Nervesystemet

Question 1

Hvad består det centrale nervesystem af?

Answer 1

CNS består af hjernen og rygmarven

Question 2

Hvad består det perifere nervesystem af?

Answer 2

PNS består af det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem

Question 3

Hvad består det sensoriske system af?

Answer 3

Sensoriske nerver, der transporterer information fra sanseceller til hjernen og rygmarven. Sansecellerne findes i huden, øjnene, ørerne, næsen, tungen og andre dele af kroppen, og de registrerer stimuli såsom berøring, temperatur, smerte, tryk, lys, lyd og smag. Sansecellerne omdanner stimuli til elektriske signaler, som sendes gennem de sensoriske nerver til hjernen, hvor de bliver fortolket. Træder vi f.eks. på en tegnestift, går der signaler gennem en sensoriske nerve fra smertesanseceller i foden til rygmarven, derefter forbindes nerven til såkaldte fremmende interneuroner, der sender signalet videre til motoriske nerver, som aktiverer hoftebøjerne og musklerne på bagsiden af låret. Der går desuden hæmmende signaler til knæstrækkerne så det forhindres at man strækker benet. Samtidigt sørger reflekser i det andet ben for, at man holder balancen. Endeligt går der et signal op til hjernen, for at vi kan forstå, hvad der skete. Vi reagerer altså derfor oftest ubevidst.

Question 4

Hvad består det motoriske nervesystem af?

Answer 4

Motoriske nerver, der sender signaler fra hjernen og rygmarven til skeletmusklerne i kroppen. Det motoriske nervesystem oversætter ens intentioner f.eks. om at bevæge sig til faktiske handlinger i kroppen.

Question 5

Hvad består det autonome nervesystem af?

Answer 5

Det autonome nervesystem (selvstyrende) styrer en lang række processer i kroppen uden, at vi er bevidste om det, f.eks. hjertets rytme og sammentrækninger i den glatte muskulatur i blæren og fordøjelsessystemet. Det kan henholdsvis opregulere og nedregulere forskellige processer i kroppen; opreguleringen inddeles i det sympatiske nervesystem og nedreguleringen i det parasympatiske nervesystem.

Question 6

Hvad består det sympatiske system af?

Answer 6

Det sympatiske nervesystem er den del af det autonome system, der aktiveres, når kroppen skal reagere hurtigt på stress eller fare - hjerterytmen, blodtrykket, vejrtrækningen øges, og blodet dirigeres til musklerne, så er vi er klar til fysisk aktivitet. Samtidigt undertrykkes unødvendige funktioner, som fordøjelse, så kroppen kan fokusere al energi på at håndtere truslen.

Question 7

Hvad består det parasympatiske system af?

Answer 7

Det består af nerver, der hjælper kroppen med at slappe af og genopbygge. De vigtigste nerver i dette system er kranienerverne og de sakrale nerver i rygmarven. Den mest centrale nerve er vagusnerven, som strækker sig fra hjernen og ned gennem kroppen til organer som hjertet, lungerne og fordøjelsessytemet. Når det parasympatiske system aktiveres, sender det signaler via disse nerver for at sænke hjerterytmen, fremme fordøjelsen og genoprette balance i kroppen efter stress.

Question 8

Hvad består en nervecelle af?

Answer 8

Soma: nervecellens hoved, som indeholder en cellekerne, mitokondrier, ER og ribosomer. På soma findes en række forgreninger eller dendritter. Gennem dendritterne modtager cellen signaler fra andre nerveceller, som føres videre til nervecellens akson til andre nerveceller. De fleste aksoner er omgivet af en myelinskede, som er en fedtholdig membran, der isolerer nervecellens udløbere og er nødvendige for, at signalerne kan ledes hurtigt gennem de op til 1 m lange nerveceller. Signalerne føres via de ranvierske indsnøringer i myelinskederne til enden af aksonet, hvor der sidder en række endeknopper, der støder op til andre nerveceller. Mens signalet gennem nervecellen er elektrisk, er det et kemisk signal, der overføres mellem nerveceller.

Question 9

Hvad er blod-hjernebarrieren?

Answer 9

Den består af kapillærer i hjernen omgivet af et beskyttende lag af endothelceller, som er så tætte, at transport kun kan foregå gennem cellemembranerne. Nerveceller i hjernen modtager deres næring og oxygen fra astrocytter, der sidder ude på blod-hjernebarrieren, og kommer også af med affaldsstoffer.

Question 10

Hvad er astrocytter?

Answer 10

En type gliaceller, også kendt som støtteceller, som filtrerer stoffer til og fra blodhjernebarrieren mellem nerveceller. De indeholder også nogle enzymer, der omdanner fedtopløselige stoffer til vandopløselige, så de kan passere vha særlige transportmolekyler, så cellerne nøjagtigt kan styre hvilke stoffer der skal fra blodet ind til nervecellerne.

Question 11

Hvad er et membranpotentiale?

Answer 11

En spændingsforskel mellem cellens indre og dets omgivelser.

Question 12

Hvad er en nervecellens membranpotentiale i hvile?

Answer 12

-70 mV

Question 13

Hvorfor er nervecellen mere negativt ladet indvendigt?

Answer 13

Fordi der er en overvægt af negativt ladede molekyler inde i cellens cytoplasma. Der er en høj K+ koncentration i cellens indre og en lav koncentration udenfor, og der er en høj koncentration af Na+ uden for cellen og en lav intracellulært. Samtidigt er cellemembranen næsten uigennemtrængelig for K+ioner, selvom der kan sive nogle ind igennem K+-kanalerne, men da cellens ydre er positivt ladet, modvirker det transporten, så cellens indre undgår at blive mere negativt ladet. Den høje Na+ koncentration udenfor cellen får ionerne til at søge ind i cellen, men membranen er næsten 100% tæt, så det sker i endnu mindre grad.

Question 14

Hvad er aktionspotentialet?

Answer 14

Aktionspotentialet beskriver flere skridt (aktionspotentialer), der starter med at nervecellens soma påvirkes. Hvis impulsen er stor nok (tærskelværdien: -70 mV til -50 mV), åbnes alle Na+-kanaler i membranen, som ændrer koncentrationsforskellen af Na+-ioner, der gør cellens indre midlertidigt positivt ladet ift omgivelserne - nervecellen er blevet depolariseret. Når cellen når op på +30 mV, lukkes Na+-kanalerne og K+-kanalerne åbnes i stedet, som igen gør cellens indre negativt ladet - repolarisering. Ofte strømmer der så mange K+-ioner ud af cellen, at den bliver mere negativt ladet end i hvile - hyperpolarisering. I denne periode kan cellen ikke stimuleres til et nyt aktionspotentiale, som sikrer at aktionspotentialet altid løber én vej gennem aksonet. Efter aktionspotentialet er det Na+/K+-pumperne, der genskaber det normale spændingsforskel mellem nervecellen og omgivelserne.

Question 15

Hvad er tærskelværdien?

Answer 15

Når spændingsforskellen ændres fra -70 mV til -50 mV, og alle Na+-kanaler i cellemembranen åbnes samtidigt, så aktionspotentialet udløses.

Question 16

Hvordan fungerer aktionspotentialet i celler med myelinskeder?

Answer 16

Strømmen løber ikke kontinuerligt igennem hele aksonet, men i stedet er det i indsnøringerne, at der opstår aktionspotentialer, og impulsen hopper på den måde fra indsnøring til indsnøring - det kaldes saltatorisk ledning.

Question 17

Hvad er en saltatorisk ledning?

Answer 17

Når strømmen i en nervecelle med myelinskeder hopper fra indsnøring til indsnøring. Depolariseringen i én indsnæring tiltrækker nogle af de negativt ladede ioner fra den næste indsnøring, så spændingsforskellen i det næste område bliver mindre, og der opstår derved et aktionspotentiale. Strømmen ledes på den måde hurtigt igennem nervecellen.

Question 18

Hvor stor kan ledningshastigheden blive i en myeliniseret nerve?

Answer 18

Op til 100 m/s

Question 19

Hvad er synapsen?

Answer 19

Det er området mellem en nervecelles endeknop og soma på en anden - dvs. et mellemrum (synapsekløft) mellem de to celler.

Question 20

Hvad er der i endeknoppen?

Answer 20

Der ligger små pakker eller vesikler af transmitterstoffer, der venter på et signal til at strømme ud af cellen. Dette sker, når den elektriske impuls når frem til den præsynaptiske endeknop. Derved strømmer der Ca^2+ ind i endeknoppen, som udløser en vandring af vesiklerne til den præsynaptiske membran, hvor vesiklernes indhold af transmitterstof tømmes ud i synapsekløften.

Transmitterstofferne bevæger sig derefter over og sætter sig på receptorerne på den postsynaptiske membran. Hvis påvirkningen er tilstrækkelig stor, sker der en depolarisering af den nye nervecelle, og der udløses et aktionspotentiale. På den måde føres nervesignalet gennem den nye nervecelle.

Question 21

Hvad er acetylkolin?

Answer 21

Et transmitterstof, der får Na+-ioner til at strømme ind gennem den postsynaptiske membran, så der udløses et nyt aktionspotentiale. Acetylkolin forekommer i synapser ved muskler og er en vigtig del af det sympatiske nervesystem. Det aktiverer musklers sammentrækning, aktiverer nerveceller og øger pulsen.

Question 22

Hvad sker der med transmitterstoffet, efter at signalet er ført videre mellem to nerveceller?

Answer 22

Det skal fjernes fra synapsekløften, hvilket kan ske ved, at det genoptages i aksonerne og/eller nedbrydes af enzymer i synapsekløften, og i hjernen kan en del genoptages af glicaceller.

Question 23

Hvilke slags transmitterstoffer findes der?

Answer 23

Hæmmende og fremmende - f.eks. bevirker et fremmende transmitterstof en depolarisering af den postsynaptiske membran, mens et transmitterstof som GABA får Cl^–ioner til at strømme ind i den postsynaptiske nervecelle, så den hyperpolariseres, og nervesignalet bremses. Nervesystemets signaler styres altså af et fint reguleret system af transmitterstoffer, der sikrer at balancen mellem fremmende og hæmmende signaler er præcist.

Question 24

Er glutamat fremmende eller hæmmende?

Answer 24

Fremmende.

Question 25

Hvad er glutamat?

Answer 25

Det mest udbredte fremmende transmitter i CNS - det er involveret i hukommelse og indlæring og udgør sammen med GABA et fremmende/hæmmende par.

Question 26

Hvad er GABA?

Answer 26

Det mest udbredte hæmmende transmitter i CNS - det hæmmer aktiveringen af andre nerveceller og hæmmer muskelaktivering og udgør sammen med glutamat et fremmende/hæmmende par

Question 27

Hvad gør dopamin?

Answer 27

Det er både fremmende og hæmmende afhængig af receptor og forekommer i synapser i hjernen, bl.a. det limbiske system, samt PNS - det aktiverer nerveceller og er vigtig for præcise bevægelser. Giver følelse af glæde og afslappethed (=belønningssystemet), øger koncentrationen

Question 28

Hvad gør adrenalin og noradrenalin?

Answer 28

De er oftest fremmende og forekommer i synapser i hjernen og er vigtige i den sympatiske del af det autonome nervesystem. Fremmer puls og øger blodtryk ved at stimulere den glatte muskulatur i arterioler til sammentrækning. Hæmmer glat muskulatur i fordøjelsen.

Question 29

Hvad gør serotonin?

Answer 29

Det er fremmende i motoriske neuroner og hæmmende i sensoriske neuroner og forekommer i synapser i det limbiske system; det aktiverer nerveceller, er involveret i appetitregulering, indlæring, hukommelse, søvn og regulering af kropstemperatur; giver følelse af glæde og lykke; aktiverer sammentrækning af glat muskulatur.

Question 30

Hvad er adenosin?

Answer 30

Forekommer i synapser i hjernen og blodkar og aktiverer nerveceller og forårsager søvnighed og nedsat opmærksomhed; udvider blodkarrene i hjertet.

Question 31

Hvad består det somatiske nervesystem af?

Answer 31

Det sensoriske nervesystem og det motoriske nervesystem

Question 32

Hvad er den mest primitive del af hjernen?

Answer 32

Hjernestammen.

Question 33

Hvad står hjernestammen for?

Answer 33

Kroppens mest basale funktioner som fx vejrtrækning, hjertets sammentrækning og blodtryk.

Question 34

Hvad er den sorte substans eller (midthjerne med) substantia nigra?

Answer 34

Det er et område i hjernestammen, som har betydning for vores bevægelser. Området har et signalstof, dopamin, og hvis dette ikke produceres i tilstrækkelige mængder, kan sygdommen Parkinson opstå. Musklerne bliver stive, bevægelserne bliver langsomme, og arme og ben ryster når man er i hvile.

Question 35

Hvad er det særlige VTA-område i hjernestammen?

Answer 35

Hjernens belønningscenter, som aktiveres når kroppen bliver tilfredsstillet ved sex, mad eller positive oplevelser.

Question 36

Hvad er hjernestammen forbundet med?

Answer 36

Lillehjernen gennem et område, pons, der betyder bro (hjernebroen, pons)

Question 37

Hvad gør lillehjernen?

Answer 37

Dens vigtigste funktion er at finregulere kroppens bevægelsesmønstre. Der foregår en livlig kommunikation ml storhjernen og lillehjernen når vi f.eks. cykler eller skal springe en salto. Det skal hele tiden vurderes, om der er overensstemmelse ml de bevægelser vi gerne vil udføre og det, som kroppen rent faktisk gør.

Question 38

Hvad indeholder mellemhjernen?

Answer 38

Thalamus

Question 39

Hvad gør thalamus?

Answer 39

Fungerer som et filter, der nøje regulerer de stimuli, som vi skal være opmærksomme på. Næsten alle nerver fra sansecellerne passerer gennem thalamus for at komme op til de bevidste centre i storhjernen. Når først vi har vænnet os til f.eks. udefrakommende lyde eller til solbrillernes tryk på næsen, holder vi op med at mærke disse sanseindtryk, og vi kan koncentrere os om andre ting (med mindre man er neurodivergent, like).

Question 40

Hvor findes hypothalamus?

Answer 40

Under thalamus.

Question 41

Hvad styrer hypothalamus?

Answer 41

Basale funktioner som sult, mæthed, kropstemperatur og sexlyst.

Question 42

Hvad er hypothalamus forbundet med?

Answer 42

Hypofysen.

Question 43

Hvad er hypothalamus vigtig for?

Answer 43

Igangsættelsen af produktionen af en række hormoner som f.eks. de overordnede kønshormoner FSH og LH.

Question 44

Hvad dækker storhjernens overflade?

Answer 44

Den furede hjernebark.

Question 45

Hvordan er hjernebarken opdelt?

Answer 45

I to halvdele, der hver især er opdelt i en række lapper. Bagtil sidder de to nakkelapper, hvor den første opsamling og bearbejdning af synsindtryk foregår.

Question 46

Hvad sidder der på siden af hjernen?

Answer 46

De to tindelapper.

Question 47

Hvad er knyttet til tindingelapperne?

Answer 47

Opfattelsen af lugte, lyde og analyse af synsindtryk som f.eks. genkendelse af personer, og i venstre tindingelap forståelsen af sprog.

Question 48

Hvad findes der under barken i tindingelapperne?

Answer 48

Et område der har betydning for vores hukommelse - hippocampus.

Question 49

Hvad styrer hippocampus?

Answer 49

Korttidshukommelsen.

Question 50

Hvad er hippocampus forbundet til?

Answer 50

Amygdalaen.

Question 51

Hvad står amygdalaen for?

Answer 51

Den følelsesmæssige hukommelse. Det er stimulering af dette område, der får os til at reagere på fare, f.eks. en slange.

Question 52

Hvad er hippocampus og amygdala del af?

Answer 52

Det limbiske system. Nogle forskere regner også hypothalamus med i det limbiske system.

Question 53

Hvad har det limbiske system af betydning?

Answer 53

Vores følelsesmæssige reaktioner. Hos mus og rotter udgør det limbiske system det meste af storhjernen, mens der hos menneskeaber også er en veludviklet hjernebark uden på det limbiske system. Udviklingen af hjernebarken er netop det, der gør, at vi i højere grad kan kontrollere vores følelser, selvom vi også er styret af vores drifter (det gør os netop pisse farlige! Bad combo).

Question 54

Hvad sidder der på baghovedet (hjernen)?

Answer 54

To isselapper, der modtager og analyserer sanseindtryk fra resten af kroppen. Dvs. de modtager og bearbejder input.

Question 55

Hvad sidder der på forreste del af hjernen?

Answer 55

To pandelapper. Det er her vores bevidste handlinger styres. Dvs. de står for output. Kroppens viljestyrede bevægelser inklusiv evnen til at tale planlægges og kontrolleres her. Det er her vi har vores associationsområder, der giver os evnen til at tænke, føle og vurdere vores handlinger. Pandelapperne er den del af hjernen, der modnes sidst og er først fuldt færdigudviklet i 20erne. I løbet af den modningsproces styrkes forbindelserne ml nogle grupper af nerveceller, mens andre fjernes.

Question 56

Hvad gør venstre og højre hjernehalvdel?

Answer 56

Venstre del styrer den højre side og omvendt.

Question 57

Hvordan forbindes venstre og højre hjernehalvdel?

Answer 57

Igennem en stor mængde nerveforbindelser, der udgør hjernebjælken. Det gør det muligt for de to halvdele at kommunikere med hinanden og sammenholde og bearbejde sanseindtryk. Hvis man f.eks. modtager et synsindtryk i højre side af hjernen, skal det også bearbejdes i venstre hjernehalvdel, før man er i stand til at sige, hvad man har set. Her sidder nemlig områderne for at forstå og tale sprog. Der forekommer ikke en arbejdsdeling ml de to hjernehalvdele hos andre pattedyr.

Question 58

Hvad påvirker koffein?

Answer 58

De synapser i hjernen der bruger adenosin som transmitterstof, hvilket er hæmmende. Når adenosin frigives, sætter det sig på receptorer på den postsynaptiske membran og bevirker, at membranens K+-kanaler åbnes. Derved strømmer K+ ud af cellen, og den hyperpolariseres. Koffein ligner adenosin i sin kemiske opbygning og optages derfor i hjernen og sætter sig på nervecellernes adenosinreceptorer. Koffein virker som en antagonist, dvs. den sætter sig på receptorerne uden at have den virkning, som adenosin har, og derved blokeres muligheden for at adenosin kan have sin hæmmende virkning. I stedet for at begrænse mængden af nerveimpulser, sker det modsatte, og man opnår en opkvikkende effekt. Koffein nedbrydes i leveren til tre andre stoffer, der også påvirker hjernen, så iltforsyningen øges, samtidig med fedtforbrænding i musklerne forbedres. Koffein bruges derfor ofte af idrætsudøvere.

Question 59

Hvordan bruges nikotin?

Answer 59

Stoffet forekommet i tobaksplanter og i mindre grad i kartoffel- og tomatblade, og planterne producerer stoffet for at undgå at blive spist af insekter. Man har tidligere brugt det som insektbekæmpelsesmiddel, et insekticid. Det virker på insekter som en nervegift, mens vi bruger det som et nydelsesmiddel. I begge tilfælde er det stoffets evne til at påvirke nervesystemet, der udnyttes. Nikotin minder om opbygningen af acetylkolin, der kan bindes til receptorer for acetylkolin, hvor det virker som en agonist. Det virker ligesom acetylkolin, og nervecellerne kan ikke skelne imellem dem. Acetylkolin bevirker, at Na+-kanalerne åbnes på den postsynaptiske membran, og det samme gør nikotin, men nikotin bliver ikke nedbrudt i synapsekløften, og signalet kan derfor blive endnu stærkere. Der findes receptorer, der kan binde nikotin i det sympatiske nervesystem, og derved øges puls og blodtryk, og man kan få kvalme og blive svimmel. Nikotin kan også påvirke VTA-området i hjernestammen, hvor VTA-området sender nerveimpulser til nucleus accumbens i det limbiske system, hvor dopamin udskilles og udløser en følelse af velvære. Samtidigt sendes der også impulser til pandelapperne, så rygeren opnår en følelse af afslappethed og velbehag.