Nervesystemet Flashcards
(50 cards)
Hvad er nervesystemets tre hovedopgaver?
- Sanseinformation
- Motorisk kontrol
- Hukommelse og læring
Hvordan samarbejder nervesystemet med det endokrine system?
Ved at opretholde homeostase og koordinere kroppens reaktioner på ændringer i det indre og ydre miljø.
Hvad er forskellen på CNS og PNS?
CNS (centralnervesystemet): hjerne og rygmarv
PNS (det perifere nervesystem): nerver og nerveceller uden for CNS
Hvad er forskellen på afferente og efferente nerver?
Afferente: fører sanseinformation til CNS
Efferente: sender motoriske signaler fra CNS til kroppen
Hvad gør astrocytter?
Danner blod-hjerne-barrieren, fjerner neurotransmittere og kommunikerer med andre celler via Ca²⁺-signaler.
Hvad er en synapse?
Et kontaktpunkt hvor et neuron sender signal videre til en anden celle via neurotransmittere.
Hvad er et aktionspotentiale?
En kortvarig elektrisk impuls, der bevæger sig langs nervecellens akson og overfører signal.
Hvordan påvirker myelin aktionspotentialet?
Myelin øger ledningshastigheden ved at tillade springvis (saltatorisk) ledning mellem Ranvierske indsnøringer.
Hvad sker der under et aktionspotentiale?
Na⁺ strømmer ind → depolarisering
K⁺ strømmer ud → repolarisering
Efterfulgt af hyperpolarisering
Hvad er den absolutte refraktærperiode?
En periode hvor et neuron ikke kan udløse et nyt aktionspotentiale – uanset stimulus.
Hvad er forskellen på EPSP og IPSP?
EPSP (Excitatorisk postsynaptisk potentiale): depolariserer og fremmer aktionspotentiale
IPSP (Inhibitorisk postsynaptisk potentiale): hyperpolariserer og hæmmer aktionspotentiale
Hvad gør neurotransmitteren glutamat?
Glutamat er den mest udbredte stimulerende neurotransmitter i CNS.
Hvad gør GABA og glycin?
De er hæmmende neurotransmittere, som hyperpolariserer den postsynaptiske celle.
Hvad er forskellen på lavmolekylære transmittere og neuropeptider?
Lavmolekylære transmittere dannes i nerveender
Neuropeptider dannes i cellelegemet og transporteres til nerveender
Hvad er portteorien?
Teorien siger, at stimulering af tryk- og berøringsfibre kan hæmme smerteimpulser via interneuroner i rygmarven.
Hvad er homeostase, og hvordan er nervesystemet involveret?
Homeostase er kroppens evne til at opretholde et stabilt indre miljø. Nervesystemet samarbejder med det endokrine system for at reagere hurtigt på ændringer i ekstracellulærvæsken.
Hvordan fungerer sanseinformation i nervesystemet?
Sanseceller sender signaler til rygmarv og hjerne, hvor input behandles og tolkes.
Hvad er nervesystemets rolle i motorisk kontrol?
Sender kommandoer til skelet- og glat muskulatur og koordinerer bevægelser og kirtelfunktioner.
Hvilken rolle spiller synapser i hukommelse og læring?
De muliggør varige forandringer i signaloverførsel, som er grundlaget for læring og hukommelse.
Hvilken type elektrisk signal bruger nerveceller?
Aktionspotentialer – elektriske impulser, der sendes hurtigt langs axonet til synapsen.
Hvad sker der i en kemisk synapse?
Neurotransmittere frigives fra den præsynaptiske celle, krydser synapsespalten og binder til receptorer på den postsynaptiske celle.
Hvilke celler danner myelin i CNS og PNS?
CNS: Oligodendrocytter
PNS: Schwannske celler
Hvad er Ranvierske indsnøringer?
Små områder uden myelin langs et axon, hvor aktionspotentialet “springer” mellem → hurtigere signalledning.
Hvad er forskellen på aktionspotentiale og synaptisk potentiale?
Aktionspotentiale: Alt-eller-intet signal langs axonet
Synaptisk potentiale: Lokal depolarisering/hyperpolarisering i dendritter