Mundhulesygdomme Flashcards Preview

Basal klinisk teori for mindre husdyr > Mundhulesygdomme > Flashcards

Flashcards in Mundhulesygdomme Deck (53)
Loading flashcards...
1
Q

Nævn symptomer fra mundhulen

A
Hypersalivation
Hovedskyhed (pga. smerte)
Ømhed ved berøring/aggressivitet
Halitosis (= dårlig ånde)
Ændrede spisevaner (tygge-ømhed)
Hævelser 
Nedsat ædelyst, anorexi
Dysfagi (kan/vil ikke æde/åbne-lukke munden)
Ændret aktivitet/legevaner
2
Q

1) Hvor mange tænder har en hund?

2) Nævn tandformlen

A

1) 42 tænder
2) 3142 (dvs. 20 i overmunden)
3143 (22 i undermunden)

3
Q

1) Hvor mange tænder har en kat?

2) Nævn tandformlen

A

1) 30 tænder
2) 3131 (dvs. 16 i overmunden)
3121 (14 i undermunden)

4
Q

Hvis en tand er død, vil den så:

1) Falde ud eller blive siddende?
2) Gøre ondt eller ej?

A

1) En død tand falder ikke ud

2) En død tand gør ikke ondt

5
Q

1) Nævn de 4 spytkirtler
2) Hvor mange af dem kan palperes? Nævn hvilke(n)
3) Den/de kirtler, der kan palperes, forveksles tit med en anden palperal struktur - hvilken?

A

1) Gl. mandibulares, gl. sublinguiales, Gl. parotis og gl. zygomaticus
2) Kun gl. mandibulares kan palperes, hvis alt er okay
3) Gl. mandibulares forveksles tit med forstørrede lymfeknuder = lnn. mandibulares.

6
Q

Hvordan kan man se at en hund har skiftet tyggeside?

A

Der er øget mængde tandsten i den side som hunden skåner -> det er nok her problemet ligger!

7
Q

Hvordan skal gingiva normalt være?

A

Lyst, stramt og fastsiddende!

- Rødt tandkød tyder på betændelse/irritation!

8
Q

Hvad er vigtigt når man kigger på tænder?

A

Sammenlign med den modstående side for at se om der er symmetri! Husk på at der godt kan være små variationer i anatomien, men dette er oftest bilateralt hvis det er ikke-patologisk!

9
Q

Parakliniske undersøgelser ifm. tænder? Hvornår/til hvad bruges de forskellige undersøgelser?

A
  • Røntgen! Af ALLE tandsygdomme!
    • Sialografi = røntgen af spytkirtlernes gangsystem (kontrast)
  • Histopatologi (ved tumorer og myositis)
  • Cytologi (ved tumores)
  • Hæmatologi og klinisk kemi (ved mistanke om systemisk påvirkning, inden anæstesi)
  • CT scanning (ved tumores og ved traumer)
  • MRI (ved tumorer, når der skal kigges efter bløddele)
10
Q

Hvad er særligt ved emaljen? (yderste lag)

A

Massiv! Helt tæt!

Aldrig over 0,7 mm. tyk

11
Q

Hvad er særligt ved dentin?

A

Ikke massiv, men har tusindvis af små tubuli hvor bakterierne kan trænge igennem ind til pulpa!

12
Q

Hvorfor er infektion i pulpa så smertefuldt?

A

Pga. “pladsmangel”: Ved inflammation ses ophobning af pus, ødem osv,
og der opstår derved et øget tryk på pulpa, idet dentinen ikke giver efter for trykket.
Det eneste der lindrer smerten er derfor at
tandlægen borer et hul derind for at udligne trykket!

13
Q

Hvorfor er journalføring så vigtig ifm. tandundersøgelser?

A

Det er vores dokumentation for hvad vi har fundet og gjort (vigtig i forbindelse med en evt. klagesag, men også så den næste dyrlæge kan se hvad der er blevet lavet tidligere på dyret)

14
Q

Gingivitis index

A

0: Lyst og stramt
1: hyperæmi, ødem, ingen blødning
2: hyperæmi, ødem, blødning
3. Spontan blødning

15
Q

Pochedybde? Normalværdier?

A
  • Pochedybde = ”tandkødslomme”. Måles fra bunden af pochen til randen af gingiva

Normalværdier:

  • Hund: normal pochedybde 2-3 mm.
  • Kat: normal pochedybde 0,5 mm.

Pochedybden afhænger af inflammationsgraden (jf. tandkødet løsner sig)

16
Q

Gingival retraktion?

A

Tandkødet trækker sig helt tilbage og blotter dele af roden!

17
Q

Hvorfor er journalføring så vigtig ifm. tandundersøgelser?

A

Det er vores dokumentation for hvad vi har fundet og gjort (vigtig i forbindelse med en evt. klagesag, men også så den næste dyrlæge kan se hvad der er blevet lavet tidligere på dyret)

18
Q

Furkatur-involvering?

A

= Tab af knogle: Der er ikke noget galt med selve tanden, men knoglen er blevet nedbrudt
- Det er “bare” et udtryk for parodontose i et vidst stadie.

19
Q

Løse tænder kan skyldes flere ting - hvilke?

A
  • Svær paradentose
  • Knækket rod
  • Tænder kan være løse pga. traume/slag.
  • “Normalt” hos meget små hunde, at fortænderne er løse. Dette skyldes simpelthen, at deres kæbeknogler er så små
  • Fistelkanal (–>) tanden bliver løs (har ikke meget at hænge fast i)
20
Q

Gingival retraktion?

A

Tandkødet trækker sig helt tilbage og blotter dele af roden!

21
Q

Fistelkanal? Hvilke konsekvenser?

A
  • Opbrud fra en tandbyld indefra

- Fistelkanal (–>) tanden bliver løs (har ikke meget at hænge fast i)

22
Q

Tandresorption? Hos hvilket dyr forekommer det hyppigst?

A

= En gradvis destruktion af tanden forårsaget af odontoklaster (cellerne ”spiser” tanden). Sygdommen starter i rødderne, men både krone og rødder kan nedbrydes. Til sidst vil gingiva helt dække tandresterne, og det vil ligne at tanden aldrig har været der
- KAT: Er den aller hyppigste tandsygdome hos kat (90-95% af alle katte med tandproblemer – ca. 50% af alle katte generelt)

23
Q

Løse tænder kan skyldes 2 ting:

A
  • Svær paradentose

- Knækket rod

24
Q

Calculus?

A

Tandsten

25
Q

Fistel?

A

Opbrud fra en tandbyld indefra

26
Q

Tandresorption? Hos hvilket dyr forekommer det hyppigst?

A

= En gradvis destruktion af tanden forårsaget af odontoklaster (cellerne ”spiser” tanden)
- KAT: Er den aller hyppigste tandsygdome hos kat (90-95% af alle katte med tandproblemer – ca. 50% af alle katte generelt)

27
Q

Forklar kort sygdomsprocessen ved tandresorption

A

(Resorption = den proces, hvorved en struktur mister substans og sidenhen remodelleres)
- Sygdommen starter i rødderne
- Udvikling af tandresorption i tanden –> mere og mere nedbrydning af tandens substans –> til sidst kan rødderne være helt væk!
Der hvor rødderne har siddet, vil kroppen danne noget, der minder om knoglevæv som erstatning (dette kan ses på røntgen: ”ghost roots” = den nye knogle ses som en skygge der, hvor roden/rødderne var.

28
Q

Hvordan vil tandkødet se ud ved tandresorption?

A

Tandkødet vil ofte være hævet og rødt og “vokset” op over tanden/tandresterne
Bliver tilstanden slem og længerevarende nok –> hyperplasi af tandkødet, da det forsøger at reperere.

29
Q

Hvilke diagnostiske undersøgelser har man til tandresorptioner?

A

Klinisk undersøgelse og røntgen

30
Q

Hvor (anatomisk) findes tandresorptioner oftest?

A

90% af alle TR findes i undermunden!

- Meget ofte i premorlarene

31
Q

Hvilke kliniske tegn/fund ses ved tandresorption (klinisk undersøgelse + røntgen)?

A
  • 90% af alle TR findes i undermunden!
    • Meget ofte i premorlarene
  • Gingival hyperplasi = Hyperplasi af tandkød
    • Evt. ”bølget” tandkød
    • Evt. rødt
  • Kronefraktur
  • De fleste tandresorptioner er smertefulde
32
Q

Hvordan behandler man tandresorption?

A
  • Kirurgisk ekstraktion af afficerede tænder – ingen anden behandling virker
    - Hvis rødderne ser fredelig ud, og gingiva er helet over, lader man disse sidde – MEN årligt kontrol med røntgen
33
Q

Stomatitis?

Feline stomatitis?

A
  • = Irritation, der fører til inflammation i mundhulens bløde væv (fx gummer og tunge)
  • = En autoimmun forstyrrelse, der fører til smertefuld inflammation i mund, hals eller pharynx
34
Q

Gingivitis vs. parodontose?

A

Gingivitis = betændelse i tandkødet (med blødning og ømhed ved tandbørstning)

- Det forsvinder ofte uden behandling, hvis mundhygiejnen blot forbedres.
- Tandkødsbetændelse kan i modsætning til parodontose helbredes og er ikke farlig.

Gingivitis (–>) parodontose

35
Q

Hvilke parametre kan man måle på, når man skal bestemme hvor slem en grad parodontosen er?

A
  • Pochedybde (tandkødslomme)
  • Gingival retraktion
  • Fæstetab (tab af knogle)
  • Furkatur-involvering (også tab af knogle)
  • Mobilitet
36
Q

Tandens motalitet inddeles i stadier - nævn disse.

A

0: Fysiologisk mobilitet, op til 0,2 mm
1: Øget mobilitet i en hvilken som helst retning ud over axial, 0,2-0,5 mm
2: Øget mobilitet i en hvilken som helst retning ud over axial, 0,5-1,0 mm
3: Øget mobilitet i en hvilken som helst retning ud over axial, over 1,0mm ELLER en hvilken som helst axial bevægelse

37
Q

Stomatitis?

A

= Irritation, der fører til inflammation i mundhulens bløde væv (fx gummer og tunge)

38
Q

Kliniske og parakliniske undersøgelser ved stomatitis?

A
  • Grundig klinisk undersøgelse af munden – evt. anæstesi
    • Kan man finde årsagen til inflammation….
  • Blodprøver
  • Røntgen: Er nogle af tænderne afficeret….
39
Q

Sialografi?

A

= røntgenundersøgelse af spytkirtlernes gangsystem.
(Udføres ved at injisere et kontrastmiddel igennem et tyndt plastrør, hvid spidst placeres i spytgangens åbning til mundhulen).

40
Q

Blød hævelse under mandiblen. Nævn differentialdiagnoser?

A
  • Sialocoele = spytcyste
  • Sialoadenitis = inflammation af spytkirtel
  • Tumorer
41
Q

Dysfagi? Årsager?

A
= Kan/vil ikke æde/åbne-lukke munden
Årsager:
- Smerte i eller omkring munden
- Hævelser
- Fremmedlegemer
- Traume (fx brækket kæbe)
- Neuromuskulær dysfunktion
42
Q

Hvis hypersalivation er primærproblemet, skal man forsøge at skelne mellem, om årsagen er….?

A

Kvalme eller ubehag/smerte i munden

43
Q

Sialografi?

A

= røntgenundersøgelse af spytkirtlernes gangsystem.
(Udføres ved at injisere et kontrasmiddel igennem et tyndt plastrør, hvid spidst placeres i spytgangens åbning til mundhulen).

44
Q

Blød hævelse under mandiblen. Nævn differentialdiagnoser?

A
  • Sialocoele = spytcyste
  • Sialoadenitis = inflammation af spytkirtel
  • Tumorer
45
Q

Sialocoele?

A

Spytcyste

46
Q

Sialoadenitis?

A

inflammation af spytkirtel

47
Q

Hvornår tages dentalrøntgen?

A

Ved ALLE tandsygdomme?

48
Q

Hvornår laves histopatologi?

A
  • Ved tumors og myositis
49
Q

Hvornår laves cytologi?

A

Ved tumors

50
Q

Hvornår laves hæmatologi og klinisk kemi?

A

Ved mistanke om systemisk påvirkning

51
Q

Hvornår laves CT-scanning?

A
  • Ved tumorer
  • Ved hovedtraume
    (Når annamesen er hovedtraume (sparket af hest, faldet ud af vinduet mm.) er det vigtigt at tage CT scanning af hovedet for at få det fulde billede. Man får ikke nok at vide ved røntgen)
52
Q

Hvornår laves MRI?

A

Ved tumors

53
Q

Hvordan vil man typisk lokalisere et problem til mundhulen?

A

Man lokaliserer ved at undersøge mundhulen grundigt (klinisk undersøgelseI) – meget ofte under anæstesi + man tager dentalrøntgen af suspekte tænder/kæbeproblemer