at virkeligheden er kompleks og består af flere niveauer.

Question 51

Hvad ligger der i de analytiske ambitionsniveauer?

Answer 51

Det beskrivende niveau Definition - beskriv fænomenter nøjagtigt og detaljeret Formål - give et billede af “hvad”, der sker. Beskrivelsen tjener som grundlag for analysen. Det forklarende niveau Definition - identificere og forklar årsager, der ligger til grund for de beskrevne fænomener Formål - at forstå “hvorfor” og “hvordan” noget sker Det forstående niveau Definition - involverer en dybere forståelse af de meninger, motiver og kontekster, som ligger til grund Formål - at forstå “hvad det betyder” for de involverede parter Det kritiske niveau Definition - analyse af de underliggende strukturer Formål - at udfordre og problematisere eksisterende magtstrukturer og ideologier mv. Det præskriptive niveau Definition - beskrive og forklare konkrete handlinger baseret på analysen Formål - at vende resultaterne til løsninger

Question 52

Hvad ligger der i de systemiske ambitionsniveauer?

Answer 52

Formålet er at forstå og forklare, hvordan systemer virker, deres komponenter, dynamikker osv. Niveauerne: Elementært niveau Interaktionsniveau Organisationsniveau Emergensniveau Dynamisk niveau Kontekstniveau

Question 53

Hvad ligger der i de aktørbaserede ambitionsniveauer?

Answer 53

Formålet er at referere til forskellige grader af dybde og kompleksitet i analysen baseret på aktørers roller, handlinger og interaktioner inden for sociale, politiske, økonomiske eller andre systemer. Niveauerne: Individniveau Interaktionsniveau Gruppe- og organisationsniveau Institutionelt niveau Systemniveau Globalt niveau

Question 54

Hvad er et undersøgelsesdesign?

Answer 54

Undersøgelsesdesign = en overordnet plan/ramme for hvordan en forskningsundersøgelse skal gennemføres.

Question 55

Hvad er forskellen på tværsnitsstudier og længdestudier?

Answer 55

Tværsnitsstudier = indsamler data på 1 tidspunkt fra en population Længdestudier = indsamler data fra de samme personer, men over flere tidspunkter

Question 56

Hvad er en deduktiv tilgang?

Answer 56

Man starter med en generelt teori/hypotese, hvorefter man indsamler data for at teste denne teori/hypotese.

Question 57

Hvad er en induktiv tilgang?

Answer 57

Man starter med observationerne, hvorefter man udvikler en teori/hypotese.

Question 58

Hvad er en abduktiv tilgang?

Answer 58

En kombination. Man udvikler den bedst mulige forklaring på et observeret datasæt ved at formulere en hypotese

Question 59

Hvordan skal det eksperimentelle design forstås?

Answer 59

En forskningsmetode, der bruges til at undersøge kausale sammenhænge mellem variable ved at kontrollere og manipulere betingelserne for en undersøgelse.

Question 60

Hvad er et survey?

Answer 60

En forskningsmetode, der anvendes til at indsamle data fra en stor population ved hjælp af strukturerede spørgeskemaer eller interviews. Formål = få indsigt i holdninger, meninger, adfærd osv. hos et bestemt segment. Kan både være kvantitative og kvalitative.

Question 61

Hvad er et single case casestudie?

Answer 61

Single casestudie = en forskningsmetode, som omfatter en detaljeret undersøgelse på en enkelt case (dvs. et individ, en gruppe, et event osv.) Formål = at opnå en omfattende forståelse af de komplekse kontekster og mekanismer, der er forbundet.

Question 62

Hvordan skal sekventielt metodevalg forstås?

Answer 62

Sekventielt metodevalg = en forskningsstrategi, hvor forskellige metoder anvendes til at opnå en mere omfattende forståelse af forskningspørgsmålene. Tilgangen kombinerer kvantitative og kvalitative elementer.

Question 63

Hvilke kvantitative dataindsamlingsteknikker findes der?

Answer 63

Forskellige teknikker: Spørgeskemaer Interviews (strukturerede eller semistrukturerede) Observationer Eksperimenter Test og prøver Eksisterende data og sekundær analyse Logfiler og digitale spor

Question 64

Hvilke kvalitative dataindsamlingsteknikker finder der?

Answer 64

Forskellige teknikker: Interviews Fokusgrupper Observation Dokumentanalyse Case studies Etnografi Narrativ analyse

Question 65

Hvad betyder begrebet ”Operationalisering”

Answer 65

Operationalisering = processen, hvor der defineres en nøjagtig procedurer, som skal bruges til at måle eller identificerer begreber i en undersøgelse.

Question 66

Hvad er forskellen på primære data og sekundære data?

Answer 66

Primære data = indsamles direkte til det aktuelle forskningsprojekt, fx. interviewudskrifter, observationer af adfærd osv. Sekundær data = er indsamlet til andre formål fx powerpoints fra undervisningen, rapporter, databaser osv.

Question 67

I en statistisk sammenhæng hvad henviser ’population’ til?

Answer 67

Den komplette gruppe af individer, objekter og enheder

Question 68

Hvad karakteriserer følgende simple stikprøveudvælgelsesmetoder: simpel, systematisk, stratificeret, klynge

Answer 68

Simpel = hvert enkelt enhed har lige stor sandsynlighed for at blive udtaget - tilfældig udtaget. Systematisk = 1. stikprøve er tilfældig udvalgt herefter udvælges de efter fx et regelmæssig interval Stratificeret = opdeler populationen i undergrupper, hvorefter der udvælges en tilfældig stikprøve i hver undergruppe Klynge = opdeler populationen i naturlige klynger og udvælger derefter nogle tilfældige klynger til stikprøven.

Question 69

Hvornår er det relevant at bruge spørgeskemaer / hvornår skal man ikke bruge spørgeskemaer?

Answer 69

Relevante situationer: Stort antal repsondenter Standardiserede svar Effektiv dataindsamling Omkostningseffektiv sammenlignet med interviews Anonymitet og ærlighed Forskellige formater Ikke relevante situationer: Komplekse emner Lav svarprocent Målgruppens manglende interesse Respons bias

Question 70

Hvilke tidsdimensioner kan spørgsmålene i et spørgeskema have?

Answer 70

De primære tidsdimensioner: Nutid Fortid Fremtid

Question 71

Hvad er formålet med eksplorative interviews?

Answer 71

Formål = udforske et emne, problemstilling eller fænomen som man ikke har

Question 72

Hvad er formålet med målrettede emneinterviews?

Answer 72

Formål = udforske specifikke emner eller problemstillinger i dybden ved at kombinere struktur og fleksibilitet.

Question 73

Hvad er formålet med uddybende interviews?

Answer 73

Formål = udforske et emne eller problemstilling i stor detaljerigdom.

Question 74

Hvad karakteriserer semi-strukturerede interviews?

Answer 74

Karakteristika: Forberedte spørgsmål med fleksibilitet Struktur og frihed i samme interview Dybdegående dataindsamling Fokus på individuelle perspektiver Tilpasningsevne Velegnet til at udforske komplekse emner og sammenhænge Forberedelse og fleksibilitet ved forberedelsen af guiden

Question 75

Heldbjerg arbejder med 4 kvalitative og 4 kvantitative vurderingskriterier. Hvad går hver af disse ud på?

Answer 75

Formål med kriterierne er at disse skal være troværdige, pålidelige og anvendelige. Kvalitative vurderingskriterier: Credibilitet Formål = at sikre resultaterne af den kvalitative forskning er troværdig Metoder = brug flere datakilder, kollega gennemgår og udfordrer Transferabilitet Formål = at vurderes om resultaterne kan anvendes i andre kontekster/grupper Metoder = mere detaljerede beskrivelser, sammenlining Dependabilitet Formål = at sikre resultaterne er stabile og konsistente over tid Metoder = detaljeret dokumentation af processen inkl. beslutninger mv. Confirmabilitet Formål = at sikre, at resultaterne faktisk er baseret på data og ikke forudantagelser Metoder = detaljeret dokumentation af processen inkl. beslutninger mv. Kvantitative vurderingskriterier: Validitet Formål = at sikre, at undersøgelsen mål det den har til hensigt Typer: Indholdsvaliditet, kriterievaliditet, konstruktvaliditet Reliabilitet Formål = at sikre, at målingerne er konsistente og reproducerbare Metoder = test-retest mv. Objektivitet Formål = at sikre, at målinger og analyser er upåvirkede af forskerens personlige bias eller subjektive vurderinger Metode = standardiserede måleinstrumenter, Blindtesting Generaliserbarhed (ekstern validitet) Formål = at vurdere, om resultaterne fra stikprøven kan generaliseres til populationen Metode = tilfældig stikprøve, repræsentative stikprøver, replikationsstudier