Noter

Question 1

Lymfocytter og deres cirkulation mellem blod, væv og lymfoide organer

Answer 1

Lymfocytter: B- og T celler. Dannes i rød knoglemarv. B-celler modnes i Rød knoglemarv, T-cellerne modnes i Thymus. De kan bliver måneder og år gamle
Transport: Transportere i det lymfatiske væv til perifære lymfatiske organer: milt, lymfeknuder, mandler, lymfatisk væv i fordøjelseskananlen, luftveje, og fortsætter delingsprocessen.
Recirkulation mellem blodkar, væv, lymfevæv og lymfoide organer. Kommer i kontakt med mange mikroorganismer. mødet sker ofte i de perifære lymfatiske organer.
B-lymfocytterne bekæmper priæmert bakterier, og er en del af antistofimmunsystemet. T-lymfocytterne bekæmper primært virus og kræftceller, og er en del af celle.. immunsystemet
Dannelse og modning af lymfocytterne starter ved fostertilstand og fortsætter hele livet

Question 2

innate og adaptive immunsystem

Answer 2

Immunsystem: envev til at modstå skade fra fremmede stoffer ex. mikroorganismer eller farlige kemikalier

Innate immunsysten: Det uspecifikke, det medfødte immumsystem. Er funktionsdygtigt selvom kroppen ikke før har mødt antigenet. Bliver ikke stærkere ved gentagne møder.

Adaptive immunsystem: Det spicifikke. Udvikles af kroppen selv. Hver komponent i specifikke immunsystem er udviklet og rettet mod et specifikt antigen/molekyler/dele af molekyler. Udvikles efter fødslen og har hukommelse, derfor bliver reaktionen stærkere for hver gang samme antigen angriber

Question 3

Beskriv hovedkomponenterne i det innate immunforsvar

Answer 3

Innate immunsysten: Det uspecifikke, det medfødte immumsystem. Er funktionsdygtigt selvom kroppen ikke før har mødt antigenet. Bliver ikke stærkere ved gentagne møder. Opdeles i indre og ydre immumforsvar

Ydre: hindre at mirkoorganismer kommer ind i organismen.
1. Hud: fysisk/mekanisk barrierer. Lav PH-værdi (syrer) der hæmmer bakterivækst. Enzymer der nedbryder bakteriernes cellevæg. Udkskillelse af sved og talg

Indre: Hindre stofferne spreder sig hvis de alligevel kommer ind. Opdelt i uspecifikke celleforsvar og ikke-cellulære faktorer
Uspecifikke celle forsvar: Udøves primært af neutrofile granulocytter og makrofager + mastceller, basoflle granulocytter, eosinofile granulocytter, naturkiller celler.

Neutrofile granulocytter: hvide blodlegemer. Dannes i rød knoglemarv. bevæger sig via blodbanen og bevæger sig ind i celle ved amøbiøse bevægelser, kaster lang tråd hvorefter den maser sig ind i vævet. Typisk den første immuncelle som er fremme ved inficeret væv. Tiltrækkes af kemotoksiner - består af bakterie gifte og stoffer fra beskadiget væv. Fagocyterer bakterier ved exocytose, hvor enzymer fra granulocyttens lysomerne nedbryder bakterien. Opsoniner “pålæg” som er med til at bakterier og andre mikroorganismer bedre fagocyteres. Neutrofile granulocytter frigiver ogse lysom enzymer der dræber mikroorganismer og øger inflammation. Nedbryder ca 5-25 bakterier før de går til grunde

Makrofager: udvikles fra monocytter med flere mitrochondier og lysomer. Større end neutrofile granulocytter, kan nedkæmpe større og flere bakterier inden de forgår. Fagocyterer. Aktive i det sidste fase i infektionen. producerer frie stoffer som fremmer immunrespons. Findes som stabile makrofager, der ligger ex under huden eller i slimhinder.

eosinefile nutrofile granulocytter: Hvide blodlegemer. dannet i rød knoglemarv. Bevæger sig fra blodbanen og ud i vævene. Frigiver hæmmen inflamatorisk respons og enzymer der dræber visse parasitter.

Basofile nutrofile granulocytter: Hvidt blodlegeme dannes i knoglemarven. motile. frigiver tsoffer der frammer inflammation ex. histaminer. minder om mastceller. Årsag til allergisk respons

Mast celler: Dannet i rød knoglemarv. findes i bindevæv tæt på kapillærer. Øger inflammation og frigiver ex. histaminer. Årsag til allergisk respons

Naturkiller: prikker hul på cellemembranen hos bakterierne/mikroorganismerne så de dør.

Ikkecellulære faktorer; komplementsystemet. 20 forskellige plasmaproteiner. Cirkulererinaktive rundt i blodet, og aktiveres af indtrængen mikroorganismer. Starter en dominoeffek/kædereaktion ved at aktiverer hinanden med deres forskllige funktioner. Hovedfunktioner: 1. fungere som opsiner/pålæg, så mikroorganismerne bliver nemmere at fagocyttere for fagocyterende celler. 2. Fungerer som kemotaksiner og leder fagocytterende celler til området og inflammationen fremmes 3. Øger kapillærpermebraliteten ved stimulerer mastcellernes histaminfrigivelse. 4. Dannar komplekser, så vand og salte trænger ind i cellen og den eksploderer.

Interferon: et protein der udskilles af ikke-inficerede celler. binder sig til overfladen af ikke inficeret nabocelle som beskyttelse mod at nabo-cellen bliver udelagt af vira, ved produktion af RNA/DNA i cellen.

Akutfaseprotein:Plasma proteiner der dannes ved infektion og beskytter omkringliggen væv og celler mod inflammationen.

Question 4

Adaptive immune system - hovedkomponenter og deres funktion

Answer 4

Antigener: Molekyler, proteiner elle rpolysaccharider, de rkan starte en specifik immunreaktion. Som regel store molekyler da det kræver en hvis størrelse af blive opdaget af immunsystemet. 2 opdelinger:

1. Fremmede antigener: komme ri nd i kroppen udefra.
2. Selv-antigener: kroppen selv producerer. Skadelige: autoimmune sygdomme. Gavnlige: reagere på antigener fra kræftceller/tumorer.

Lymfocytter: T- og B-lymfocytter. De har antigenreceptorer på deres overflade, som kan binde sig til antigenepitop på antigen molekylet
Antegenepitop: Den lille del af antigenmolekylet som lymfocytterne genkender
Kloner:Grupper af samme lymfocytter der reagere på samme antigen. Hver klon reagerer kun på en specifik type antigen. Klonekspansion: hurtig celledleing af kloner
Cytokiner: signalmolekyle som immumsystemets celler bruger til at kommunikerer med
Overflademolekyler: kan være nødvendige for at aktiverer lymfocytterne.
Vævtypemolekylerne: MHC-molekyler 1 og 2
1. MHC-1-molekyle “dræb mig”. Findes på overfladen af organismens celler og præsenterer at der er et antigen produceret inde i cellen. MHC-1/overfladekomplekset stimulerer T-dræber celler, der spiser hele den inficerede celle.
2.MHC-2-molekyler. Findes på overfladen af professionelle antigenrepræsentanter ex. B-lymfocytter og makrofager. Efter exocytose nedbrydes antigenet til mindre elementer, som præsenteres på cellens overflade, og aktiverer T-dræbercellen, men dræber ikke den professionelle antigenrepræsentant celle.

T-hjælpeceller: Aktiverer B-cellerne og T-dræbercellerne. Ved møde med antigen stimuleres først T-hjælpeceller, som aktiverer B-lymfocytterne og T-dræbercellerne. Aktivering: 1. B-celler exocytere antigen som præsenteres på overfladen sammen med MHC-2 molekylet. 2. aktiverer T-hjælpecelle med samme antigenreceptorer binder sig til antigenet 3. T-hjælpeceller stimuleres til at dele sig, og det givet et øget antal at T-hjælpeceller, flere til at genkende et antigen.

Antistofafhængige immunforsvar (B-celleforsvaret) Antigenet ligger i plasma.
B-celler: Når C-lymfocytter har bundet deres receptorer til antigenets antiepitop, exocyteres receptor og antigen, præsenteres på b-lymfocyttens overflade, og aktiverer T-hjælpecellen som genkender antigenet og deler sig, samt aktiverer T-dræbercellen. B-lymfocytterne deler jeg hurtigt til plasmaceller og B-hukommeelsesceller.
Plasmaceller: producerer antistofmolekyler.
Antistoffer: Produceres i plasma og er dannet af proteiner og globuliner, kaldes: immunglobuliner. 5 styk (Alle Er Gode Mod Død): IgA, IgE, IgG, IgM og IgD. Virkning: Binder sig til antiepitopet eller binder to antigener sammen for at forhindre deres virke.
Imminglobulinerne kan også styrke det uspecifikke immunforsvar: 1. Aktiverer komplementærsystemet “klassiske rute” hvorfor plasmaproteinerne begynder at fungere som opsiner, kemotaksiner, øger kapillærpermeabiliteten og danner komplekser så der trænger væske og salte ind i bakteriernes cellemembran så der springer. 2. initierer inflammatorisk respons. 3. virker som opsiner.
Hukommelsescellerne lever længe efter antigenet er destrueret. større reaktion ved næste møde pga- hurtigere antistof produktion.

Cellemedierede immunforsvar (T-celleforsvaret: T-dræber-, T-hjælperceller og MHC-1-molekyler)
Her er antigenerne kommet ind i cellen, intracelleulære antigener ex. virus og kræftceller. 
Aktivering:1. virusinficeret celle præsentere antigen + MHC-1-molekyle på celleoverfladen. 2. T-dræber-cellers receptor binder til MHC-1 hvis det genkender antiget 3. T-dræberceller aktiveres kun hvis der er cytosiner frigivet af T-hjælpeceller. 4. MHC-1 + cytosiner stimulerer T-dræbercellen til at dele sig og danne mange T-dræberceller og T-hukommelses-celler mod dette specifikke antigen.
Virkning: ved binding til målcellen , kontakt, frigives kemiske stoffer der får målcellen til at lysere. T-dræbercellen producerer cytokiner der aktiverer andre dele af immunsystemet.
Cellulære specifikke immunsystemt virker længere tid end antistof specifikke pga. T-dræberceller lever i længere tid end B-lymfocytterne.

Question 5

Redegør for forløb af inflammation

Answer 5

Organismens lokale reaktion på infektion eller vævsskade. forårsages af ex infektion, traume, kemiske stoffer, stråling. Uanset hvad er inflammationsreaktionen den samme.
5 symptomer: Rødmen, hævelse, varme, smerte, nedsat funktion.
3 formål: 1. ødelægge indtrænge organismer 2. fjerne beskadiget væv og cellerester 3. skabe bedst mulige forhold for helingsprocessen.
Kroppens reaktion på bakteriel infektion:
1. stationære makrofager fagocyterer indtrængende celler når de trænger igennem huden. Forsvar i den første time. 2. Bakterier og beskadiget væv udskiller kemiske stoffer som histaminer, der bevirker at kapillærerne i området udvider sig -> øget blodgennemstrømning og flere fagocytterence celler til området samt plasmaproteiner kan trænge ud i vævet og producerer antistoffer. Øget blodgennemstrømning giver rødmen og varme. Øget proteinkoncentration påvirker det osmotiske tryk -> ødem -> hævelse. 3. invasion af neutrofile granulocytter: kryber gennem kapillærvæggen efter 1 time. tiltrukket af kemotoksin. Fagocyterer indtrængende mikroorganismer og udskiller stoffer som påvirker produktionen af nutrofile granulocytter i knoglemarven. 4. Makrofager. kommer til sidst, da kun monocytterne er i blodet, og makrofagerne vokser ude i cellerne. Fagocyterer bakterierne, mikroorganismer og stimulerer monocytproduktionen i knoglemarven. Makrofager er hovedansvarlige for fagocytosen efter dage/uger.
Ved mindre infektion: bekæmpes kun med nutrofile granulocytter.
Mankan skelne mellem lokal inflammation, 1 sted, og systemisk inflammation, flere steder.

Question 6

Allergi

Answer 6

Uhensigtmæssig overreaktioin på et uskadeligt antigen, som ikke nødvendigvis var skadeligt for kroppen. Antigenet kaldes allergen.
Kendetegn ved allergen: reaktionsstyrken og karakteren de antigener der reageres på. indeles i 4 typer:

Type 1. Akut allergi / IgE-allergiske strakreaktioner (høfeber, astma). B-lymfocyt afhængig allergiform. Ved tidligere møder med de uskadleige antigener, har kroppen produceret IgE. IgE-molekylerne binder sig til mast-cellerne, og ved kontakt med antigen, stimulerer mast-cellerne en masse histaminer -> kraftig inflammation. Reaktionnes sværhedsgrad afhænger af placering, ex. injektion (analfysiske chock), i lungerne (vejrtrækningsproblemer)

Type 2. “drab af egne celler” Antistofafhægige cytotiksine reaktion. Fremkaldes af IgG og IgM. ANtistof bindes til individets egne celler, aktiverer komplementkaskaden, og cellen lyseres eller fagocyteres. (årsag til mangel på blodlegemer)

Type 3. “Vævskade grundet inflammation” Immunkompleks-induceret inflammation . Ved nutrofile granulocytters fagocyterende aktivitet frigøres en række enzymer, som forårsager vævskade. Organismens “pris” for bekæmpelse af antigen. komplikation: 1. kronisk inflammation, stor vævskade. 2. udviklig af antistoffer mod uskadelige organismer, hypiigst i lungen, kronisk inflammation i lungerne. 3. injicerede proteiner som le di behandling, reagere ved antistofkompleks.

Type 4. “Sen allergi” Forsinket overfølsomhedsreaktion. Reaktion udløst cytokiner. T-lymfocyt afhængig. Inflamation udløst af cytotoksiner frigivet af T-lymfocytter. Latenstid 18-24 timer. Ex. kontakteksem, Nikkel: trænger igennem huden og bindes til MHC-2 molekyler på antigenet, præsenteres for T-lymfocytter, frigivelse af cytosiner og reaktion i form af inflammation: rødmen, fortykkels eog små blærer hvor der var kontakt.

Question 7

Autoimmune sygdomme + eksempler

Answer 7

Organismen angriber egne celler og ødelægger kroppens eget væv. immunsystemet kan ikke skelne mellem selv-antigener og fremmede antigener

eksempler:
systemiske: Reumatoid Artrit. Inflammation i ægte leds synovialvæske.
Organspecifikke: Diabetes type 1. , Dissemineret sclerose, destrution af myelonskeden omrkring nerveceller i CNS.

Question 8

HIV og AIDS

Answer 8

Forekomst: 300 om året. 60 mio i verden. Ingen kurativ behandlingsform, kun livslangs behandling som ikke nedsætter livslængden.
Ætiologi og patogenese: Virus. Enkelsttrengen RNA med indeholdende enzym, som gør at RNA kan transkripteres til DNA. Virussen redublikerer sig selv i organismens raske celler ved at bruge deres organeller. Smitteveje: blod, vaginal sekret, sæd, modermælk. Binder sig til CD4-molekyler som primært findes på T-celler. Inficerer t-hjælpeceller og nedsætter deres funktion og antal. NEdsætter immunsystemets funktion, og øger sårbarheden overfor en række sygdomme, opportuniske infektioner (infektioner pga. nedsat immunsystemsfunktion)
Forløb:1. 1-4 uger primærenfektion, mange symptomeR: træthed, feber. svedture, led- og muskelømhed, hævede lymfeknuder mm. Hiv-virus meget aktiv, meget smittende. 2. kronisk stadie: ikke specielle symptomer. Der dannes HIV-antistoffer som kæmper, men ikke bekæmper hiv-virussen. Antallet af T-hjælpecelle i plasma falder gradvist. 3. AIDS: T-hjælpe celler faldet

Question 9

Lymfesystemt - anatomi og funktion

Answer 9

BEstår af: Lymfekar, lymfe kapillærer. lymfe, lymfeknuder, leukacytter (hvide blodlegemer som Nutrofile granulocytte rog makrofager), lymfatiske organer (milt, mandler og thymus)

Funktion.

1. dræner vand og proteiner fra institialvæsken. Lymfesystemet optage den overskyende væske fra blodkarerne (30 liter væske udskilles af blodkarer pr. døgn, kun 27 optages igen). På den måde forhindres ødem dannaelse. Lymfekar er mere permeable end blodkapillærer, og kan derfor optage store proteiner, moleklyer fra institialvæsken.
2. Transportere kylomikroner (fedtabsorption). Fedtstoffer og andre substanser indeholdende kylomicroner, transporteres fra tyndtarmen ud i lymfekar og ender ude i blodbanen. Lymfe består af Kyle, kilomicroner.
3. Immunforsvar - Nedbrydning af mikroorganismer og fremmstoffer. Mikroorganismer og fremmedstoffer filtreres fra i lymfesystemet. indeholder lymfatiske system med lymfocytter og makrogager der nedbryder.

Væskestrømme
Lymfekarerne starter i stærkt forgrenet netværk ude mellem cellerne og opsamle den overskydende væske fra blodkarerne. Væsken i lymfekarerne kaldes lymfe, og transporterer op af størrer og størrer lymfekar, for til sidst at udmunde i de hovedlymfekar (ductus lemphatics dexter og ductus thoracis) som udtømmes i de store vener i Thorax.
Lymfekar er udstyret med klapper så lymfen kun passere en vej igennem karerne. på vejen gennemkarerne passerer lymfen gennem lymfeknuderne. Lymfe består af Vand, næringsstoffer, ioner, luftartet (elementer fra plasma), enzymer, hormoner, affaldsstoffer (elementer udskilt fra cellerne). Lymfekarsystemet opdeles i overfladisk drænage, dræner hud og underhud, og dyb drænage, dybere dele af organismen. Findes stort set i alle kroppens væv.

Hovedtræk i anatomi
Lymfeknuder er små, runde eller bønneformede strukturer. 1-25 mm. Omgivet af en bindevævshinde, som i forlængelse danner skelettet inde i lymfen. Består af to lad: Ydre: cortex, og indre:Medulla.

Beliggenhed
450 lymfeknuder i kroppen. ligger indskudt i lymfekarforløbet. hver lymfe har afferente (fører ind til) og efferente (væk fra) lymfekar. Ligger primært i fedtvæv eller ved blodkar. samlet i grupper hvor lymfekar forskellige organer mødes. Overfladiske lymfeknuder: Hals, armhule og lysken. Dybe lymfeknuder: hals, thorax og adomen og bækken. Brystregionen har begge.

Miltens funktion: ødelæggge defekte og udtjente røde blodlegemer. Blodreserveoir. slagmark for B- og T-cellers nedbrydning af mikroorganismer og fremmede stoffer.

Question 10

Angive at nervesystemet kan inddeles i det centrale og det perifere nervesystem, og beskrive elementerne i hvert af disse systemer.

Answer 10

Centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven
Perifere nervesystem: består af sanserereceptorer, nerver, ganglia pg pluxus udenfor CNS.
Grænsen mellem CNS og PNS er der hvor dura holder op.

Elementer i det Centrale nervesystem:
nuclei: Samlinger af nervecellelegemer hedder inden for CNS.

Elementer i det perifere nervesystem
Sansereceptorer: opfatter stimuli som lys, berørring, smerte, belastning, lyde, temperatur, lugte mm. Befinder sig i hud, muskler, speicelle sanseorganer, led, indre organer.
Nerver: 12 kranie nerver og 31 spinalnerver. Bundter af axoner omgivert af støtteceller og fibrøst bindevæv, som forbinder CNS med de sansoriskereceptorer, kirtler og muskler.
Ganglier: samlinger af nervecellelegemener uden for CNS
Plexer: omfattende netværk af axoner udenfor CNS

Perifere nervesystem kan yderligere opdeles i sensoriske og motoriske perifere nervesystem:

1. Senroriske perifere nervesystem: (efferent) Aktionspotensitiale fra sansoriskereceptorer til CNS

2, Motoriske perifere nervesystem: (afferent) Aktionspotentiale fra CNS til effektororganer: Kan opdeles i:
- Somatisk nervesysen: Viljestyret. Aktionspotentialer fra CNS til skeletmusklerne.
Kotrollerer skeletmuskler. Er viljestyret. 1 nerveceller forbinder musklen med CNS. Nervecellen er i det ventrale horn i den grå substans i medulla spinalis eller kranienerven. Axonerne er myeliniseret. Neutransmitterstoffet er Acetylcolin. Stimulerer altid musklen, og styrer bevægelse
- Autonome nervesystem: ikke viljestyret. Aktionspotentiale fra CNS til hjertemuskler og glat muskulatur ex kirtler eller mavesækkens vægge.
1. Sympatiske: forberede kroppen på fysisk aktivitet.
2. Parasympatiske: Regulerer hvile eller fordøjelsesfunktioner (prut og parre).
3. enteriske nervesystem. Regulerer fordøjelse, består af plexuser i fordøjelseskanelens væg. funktion: styrer kroppens indre miljø og reaktioner på stress-situationer. Hæmmer eller stimulerer målorgan.
Elementer: Kontrollere glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler. 2 nerveceller forbundet med synapse forbinder musklen/kirtlen med CNS. (præsynapsterminal og postsynapsterminal)
Præsynapsterminal: ligger i CNS, myeliniseret. Grå substans i medulla spinalis eller kranienerver.
Postsynapsiskterminal: PNS: autonome ganglier. ikke myeliniseret.
Parasympatisk: neurotransmitterstof: acethyl colin. sympatisk: Noradrenalin

Question 11

Definere det somatiske og det viscerale nervesystem.

Answer 11

Somatiske nerveesystem: Forbindelser til kroppens bevægelsesorganer og hudens sanseorganer.
Motorisk /efferent: sender aktionspotentiale til skeletmuskulatur og sørger for bevægelser
Afferent /sensorisk: aktionspotentiale sendes fra sensoriskereceptorer i hud, øjne, ører, næse, mund til CNS

Viscerale nervesystem: Nerveforbindelser til kroppens indre organer og visse kirtler
Efferent /motorisk: sender aktionpotentiale fra CNS til hjerte og glat muskulatur. Er ikke underlagt viljens kontrol og kaldes derfor også autonom
Afferent/sensorisk: sender information fra organerne i det kardiovaskulære, respiratoriske, fordøjelse, urin og reproduktionssystemet til CNS. (hvorfor disse: sende information vedr. blodtryk, blodsukker, iltmangel, kemisk koncentration i fordøjelsessytemet osv. til hjernen for at kunne påbegynde feed-back mekanismer)

Question 12

Definere grå og hvid substans og redegøre kort for disses opbygning.

Answer 12

I CNS.
Gråsubstans: Dendritter og cellelegemer, samt ikke myeliniserese axoner i CNS. Findes i cortex, dybeste del af hjernen og i sommerfugleformet struktur i medulle spinalis.

Hvis substans: Myeliniserede axoner, hvide pga. lipidindhold. Findes i midterstelag i hjernen (cerebrale medulla) og uden om den grå suubstans i medulla.

Question 13

Redegøre for nervecellers opbygning og funktion, herunder for betydningen af de cellulære elementer.

Answer 13

Består af nervecellelegeme, dentrit og axon. funktion: stimulerer og lede aktionspotentiale tuik andre neuroner eller målorgan

Nervecellelegeme: Relativt stort, kerne placeret centralt, omfattende groft endeplasmatisk retuculum og gilgiapparat. Funktion: proteinsyntese.
Dendrit: cytoplasmatiske uløbere fra nervecellelegemet. ofte forgrenede. Funktion: “in-put”delen. Modtager aktionspotentiale, den stimuleres og genererer elektrisk strøm der transmitteres til nervecellelegemet.
Axoner: Lang udløber fra nervecellelegemet. Enten 1 lang struktur eller sidegrene. Der hvor det sidder fast på nervecellelegemet hedder Axon Hillock. Starten af axonet heller inistialsegmentet = tilsammen “Triggerzonen”. Her generes aktionspotentialet, depolariseringen, derfor mange NA+-kanaler her. Længde på Axon: mm. 1 meter. diameter konstant. For enden forgrenes i præsynaptisk terminal. Vesikler med neurotransmitterstof i vesikler ex. Acethylcolin. Axonernes plasma hedder axoplasma og membranen hedder axolemma. Kan være myeliniseret: i CNS af obliodendrycytter og i PNS af Scwann celler.
Funktion: stimuleres af input fra dendrit, der sendes information til cellelegemet, starter aktionspotentiale i triggerzonen, (Na+ kanaler åbnes, NA+ ind, K ud) aktionspotentialet stimulerer præsynaptiske terminal.

Forskellige nerveceller:
Multipolære nerveceller: mange dendritter og 1 axon
Bipolære nerveceller: 1 dentritter og 1 axon.
Unipolære: ingen dendritter og 1 axon, som også har påtaget sig dendritfunktionen.

Question 14

Beskrive neuronernes struktur angive neuronklassifikation på basis af struktur og funk-tion.

Answer 14

Neuroner klassificeres på baggrund af struktur og funktion:

Klassifikation på baggrund af funktion:

1. Sensoriske nervecelle: Afferente nerveceller. sender aktionspotentiale til CNS. Ligger i spinalganglierne.
2. Motoriske nerveceller/ efferente. Sender aktionspotentiale til skelet muskulatur og kirtler. ligger i grå substans i medulla spinalis.
3. Interneuroner: transportere aktionspotentiale mellem nerveceller i CNS. (intern)

KLassifikation på baggrund af struktur:
Multipolære: mange dendritter og 1 axon. Mange motorneuroner og neuroner i CNS.
Bi-polære. 1 dendrit og 1 axon. få sensoriske nerveceller ex. øjet.
Unipolære nerveceller: Kun 1 udløber fra cellelegmet, fungere som axon. PErifere ende af udløberen reagere på stimuli og producerer aktionspotentiale som ledes til cellekroppen. Axonet kan også lede aktionspotentiale. primært i sensoriske nerveceller

Question 15

Beskrive nervesystemets støtteceller.

Answer 15

Nervesystemets støtteceller kaldes gliaceller. funktion at beskytter og støtte nervecellerne. 10 gange flere støtte end nerveceller. 4 former for støtteceller i CNS og 2 former i PNS

CNS
1. Astrocytter: stjerneformede, danner støttende netværk. sikre dannelse af blodhjerne-barrieren, og forhindre toksine stoffer i blodet beskadiger neuronerne.
Ependymalceller: Dækker indersiden af hjernens ventrikel og den centrale kanal i medulla spinalis. udskiller cerebrospinalvæsken. har ofte cilier og bevæger cerebrospinalvæsken inde i hjernens hulrum.
Oligodendrocytter - cytoplasmatiske udløbere som vikler sig rundt og axoner og danner en myelinskede, ved at vikle sig mange gange rundt om axonen. 1 oligodendrocyt myeliserer flere axoner
Mikroglia: Forsvar i CNS, fungere som makrofager og fagocyterer mikrooganiske og fremmede stoffer med inflammation.

PNS
Schwann-celler: vinkler dig rundt om axoner i PNS og danne en myelinskde. 1 Schwann celle vikler sig rundt om 1 axon.
Sattelitceller: omgivernervecellelegemer i ganglier, giver støtte og næringsstof til neuronerne

Question 16

Redegøre for hvilemembranpotentialet, herunder hvordan det vedligeholdes og betydningen af iongradienter.

Answer 16

Definition: Den elektriske spændingsforskel, der er imellem den umiddelbare inderside og den umiddelbare yderside af en celle, når cellen er ustimuleret.
I ustimuliret tilstand (hvile) er cellens inderside negativt ladet, i skelet og nerve celler er hvilemembranpotentialet -90–70 mV inde i cellen. Ydersiden af cellen er positivt ladet.

Hvilemembranpotentialet er et resultat af 1 Cellemebranens permeabilitetegenskaber i ustimuleret tilstand. (lækage-ioner) 2. Iongradienten. Forskellen i ionkoncentrationen i den intra- og den ekstracellulære væske.

Etablering af hvilemembranpotentialet:
K+ (kaliums) betydning: største betydning for hvilemembranpotentialet. I ustimuleret tilstand er cellemebranen relativ permeabel for K+ pga. lækageionkanaler. Samtidig er koncentrationen af K+-ioner større inde i cellen end udenfor cellen. K+ har derfor en tendesn til at diffundere ud af cellen gennem lækega-ionkanalen. Hverved bliver indersiden af cellen lige indenfor cellemembraen negativt ladet, men sden umiddelbare yderside af cellen bliver positivt ladet. Det bevirker at K+-ioner tiltrækkes tilbage mod cellens inderside. Hvilemembranpotentialer opstår, når der ligevægt af K+s tildens til at diffundere ud af cellen (pga. iongradienten) og tiltrækningskraften mellem den negative inderside af cellen og de positive K+.
I hviletilstand er der meget begrænset bevægelse f ioner over cellemembranen.

Na+, Ca+ og Cl- har meget begrænset indflydelse på hvilemembranpotentialet.
Na+: Koncentrationen er størst uden for cellen. Ustimuleret er cellenmembranen 50-100 gange mindre permeabenl for Na+ end K+, og derfor har Natrium begrænset effekt.
Ca+: Koncentration størst udenfpr cellen. Når cellen er ustimuleret, er den ikke særlig permabel for Ca+ og derfor har Ca+ ionen begrænset betydning
Cl- Størst udenfor cellen. I hvile er cellen relativ permeabel for Cl- men ionen afstødes imidlertid af den negative ladning inden for cellemembranen, og har derfor begrænset betydning.

NA+ Ka- pumpens betydning for etableringen og opretholdelse af hvilemembranpotentialet: Betydning på omkring 15mv. For hvert ATP molekyler trækkes 2 K- ind og 3 Na+ ud. Pumpen er derfor med til at gøre cellens indre negativt ladet.
Ved samme mekanik opretholder pumpen hvilemembranpotentialet i cellens indre.

Question 17

Redegøre kort for forskellige typer af membrankanaler.

Answer 17

Kanalerne i cellemembranen består af proteiner.

Lækageioner: er altid åbne. Er ansvarlige for cellemembranens permeabilitet når cellen er i hvile. Er specifikke overfor bestemte ioner.

Portstyrede ionkanaler: kan inddeles i:
Spændingsstyrede kanaler: åbner som følge af ændringer i spændingsforskellen over cellemembranen.

Question 18

Redegøre for aktionspotentialets generering, propagering og elektrofysiologiske karak-teristika, herunder alt-eller-intet princippet og betydningen af myelinisering.

Answer 18

Aktionspotentiale
En stor ændring i membranpotentialet, der propageres over store afstande på cellemembranen uden at aftage i styrke. Et aktionspotentiale generes som følge af en række permeabliitetsændringer i cellemembranen der opstår, når en depolariserende lokalt potentiale når tærskelværdien (treshold). I løbet af aktionspotentialet bliver cellens indre positivt ladet, mens ydersiden bliver mindre negativt ladet. (aktionspotentiale er positivt). Aktionspotentiale i nerveceller varer generelt 1-2 ms.

Lokale potentialer:1. et lokalt potentiale er en ændring i hvilemembranpotentialet, der kun opstår på et lille område af plasmamebranen. 2. lokal potentialer kan skyldes: lagander, der bindes til deres receptorer, ændring i spændingsforskel over plasmamembranen, temperaturændringer, mekanisk stimulering, ændring i membranpermabiliteten. 3. Lokale membranpotentialer kan være både - depolariserende(membranpotentialet bliver mindre negativt) eller - hyperpolariterende (menbranpotentialet bliver mere negativt). 4. et lokalt potentiale kan graduere i styrke, afhængig af styrken af stimulans. Flere lokale potentialer kan summeres og give et samlet større styrke. 5 Lokalt potentiale aftager hurtigt i styrke når det spreder over cellemembranen.

Generering: Aktionpotentiale genereres kun hvis et lokalt potentiale når tærskelværdien. kun depolariserende lokale potentialer kan generer aktionspotentiale. Aktionpotentialet generes oftes i neuronens trigger zone.

Aktionsfaser: Depolarisering, repolarisering og efterpotentiale (disse faser gælder kun for nerveceller og skeletmuskulatur, ikke hjerte og glat muskulatur):

Depolarisering: Influx af Na+: Det lokale potentiale over tærskel værdie åbner for mange spændingstyrede Na+-ionkanaler i cellemembranen. Na+ kanalerne består af 2 porte: 1. Aktiveringsporen og 2. inaktiveringsporten. Når aktionspotentialet begynder, er inaktiveringsporten åben., mens aktiveringsporten er lukket. Uder depolarisering åbner aktiveringsporten, og NA+ kanalen er åben. NA+-ioner diffunderer ind i cellen og bevirke depolarisering. Positiv feedback: åbner flere Na+ionkanaler.

Repolarisering:Efflux af K+
1. Inaktiveringsporten i Na+-ionkanalen lukkes, fald i permabilitet for NA+. 2. Spædingsstyrede K+-kanaler er nu helt åbne, hvilke bevirke at strømmer ud af cellen - repolarisering.

Efterpotentiale: Efflux af K+
Ofte indtræder der efterpotentiale umiddelbart efter aktionspotentialet. efterpotentialet er en kortvarig hyperpolarisering, der skyldes at lidt flere K+-ioner end nødvendigt for at vende tilbage til hvilemembranpotentialet er diffunderet ud af cellen, før de spændingstyrede K+-kanaler lukkes. 3. Aktiveringsporten i NA+-kanalen lukker sig, og inaktiveringsporten i NA+-kanalen åbner sig igen, og Na+ kanalen er tilbage i sin hvilepotention.

Propagering af aktionspotentiale og betydning af myelinisering: Aktionspotentialer propageres langs med cellemembranen uden at aftage i styrke under propaganringen. et aktionspotentiale et sted på cellemembranen udløser et aktioinspotentiale på en næliggende el af cellemembranen og aktionspotentialet spredes derfor ligesom en række dominobrkker. Forskelligt i myeliniserede og ikke-myeliniserede axoner

Ikke myeliniserede: Aktionspotentialerne udløses lige ved siden af hinanden/aktionenspotentialet. Der hvor det først eaktionspotentiale er udløst er ladningen på indersiden af cellen positiv og på ydersiden af cellen negativt. OMvendt i det tilstødende område. IOnerne omkring aktionspotentialet tiltrækker nærliggende ioner, og der skabes en lokal strøm således at området ved siden af aktionspotentialet bliver depolariseret. Derved spredes aktionspotentialet langs cellemembranen i samme retning (kan ikke løbe tilbage, absolutte refraktær periode).

Myeliniserede axoner: Aktionspotentialet springer fra myelinskedeåbning/snøring til den næste. Myelinskederingene skaber en isolation der får strømmende til at bevæge sig fra myesinindsmøring til myesininsmøring.

Faktorer med betydning for hastighed; 1. myelinskede: hurtigere. 2. Myelinskedens tykkelse: jo tykkere des hurtigere. 3. Axonsets diameter. JO større des hurtigere propagering.

Aktionspotentialers elektrofysiologiske karakteristika
“Alt eller intet princippet” Det lokale potentiale skal nå tærskelværdi, eller udløses ingen aktionspotentiale. Dette aktionspotentiale har samme styrke og varighed uanset styrken af det lokale potentiale. “alt”. Hvis det lokale potentiale ikke når tærskelværdi, “intet)
Refaktærperiode: Den absolutte refraktærperiode er lige efter aktionspotentialets start, hindre nyt potentionpotentiale og dermed forhindrer et aktionspotentiale i propagerer den forkerte vej i axonet. Den relative refraktærepriode er lige efter en absolutte, og har kan ved lokal potentiale højere end tærskelværdi udløse nyt aktionspotentiale.

Question 19

Angive at der findes kemiske og elektriske synapser og beskrive kort deres anatomiske strukturer.

Answer 19

Kemisk synapse: aktionspotentialet påvirker den præsynaptiske terminal. Når aktionspotentialet når den præ-synaptiske terminal, stimuleres spændingsreguelrende Ca+porte i den præsynatiske ternimal til at åbne, og Ca+ diffundere ind i cellen. Vesikler i den præsynaptiske terminal påvirkes af Ca+, og frigiver neurotransmitterende stoffer (Ex. acethylcolin) via exocytose, i den synaptiske kløft. Neurotransmitterne diffunderer over den synaptiske kløft og binder sig til receptorer på den post-synaptiske terminal. , hvor receptorstyrede ionkanaler åbnes i den post-synatiske terminal.
Afhængigt af hvilken ionkanal de neurotransmitterende stoffer har åbnet, vil bestemte ioner enten diffundere ind eller ud af den post-synaptiske terminal, og har derfor betydning for om der sker en de- eller hyperpolarisering.
(Depolarisering: Åbning af NA+ kanaler og NA+ diffundere ind i cellen. stimulerer til udløsning af aktionspotentiale i postsynaptisk celle. Præsynaptisk neuron= exicatorisk.
Hyperpolarisering: Åbning af K+ eller Cl kanaler i den postsynaptiske terminal, og K+ og Cl diffunderer ud af postsynaptiske celle. = hæmmer udløsning af aktionspotentiale og kaldes inhibotorisk neuron.

Fjernelse af neurotransmitterende stoffer fra den synaptiske kløft: 1. Sker ved enzymer (ex acthylcorase) 2. Optages i postsynaptiske celle via aktiv transport 3. diffundere et andet sted hen væk fra den synaptiske kløft.

sygdomspåvirkning:
Mangel på neurotransmitterstof: Parkinson. mangel på dopamin.
Manglende frigørelse af neurotransmitstof: Pølseforgiftning. giftstoffer hæmmer frigivelse af neurotransmitteren acethylcolin, lammer muskler, vejrtrækningsproblemner og kan føre til død.
Blokering af postsynaptiske receptorer: slange eller pilegift: giften binder sig til postsynaptiske receptorer, giver lammesle og kvælningsdød. Kunne også være autoimmune sygdomme, Mystenia gravis, hvor acethylcolin receptorerne ødelægges.

Medicinsk behandling:
Binding til receptorer på den postsynaptiske celle:
1. Angonister: Binding til receptorer som giver samme virkning som det naturlige transmitterstof. ex. parkinsin, kunstig dopamin.
2. Antagonister: blokade. binder men aktivere ikke receptorer. ex. betablokkere til behandling af hypertension og hæmmer den sympatiske påvrikning på hjertet og nedsætter frekvens.
Blokerer genindtag af neurogransmittorer
Forhindre nedbrydning af neutransmittorer i den synaptiske kløft
Fremme eller hindre syntese af neurotransmitterende stoffer.

Question 20

beskrive postsynaptiske potentialer og angive forskellen på exitatoriske og inhibitoriske postsynaptiske potentialer.

Answer 20

afhænger af hvilke kanaler i den postsynaptiske membran som neurotransmitterne åbner op for.

Na+ kanaler: Natrium diffunderer ind i postsynaptiske celle, og der sker en depolariseing, og et aktionspotentiale generes i nervencellen. Hvis der sker en depolarisering er det postdynaptiske potentiale exitatorisk

Hvis der sker en hyperpolarisering, og neutransmitterne åbne p for K+ eller Cl ion-kanaler, hvor K+ diffundere ud og Cl- diffundere ind i cellen, så har den postsynaptiske celle et inhibitatorisk potentiale. Dette hæmmer aktionspotentialet, dvs. der generers ikke noget aktionspotentiale

Question 21

Angive de vigtigste neurotransmittere.

Answer 21

1. Acethyl colin, ca. 50% af alle neurotransmittorer består af acethylcolin.
2. Monoaminer: dopamin, histamin, Noradrenalin, serotonin
3. Aminosyrer: Glycin, Glutamat. Gamma-animo-… (GABA)
4. Nutrix oxid
5. Neuropeptider. Endorphiner, enkehaliner, Substance P

Question 22

Beskrive at neuroner via deres mange synapser indgår i neurale kredsløb, som kan æn-dre informationsflowet i neuronerne f.eks. i form af negativ feedback, positiv feedback eller lateral inhibition.

Answer 22

Konvergente: Mange præsynaptiske neuroner danner synapser med 1 eller få postsynaptiske neuroner. Gør det muligt for forskellige dele af nervesystemet at stimulerer eller inhibere en bestemt del af nervesystemet. (ex. en del af nervesystemet stimulerer de nerver som får en muskel til at bevæge sig, men en andel del af nervesystemet inhibere nervden så musklen stopper med at bevæge sig)

Divergent kredsløb: Få eller kun 1 præsynaptisk nerver har forbindelse til mange postsynaptiske nerver. Muliggør at den del af nervesystemet påvirker mere end en del af nervesystemet på en gang (ex. sanseinput både sendes til medulla spinalis og hjernen).

OScillerende kredsløb: Rindgformet. Sender aktionspotentiale i et ringformet kredsløb, positiv feedback, indtil udtrætning ag synapser eller inhibiring af andre neuroner. Responstimulusen forlænges hermed.

Question 23

Angive at der findes 12 par kranienerver.

Answer 23

12 par kranier nerver
Nr. 1. fra storhjernen/cerebrum
Nr.2 fra mellemhjernen /mesenchephalon
Nr. 3-10 + 12 fra hjernestammen/
Nr. 11 udgår fra medulla spenalis /rygmarven

Question 24

Opdeling af hjernen

Answer 24

Storhjernen- cerebrum, består af 2 cerebrale hemisfære, som ligger i hver sine væskefyldte hulrum, og udgør hver i sær 1. og 2. ventrikel eller sideventrikel.

Mellem hjernen - dienchephalon. Ligger under hemisfærerne. Sidevæggende hedder thalamus. 3 ventrikel

Hypothalamus - underhjerne, ligger under mellemhjernen/dicenchepalon

Midthjernen - mesenchephalon. Gennem midthjernen går aquaductus, en smal kanal mellem 3. og 4. ventrikel.

cerebellum - lillehjernen

Den forælngede marv/medulla oblongata - den bagerste del ag lillehjernen.

Medula spinalis - rygmarven . rørformet neuralrør fra lillehjernen/medulla oblongate.

Question 25

Angive at der findes 31 par spinalnerver. Angive, at der er nerveplekser samt disses funktion og lokalisation.

Answer 25

Der findes 31 par spinal nerver Fordeleling: 8. cervikale nervepar (starter ovde den først enakkehvivel) 12. thorakale par 5. Lumkale narvepar 5. scrale nervepar 1. par i halebenet, coggybalnervepar Nervekomplekser: Et nervekomplexs er et stærkt forgrenet fletværk af nerver. Findes 5 nervekomplekser: 1. Plexus certicalis - halsnervefletningen 2. Plexus brachialis - armens nervefletning, sidder under plexus cervicalis) 3. Plexus lumbalis og plexus saccralis = Plexus lumbosaccracalis. Den største nervefletning placeret på lumbalt og saccrelt niveau. 4. Plexus coccygealis - meget lille plexus placeret ved halebenet. Nervepleksers funktion: Fra nervekomplekserne fordeler nervefiberne sig igen i enkeltstående nerver. NArver har som regel axoner fra mere end én spinalnerve og dermed fra mere end ét rygmarvssegment. Derved kan aktionspotentialer fra forskellige steder irygmarven fordeles til forskellige steder i kroppen.

Question 26

Redegøre for medulla spinalis (rygmarvens) anatomi og funktion, herunder alfa- og gamma-motorneuroner.

Answer 26

Anatomi: Cylinderrisk streng af nervevæv. Ligger i hvirvelkanalen i columna. Øverst sidder den sammen med medulla oblongata ved armen magnum. Strækker sig ned til d. 2. lumbale ryghvirvel. Efterefter indeholder hvirvelkanalen kun spinalnerverødder, cauda equina (hestehale, kun lange tråde). Rygmarven er kortere en columna, hvilkes udnyttes når man fx skal tage prøver ad cerebrospinalvæsken. Fra medulla spinalis udgør nerverødderne, der løber sammen i de 31 nervepar. De forlader columna via mellemrum memme hvirvelbuerne. Medulla spinalis er inddelt i rygmarvssegmenter; Cervicale, thoracale, lumbale, saccrale og coccyg.) Hver segment danner signal nervepar, og huden inddeles i zoner, hvor hver af disse zoner har sit eget sensoriske nerveforsyning fra et segment (homo-mand i bogen) Længden af medulla spinalis er hos en voksen ca 45. cm, Den er ikke ensartet i diameteren. Tyk i toppen, og langsomt smallere, dog udviddelser hvor nerverne udløber til øverste (cervikale niveau) og mellemste (lumbale niveau) funktion Er den del af CNS, vigtig i forhold til overordnede funktion af nervesystemet. Fungerer som hovedkommunikatør mellem hjernen og PNS. Sender sensorisk information fra PNS til hjernen og motoriske information fra hjernen til PNS: Producerer respons gennem refleksmekanismer og er vigtig koblingspunkt for mange reflekser Alfa og gammamotor neutroner - begge spiller en vigtig rolle i strækrefleksen Gamma-motorneutroner: Motoriske neutroner med lille aondiameter. Udløber fra medulla spinalis og innerverer sansereptorer, muskeltener, som findes i skeletmuskler. Musklerne består af 3-10 specialiserede skeletmuskelceller. Muskeltenen fungerer som receptor, der registrerer musklen stræk/grad af kontraktion. Gammamotorneuronerne sørger hele tiden for at holde muskeltenen tilpas udstrakt, så den kan registrerer musklernes grad af kontraktion Alfemotorneuroner: Stor axon diameter, udgår fra medulla spenalis og innerverer skeletmuskler.

Question 27

Redegøre kort for hjernehindernes anatomi og funktion.

Answer 27

Hjernen er medulla spinalis er omgivet af de samme 3 hinder: Piamater, Arachnoidea og duramater, som tilsammen kaldes mininges. Duramater: Det yderste og tykkeste hinde. Danner en sæk rundt om ragmarven (thecal sac). Denne sæk sidder fast på randen af forarm magnum og strækker sig ned til 2. saccrale ryghvirvel (længere ned en medulla spinalis). Hænger sammen/kontinuer med duramater rundt om hjernen, og de bindevævshinder der omgiver spinalnerverne. Duramater og periost et tæt forbundet, og støtter hjernen. Archnoidea mater: mellemste hinde. tynd og edderkoppespind agtigt. Hulrumet mellem archnoidea og dura mater kaldes subduralrummet og indeholder en lille smule serøs væske. Pia mater: det inderste hinde. Tæt forbundet med hjernens overflade. Mellem achnoidea mater og pia mater er archnoidearummet der indeholder cerebrospinalvæske og blokar.

Question 28

Redegøre for ventral- og dorsalrødder, spinalganglier og spinal nerve.

Answer 28

Ventral- og dorsalrødder Smånerveceller udgår fra medulla spinalis på både højre og venstre side. Ca. 6-8 stykker ventralt (ventrikel, anterior) som løber sammen til de ventrale nerverødder. 6-8 andre smårødder løber sammen dorsalt (ryg, posterior) og er dorslae rødder. Ventrale- og dorsale nerverødder går gennem archnoidea mater og duramater og samler sig i en spinalnerve. - Sensoriske nervefibre passere ind i rygmarven dorsale rødder (snesorerne kommer ind af døren) - Motoriske nervefibre forlader af rygmarven ventralerødder Spinalnerverne: er de 31 nervepar der udgår fra de ventrale og dorsale rødder i medulla spinalis. OPbygning: Spinalnerver består af axoner, Schwannske celler og bindevæv. de schwannske celler omriver axonet. Endoneurium er bindevøv som omgiver Schwancellerne. Axonerne er ordnet i bundter, fasikler, som er omgivet af bindevævshinden perineurium, som igen i bundter er omgivet er epineurium bindevæv. dette udgør tilsammen en spinalnerve som indeholder både sensoriske og motoriske nerveceller. Forløb:Forlader hvirvelkanalen via de intervertebrale foramina mellem ryghvivlernes hvivelbuer. Når spinalnervene har forladt columna deler de sig i en forreste/ventral og bagerste/dorsla gren/rami. Dorsal rami forsyner hud og muskler i nakke og ryg. Ventrale rami forsyner resten af kroppen. PÅ thoracalniveau danner de ventrale rami intercostalnerver, som løber gennem ribbenene. I øvrige niveau løber verticalnervene sammen i de segmenterede nervekomplekser. Spinalganglier: hver dorsal spinalnerverod indeholder spinalganglie. Spinalganglier er ansamlinger af sensoriske nervecellers cellelegeme

Question 29

Beskriv tværsnit af medulla spinalis

Answer 29

Grå substans og hvid substans: Den midterste del af medulla spinalis består af grå substans, der er formet som en sommerfugl, og en hvis substans Den grå substans: Består af cellelegemer, dendritter og ikke-myelineserede axoner. Formet som en sommerfugl. Vinger der vender mod forsiden hedder ventrale horn/ forhorn, bagsiden dorsale horn/baghorn. Ventrale forhorn er tykke og indeholder nervecellelegemer for de motoriske nerveceller. Dorsale horn indeholder celleelegemer fra de sensoriske nervecellerrødder. I De dele af medulla spinalis som er associeret med det autonome nervesystem Ti-L1 og S2-S4, er der sidehorn til disse. Hvid substans: Indeholder myeliserede axoner, der løber parallelt med medulla spinalis(rygmarven). De fedtrige myelin skeder giver den hvide farve. De er inddelt i 3 søjler, som igen er opdelt i op og nedadgående. To sulcus: De 2 fure i medulla spinalis deler rygmarven i 2 halve. Posterier median sulcus og anterior median fissure. Central kanal: midt i medulla spinalis sommerfuglen er central kanalen PLacering: Sensoriske nervecellelegemer ligger i spinalganglierne, men danner synapse i rygmavens baghorn/dorsal. Samotiske-motoriske nervecellelegemer ligger i rygmarvens forhorn. Autonome nerveceller ligger i rygmarvens sidehorn

Question 30

Redegøre for de fysiologiske forhold ved en frivillig muskelbevægelse.

Answer 30

Frivillig muskelbevægelse Starter i præmotorisk cortex i frontallappen. HEr planlægges og organiseres bevægelsen. Sendes aktionspotetiale til motorisk cortex i frontallappen, hvor en øvre motorneuron (der har nervecellelegeme i motorisk cortex) aktiveres. Den øvre motorneurons axon descendrer igennem motoriske nervetractus'er i medulla spinalis: (det antages at der er tale om en muskel bevægelse der forgår under hovedniveau og som kræver præcision. Motor neuronen vil da descendrer igenne tractus certicospinalis, som passerer igennem pyramiderne i medulla oblangata. I 80% af tilføldene vil neuronen krydse over til modsatte side af oblongata, i 20 % af tilfældene krydser den over til modsatte side i medulla spinalis hvor den danner synapse med den nedre motorneuron (gælder bevægelser i nakke og øvre legemsdel.) I den grå substans i medulla spinalis danner den øvre moterneuron synapse med den nedre interneuron. I interneuronen dannes synapse med den nedre motorneuron, som har nervecellelegeme i den ventrale forhorn i den grå substans. Den nedre Motor neurons axon forlader cNS via den ventrale rødder og løber igennem perifere nerver til den muskel, der skal bevæges. Via neurmuskulære synapse stimuleres et aktionspotentiale i muskelcellen således at musklen kotraherer. (basalganglierne og cerebellum hjælper cortex med at planlægge og koordinere bevægelsen

Question 31

Definere en refleks.

Answer 31

Aktiviteten i legemets muskler og kirtler reguleres i høj grad automatisk og ubevidst. Dette sker via reflekser, der udløses, når bestemte sanseceller stimuleres. Reflekser er vigtige for at undgå vævskade. Definition: En automatisk respons på en stimulis der udløses via en refleksbus Automatisk: refleksen sker ubevidst, ukontrolleret, ikke viljestyrker/voluntær kontrol. Refleksbue: Består af: 1. sanserereceptorer 2. sanse neuron (3. evt intern neuron (nervecelle derforbinder nerveceller i CNS) 4. En motorisk neuron 5. Et effektororgan (muskel eller kirtelcelle) Sansecellerne sender impuls gennem sensorisk nervecelle til rygmarven eller hjernestammen. De sensoriske fibre er koblet til motoriske nerceller, der sender nerveimpulser til muskler eller kirtler. Somatiske reflekser: Funktion at holde kroppen væk fra farlige stimuli Autonome reflekser: opretholder konstant blodtryk, CO2 indhold i blodet, vandindtag. Simple reflekser: inkluderer 1 eller slet ingen neuroner komplekse reflekser: med mange interneuroner

Question 32

Redegøre for strækrefleks og flexorrefleks.

Answer 32

Strækrefleks Bevirker at en muskel bliver strukket , pr refleks konstreherer. Er vigtig når man skal holde isg oprejst: Hvis man begynder at hælde til den ene side, vil skeletmuskulaturen på kroppens modsatte side ustrækkes. Ved hjælp af strækrefleksen vil antagonist-musklerne begynde at trække sig sammen, og personen holdes oprejst. Dette er den simpleste refleks, spinalrefleksen, og er et 2-neuron-system, dvs. ingen interneuroner Forløb: 1. muskeltenen registrer at musklen bliver strukket. 2. Sensoriske nerveceller sender aktionspotentiale til medulla spinalis via dorsal rødderne 3. I medulla spinalis danner de sensoriske nerveceller synapse med alphamotorneuronerne., som sender aktionspotentiale til musklen, og musklen kontraherer. 4. De sensoriske nerveceller fra muskeltenen danner også synapse med ascenderen neuroner i medulla spinalis, som sender besked til hjernen om at musklen er blevet strukket. Strækrefleksen understøttes af recibrok/antagonist innervation: Sørger for at den recibrokke/antagonist musklen afslappes, så den ikke stopper reflekskontraktionen, Mekanismen; De sensoriske nerveceller fra muskeltenen danner synapse med inhiberende interneuroner, som hæmmer aktiviteten i de alphamotorneuroner der innerverer den recibrokke muskel.. Flexorrefleks/Tilbagetrækningsrefleks Flexor - trækker tilbage. Fjerner en kropsdel fra en smertefuld stimules før smerten opfattes bevidst ex finger på varm plade, trækker sig automatisk tilbage. Spinalrefleks: 3-neuronsystem (lidt "langsommere") forløb: 1. Smerte receptorer registrerer en smertefuld stimulus. 2. den sensoriske nervecelle sender aktionspotentialer til medulla spinalis via dorsalrødderne. 3. i medulla spinalis danner danner de sendoriske nerveceller rødder synapse med internneurron, 4.som danner synapse med alphamoterneuroner. 5. Alphamotorneuronerne sender aktionspotentiale ud til musklen, flexormusklen. 6. Musklen kontraherer, så legemsdelen fjernes fra smertepunktet/smerte stumulus. 7. Sensoriske nerveceller danner også synapse med ascenderende neuroner i medulla spinalis, som sender besked til hjernen om den smertefulde stimulus. ( man mærke det ofte efter refleksen er sket). Flexorrefleksen understøttes af recibrok innnervation og kryds-ektensionsrefleksen Recibrok innervation (inhiberin af antagonist muskel): bevirker at den modsatrettede extensor-muskel slapper af, så den ikke modvirker flexorrefleksen. Mekanisme: de sensoriske nerveceller fra smertereceptorerne danner i medulla spinalis synapse med inhibitoriske interneuroner, der inhiberer aktiviteten i alfemotorneuronerne, som går til den modsatte extensionsmuskel/antagonist. Krydsekstensions-refleksen: Bevirker at når man flytter det ene ben, strækkes det andet pr refleks, så man ikke falder. Mekanisme: Inerneuroner i medulla spinalis krydser over til modsatte side af medulla spinalis og danner synapse med exitatoriske alfemotorneuroner, som stimulerer ekstensions.muskler på modsat side af kroppen

Question 33

Angive at hjernen består af storhjerne (cerebrum), lillehjerne (cerebellum), mellem-hjerne (diencephalon) og hjernestamme; hjernestammen er en samlebetegnelse for midthjerne (mesencephalon), hjernebro (pons) og den forlængede marv (medulla ob-longata).

Answer 33

``` Hjernen består af Storhjernen - Cerebrum Lillehjernen - cerebellum Mellem-hjernen - diencephalon Hjernestammen ``` Hjerne stammen består af: midt-hjernen (mesencephalon, pons og medulla oblongata

Question 34

Angive væsentlige anatomiske kendemærker for disse områder, og redegør kort for områdernes funktion.

Answer 34

Hjernestammen: Nederste del af hjernen. Regulerer en række livsnødvendige reflekser såsom hjertets minutbvolumen, vejrtrækning og fordøjelse. Selv mindre skader på hjernestammen kan medføre død. Fra neden: Medulle oblongata: Anatomi: Nederste del af hjernestammen. Lokaliseret superioer for medulla spinalis og inferior for pons. Indeholder pyramiderne, som pyramidebanerne går igennem. Indeholder 2 ovale strukturer af nuklei (samlinger af nerveceller ligger inden for CNS= hjernekerne/nuclei). Udspringer fra kraniernerve: 5, 5, 11, 12. Funktion; Center for vigtige reflekser, sådam hjerterytme, blodkardiameter, vejrtrækning, synkebevægelse, opkastning, hikke, hoste nyse. Nuclei spiller en rolle i forbindelse med balance, koordinering af bevægelser samt lydmodelation. Decentrerende og ascentrerende nervetractusser går igennem medulla oblongata. Flere nervetrractusser krydser over til modsat side i medulle oblongata. PONS: Lokaliseret superier for medulla oblongata og inferier for mesencephalon, anterier for cerebellum. Indeholder descenderende og ascenderende nervetractusser samt nuclei. Udspringer fra kraniernervene: 6,7,8 og 9. Funktion: Forbinder lille hjerne /cerebellum) med storehjernen (cerebrum). Indeholder søvncenter og vejrtrækningscenter, og samarbejder med medulla oblongata om at kontrollere vejrtrækningen. Mesencephalon: Midthjernen. Superior for pons. inferior for mellemhjernen (diencephalon). Indholder nuclei. I loftet består 4 nuclei. Funktion: hørelse, visuelle reflekser, regulation af refleksbevægelser på forskellige stimuli ex. refleks hvor man vender hovedet ved berøring. RAS = retikulære aktiveringsystem: ligger spredt i hele hjernestammen. Netværk af nervecellelegemer. Funktion: regulerer overgangen fra bevidstløshed/søvn til vågen tilstand. Visuelle eller akustisk stimuli samt mentale aktiviteter stimulerer RAS til at opretholde vågenhed og opmærksomhed. Hvis ingen stimuli: fører til døsighed og søvn ex. mørk lokale. Hvis RAS er ufunktionsdygtig, er folk i koma og kan ikke vågne Mellemhjernen- diencephalon: ligger superior for hjernestammen og inferior for storhjernen. inkluderer: Thalamus, hypothalamus, subthalamus, epithalamus. Thalamus: Største del af diencephalon, udør 4/5. Består af en masse nuclei, form som en yoyo. Funktion: vigtig rolle mht sanseindtryk, sensoriske nervefibre med sanseindtryk går gennem thalamus til cortex. (ikke lugtesans, mere epihtalamus). Influerer på stærke følelser såsom vrede og frygt, forbundet med limbiske system. Subthalamus: lille område under thalamus. indeholder nervetractusser og nuclei. Involveret i kontrol af motoriske bevægelser. Epithalamus "emotionel respons" på lugte. posterior og superier for thalamus. Hypothalamus: Nederste del af mellemhjernen, inferior for thalamus. Består en række nuclei og nervetractusser. En stilk forbinder hypothalamus med neurohypofysen. Funktion: mange variende funktioner 1. Forbindelse mellem nervesystemet og det endokrine system ved at hypothalamus påvirke sekretion og hormoner fra hypofysen. 2. overordnetkontrol af ANS (hjertefekvens, tømning af urinblære, blokardiameter, propulsion i fordøjelseskanaler). 3. temperaturregulering (sved, kulderystninger) 4. Regulering af væsker. og fødeindtag. Sult, mæthed og tørstcenter. 5. følelser. 6 seksuael drift. Lillehjernen / cerebellum: Posterior for hjernestammen, med nervetractusser til mesencephalop, pons og medulla spinalis som forbinder dem. Opbygning: Yderste cortex af grå substans, midterste medulla af hvis substans og inderste nuclei er grå substans. 2 hæmisfærer. Funktion: Balance, bevægelse og finmotorik. Modtager information fra storhjernen om de ønskede bevægelser, og samtidig information fra ørets ligevægtsprganer, sanseceller og musklerne om de foretagne bevægelser. sørger for at forskellen mellem ønskede og faktiske bevægelser bliver minimeret mest muligt, og gør bevægelser jævne og koordinerede. Koordinerer med primær motorisk, præmotorisk og præfrontale cerebrale cortex, og gør menneske ri stand til at lære meget komplekse og specialiserede bevægelsesaftiviteter. storhjernen (cerebrum) Den største del af hjernen, udgør vægtmæssigt 90 %. Kvinder 1,2 kg , mænd 1,4 kg). Hæmisfærer:2 næsten helt adskilte hjernehavldele, hemisfærer, opdelt af longitunel fissure/fue. Axoner i hjernebarken forbinder de to hæmisfærer. Gyri og sulcus: overfladen af cerebrm er foldet i hjernevindinger. Cerebrum har derfor meget stor overflade. Furerne mellem gyri og sidefyren mellem (solcus lateralis, der adskiller temporal/tindingelappen fra de øvrige lapper. Lapper:hæmisfære er inddelt i 4 lapper: frontallap, peritallap, tindingelappen og nakkelap. Cortex: Det yderste lag af cerebrum består af grå substans 2-4 cm tykt. Cerebrale medulla: det midsterste lag i cortex består af hvid substans, og består af nervetractusser der forbinder cortex med andre dele af cortex eller andre dele af CNS: Funktion:Bevidst! Bevidste oplevelser af sanseindtryk, bevidst styring af legemets bevægelser. Kognitive funktioner. De to hæmisfæres funktioner: Venstrehjernehalvdel modtager sanseindtryk fra og kontrollerer højre halvdelen af kroppen. Højre ghjernehalvdel modtager sanseindtryk og og kontrollere venstre del af kroppen. Venstre hemisfære: Sprog og matematiske funktioner Højre hæmisfære: Rumlig perception, musikalske evner, ansigtgenkendelse. Primære centre if associations center: Cortex er indent i forskellige områder med forskellige funktioner ex. sensorisk cortex, motorisk cortex.. Lappefunktion: Occipitallap/nakke lap (øjne i nakken): visuel cortex PArietallap: (klør sig på hovedet når man ikke forstår det) reception og bedømmelse og generelle sanseindtryk. Forståelse og formulering. Frontallap: 1. Motorisk sprogcenter. olfaktorisk cortex (lugtesans). primær og præmotoriske cortex. 5. motivation og humør. agression Tindingelap: (skudt i hovedet - abstrakt, huske) hukommelse, hørelse, abstraktænkning.

Question 35

Redegøre kort for hjernehindernes anatomi og funktion.

Answer 35

Hjernehinden er beklædt med 3 bindevæv, meningis. Yderste lag: Duramater, bindevæv som er tæt forbundet til priost. følger kontinuerligt videre til hjernestammen og ned rundt om medulla oblongata og nedulla spinalis ned til den 2. lumbale ryghvirvel. HEr stopper CNS mellemste hinde: Archnoidea. Meget tyndt og næsten edderkoppespindelsvævsagtigt. mellem duramater og archnoidea er subdurarum med lidt serøs væske. Inderste hinde - pia mater. tæt bundet til hjernens overflade. Mellem piamater og archnoidea er det subarchnoideahulrummet med cerebronalspinal væske og blodkar.

Question 36

Angive de fire hjerneventrikler.

Answer 36

Hjernen inholder 4 hulrum, ventrikler. 1+2 laterale ventrikler: Lokaliseret i cerebrum, 1 i hver hæmisfære. De største ventrikler. 3. ventrikel. I midten af mellemhjernen - mesencephalon 4. ventrikel. Lokaliseret nederst i pons og øvert i medulla (hjernebarken)

Question 37

Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, cirkulation og resorption.

Answer 37

Cerebrospinalvæske = CSV Dannelse: Produceres i hjernens ventrikler, primært i letrale ventrikler (80-90%). lidt i 3. og 4. ventrikel. Produceres i de choroide plekser, der sidde rpå indersiden af ventriklerne og består af ependymalceller, blodka og bindevæv. Man ved ikke helt hvordan det sker. Cirkulation; CSV findes i subarcnoidealrummet, den centrale kanal i medulla spinalis og ventriklerne i hjernen. CSV flyder fra de laterale ventrikler til 3. og 4 ventrikel, hvor det via aquaducten flyder ned i subachnoidearummet og i rygmarvens centrale kannal. Reabsorption: Videre ud i dura mater, ud i blodet og tømmes ude i veneblodet. Funktion: støtte og beskytte hjernen og medulla spinalis. Giver næring til CNS. bestanddele: minden om serum, men uden de fleste proteiner. 23 ml i ventrikler og 120ml i subarchnoidearum.

Question 38

Redegøre kort for blod-hjerne-barrieren, samt angive tilstande hvor den er defekt (can-cer, infektioner, traumer).

Answer 38

Blodhjernebarrieren: endothelceller i kapillærerne i hjernen er forbundet med tætte celleforbindelser (tight junction). Pga. de tætte forbindelser mellem cellerne, kan stoffer ikke passerer imellem kapillærernes endothelcelle, men skal igennem dem. Denne barrierer mellem blod og hjerne kaldes Blod-hjerne barrieren.. Kun fedtopløselige stoffer kan diffundere igen endothelcellerne og kan derved passerer barrieren. Vandopløselige stoffer skal aktivt transporteres gennem endothelcellerne og kan derfopr kun vanskeligt trænge igennem fra blod til hjerne. Tilstande hvor blodhjerne er defekt: infektion, cancer traumer

Question 39

Beskrive lokalisationen af hvid substans i hjernen, herunder definere associations-, kommisur- og projektionsfibre.

Answer 39

Samme opbyg ing i cerebrum og cerebellum Gråsubstans i cortex og cerebrums centrale indre (nuclei) Imellem cortex og nuclei er der hvis substans, som består af myelineserede axoner, kaldes cerebrale medulla. Associationsfibre: forbinder med andre dele cortex inden for samme hemifære Kommisur: forbinder en hemisfære med en anden Projektionsfibre: forbinder med andre dele ag hjernen og rygmarven /CNS.

Question 40

Angive forskellige kemiske stoffer, der påvirker centralnervesystemet, og beskrive hvordan de virker.

Answer 40

Stuímulanter ( Stimuler aktiviteten i CNS) 1. kokain, speed, amfetamin: Hæmmer genoptag i præsynaptiske kløft af noradrenalin og dopamin, dvs øger tilgængelighed af naturlige transmittorstoffer. 2. Ecstacy:Øger frigørelsen af serotonin (neurotransmitterende stof) fra præsynaptisk kløft 3. Nikotin og koffein: virker også som stimulanter. Depressanter (hæmmer aktiviteten i CNS) Opiater; (opium, morfin, heorin, metadon) Virker som agonister(substutuerer) for hjernens naturlige opioder (endorfiner og enkephaliner). Lindrer derfor smerte og medfører stærk følelse af velvære. Ven gentaget brug, nedsætter hjernen egen produktion, og der opstår ubehag ved ophør og man er fysisk afhængig. Alkohol: Virker neurotransmitteren GABA. Øger mængden af GABA og hæmmer derved normale funktioner der fx kan føre til generthed Hallucinogener; fx LSD. virker som antagonist for serotonin, og forårsager hallusiationer.

Question 41

Beskrive hvad man kan se på EEG (søvn, coma, epilepsi).

Answer 41

Elektro-encphalo-gram. EEG er måling af den elektriske aktivitet i hjernen. Målinger foretages ved at placerer elektroider på personens isse. Det mest eaf tiden er bølgerne på EEG uregelsemæssige, men da den elektriske aktivitet ikke er synkrom. i visse situationer kan der imidlertid agttages specifikke mønstre Alfabølger: hvilende tilstand, normalt menenske Betabølger: intenst mental aktivitet. Thetabølger: somregel hos børn, men også voksne med visse hjernelidelser Deltabølger: dyb søvn, spædbørn, og voksne med alvorlige hjernelidelser På EEG kan man se: Søvn: dyb søvn = Alphabølger.4 søvnstadier. Epilepsi: bruges til at diagnosticerer epilepsi. Da elektrisk aktivitet i hjernen betydeligt påvirkes under epileptiske anfald. gentagne spikes: kortvarige potentialer med høj amplitude. Koma: Ingen aktivitet , alt for mange alphastråler

Question 42

Kort beskrive de basale gangliers funktion.

Answer 42

d

Question 43

Epilepsi - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved:

Answer 43

ca. 1 % af befolkningen . Forbigående gentagne anfald af ukontrollerede neuroal aktivitet, medfører cerebronal dysfunktion. Minimum 2 anfald før der er tale om epilepsi. Man skelner mellem partielle og genrealliserende anfald. Ætiologi: Idiopatisk epilepsi: igen anden sygsom en epilepsi. Sekundær epilepsi: anden hjernesygdom er årsag til epilepsien. Nogel kan være arvelige. Patogenese: 1.Anfald skyldes en unormal hypersynkronisering af dendritternes potentiale, så aktionspotentialet genereres i flere nruroner samtidig. Hypersynkronisering syldes formentlig ændringer i neuronernes neurotranmitstoffer eller membranegenskaber. 2. Generaliserede anfald: udløses centralt i cortex og holder sig fokalt i hjernen eller hjernestammen og spredes til begge hemisfære. Partielle anfald udløses i cortex og holder sg fokalt i hjernen. Symptomer: Partielle anfald: 1. simple: bevidsthed bevares. 2. Komplekse anfald: bevidsthed er påvirket. symptomer afhænger af hvilken del af cortex anfaldet går ud fra. kan være censoriske, autonome og psykiske. Generaliserede anfald: 1.Anscencer; pludselig bevidsthedstab uden kramper eller tab af muskeltons. varer få sekunder. påtient ofte uvidende om at anfaldet har fundet sted. ses ofte hos børn (ex. dreng der sidder og laver lektier og hele tiden falder ud) 2.Myoklonier: kortvarig, rykvise muskelkontraktioner af en eller flere muskel grupper 3. generaliserede kloniske anfald: starter med pludelig bevidsthedstab. kort tonisk fase hvor kroppen stivner. efterfulgt af rykvise, rytmiske muskelkramper/kontraktioner. ofte efterfulgt af blåfarvning pga mnaglende ilt. mundfråde, tungebid… varer 30-60 sek. efter anfald er patient ikke til ta komme i kontakt ,ed i et par minutter, Behandling: medicensk: Antiepilepsi. starter først efter andet anfald ved idiopatisk epilepsi. Monoterapi tilstræbes pga. interkation mellem medikamenter, med dikamentel behandling bliver 80% anfaldsfrie elleer får markant redeuceretr anfald. Kirurgisk behandling: i medicinskresistente tilfælde. Forebyggelse: ukendt årsag. men undgå alkoholmisbrug, forebygge apopleksi

Question 44

Meningis - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved:

Answer 44

ca 200 tilfølde i DK om året Alvorlig infektion i CNS kernesymptomer: nakke-rygstivhed, hovedpine, høj feber, lysskyhed, bevidsthedspåvirkning. Diagnose stilles ved undersøgelse af cerebrospinalvæsken Behandling: intravenøs antibiotika er vigtig for en god prognose ved bakteriel meningis. Inflammation i pia og archnoidea mater. Man skelner mellem nakteriel og viral meningitis. Bakteriel meningitis; højere motalitet end viral. Skyldes hyppigst meningokokker eller pneumakokker. Forskellige bakterier forårsager typisk sygsommen hos forskellige aldersgrupper, smitter ved dråbeinfektion,. bakterierne trænger igennem slimhinderne i respirationsvejene og transporteres med blodet til meninges. Symptomer: opstår pludeligh. feber. hovedpine. kvalme. opkast. nakke-ryg stivhed. træthed Behanlding store doser pencil in. vigtigt me dhurtig behandling. hjælp ved intrakaniøst tryk eller respirationspåvirkning. Forløb: ubehandlet: 50-100% martalitet. . ve dbehandling er matalitet og men raten høj Forebyggelse: vaccination fungerer mod nogle typer. og forhindre smitte af det nære milj. Viral meningis: infektion med bakterien Borrelia Burgdorferi. overføres med bid fra infiserede insekter. af enn enteovirus Bliver sansynligvis rask af sig selv efter 1 uge. ellers samme som bakterielt forløb (kvalme, stivhed i nakke ryg, feber..)

Question 45

Spændingshovedpine og migræne uden aura

Answer 45

prævalens: over livstidsperiode: knap alle voksne har prøvet at have hovedpine. Hovedpine defineres som smerte lokaliseret i kraniet eller nakken. sondres mellem : primær (ingenstrukturel årsag), strukturel årsag,. anden sygdom ex en tumorer er årsag. primær former: 1. migræne.2 spændingshovedpine. 3. klyngehovedpine.4. andre former ex antrengelser eller kulde. Migræne: findes i arvelig form. fleste kender ikke årsagen til det. formentlig er vaskulære ændringer i hjernen en del af årsager ne migræne (abnorn udvidelse eller konstriktion af blodkarrene i hjernen) muligvis tale om øget aktivitet i 5 kranienerve. Symotomer: Unilateral: 1 side af hovedet, dunkende , pulserende smerte. kvalme opkast. forværres af lys. varer nogel timer. ikke mere end 2 dage. forebyggende: betablokkere eller calciumantagonister. behandling: smertestillende (NSAID). hvile Spændingshovedpine: arvelig. associeret med myoser i nakken og skulderregion. relateret til stress, anstrengelse og kropsholdning. symptomer: trykkende, pulserende smerte. mildere smerte end migrene. bilateral: begge sider af hovedet. kan blive kronisk. varer ofte længere tid end migræning behanlding smertestillende NSAID. effekt af massage og fysioterapi. kronisk spændingshovedpine er svær at behandle fører ofte til medicin overforbrug som giver mere ondt i hovedet (programmer om folk der tager overforbrug af piller pga hovedpine, og derved fpr hovedpine.). Forebyggelse: mindre stress,

Question 46

Demens

Answer 46

Alzheimer - demens. 1 % af de 65-69 år 20 % af 85-89 årige Skyldes Alzherimer eller vaskulær demens, som skyldes patologiske ændirnger af hjernens blodgennemstrømning. medfører nedsat funktionsevne i dagligdagen. Ingen kurativ behandling, kun udskydelse af progression. forebyggelse rettes modcerebrovaskulære risikofaktorer somhypertension, højtkolesterol tal osv diagnose: klinisk, da undersøgelse af hjerne først kan ske efter død. Alzherimer 80 % af demenssygdom sympytomer: hukommelsessvigt, sprogvanskeligheder trlthed, dømmekræft unga kan også få det, men ikke så dokumenteret . måske 5000

Question 47

PArkinson

Answer 47

6000-8000 i DK. langsom progressivt og neurogenerativ sygdom definition: fremadskridende lidelse i basalganglierne med manglende dopaminproduktioin ukendt hvorfor patogenese: ved parkinson sker et tak af det produktion ag det neurotransmitstoffet dopamin. produktinen af dopamin nedsættes og nedbrydning er kontant hvilket giver et underskud. Da postsynaptiske membraner beholder deres dopamin receptorer, er det muligt at tilføre dopamin udefra. symptomer: 1nedsat bevægelig he'd, hypokinisi. langsomme bevægelser. stivhed, træthed,2 symptomer strater gradvist, og udvikler sig langsomt.3 først træthed, rystelser når man hviler sig. starter typysk i overekstremiteten, fingre. forværres med nervøsistet. senere nedsat bevægelighed, længsommere og stivhed, ses i ansigtmimik. sløret og svag tale. savlen. vanskelig/langsom igangsætning. Behandling; medikament behandling. erstatte dopamin. eller hæmme nedbryderne. protein som fremmer dopaminen overlevelse. kirurgisk: ikke så normalt. udvikler isg værre og værre, progeredierende. MEdikamenter hjælper godt de først 2-5 år, hefter aftager behandlingshjælpen.

Question 48

Multipel sklerose

Answer 48

1 ud af 1000 i DK. Kronisk sygdom. inflammation og demyelinisering af det hvide substans på axonerne i hjerne og rygmarv. nedsat signalhastighed i Nerveceller i CNS. Sygsommen er karakteriseret ved tilbagevende attakker, dvs. ud fald der løbende kommer. Demyelinisering ag neuroner i CNS på grund af inflammatioin ætiologi: ukendt, arveligt, andre sygsome, miljø, ex. tidligere virusinfektion. Pato: debut i 20-40 års alderen, hyppigst kvinder. Alle dele i CNS kan rammes (ikkePNS). Inflammatorisk proces medfører demyelinisering af neuroner. Myeliniseringen scleroserer (bliver hårdt) , danner sclerotiske plaques i hvid substans. NEDBRYDER blod-hjernebarrieren og kymfocytter og makrrfager infiltrerer området. PLagues varierer i størrelse fra mm til cm. Symptomer: sensoriske forstyrrelser. 4 . Motoriske forstyrelser, halvsidig lammelse af begge ben. talaforstyrrelser, balance- og koordinationsbesvær, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Forløb: Meget forskellig. Hastigt prodigerende, dødeligt forløb eller enkle attacker uden bliven men. 2 oftes er sygdommen præget af attack-agtigt forløb med gentagne anfald adskiolt af remission. efterhånden dog blivende neurologiske udfald immelem/efter attack. Forbyggelse: ingen kurative. akutte attacker behandles antiinflammatorisk virkning. Behandling med beta-interferon, nedsætter attack hyppigheden med 30 % og reduktionne betyder færre antal plaques. Er sekundær forebyggelse.

Question 49

apopleksi

Answer 49

Blodprop i hjernen. PLudseligt opstået neurologiske symptomer. ca. 12.000 danskere rammes hvert år. 85% skyldes iskæmisk apopleksi og skyldes blodprop i hjernen. Hæmoragisk apopleksi 15% skyldes en hjerneblødning. (hæmoragi: blødning, iskæmi:manglende blodtilførsel) 3.hyppiste dødsårsag i DK. Fokale neuroliske symptomer med varighed over 24 timer forårsaget af iskæmi eller hæmorage. Oftes iskæmi, blodprop. Symptomer: afjænger af lokation og størrelse. kan være: Kognitiv, motorisk og sensorisk. rigtig mange forskellige symptomer men afhænger hvor i hjernen ex sprog, syn, styreevne (motorisk osv..) BEhanlding; 1. Akut behandling. Redde penumområder hvor blodgennemstrømningen er ophørt, men vævet endnu ikke er dødt ved at holde normalt tryk osv. blodtransfusion. 2. Trombolysebehanlding: ved iskæmi (blodprop) inden for 3 timer, ellers risikeres hæmorage/blødninger.3. forebygge nye apoplekser:ved diabetes: kontrollere sukkerindhold. Behandle hyperintension. antikoagulationsbehandling (iskæmi), Ændre livsstil, undgå tobak og alkohol. Forhondre dyslipædemi, som er forstyrrelser i blodet indhold af lipider. Rehabilitering; læger, talepædagoger, plejere sov. tværfagligt regi, primær forebyggelse: ungå overvægt, rygning. øge fysisk aktivitet. behandling af hypertension (forhøjet blodtryk)

Question 50

Neuromuskulære sygdomme

Answer 50

syringomyeli: centrale kanal i medulla spinalis forfalder og udvides, så der dannes et langstrakt væskefyldt hulrum i medulla spinalis. kan være medfødt eller erhvervet. Symptomer afhænger af lokaltion kan være: smert elang en nerve, ,,, predigeredet forløb amytrofisk leteral sklerose: sklerose/tilgrunding af motoriske hjerneceller i hjernebarken i kranienerverne og rygmarven. starter distalt, senere praksimalt. til sidst bliver man hjælpeløs pga. svigt. behandling: igen, kan forlænge leve tid i 3 måneder. dør efter 3-5 år. Traume: traume/skade på de- eller ascenderende nervetractusser som følge af fald eller trafikuheld. OPstår primær mekaniske skade og sekundær vævsskade forårsaget af inflammation, ødem og iskæmi i nervevævet Behandling: anatomisk reponering af columna, holder formen. antiinflammatorisk medkamenter. forebyggelse: dumheder… Tumor i spinal kanalen: hyppigst metastaser, sjældent med primærer tumorer. kan være uden for medulla (ekstra modullærer) eller inden for meduller (intermodullæere) Symptomer afhænger af placering, kan være sensorisk og eller motoriske. Behanlding: fjernelse af tumor.

Question 51

o epiduralt hæmatom o subaraknoidalblødning o subduralt hæmatom

Answer 51

Hæmaton - blødninger i PNS.

Question 52

Beskrive at det perifere autonome nervesystem består af en sympatisk, en parasympa-tisk og en enterisk del.

Answer 52

Det autonomenervesystem styrer glat muskulatur, hjertemuskulatur og visse kirtler. Ikke styret af viljens kraft, AUTONOMt. selvstyrende reflekser i dette nervesystem hedder autonome reflekser. Styres af hypothalamus. Opretholder hemostase med nedgativ feedback mekanismer. på baggrund af struktur og funktion opdeles ANS i sympatiske, papasympatiske og enteriske del. Sympatiske: øger kroppens fysiske evnerer, aktiveres ved stress og fysisk aktivitet Parasympatiske: høj aktivitet i hvilefunktion. stimulerer blandt andet fordøjelsen Enteriske nervesystem. komplekst nerværkt af neuroner i fordøjelseskanalens væg, med virker til regulation af fordøjelsen.

Question 53

Redegøre for anatomiske og fysiologiske forskelle på det sympatiske og det parasym-patiske nervesystem.

Answer 53

SYMPATISK Lokalisering: cellelegemerne/præganglionære sympatiske celleneuroner ligger i i de laterale horn i medulle spinalis, i thoracale og lumbale hvirvler (T1 til L2). Ganglierne ligger som perler på en snor langs rygsøjlen Neurotrabsmitterstof: præganglionær nervecelle: Acethylcolin. Postprganglionær nervecelle: noradrenalin for det meste, ellers acothycolin. Aktiveres ved fysisk aktivitet og stress. Øger kroppens fysiske ydeevne og gør kroppen ready for fight. Aktiveres ved frygt, stress og sysisk krævende sistuationer Fungerer som EN FUNKTIONEL ENHED!Tværforbindelser mellem ganglier, de sympatiske ganglier er bundet med flere axoner fra rygmarvssegmentet, og derfor påvriker det sympatiske nervesystem flere forskellige målorganer på én gang! Påvirker også binyren som transportere noradrenelin og adrenalin rundt i blodet PARASYMPATISK Ligger i hjernestammen eller i de laterale horn i medulla spinalis sccralregionen. (S2-S4). ganglier ligger tæt på målorganers vægge eller tæt på. præ- og postganglioler påvirker af neurotransmitterstoffer acethyl colin. Funktion; høj aktivitet i hvilesituationer og stimulerer balndt andet fordøjelsen. Fungerer IKKE som en funktionel enhed! INGEn tværforbindelser mellem ganglier, påvirker derfor kun 1 målorgan af gangen. SAMSPIL De fleste organe ri kroppen som er under autonom kontrol, innerveres af både ysmpatiske og papasympatiske nervfibre. Virker stortset altid modsat. Dog kan begge systemer virke stimulerende og inhiberende/hæmmende. ex blodkarer: nedsat sympatisk aktivitet medfører vasodilatio

Question 54

Angive bestanddelene af plasma (ca. 90% vand, ca. 7% protein, ca. 3% elektrolytter, næringsstoffer, affaldsprodukter mv.).

Answer 54

Plasma består af ca. 90% vand 7% protein 3% elektrolytter, næringsstoffer, affaldprodukter, gasser, enzymer, hormoner)

Question 55

Beskrive plasmaproteinernes hovedfunktioner.

Answer 55

60 % Albumin, 35% Globolin, 5% Fibrinogener Albulin: Stort plasmaprotein som er for stor til at passerer igennem kapillærvæggen og derfor er med til at opretholde blodets osmotiske tryk, bevægelsen mellem blod og væv Tranportmolekyle for andre molekyler: Theroideahormon, Fedtsyrer og bilirubin Globuliner: nogle er en del af immunsystemet. Transport for lipier, kulhydrater, og hormoner Fibrinogener: indgår i dannelse af blodkoageler og er ansvarlig for blodets koagulation

Question 56

Anføre de vigtigste elektrolytter i plasma (natrium, klorid, kalium, calcium, fosfat).

Answer 56

natrium (na+) , klorid (cl-), kalium (K), calcium (Ca2+), fosfat(PO43).

Question 57

Anføre de gasser som findes opløst i plasma (ilt, kuldioxid, nitrogen).

Answer 57

O2 ilt Kuldioxid Co2 Nitrogen N

Question 58

- angive omtrentlig størrelse og form samt at erythrocytterne er meget eftergivelige.

Answer 58

Som er werthers original. Runde, fladtrykte bikonkav celle - formen øger overfladen og gør at luftarter nemmere kan diffundere ind og ud af cellen. støørelse 7 um og 2 i højde Erythocytter er bøjelige og eftergivelige, så de kan komme ind i selv de midste kappilærer - gør de én - efter - en. Folder sig for at kunne komme igennem.

Question 59

- angive at modne erythrocytter ikke har en kerne.

Answer 59

modne erythrocytter har ikke en kerne når de er modne

Question 60

- angive at hovedbestanddelen af erythrocytter er hæmoglobin.

Answer 60

1/3 af erythrocytten består af hæmoglobin. | Hæmoglobinet farver erythcytten rødca 250.000 hæmoglobiner pr erythrocyt. Derudover indeholder den lipider, ATP, enzymer

Question 61

- angive at hæmoglobin består af 4 polypeptidkæder, hver med en jernholdig hæm-gruppe som hver binder et ilt-molekyle.

Answer 61

Hæmoglobinet består af 4 peptidkæder, med hver sin jernholdige hæm-gruppe. O2 tranporteres rundt i blodet ved at binde sig til det jernholdige hæm-gruppe. 4 grupper, derfor kan det transportere 4 iltmolekyler. ca 98 % af ilt i blodet transporteres ved at binde sig til hæmoglobin. (resten flyder frit i blodet). (co2 binder sig til amino-delen, ca 23%. )

Question 62

- redegøre for hæmoglobins funktion (se endvidere Respirationsfysiologi).

Answer 62

Transportemolekyle -blandt andet for luftarterne Co2 og O2 ilt: bindes til hæm-gruppen. ca. 98% af iltet i blodet transporteres via hæmoglobinmolekyler. 4 hæmgrupper = muligt at transportere op til 4 ioltmoleklyer af gangen. Herved at hæmoglobinet mættet (saturation: ledige pladser på hæmoglobinet som ilty-molekylerne ikke optager) Tranport af for CO2. bindes til amino-delen. 23% af Co2 i blodet. Transport af Nitcric. Kemisk signalstof der produceres i endothel

Question 63

- beskrive erythropoisen og regulationen heraf.

Answer 63

Dannelse af røde blodlegemer, erythrocytter. Sker i den røde knoglemarv. tager 4 dage. Stadier: stamcelle -> reticulocyt - > erythrocyt. Reticulocyt: øget antal fortælle om øget reproduktion af erythrocytter ex efter blodmangel Nødvendigt: ved produktionen er det nødvendigt med vitamin b12 og folinsyre til celledeling og DNA-syntesen. Produktionen af hæmaglobin kræver også jern. -> derfor måles jern niveau og gives jernpiller efter blodonor. JERN ER NØDVENDIGT for hæmoglobin produktionen! Regulation: reproduktion af røde blodlegemer stimuleres af blodets iltindhold. produktion styres af hormonet EPO, som dannes i nyrerne. proces: iltindholdet i blodet falder - øget produktion af epo i nyrerne - øger produktionen af erythrocytter i den røde knoglemarv - antallet af erythrocytteri blodet stiger, og dermed flere ledige hæm-pladser til iltmolekylerne. Sker osm naturlig proces hvis man opholder sig i bjergene hvor ilt-niveauet er lavt,

Question 64

- beskrive den normale livscyklus for erythrocytter; herunder kort beskrive hæms og jerns cykli.

Answer 64

120 dage for mænd 110 dage for kvinder. 1 % nydannes hver dag. har ingen kerne. 4 dage om at blive dannet i den røde knoglemarv. Cellen begynder i sin levetiat degrederer: dårligere og langsommere til at transportere ilt osv. skrøbelig plasmamembran - når der går hul på denne, sker ofte i milten, kommer makrofagerne og nedbryder hæmaglobinen. Hæm-delen: bliver til bilirubin i makrofagen og udskille si plasma. HEr binder det med albumin og transporteres til leveren.. Leveren gør bilirubin vandopløseligt, og udskilles herefter som galde i tyndtarmen. I tarmen nedbrydes bilirubin til pigmenter som farver afføringen. Noglepigmenter absoperes i tarmen og udskilles i urinen Globin-delen. Nedbrydes i makrofagen til aminosyrer, som bruges til produktion af protein. Jern_ transporteres tilbage til den røde kboglemarv og bruges til produktion af nye erytcrocytter eller oplagre si diverse væv til senere brug, i sær i milt eller lever

Question 65

- beskrive hovedfunktioner for leukocytter.

Answer 65

At beskytter og forsvarer organismen mod indtrængende organismer. Rydder op efter cellerester og døde celler Egenskaber: har en kerne. Granucytter, basofile og eosine har et kornet udseende. Lymfecytter og monocytter har ikke i så stor stil. Bevæger sig typisk amøbeagtigt med en udløber, som de trækker sig efter. Nogle af dem er lidt store og derfor maser de sig gemmen kapillærvæggen. Tiltrækkes af kemotaksin: giftstof som udskilles af bakterer og døde celler.

Question 66

- definere leukocytose og leukopeni.

Answer 66

Normalt er der 5000-10000 celler pr ul i blodet Hvis der er mere: leukocytose ex. ved leukæmi. forhøjet antal hvide blodlegemer Hvis der er mindre: Leukopeni: for lavt antal hvide blodlegemer i blodet. forekommer ved undertrykkelse af knoglemarvens funktion ex. efter radioaktiv stråling eller tumor --> derfor kræftpatienter har et lavt immunsystem, årsagen er fald i produktione af hvide blodlegemer

Question 67

- anføre opdeling af leukocytter i granulocytter, monocytter og lymfocytter.

Answer 67

Leukocytter kan deles op i Granulocytter: kornede i udseende. herunder også eosinfile og basofile granulocytter Monocytter og lymfocytter. monocytter udvikler sig til makrofager ved at producerer flere organeller som mitochrindrier og plasmatiske reticulum.

Question 68

- definere differentialtælling og give eksempler på dets brug.

Answer 68

Den procentvise fordeling af de hvide blodceller i blodet. bruges til diagnosticering fx ved bakteriel infektion -> forhøjet antal granulocytter. Ved allergisk reaktion -> forhøjet antal basofile og eosinefile granulocytter.

Question 69

- beskrive thrombocytternes rolle i hæmostase og koagulation.

Answer 69

Homæstasen 1. at danne thrombopropper 2. at fremme dannelsen og sammentrækningen af blodkoageler. Dannelse fa thrombocytprop: Binder sig til de kallogene fibre fra de ødelagte celler. Danner en bro mellem fibrene og thrombocyttens receptor. Thrombocytten er aktiveret og exocytesere blandt andet ADP og Tromboxan, hvilket tiltrækker andre thrombocytter. Thrombocytterne svumler op og får "fangearme" som de fanger frie fibrinogener med, som flyder rundt i plasma. De virker som lim, og hjælpe thrompocytterne med at aggerer og holde og klumpe sig sammen til en thrompocyt prop. fortsættes indtil proppen tætter blodkaret. Koagulation under koagulationprocessen, efter fibernetværket er dannet, sætte rthrombocytterne sig fast i fibernetværket hvor koagelet dannes. efter knap en time begydner kaegelet at trække sig sammen, sårets sider trækkes sammen, sker via actin og myosin i thrombocytterne kontraherer.

Question 70

- angive at blodet består af plasma (ca. 55%) og formede elementer (ca. 45%).

Answer 70

PLasma 55% Består 90% af vand 7% plasmaproteiner (albumin, glubylin, fibrinogen) 3% alt muligt, næringsstoffer, affaldsstoffer, luftgasser, enzymer, hormoner Formede elementer 45% Heraf 95% røde blodlegemer erythrocytter 5% hvide blolegemer knap 70 % granulocytter og knap 30% lymfecytter og monocytter

Question 71

- definere hæmatokrit og angive normalområde (mænd: 40-54%; kvinder: 37-47%).

Answer 71

Hæmatokrit: antallet af røde blodlegemer i det totale blodvolumen MÆnd: nomalområde 40-50% Kvinder 37-47% De røde blodlegemer produceres i den røde knoglemarv, og mænd har mere knoglemasse end kvinder - derfor?

Question 72

- anføre hæmostasens tre faser (vasokonstriktion, thrombocytaktivering, koagulation).

Answer 72

Hæmostasen har 3 faser Der er gået hul på blodkaret og dette reparerer/genoprettes ved hjælp af hæmostasens 3 faser. 1. Vaskonstriktion: Blodkarene kontrahere for at mindske hullet. 2. Thrompocytternes receptorer binder til endothelcellernes kollagenfribre, dette aktiverer thrombecytterne så blandt andet udskiller/exocytere ADP og thromboxan, som tiltrækker flere thrombocytter. Koagulation

Question 73

- beskrive den vasokonstriktoriske fase.

Answer 73

Glatmuskulatur i blodkar trækker isg sammen Kontraktionen udløser nervøse reflekser eller kemiske stoffer ex. tromboxaner Vasokonstriktionen reducerer blødningen indtildannelse af thrombocytprop Kan vare op til en halv time. jo større beskadigelse, des stærkere konstriktion

Question 74

- beskrive thrombocytaktiveringsfasen (thrombocyt aggregation).

Answer 74

Samling af thrombocytter der kan tætne små huller i blodkarret (thrombocyt= blodplade) kan opdeles i 3 trin 1. Når et blodkar ødelægges blotlægges kolagenfibrene fra bindevævet i endothelcellerne. Thrombocytterne binder til koollagenfibrene med deres receptyorer. 3. Thrombocytterne aktiveres og udskiller blandy andet ADP og thromboxan, som tiltrækker flere thrombocytter 3. Thrombocytterne får fandearme, og kan tindfange fibrinogener som virker som lim for thrombocytterne, er med til tiltrække flere og samler på dem så de til sidst danner en thrombucytprop fortsætter indtil hullet er tætnet. Sker kun i beskadiget endothelvæv, da ubeskadiget endothel udskiller et stof som forhindre thrombocytterne i at binde sig.

Question 75

- beskrive hovedtræk i koagulationsprocessen.

Answer 75

VEd større skade er vasokonstruktionen og thrombocetprop ikke nok til at standse blødningen. I en sådan situation dannes et blodkoagel definition af blodkoagel: et netværk af trådeagtige proteinfibre, fibrin, som opfanger blodceller, blodblader og væske, så der dannes et geleagtig masse. Koagolationfaktorerne: Dannelsen afhænger af en række proteiner, som kaldes koagulationsfaktorer som findes i plasma. Normalt er de inaktive, men de aktiveres ved skade. Der sker en kædereaktion, så de kan producerer et blodkoagel. Når en faktor er aktiveret, aktiverer det, det næste, forstætter indtil de har dannet fibrin Kaskaderaktion: en faktor påvirker den næste indtil der dannet fibrin. Når fibrinnetværker er dannet opfanger det blodlegemer således at der dannes en geleagtig masse Koagelkontraktionen: når det at kondensere til et mere kraftig struktur. koagel retraktion: keagelet trækker sig sammen via actin og myosin i thrombocytterne.trækker hinderne modhinanden

Question 76

- beskrive hvorledes koagulationsprocessen kan aktiveres via ydre og indre aktiverings-system.

Answer 76

Koagulationsprocessen kan aktiveres via ydre eller indre system. kaskadereaktion af koagelfaktorerne kan startes af kemiske stoffer udefra som aktiverer dem, eller af kemiske stoffer inde i blodet som aktiverer kaskaden

Question 77

- anføre at der findes en række koagulationsfaktorer i plasma og i thrombocytter som er nødvendige for sufficient hæmostase.

Answer 77

Der findes en række koagelationsfaktorer som er nødvendige for sufficient hæmostase. disse faktorer flyder inaktive rundt i blodet, og aktiveres af kemiske stoffer, som udløses ved en vævsbeskadigelse. en kaskadereaktion blandt faktorerne starte, dvs. de aktiverer hinanden en efter en og danner koagel

Question 78

- redegøre for vitamin K’s betydning i hæmostasen.

Answer 78

K vitamin er vigtig, da prothrombin produceres af vitamin K. Prothrombin er en del af kaskadereaktionerne som sker i dannelsen af blodkaogel i hæmostasen. Vitamin K får man via kosten 50%, og bakterier i tyktarmen 50%. nyfødte får ofte en indsprøjtning af vitamin K ved fødslen. VEd vitamin K mangel nedsættelse hæmostatsen. Mangel til vitamin kan skyldes dårlig ernæring, er, da det er et festopløseligt stof og skal optages fra tarmen, vil denne proces hæmmes af hvis galdeblæreren ikke virker optimalt, ex ved galdesten

Question 79

- beskrive heparin, antithrombin III og thrombins’s rolle i antikoagulationen.

Answer 79

Antikoagulation: et stof der forhindre koagulationsfaktorerne i at danne blod koagel, og begrænser det til kun at ske der hvor skaden sker. Koagulation sker kun der hvor koagulationsfaktorerne overstiger virkningen af antikoagulationsfaktorerne Antithrombin III: PLasmaprotein fra leveren, som bevirker ved langsomt at inaktiverer thrombin. Hrparin forstærke dens virkning, så det sker hurtigere. Thrompin: medvirke ri koagulationen, ved at aktivere dannelsen af den opløselige plasmaprotein fibrinogen til det uopløselige fibrin.. 90% af den dannnede thrim virker på skadestedet, den thrombin der bevæger sig væk fra skadestedet, inaktiveres afg antithrombin III . og så er virker thrombin også ved at aktivere opløsning af fibrin.

Question 80

- beskriv fibrinolyse.

Answer 80

den proces for fibrinopløses/nedbrydes, sker umiddelbart efter at koagelet er dannet, men det sker langsomt. koagelet bliver som g´regel nedbrudt efter inden for et par dage efter dannelsen. Fibrinolyse sker med at plasmaproteinet plasminogen omdannes til det aktive enxzym plasmin. Omdannelsen katalyserer thrbrin, faktor 8 og lysomale enzymer. plasmin angriber fibrintråde så koagrlrt nedbrydes,

Question 81

- redegøre for ABO og RH blodtype systemet.

Answer 81

Blodtypesystemerne bruges til at bestemme hvilket blod der kan gives ved en transfusion ABO systemet findes der 4 blodtyper Typer: A, B, AB, og 0 De er opdelt efter om de har antigener på overfladen af røde blodlegemer og om de har antistoffer i plasma: Type A: Har type A antigener, og Anti B-antistoffer Type B: har type B-antigener og anti A-antistoffer. Type AB: Har type A og B - antigener og har hverken type anti A eller anti B antistoffer Type 0: Har hverken type A eller B antigener, men har både type A og type B atistoffer Normalt danner man først antistoffer mod et antigen når man har været disponeret for det. Men som det ses, danner en person, der mangler et bestemt type antigen i AB-systemet et antistof mod dette antigen uden tidligere at have været disponeret. antistofdannelsen starter ved 6 månedern alderen. Rhesus-systemet RH systemet findes 2 blodtyper: Positiv og negativ Opdeles i D-antigen på overfladen af røde blodlegermeog antistoffer mod type D-antigen. Rhesus positiv: har et d-antigen på overfladen af rode blodlegemer, Rhesus negativ: Har ikke, men kun et antistof mod type d-antigen, hvid den tidligere er blevet eksponeret. Kombinationen af AB- og RH systemet normalt anvendes for at angive en blodtype

Question 82

- kort beskrive principperne for transfusionsbehandling.

Answer 82

En transfussion sker når man overfører blod fra en person til en anden. Årsag: ved blodmangel ex. efter en ulykke/traume, operation eller graviditet folige blodtyper: Man skal helst anvende forlige blotyper, dvs. de er ens i forhold til blosystemerne og antigen/antistoffer. Derved mindskes risikoen for agglutinationsreaktion / en reaktion, som kan forårsage klumper i blodet og derved danne kredsløbsschok. Der kan også ske hæmolyse. Man kan lave cross-matsch hvorved man tjekker om der sker en reaktion i et glas, inden transfusionen sker.

Question 83

Anæmi (megaloblastær, jernmangel, kronisk sygsom, hæmolytisk)

Answer 83

Tilstand hvor blodets indhold af hæmoglobin er for lavt i det venøse blod. for kvinder under 7mmol pr liter og mænd under 8mmol pr liter. Årsager: Vitamin B12, jernmangel HYPPIGSTE 1 % af voksne, kronisk sygdom eller hæmolytisk forekomst: 10% hos hjemeboende 65 årige. 50% hos 65-årige på plejehjem Forebyggelse: kost, behandling: jerntilskud. behandle tilgrunslæggende sygdom ex. hæmmende absorption. Megaloblastær: Mangel på vitamin B12 påvirker /hæmmer produktionen af røde blodlegemer/erythrocytter, da, da vitamin B12 er en nødvendighed ved DNA syntesen i den røde knoglemarv. Hvor mangler man B12? Jernmangel: Et hæmaglobin inluderer 4 jernatomer, ved jernmangel produceres ikke hæmaglobin Kronisk sygdom: som leukæmi hvor der er sygdom i knoglemarven hæmolytisk: blodmangel, efter truame, fødsel el. lign. er normalt, men aghænger af antallet af de små erychytter som er i gang med at blive dannet (erythropoisen) om det er ok eller ej. mangel på fosylsyrer Jernmangel er den hyppisgste årsag til anæmi DK og globalt Hvorfor: fejlernæring, ikke nok jern i kosten optimal 10 mg om dagen, mere for gravide og ammende mødre fysiologisk behov: ved blødninger ex. menstration Nedsatabsorption i tarmen

Question 84

- skitsere hjertet (frontalt gennemskåret), lungekredsløbet og det systemiske kredsløb med angivelse af blodstrømmens retning samt angivelse af højre og venstre atrier og ventrikler, truncus pulmonalis, arterie pulmonalis sin et dxt., vena cava inf. et sup., aorta, septum intraventriculare, seminulærklapperne, tri- og bicuspidalklapperne, apex, basis.

Answer 84

Do it do it!

Question 85

- beskrive hjertets ydre væg (perikardium, epikardium, myokardium, endokardium).

Answer 85

Hjertets ydre vægge inderfra: Hjertets inderside, dvs det bindevæv som klæder indersiden af hjertet ved blodet, heder endokardiet. Det næste væg er myokardium, som består af muskler, hjertemuskulaturen . tværstribede muskler. er ansvarlig for at hjertet kontraherer når det pumper blodet ud. Hjertes ydre lag hedder epikardiet. Hjertet ligger nede i en perikadium, hjertesækken, som bevirker at hjertet ligger beskyttet, som hvios man tager en knytnnæve og pressen den ned på en ballon (som ikke er pustet helt op). Dette støtte og beskytter hjertet Pericardiet har 2 lag, serøse og fibrøse perikardium. med en pericardie hule imellem sig, hvor der er en smule pericardievæske: Indersiden af perikardiet,kan deles op i 2; Det viscerale (som også er epikardiet) og det peritale pedicardium. Begge består af serøs bindevæv. ydreste væv: fibrøst bindevæv, kaldes peritale perocardium. Holder hjertet på plads i midanen og sørger for at det ikke klapper sammen. Oversigt; Lag i hjertet indefra: Endokardium, Myokardium, epikardium / viscerale epikardium, perikardiehulen, perifere pedikardium og fibrøse pedikardium

Question 86

- beskrive cuspidalklappernes sammenhæng med papillærmusklerne via cordae tendinae.

Answer 86

Hver ventrikel indeholder kegleformede muskelsøjler, der kaldes papillærermuskler. Disse er forbundet til AV-klapperne (cuspidadalklapperne) via tynde senetråde kaldet cordea tindineae. Når ventriklen kontraherer, kontraherer papillærtrådene og cordea trindinea trækker i AV-klapperne/cuspidalklapperne og begrænser klappernes bevægelse så de ikke presses udad. Dog er det ikke corndae som bevirker klapperne åbne, det er en passiv proces der sker når trykket i arterierne er strre end trykket i venerne, blodet presser sig igennem klappen.

Question 87

- beskrive hjertets egen blodforsyning og drænage (a. coronariae sin. et dxt., sinus co-ronarius).

Answer 87

Hjertet er forsynet med blod gennem højre og venstre coronar arterie. Disse afgør fra aorta lige efter at aorta har forladt venstre ventrikel. Ligger i sulcus coronarius. (fordubning er hjertets overflade, der adskiller ventriklerne og arterierne) og ventrikkelskillevæggen. Højre coronar arterier: : Som regel mindre i diameter end venstre og indeholder mindr blod. Forsyner højre atrium, det meste af højre ventrikel, bagerste del af ventrikelskilllevæggen., AV-knuden og dele det Hisske bundst. Venstre kronor arterie, lidt større end højjre, forsyner resten afhjertet. Ramus interventricularis anterior udgår fra venstre coronar arterie og forsyner forreste del af venstrikelskillevæggen samt tilstødende dele af ventrikelvæggen Det er ofte her der forekommer blodpropper. Højr eog venstre kronorar arterie forgrener sig i mindre arteirer der fordeler sig over hjertets overflade. De fleste dele af myokardiet modtager blod fra mere end en arterie og der er endvidere mange direkte forbindelse mellem arterierne. Hvis en arterie blokeres, er det derfor muligt at den pågældende del af hjertet forstsat kan forsynes gennem an anden arterie Drænage: Den store go lille hjertevene: Den store hjertevene dræner venter del af hjertet, og den lille hjertevene dræner højre del. På bagsiden af hjertet løber disse vener sammen til sinus coronoarinus, og løber til højre atrium,

Question 88

- redegøre kort for regulationen af blood flow i coronar kredsløbet.

Answer 88

Blood flow i coronarkredsløbet varierer under hjertes cyklus; Systole: hjertemusklulaturen kontraherer: coronar arterien sammenpresses og der er et mindre bloodflow. Diastolen; Hjertemuskulaturen afslappes -> øget blood flow gennem coronararterien. Flowflow er størt i første del af diastolen. Blood flow er autoreguleret: Myogen auto/muskel aktivitet Øget blodtryk medfører distension af blodkar, glat muskulatur kontraherer for at nedsætte gennesmstrømningen. Ved fysisk aktivitet; Behov for ilt og nærinsstoffer øges. selv i hvile afgives 70% af ilten i coronarkredsløbet, dvs den afgivne mængde ilt kan ikke øges ret meget. og hjertet er derfor meget afhængig af større blodtilførsel. obs: diastolen aftager under fysisk aktivitet, og blood flow formindskes

Question 89

- skitsere membranpotentialer under en hjertecyklus i en sinusknude celle (pacemaker-potentiale) samt beskrive de tilgrundliggende mekanismer.

Answer 89

Sinusknuden: generer aktionspotentialer i spontant og rytmisk/regelmæssigt. Et aktionspotentiale i sinusknuden opstår, når et spontant genereret lokalt potentiele, præpotentialet, når tærskelværdien. Membranpotentialet i en sinusknudecelle gennemløber 3 faser i løbet af en hjertecyklus: Præpolarisering: NA+ kanaler åbner og Na+ diffunderer ind i cellen hvilket medfører en spontan depolarisering Ca2+ kanaler begynder så småt at åbne. Depolarisering: Ca+ kanaler åbner, Ca+ strømmer ind og er ansvarlig for størstedelen af depolariseringen. Tærskelværdien opnåes og et aktionspotentiale sendes ud. K+-kanaler er stadig lukkede Repolarisering: Ca+-kanaler lukkes, og K+ åbnes

Question 90

- beskrive hjertemusklens aktionspotentiales faser (depolarisation, tidlig repolarisation, plateau, repolarisation, hvilepotentiale).

Answer 90

I hvile er hjertemuskulaturen meget permabel for K+, men kun permeabel for Na+ og Ca2+ (hvilket/modsat skeletmuskulaturen). Hvilemembranpotentialet i hjertemukulatur er -85mv.

Question 91

- definere den absolutte refraktære periode (i hjertemuskelceller) og anføre betydningen af denne.

Answer 91

Den absolutte refraltærer periode omfatter: deplariseringsfasen, pleteaufasen og den tidligere repolariseringsfasen. Det er den tidspariode lige efter elektrisk stimulus (aktioinspotentiale) hvor cellen er upåvirket overfor yderligere stimulering.

Question 92

- beskrive den normale impulsudbredelse i hjertet.

Answer 92

Den normale pulsudbredelse i hjertet:

Question 93

- kort beskrive hvorledes hjertets elektriske aktivitet kan illustreres ved et EKG

Answer 93

Se tegning med beskrivelse

Question 94

- angive de celletyper i hjertet, der besidder manifeste eller latente "pacemaker" egen-skaber.

Answer 94

Manifeste pacemaker egenskaber: Sinusknuden fungere normalt som hjertet pacemaler, da denne genererer den højeste frekvens 60-70 slag i min. Latante pacemekares frekvens er lavere Latante pacemakere: Når aktionspotentialet ikke forekommer i sinusknuden, kan følgende træde i karakter som latante pacemakere: AV-knuden: kan generer aktionspotentialer i freksvens på 40-60 slag i min. Hiss-ke bundt: 30 slag i min. Og De pukiske fibre kan også.. De latente pacemakere har en lavere frekvens end sinusknuden, jo tættere på apex, des lavere frekvens. Årsager til brug af latente pacemakere: 1. Funktionel dysfunktion hos sinusknuden. 2 eller passage mellem sinusknude og andre dele af hjerte blokeres. 3. De latente pacemakers cellemembraner beskadiges og bliver mere permeable end sinusknuden, og kan deved generer højere freksens end sinusknuden.

Question 95

- definere atrieflagren, atrieflimren, ventrikulær tachycardi, ventrikelflimren og asystoli.

Answer 95

Aterieflagen: Regelmæssige men hurtige kontraktioner i atrierne 200-250 kontraktioner i min. Normalt overledes kun hver 2,3 eller 4 slag til ventriklerne, så ventikelrytmen er lav men regelmæssig. Artrieflimren: hurtig, ukoordineret og hvirvelstrømsagtig aktivitet i atrierne. attriekontraktionen er ophævet, og atriernen sitrer, giver uregelsemæssig ventrikelrytme. Ventrikulær tachycardi: hjertefrekvens over 100 slag i min. udløst i ventriklerne Ventrikelflimren: mere end 359 ventrikelkontaktioner i minuttet, igen egentlig kontraktioner og derfor klinisk hjertestop. Patienten besvimer pga manglende puld og ophævet respiration Asystoli: hjertestop. ingen sammentræninger af hjertets ventrikler EKG viser ingen vintrikelkomplekser eller tegn på ventrikelflimmer. kun en linje uden udsving

Question 96

- beskrive hjertets autonome innervation.

Answer 96

Hjertet innerverer af både det parasympatiske og sympatiske nervesystem Sympatiske nervesystem: ganglionære nervecelle udgang fra thoracalt nivau, løber til den sympatiske grænsestreng og danner synapse med postganglionære nerveceller, som løber til hjertet nerver. De innerverer på sinusknuden, AV-knuden, coronor-blokarrene og atrie- og ventrikelmyokardiet. Transmitterstrof: Noradrenalin Funktion: stimulerer og øger hjertefrekvensen/kontraktioner Parasympatiske nervesystem: sendes var medualla oblondata og videreføres af vagusnerven til hjertenervene og danner synapse med: Sinusknuden, AV-knuden, atriemyocardie, coronar-blodkrrerne. neurotransmitstsof: Acethylcolin Funktion: nedsætte hjertefrekvens

Question 97

- redegøre for hjertets kontraktionscyklus hos en hvilende person ved for venstre hjerte-halvdel på samme tidsakse at tegne venstre ventrikels volumen- og tryk-variationer, tryk variation i venstre atrium og i aorta, samt placeringen af 1. og 2. hjertelyd; herun-der anføre ventriklens systoliske og diastoliske fase.

Answer 97

5 Faser for hjertets kontraktionscyklus. Ventriklens systoliske fase, dvs. hvor den kontraherer sker i 1 + 2 fase. Ventriklens dystoliske fase, hvile/ingen kontraktion af ventriklen ske ri faser 3-5 Fase 1: systoliste kontraktion: Atrie vene klappen er åben, og blodet strømmer ind i ventriklen. Ventrikelkontraktionen starter og trykket i ventriklen stiger. AV-klapperne lukker. Fase 2: systolisk ejektion. Kontraktionen øges. trykket i ventriklen øges. semilunarklapperne åbnes pga. trykket og blodet flyder ud i aterierne. Fase 3. Diastole afslapning. Ventriklen afslappes og trykket falder, medfører at blodet begynder at flyde fra arterierne og ind i ventriklen, hvilket får semilunarklapperne til at lukke. Begge klapper er nu lukkede. Fase 4. Diastole passiv fyldning. Ventriklerne er afslappede hvilket får AV klapperne til at åbne, og ventriklen fyldes med veneblod fra atrium Fase 5. Diastole aktiv fyldning: Atrium trækker sig sammen (pga. aktionspotentiale fra sinusknuden), hvorved trykket i atrium fylder ventriklen helt op mens ventriklen er afslappet. Hjertelyde = lukning af hjerteklapper 1. hjertelyd: sker i 1 systole fase, hvor AV-klapperne lukkes. 2. hjertelyd: sker i 3 diastale fase hvor semilynarklapperne lukkes.

Question 98

- angive hvorved kurver for højre hjertehalvdel adskiller sig fra ovennævnte.

Answer 98

Trykket i højre hjertehalvdel er langt lavere end trykket i venstre hjertehalvdel. Selvom der er trykforskel, så pumper de stortset lige megegt blod rundt Tryk i højre atrium: 8 mmHg Tryk i venstre atrium: 80 mmHg Tryk i højre ventrikel: 25 mmHg Tryk i venstre ventrikel: 120 mmHg

Question 99

- anføre størrelsesordenen af hjertets minutvolumen (cardiac output) i hvile (ca. 5 ltr/min) samt anføre at dette kan øges med en faktor 5-6 under maksimalt fysisk arbej-de hos fysisk veltrænede personer.

Answer 99

definition af minut volumen Frekvens: antal slag i minuttet 60-75 slag pr minut i hvile Volumen: liter pr slag omkring 70-72 ml. Minut volumen: Frekvens x volumen I hvile er hjertets minutvolumen ca. 5 liter/min Ved fysisk aktivitet kan hjertes minutvolumen øges med faktor 5-6 under maksimal fysisk aktivitet hos fysisk veltrænede personer, minutvolumen kan komme op på 25-30 liter pr minut. Hos normale mennesker øget minutvolumen typisk til: 70 ml x 190 slag pr minut: 13 liter/pr minut.

Question 100

- anføre relationen: minutvolumen = frekvens × slagvolumen.

Answer 100

Minutvolumen = volumen af blod der pumpes ud af hjertet pr minut Frekvens: hvor mange gange der pumpes pr minut slagvolumen: hvor meget blod der pumpes ud pr gang/frekvens

Question 101

- redegøre for regulationen af hjertets frekvens (“pulsen”): autonom regulation (sympa-tikus [inklusive adrenalin] og parasympatikus) som vigtigste parametre.

Answer 101

Autonom regulation - autonome nervesystem. Hvis hjertet var helt upåvirket var hjertefreksen ca 100 slag pr minut. Hjertet påvirkes af den nervøse mekanisme (autonome nersystem) og hormonelle mekanismer. Nervøse mekanismer - hjertet innerverer af symptatiske og parasympatiske fibre. hjertefrekvensen reguleres af forold mellem bremsende effekt af parasympatisk aktivitte og accelerende effekt af sympatisk aktivitet. Parasympatisk: præganglioler fra medulla oblongata som sendes signal gennem vagusnerven som påvirker hjertenerven og påvirker Sinusknuden, AV-knuden, coronar blokar og atrie myokardiet, ved at hæmme inhibilere stimuli. Frigiver acethylcolin som neurotransmitsstof Effekt på hjertets frekvens: færre slag pr minut, dvs. færre kontraktioner i ventriklerne. nedsat frekvens Sympatisk: præganglioler fra thorakalt niveau som dannaer synapse med postgonglioler hjertenerver, påvirker coronar blodkar, atri- og ventrikelmyoceller, sinusknuden og av-knuden. Frigiver noradrnalin som neurotransmitstof. stimulerer kontraktioner , dvs. flere slag pr. minut. Hormonelle mekanismer sekretion af adrenalin og noradrenalin fra binyren- Øger sympatisk aktivitet. transporteres med blodet til hjertemuskelcellerne og øger hjertefrekvens og kontraktion. Parasympatisk påvirker i hvile, til hvilefrekvens på 60-70 slag pr minut, da frekvensen uden ville være på 100 slag pr minut

Question 102

- anføre størrelsesordenen af hjertefrekvensen hos et rask hvilende menneske, samt un-der maksimalt fysisk arbejde.

Answer 102

Hvile Frekvens: antal slag i minuttet 60-75 slag pr minut i hvile Volumen: liter pr slag omkring 70-72 ml. Minut volumen: Frekvens x volumen I hvile er hjertets minutvolumen ca. 5 liter/min Ved fysisk aktivitet kan hjertes minutvolumen øges med faktor 5-6 under maksimal fysisk aktivitet hos fysisk veltrænede personer, minutvolumen kan komme op på 25-30 liter pr minut. Hos normale mennesker øget minutvolumen typisk til: 70 ml x 190 slag pr minut: 13 liter/pr minut.

Question 103

- redegøre for og definere de faktorer som bestemmer hjertets slagvolumen.

Answer 103

Slagvolumen: hvormegt blod der transporteres ud af hjertet pr slag Endodyastolisk: hvor meget blod hjertet indeholder i slutningen aff diastolen. Endosystolen: hvor meget blod der er i hjertet ved slutningen af systolen Slagvolumen = Endodyastole - endosystole Øgning af hjertets slagvolumen; kan ske i øgning af endediatolisk volumen eller fald i endosystolisk volumen, eller kombination af dette

Question 104

- skitsere relationen mellem slutdiastolisk tryk og slagvolumen.

Answer 104

Op til en hvis grad vil en øget endediatolisk volumen øge slagvolumen, da øges endodiastolisk volumen øger preload, graden af udstrækning i ventriklen før kontraktion. Hjertemuskelcellerne (har ligesom skeletmusklerne) en optimal udstrækningslængde, som giver størst kraft. Denne udstrækningslængde og dermed kraft, udnyttes ikke normalt, men ved stimuli som giver øget preload, udnyttes kraften mere, da hjertemusklerne strækkes mere end normalt med preload. stigning ag endodyastolisk volumen kan ske ved - øget fysisk aktivitet, øget blodvolumen, sympatisk aktivitet, øget respiratoriske bevægelser. Fald kan skyldes øget sympatisk aktivitet, som medfører fler ekontraktioner som kommer hurtigerre efter hinandne, hvilket mindsker tiden for ventrikelopfyldning i diastolefasen.

Question 105

- beskrive i hovedtræk den neuro-endokrine regulation af hjertets pumpefunktion.

Answer 105

Endokrin regulerings sker via adrenalin og noradrenelin fra bbinyren, som sendes via blodet, stimulerer til øget hjertefrekevns og kontratilitet. Her bruges baroreceptorer-refleksen og kemoreflektorerrefleksen. Baroreceptorer: er lokaliseret i de store arterier i hals og thoras, i sær i aorta buen. Registrer ændirnger i blodtryk ved at registrer træk i blodkarernes væg. Ved fald i blodtryk registreres det ar baroeceptorerne, som nedsætter frekvens af aktionspotentiale til kardioregulatoriske center i medulla oblongata. som reagerer ved: 1.øget sympatisk stimulering af hjertet ved at sende signal om at frigive noradranalin 2. NEdsætter parasympatiske stimulering - giver øget hjertefrekvens.- 3. stimulerer binyren til at frigive mere adrenalin og noradrenalin. Ved stigning i blodtrtk. baroreceptorer registrer i bblokarernes væg, sender flere aktionspotentialer til medulla omblongata, som reagere ved: Øge stimuleringen af parasympatiske (nedsætter hjertefrekvens) frigiver acethylcolin. 2.nedsætter sympatiske sttimulering, nedsætter hjertefrekvens og kontraktil. 3 nedsætter binyrens udskillelse af adrenalin og noradrenalin. KemoreptoreR (forbundet i de kardiovaskulære center i medulla oblongata) perifere kemoreceptorer registrerer ændringer i blodets Co2 indhold. Centrale kemoreceptorer registrer blodets indhold af CO2 og PH værdi. sidder i medulla spinalis. Funktion: opretholde iltindhold, Co2-niveau og Ph-værdi ved hjælp af receptorer. Ved øget indhold af Co2 og lav Ph sender recceptorerne signal til medulla oblangata, som stimulerer , med noradrenalin og sympatisk, hjertets pumpevolumen. og sympatisk stimulation af binyren, mere blod transporteres rundt, mere co2 udskilles, og Ph-værdien øges.

Question 106

- beskrive i hovedtræk lokalisationen og funktionen af kemo- og trykreceptorerne.

Answer 106

Baroreceptorer: er lokaliseret i de store arterier i hals og thoras, i sær i aorta buen. Registrer ændirnger i blodtryk ved at registrer træk i blodkarernes væg. Ved fald i blodtryk registreres det ar baroeceptorerne, som nedsætter frekvens af aktionspotentiale til kardioregulatoriske center i medulla oblongata. som reagerer ved: 1.øget sympatisk stimulering af hjertet ved at sende signal om at frigive noradranalin 2. NEdsætter parasympatiske stimulering - giver øget hjertefrekvens.- 3. stimulerer binyren til at frigive mere adrenalin og noradrenalin. Ved stigning i blodtrtk. baroreceptorer registrer i bblokarernes væg, sender flere aktionspotentialer til medulla omblongata, som reagere ved: Øge stimuleringen af parasympatiske (nedsætter hjertefrekvens) frigiver acethylcolin. 2.nedsætter sympatiske sttimulering, nedsætter hjertefrekvens og kontraktil. 3 nedsætter binyrens udskillelse af adrenalin og noradrenalin. KemoreptoreR (forbundet i de kardiovaskulære center i medulla oblongata) perifere kemoreceptorer registrerer ændringer i blodets Co2 indhold. Centrale kemoreceptorer registrer blodets indhold af CO2 og PH værdi. sidder i medulla spinalis. Funktion: opretholde iltindhold, Co2-niveau og Ph-værdi ved hjælp af receptorer. Ved øget indhold af Co2 og lav Ph sender recceptorerne signal til medulla oblangata, som stimulerer , med noradrenalin og sympatisk, hjertets pumpevolumen. og sympatisk stimulation af binyren, mere blod transporteres rundt, mere co2 udskilles, og Ph-værdien øges.

Question 107

- anføre beliggenheden (medulla oblongata) og funktionen (integration af neural regula-tion) af det kardioregulatoriske (kardiovaskulære) center.

Answer 107

Medulla oblongata er center af kardioregulationscentret. Basoreceptorer, kemoreceptorer og autonomt nervnesystem som påvirker hjertets pumpen, sender informatioin hertil.

Question 108

- definere arterier som blodkar der leder blodet væk fra hjertet.

Answer 108

en arterie leder blodet væk fra hjertet

Question 109

- opdele arterierne på basis af deres størrelse, funktion og karvæggens bestanddele: ela-stiske (konduktive) arterier ==> muskulære (distributive) arterier ==> arterioler ==> termi-nale arterioler og metarterioler ==> kapillærer.

Answer 109

En arterierne opdeles på baggrund af størrelse, funktion, og karvægge. der er en glidende overgang mellem de 3 forskellige typer. Overordnet set: fra hjertet til kapillærerne indeholder aterievæggende relativt indre og mindre elestisk væv, og relativt mere muskelvæv Elatiske Arterie: Har mange elastiske muskelfibre, flere end alle andre arterier. kan konduktere, udvide sig, og disse arterier findes tæt på hjertet Muskulære (distributive) arterier: har mange muskelceller i det mellemste lag, media tunica. Gør det muligt for små muskulære arterierne at vasokontraktion (trække sig sammen) og disolation (udvide sig). de innerveres af det sympatiske nervesystem. Arterioler: sidste arterie inden kapillærerne. De mindste arterier. Kan vasodilatere og vasokontraherer. Rig på sympatisk innervation

Question 110

- anføre at arterier hos voksne oftest (men ikke altid: truncus pulmonalis med grene) in-deholder iltmættet blod.

Answer 110

Alle arterier hos voksne, bortset fra arte truncus pulmonalis, indeholder iltmættet blod

Question 111

- redegøre for hovedtræk af karvæggens opbygning: tunica intima (endothel celler, bin-devæv, indre elastisk membran), tunica media (glat muskulatur), tunica adventitia (kollagent og elastisk bindevæv).

Answer 111

``` tunica intima (endothel celler, bindevæv, indre elastisk membran) - Det inderste væv som har kontakt med blodet. indeholder en indre elatisk membran tunica media (glat muskulatur) - tunica adventitia (kollagent og elastisk bindevæv). ```

Question 112

- beskrive ilt- og næringsstofforsyningen af store arterier (vasa vasorum).

Answer 112

Arterier og vener med diameter over 1 mm, har selv brug for blodfornyning, fordi karret er for bredt til at de kan forsynes tilstrækkeligt med næringsstoffer via diffusion. Denne blodforsyning sker via vasa vasorum, som trænger ind fra ydersiden af blodkarret og danner et kapillærnetværk i tunica midia og tunica advantitia

Question 113

- beskrive i hovedtræk mikrocirkulationens opbygning (terminale arterioler, metarterio-ler, kapillærer, venoler, præ-kapillærer sphinktere, kollateraler) og herunder anføre omtrentlig længde af kapillærer (

Answer 113

Terminale arterier: arterierne "lige inden afgang" til kapillærene. Metaarteriolerne: der hvor blodet løber igennem metaarteriolerne starter kapillærnetværket Gennemløsbkanal: fra metaarterionel løber blodet igennem en gennemløbskanal over til venolen. Ud fra gennemløbskanalen udgår flere forgreninger som kaldes kapillærerne. De kapillærer tættest på metaarteriolerne kaldes arteikapillærer, og de kapillære tættes på venolerne, kaldes venøsekapillære. Prækapillære sphinktere: er en glat muskulatur som sidder i starten af kapilærforgreningen. De regulerer blodforsynen, på baggrund af autoregulation, og påvirker bloodflow ved at kontraherer (mindre flow) og dilaterer (øge bloodflow). Kallateraler:Hvis en hovedarterie lukkes, sker der en udvidelse af mindre arterier for at sikre blodforsyningen til det samme væv. dette kaldes kollaterale arterier. Kapilærlængde: diamtere på 1mm eller derunder.

Question 114

- anføre at pre-kapillære sphinktere ikke er nervøst innerverede.

Answer 114

Pre-kapillære sphinktere er ikke nervøst innerveret, men kontrolleres lokalt vha. autoregulation

Question 115

- definere vener som blodkar der leder blodet mod hjertet.

Answer 115

vener leder blodkar hen mod hjertet. I det store kredsløb er venerne fyldt med iltfattigblod. I det lille kredsløb/lungekredsløbet er venerne fyldt med iltet blod

Question 116

- anføre at venesystemets kar i princippet er opbygget som arteriesystemet, men med et mindre indhold af elastisk, kollagent og (glat) muskulært væv.

Answer 116

Venesystemtes kar er i princippet påbygget som arteriesystemet, men med mindre indhold af elastisk, kollagent og glat muskulært væv. Veners bloodflov bliver påvirker af det sympatiske nervesystem, som kan øge konstriktionen af venerne, og få blodet til at løbe hurtigere mod hjertet. fysisk aktivitet starter vene pumpen, skeletmuskulaturen, at presse veneblodet mod hjertet, og på den måde øge flowet. Derfor har de ikke behov for så meget muskelvæv. Venerne er udstyret med venelkapper, for at blodet ikke skal løbe den "forkert vej", væk fra hjertet. Vene med diameter >1mm

Question 117

- anføre at større (> 1mm i diam.) vener indeholder veneklapper (ekstremiteter) og redegøre for disses funktion.

Answer 117

Venerne er udstyret med venelkapper, for at blodet ikke skal løbe den "forkert vej", væk fra hjertet. Vene med diameter >1mm

Question 118

- angive at ca. halvdelen af blodvolumenet befinder sig i de små vener, der udgør et mobiliserbart reservoir, idet denne del af venesystemets kapacitet er stor og variabel.

Answer 118

Ca halvdelen af blodvolumen befinder sig i de små vener, som derfor udgør et blodreservoir, som kan forandre mængden af oplagret blod, afhængigt at kroppens behov

Question 119

- angive, at det venøse reservoir styres via det sympatiske nervesystem.

Answer 119

Det sympatiske nervesystem kan stimulerer bloodflow i venerne, fordi de kan øge konstriktionen af venerne, så det venøse resovior kan løbe mod hjertet

Question 120

- redegøre for mekanismerne bag blodets strømning gennem venesystemet, herunder for betydningen af muskelvenepumpen og respirationsbevægelser.

Answer 120

Fra venekappilærerne er trykket i venen 10 mmHg, og i højre atrium hvor vena cava inferior og superior mødes, er dette tryk 0 eller mindre. Dette tryk er dog alligevel nok, til at få blodet til at løbe op til hjertet Muskelvenepumpen er den funktion skeletmusklerne har på venerne, ved fysisk aktivitet. Når de kontraherer presser de let på venerne, som gør at blodet presses hurtigere igenem, og preload øges. På den måde øges slagvolumen i hjertet, da mere blod tilføres ventriklen i diastolen. vener over 1 mm indeholder veneklapper, som gør at blodet ikke flyder modsatte vej Respiration: ved øget respiration er der sat gang i det sympatiske nervesystem, som stimulerer venernes bloodflow, og det venøse reservoir løber mod hjertet.

Question 121

- redegøre for kredsløbets hovedfunktion, som består i stofudveksling mellem blod og væv.

Answer 121

Kredsløbes hovedfunktion er stogudveklingen mellm blod I arteriekapillærerne udvekles ilt og næringsstoffer fra blod til væv. I venekappillærerne udvekles Co2+ og affaldsstoffer fra væv til blodet Andre funktioner: - transport: blodet transportere næringsstoffer, luftgasser, affaldstoffer, hormoner, komponenter af immunsystemet, enzymer, koagolationsfaktorer mv rundt i kroppen - Regulerer blodtryk: Hjertet og periferer kredsløb hjælper med at regulerer blodtrykket Dirigere blood flow: det perifere kedsløb kan dirigere blod til væv ved med behov for mere blodtilførsel - Temperatur: kan regulere temperaturen i kroppen ved at dirigere blodet ud mod oveflade for at nedsætte temperaturen, og modsat holde det inde i centrum, for at holde på temperaturen.

Question 122

- opdele kredsløbet i pulmonal- og systemisk cirkulation, og anføre normal fordeling af blodvolumen imellem disse (10-20% henholdsvis 80-90%).

Answer 122

Det pulmonale kredsløb starter i højre atrium og pumper blod u dtil tractis pulmonalis, vider etil pulmonal arterierne, lungekapillærerne hvor blodet bliver iltet, samlet i de 4 lunge vener, og tilbage til hjertets venstre atrium. I lungekredsløbet er kun 10-20% af kroppens blodvolumen og et meget lavere tryk end i i det systemiske kredsløb Det systemiske kredsløb starter i venstre ventrikel hvor blodet pumpes ud til aorta, videre gennem arterierne som bliver mindre og mindre elastiske, mere muskulære, videre til atriolerne, metaarteriolerne, arteriekappillærer, venekappællærerne, venoler, små vener, mellem og store vener, vena cave inferior og vena cava superior og samles i højre atrium. Det systemiske kredsløb indeholder 80-90% af kroppens blosvolumen, og har et højere tryk end det pulmonale kredsløb.

Question 123

- angive normal tal for det totale blodvolumen og fordeling af blodvolumen i det syste-miske kredsløb (75% i venesystemet, 20% i arteriesystemet, 5% i kapillærsystemet).

Answer 123

Ca 7-8% af kroppens vægt, dvs. 70 kg = 5 liter blod i kroppen. Fordeling i det systemiske kredsløb: 75% i venerne, venerne virker som et blod resuvior 20% i arterierne 5 % i kapilærerne

Question 124

- beskrive opdelingen af det systemiske kredsløb.

Answer 124

Det systemiske kredsløb starter i venstre ventrikel hvor blodet pumpes ud til aorta, videre gennem arterierne som bliver mindre og mindre elastiske, mere muskulære, videre til atriolerne, metaarteriolerne, arteriekappillærer, venekappællærerne, venoler, små vener, mellem og store vener, vena cave inferior og vena cava superior og samles i højre atrium. Det systemiske kredsløb indeholder 80-90% af kroppens blosvolumen, og har et højere tryk end det pulmonale kredsløb.

Question 125

- definere blodgennemstrømningshastighed (blood flow) som det volumen blod som strømmer gennem et (eller flere) blodkar på en given tid.

Answer 125

Udtrykkes normalt i ml/min eller L/min. Der den mængde blod der strømmer igennem et (eller flerr) blodkar pr minut

Question 126

- anføre at blodet strømmer som følge af en trykgradient langs blodkar(rene).

Answer 126

Blodet strømmer osm følge af en trykgradient lang blodkarerne. Det høje tryk skabes når hjertet pumper blodet ud, fx. i artor er et højt tryk, og derfor strømmer blodet gennemkredsløbet mod højre atrium, da trykket her er lavt, nærmest 0.

Question 127

- redegøre for relationen mellem blood flow (F), trykgradienten (ΔP) og modstanden mod flow (R) (F = ΔP/R).

Answer 127

Bloodflow: F = ΔP/R Trykradient: ΔP modstand: R

Question 128

- redegøre for de faktorer som bestemmer modstanden (R) mod flow (R = karlængde × viskositet/(radius4)).

Answer 128

R = karlængde × viskositet/(radius4) KArlængden har i praksis ikke betydning visokosiviteten: er blodets tryktflydelighed. detter ca 3-4,5, hvor avnd er = 1. dvs. der skal højere tryk/mere kraft til at bevæge blod end vand. Jo højere hæmoglobin % des højere vasokosivitet Blodkarets radius har stor inflydelse, kan ses ved at det er opløftet i 4. Ved vasokontriktion nedsættes karrenes radius, hvilket nedsætter blood flowet.

Question 129

- definere total perifer modstand.

Answer 129

Er den samlede modtsand i det systemiske kredsløb, i praksis lig med modstanden i ateriolerne.

Question 130

- redegøre for relationen mellem hjertets minutvolumen (cardiac output [CO]), middel arterie trykket (mean arterial pressure [MAP]) og total perifer modstand (total periph-eral resistance [TPR]) (CO = MAP/TPR).

Answer 130

CO = MAP/TPR | Hvis hjertets minutvolumen eller totale perifere modstand stiger, falder middelarterietrykket.

Question 131

- definere blodets strømningshastighed (velocity) som den distance blodet passerer på en given tid.

Answer 131

Den distance blodet passerepå en given tid. måles oftes i mm/sek

Question 132

- beskrive at blodets strømningshastighed er omvendt proportionalt med blodkarrets tværsnitsareal.

Answer 132

I et sammenhængende rørsystem som det menneskelige blodkredsløb, må der pr-. tidsenhed passerer lige store væskemængder gennem hvert trærsnit pr. tidsenhed. dvs. blood flow i et tværsnitsareal af rørsystemet er konstant. Derfor : når det samlede tværsnitsareal stiger, falder blodets strømningshastighed og amvendt. Ex. det SAMLEDE tværsnitareal i kapillærerne er stort: derfor er blodets strømingshastighed lavt (tværsnit af ALLE kapillærer!) Ex 2: I artor og vena cava er det SAMLEDE tværsnitsareal lille, derfor er blodgennemstrømshastigheden lav! Formel: Strømningshastighed = bloow flow / samlet tværsnitsareal.

Question 133

- skitsere ændringer i blodtrykket hen over det systemiske kredsløb (aorta ==>==> vv. ca-vae) med anførsel af de relative forhold i tværsnitsareal.

Answer 133

se noter

Question 134

- på ovennævnte skitse anføre normalværdier for blodtrykket hen over det systemiske kredsløb hos et hvilende menneske.

Answer 134

Aorta: 100 mmHg (systole 120, diatolisk 80 mmHg) - arterier: 100- 85 mmHg - arterioler 85-30 mmHg - Kapillærer 30- 10 mmHg - vener: 10- 0 mmHg.

Question 135

- skitsere ændringer i blodets strømningshastighed og blodkarrenes tværsnitsarel hen over det systemiske kredsløb.

Answer 135

strøming er højest hvor tværsnitarealet er mindst, ex. aorta. strømningshastigheden er lav hvor tværsnitsarealet er højt ex. kapillærer. hvorfor: fordi at det er et sammenhængende rørsytem, og at der skal være et konstant hastighed i hele systemet.

Question 136

- kortfattet beskrive regulationen af blood flow, herunder: o at der i arterioler, terminale arterioler, metaterioler og visse venoler oprethol-des en basal vasomotorisk tonus, hvorfra både vasokonstriktion og vasodilata-tion udgår. o betydningen af sympatikus og parasympatikus for blodkar i hjerte og skelet-muskulatur.

Answer 136

Kan reguleres af nervøs og hormonel påvirkning, og/eller autoregulering. arteriolerne og terminalearterier innerveres af det sympatiske nervesystem. Ved stimuli sker en vasokonstriktion, dvs. mindre/lavere blodforsyning til det pågældende væv. Det kunne f. eks være fordøjelsessystemet ved fysisk aktivitet Ved nadsat stimuli, sker en vasodilation, og blodforsyningen øges. ex. til skeletmuskulaturen ved fysisk aktivitet. Det parasympatiske nervesystem har ikke indflydelse på bloodflow. Udksillelse af hormoner adrenalin og noradrenealin fra milten, påvirker øget sympatisk aktivitet og dermed vasookonstriktion Autorerugalation blodkarerne har egen autoregulering, ex. i sphinkterne i kapillærerne. Samspillet mellem autoregulation og nervøs/normonel: Generelt spiller de sammen. Dog kan autoreguleringen overrule det mervøse/homonelle reguleringssystem, gælder f.eks. har blodkarrerne i hjerne og hjerte færre sympatiske fibre end andre muskulature, hvilket gør det nemmere for autoreguleringen at overrule. Styres mere af metabolisme, dvs. ved fysisk aktivitet sørger autoreguleringen også for vasodilation til skelet, hjerte og hjerne muskulatur, pga. øget metabolisme.

Question 137

- kortfattet redegøre for autoregulationen af blood flow, herunder: o beskrive autoregulation som sammentrækning eller afslapning af glat muskula-tur i de pre-kapillære sphinktere som respons på ændringer i det lokale miljø (pH, PO2, PCO2, temperatur, metaboliske/kemiske faktorer) samt myogent re-spons og ikke som følge af hormonal eller nervøs stimulation.

Answer 137

autoregulation som sammentrækning eller afslapning af glat muskula-tur i de pre-kapillære sphinktere: Sphrinktere autoregulerer afhængigt af vævets behov, metabolismen i vævene. derfor reagere de på det lokale miljø: pH, PO2, PCO2, temperatur, metaboliske/kemiske faktorer) samt myogent re-spons og ikke som følge af hormonal eller nervøs stimulation. Vasodilation af sphrinkterene og bloodflow øges ved: pH-værdi: Ved lav PH-værdi neutraliserer PO2 = lav O2 værdi i blodet PCo2 = høj/meget Co2 i blodet Temperatur: høj temperatur Metabolisme: Høj metabolise, øget behiov for næringsstoffer og O2 samt flere affaldsstoffer som skal transporteres væk, ADP og Co2. Myogent respons: opretholdes af hæmostase. Ex. ved øget fysisk aktivitet; vasodilation i prinkterne pga. øget metabolisme, flere affaldsstoffer (stigning i Co2, lav Phværdi pga. mælkesyrer, ADP) - vasodilation så forsyningen til de pågældende væv øges.

Question 138

- redegøre for det arterielle blodtryk og anføre normale værdier for trykket i aorta ascendens.

Answer 138

Det arterielle blodtryk i et normalt rask ungt mennske i hvile er ca. 100 mmHg i aorta. Ved systolisk tryk er det ca 120mmHg, og diastolisk 80 mmHg. Dette tryk udlignes i arterierne, så kapillærerne modtager samme blodtryk.

Question 139

- beskrive princippet bag blodtryksmåling med en blodtryksmanchet.

Answer 139

Blodtryksmanchet: sættes på arterie bronchialis i armen, lige over albuen. trykket i manchetten øges, og lukker derved blodgennemstrømningen i arterien Trykket i manchetten lettes gravist, og blodet kan så småt passerer igennem ved systolisk tryk, dette tryk kan hører i stetoskopet, . blodet løber turbulent Det systolisk stryk, er det fæørste tryk der høres i stetoskopet. Efterhånden som trykket o manchetten falder, løbet blodet også igennem ved diastole, og blodet begynder at flyde normalt, ens retning, og lyden forsvinder i stetoskopet når det diastolske tryk omnår at blodet flyder igennem. Fordele: simpelt, og kræver ikke indgreb. intet ubehag hos patient og kan bruges i kliniske sistuationer. Ulemper: ike så præcisr, som måling med indførelse af manometer

Question 140

- redegøre for det arterielle middelblodtryk ved fysisk arbejde, fysiske og psykisk stress-situationer, søvn og stigende alder.

Answer 140

Det arterille blodtryk stiger med 20-60mmHg ved fysisk aktivitet og fysiske og psykiske stressistuationer: Aktiviteterne er påvirker det symptatiske nervesystem, som innerverer arterierne og hjertets pumpefrekvens og volumen. Blotrykket falder ved søvn, da det parasympatiske neervesystem her nedsætter hjertes funktion, dvs. lavere frekvens men med større volumen, pga. længere diastolefase. Stigende alde: stiger med alderen, normalt blodtryk 130 mmHg,. ved aldring bliver blodkarrerne mindre elastiske, og kompliance falder

Question 141

- redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, herunder de arterielle trykrecepto-rer og deres afferente nerver, de kardioregulatoriske (kardiovaskulære) centre i medul-la oblongata, højere centre af betydning for blodtryksreguleringen, hjertets innervati-on, arteriolernes innervation og venernes innervation, blod volumen og viskositet, re-nin-angiotensin systemet.

Answer 141

Medualle oblongata er central for det vaskulære kredsløb. og regulering og stimulerer vie nervøse nevesystem foregår gennem medulla oblongata. Her går nerveceller til hjertet, coronar blodkarerne, basereceptorer i karvæggene og kemoreceptorer, som registrerer blodets kemiske sammensætning ex. ph-værdi, ilt- og Co2 indhold, alle sammen sender information til Medulla oblongata, som herefter reagerere på information ved at sende para- eller sympatiske stimuli eller nedsætter det. Hvis blodtryk falder producerer man mindre urin. (det finder jeg ud af under nyrerne.)

Question 142

- angive, at nettofiltrationen fører til lymfedannelse typisk med en hastighed på 3-5 liter pr. døgn.

Answer 142

Filtration: væske bevæger sig henover en membran pga tryk. Væsketransport over kapillærmembranen er derfor afhængig af at trykket på hver sin side af membranen er forskellig. Hydrostatiske tryk: trækker proteinfritvæske ud af kapillærerne og ind i cellen. Osmotisketryk: trækker proteinfri væske fra væv ind i kapillærerne. Nettofiltration = hydrostatisk tryk - Osmotisketryk. ca. 9/10 af al væsken filtreres ind i blodkarerne igen, den sdiste 1/10 op tages i lymfekarne som lymfe. På arterie siden i kapillærerne er trykket ca 13mmHg, og på vene siden ca 7mmHg. hvilket er årsag til at ikke lige så meget væske presses den anden vej ind i blodkaret igen

Question 143

- redegøre for de størrelser som er bestemmede for nettodannelse af lymfe

Answer 143

det hydrostatiske tryk og osmotiske tryk er bestemmende for nettodannelse af lymfe Nettodannelse af lymfe = hydrostatisk trygforskel - osmostisk trykforskel

Question 144

- redegøre, med udgangspunkt i ovenstående, for mulighederne for fremkomst af ødem.

Answer 144

påvirke hydrostatiske tryK: - hvis blodtrykket i venesiden er for højt, medfører at mindre væske filtreres over i venekapilærerne (de har ikke sphinktere til at autoregulerer) -> skabe ødem Påvirke osmotisk tryk: - Kapillærmembranan bliver mere permeabel for proteinmolekyler, påvirker dette væskekoncentrationen i den institialvæsken, -> øget koncentration tiltrækker vand pga. homostase, -> opstår ødem - Fald i plasmaproteiner i blodet (ex forårsaget af leversygdom eller proteinfattig kost): medfører at mere væske filtreres ud af blodkaret, og mindre væske filtreres tilbage igen på venesiden (fald i osmotisk tryk) -> ødem

Question 145

- redegøre for lymfekarsystemet som et "overflow-system".

Answer 145

optager den 1/10 af væsken som ikkke filtrerer ind i blodkarerne på vene siden igen, man kan betegne lymfesystemet som et overflow system af det væske som blodet ikke reabsorbere. Lymfedrænage!

Question 146

- angive at lymfekarrene indeholder klapper, at lymfekarrene hovedsageligt følger vene-systemets kar, at lymfekarrene samles i tiltagende større kar for slutteligt at lede lym-fen ind i venesystemet tæt på hjertet.

Answer 146

Lymfesystemet starter som et stærkt forgrenet netværk af lymfekapillærer. Disse smales til størrer kar, og følges venerne op til de store vene kar, og tømmes i Vena cava inferior eller superioer. Lymfekarne er udstyret med klapper, for at sikre væskestrømmen løber mo hjertet

Question 147

- redegøre for at ødem principielt dannes som følge af en øget netto-udfiltrering af væ-ske fra kapillærerne.

Answer 147

lymfekarsystemet optager den væske som de venøse kapilæærer ikke filtrerer ind, svarer ca til 1/10 af al væsken Når der sker det, at væskebalanceren påvirkes ex. højt venøst blodtryk, mangel på plasmaproteiner, og udskiller mere end 1/10 af væsken, som lymfekarsystemet heller ikke kan optage, opstår ødem

Question 148

- redegøre for faktorer som medfører ovenstående: 1) øget tryk i kapillærerne. 2) øget antal åbne kapillærer. 3) øget permeabilitet af kapillærvæggen, specielt for protein. 4) nedsat kolloid-osmotisk tryk i plasma.

Answer 148

ja osm sagt, så er det årsag til ødem, beskrevet tidligere

Question 149

- angive komponenterne i det lymfatiske system (lymfekar, lymfeknuder, lymfe, leuko-cytter, lymfatiske organer [thymus og milt]).

Answer 149

(lymfekar, lymfeknuder, lymfe, leuko-cytter, lymfatiske organer [thymus og milt).

Question 150

- beskrive lymfesystemets funktion (drænage af vand og proteiner fra interstitialvæsken; transport af kylomikroner; nedbrydning af mikroorganismer og fremmede stoffer.

Answer 150

er med til at rense blodet for fremmede migroorganismer, da lymfesystemt inholder hvide blodlegeme, leukocytter, og makrofager, som en del af immunforsvaret. lymfedrænage fjerne den overskynde væske og proteiner fra interstitialvæsken og forebygger herved ødem Transport af kylomekroner: Kylomikroner udskilles ra tyndtarmensepithellet til specielle lymfekar, og transporteres med lymfen rundt i blodet. kaldes også Kyle. Lymfesystemet absorbere herved fedtstoffer.

Question 151

- beskrive væskestrømningen i lymfesystemet.

Answer 151

lymfesn forløb: starter i forgrenet netværk, lemfekapillærerne som optager der overskydende væske og protein i interstitialvæsken. væsken transporteres i lymfekareren som bliver samlet og derfor bliver størrer og større på deres vej op til de store vener. På vejen kommer de oigennem lymfeknuderne. Lymfekarrerne har klapper for derved at sikre one-way flow. Overfladisk drænage: huden og dyb drænage: ligger dybere i kroppen. Lymfrens bestanddele: Vand, elementer fra plasma og elemeneter fra udskildt af cellerne (luftarter, affaldsstoffer, næringsstoffer, hormoner, lymfocytter, kyle, ioner)

Question 152

- beskrive lymfekapillæret.

Answer 152

Findes i næsten alle væv, bort fra CNS, knoglemarv og væv uden blodforsyning såsom brusk.- OPbygning mener meget om blodkapillærer, bortset fra at pladeeprhithellet overlapper mere løst, og er derfor mere permeabel for større proteinmolekyler/proteiner generelt end blodkarrerne. Dette bevirker, at proteinkomcentrationen i interstistialvæsken holdes lav

Question 153

- redegøre for hovedtræk i lymfeknuders beliggenhed og anatomi.

Answer 153

Anatomi: lymfeknuder er små bønnedeformere strukturer i størrelsen 1-25 mm. Er omgivet af bindevæv og har fibrøst netværk igennem hele knuden. opdelt i ydre lag (cortex) og indre lag (medulla). Beliggendehed: 450 lymfeknuder. har afferente og efferente lymfekar, dvs. lymfen strømmer igennem lymfekarrene. ligger primæert i fedtvæv/adipøst væv. Overfladisk: hals, armhule og lysken Dybe: hals, thorax, abdomen og bækkeb. bryst har det hele

Question 154

- redegøre kort for lymfeknuders og miltens funktion.

Answer 154

at filtrerer lymfen for mikroarganismer og fremmede stoffer. Makrofagerne i lymfeknuderne fagocyttere bakterierne og fremmedstoffer i lymfen, efterhånden som den passerer knuderne-. I knuderne sker slagets gang mellem lyfocytter og mikroorganismer. Milten: ødelægger defekte og udtjente røde blodlegemer. fungerer osm blodreservoir. opdager fremmedstoffer i blodet. indeholder lymfatisk væv med B- og T-celler og der vil opstå en immunreaktion hvis fremmedstoffer passerer milten.

Question 155

aterosklerose

Answer 155

1/3-del af alle dødsfald i DK forårsager fornævring eller tillukning af arterier, udposning og springning kan også forekomme. ca. 150.000 forkomster hvert i i DK. Den hyppigste årsag til død, invadilitet og nedsat livskvalitet. knap Typisk placering; Store og mellem store arterier, hjerte og hjerne, samt i benene. risikofaktorer: rygning, højt indtag af kolestorol, højt blodtryk. kan forebygges med ændret livsstil eller midicin symptomer afhænger af hvor i kroppen der er. Udvikles henover hele livet, og i 75% af tilfældene ses symptomet i form af pludselig død eller akut blødning/myokardieinfakt. følgesygdomme: neurologiske sygdomme, pga. apopleksi (blodprop) i hjernen. Behanlding; kirurgisk eller midikamenter LDLC prøver at komme igennem tunica intime - aktiverer makrofager - plaguea vokser - påvriker inde definition: Ateriosklerose er kendetegnet ved aflejring af fedt, bindevæv, blod og kalk i aterivæggen, hvorved væggen fortykkes og blier stivere og arterien deformes. Påvirker primært store og mellemstore arterier, og ses hyppigt i Arta, coronararterien, hjernen arterier og underekstreminetens arterier (farmors ben, årerforkalkning). Udvikling af sygdom: Fedtaflejring: Kan ses i tunica intima: Dannes pga. fokal ophobnig af makrofager som har optaget fedt i form af kolesterol, som ophobes i makrogaernes plasma. PLageus: fra 30-årsalderen begynder makrofagerne at sætte sig i tunica intima, og påvirker regularitetn i vævet, således at vævsbladerne sætter isg fast. Makrofager og vævsplader frigiver vækstfaktorer, og fremmer væksten af glatmuskulatur i tuunica media. Makrofager og glatte muskelceller optager lipider, og får et skumlignende udseende, kaldet derfor skumceller. Kaldes plagues Fibrøs kapsel: glattemuskelceller producerer kollagene væv og bindevæv og danner en fibrøst bindevævskapsel rundt om plaguen, lige under endothelet. Eftermåneder/år opstår: 1. kalkaflejring 2. sårdannelse:Endothelcellerne i karvæggen ødelægges/rives væk, pga mangelende underlag. subendothellet i tunica intima eksponeres, og risko for koagulations systemet aktiveres og der skabes thrombedannelse og blodprop. 3. Destruktion af tunicamedia pga. manglende diffusion af ilt og næringsstoffer, dette skaber et svag blodkar. 4 blødninger. Svage blodkar øger risikoen for blødninger, da vaso vasorum forsøger at danne nye blodkar, men da de er svage kan der opstå blødninger. komplikationer: 1. Stenose (forsnøvring af karvolumen) mindsker blodforsyning til væv,. 2. Thromber: thrombedannelse på plagues på karvæggen. 3. sårdannelse i plagues kan danne embolier, som kan tillykke blodkar4. Lokale udvigelser af blodkar, som gør at blodkarerne til sidst springer. Hvis dette sker i Aorta er der stor risko for død.

Question 156

Iskæmisk hjertesygsygdom

Answer 156

Stabil angina pectoris nedsat iltforsyning til hjernen. ca. 100.000 danskere. diagnose: elektrokardiografi. Akut koronart syndrom - ca. 40.000 o året indlægges. baseret på symptomer, ekg-forandringer. opstår som følge af nedsat iltforsyning til hjertemuskulatur. karakteriseres ved brystsmer i hvile.

Question 157

- angive de vigtigste hovedgrupper af mikroorganismer.

Answer 157

De vigsigste hovedgrupper af sygdomsaorganismer er Parasitter, svampe, bakterier og virus

Question 158

- angive forskelle mellem pro- og eukaryote celler.

Answer 158

En prokaroter er celler i bakterier. De har en nukleus uden membran, ribosomer, stiv cellevæg og sekretion af enzymer og DNA-syntese i cellemembranen. Cellekernen har 1 kromosom Mennesker og dyr er opbygget af Eukaryote celler, som indeholder cellekerne med membran, organeller, og flere kromosomer i nukleus

Question 159

- definere hvad der forstås ved et patogen.

Answer 159

Et patogen er en mikroorganisme som hkan give anledning til sygsomme

Question 160

- redegøre for begrebet virulens.

Answer 160

Virulens - den sygdomsfremkaldende evne hos en goven mikroirganisme. Den trænger ind i organis e ns levende væv og formerer sig. Dette fremkalder skadleige virkninger. Grader af virulens: Lav: mikroorganismen kan kun i ringe grad trænge ind i organismens celle rog formele sig og forvolde skade. Højvirulente: kan fremkalde en dødelig infektion Virulensstigning: er ikke en fast egenskab, men kan udvikles i kontajt med værtsorganismen, ved kontakt med værtorganismen overlever de fleste mikroorganismer, og med fortsat smitte far menneske til menneske kan de fortsat overleve.

Question 161

- angive de overordnede virulensfaktorer.

Answer 161

Mikroorganismers egenskaber til at femaklde sygdom: . kapseldannelse , som beskytter mod fagocytose - toksinproduktion - evne til at fastsætte sig til celler

Question 162

- angive hvad der forstås ved opportunistiske mikroorganismer.

Answer 162

Som kun kan fremkalde sygdom hos mennesker med nedsat immunsystem, immunkompromitterede personer. ex. personer med sygdom ex AIDS (lavt antal T-celler, CDH4) eller under behandling ex kemoterapi, under stress og hod nyførdte.

Question 163

- angive hvad der forstås ved inkubationstid.

Answer 163

Fra mikroorganismen trænger ind oporganismen, smitte, til symptomerne bryder ud

Question 164

- redegøre for bakteriecellens principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur.

Answer 164

0,1-1um. 1 um er de farligste. PArkayot celler, dvs. de har ingen cellekerner, deres genetiske materiale ligger frit i cytyplasma, ribosomerne ligge ri cytiplasma, hvor proteinsyntesen foregår. cellemembranen består af dobbelt lipid lag og proteiner. uden på cytoplasma er en cellevæg som er tyk og ueftergivelig, beskytter bakterien for ydre påvirkning pg indre osmotisk tryk. Bevægelighed: Flageler: tynde svingtråde Sporer: sporer som indeholder bakteriens genom, er meget modstansdygtigt, nogle kan tåle at blive kogt. . funktion at sikre cellens overlevelse. Pili: meget tynde lnaghårede overfladevækster, gør det nemmere for bakterien at hæfe sig på overfladeceller. toksine: giftstoffer; udskillles af bakterien, er i stand til at beskadige værtorganismen lokalt elle ri hele/områder af organismen. Exotoksine: udskilles aktivt til omgivelserne Edotoksiner: er en integreret bestanddel af cellens væg, udskilles når bakterien , hvis den er i stand til det, dør.

Question 165

- beskrive inddeling af bakterier ud fra morfologi og Gram-farvbarhed.

Answer 165

Morforlogi - en given arts grundmønster 3 mønster: kokker, stave eller skruede - Runde eller ovale . kan inddeles i 3 grupper: 1. diptokopper, 2 sat sammen. Streptokokker: flere sat sammen. 3.Stafylokokker: sat sammen i en drieklase Stave: lange og cilinderformede. "køller" fordi de er svulmet op i den ene ende Skruer: stive eller bøjelige Gramfarver: bakterier indeles ud fra om de tager imod farve. Først farves baktierierne med krystalviolet. affarves med alkohol. farves med rød. Gram positive; bakterien har en blå farve Gram negative: bakterien har en rød farve Dette fortælle noget om bakteriens cellevæg

Question 166

- beskrive bakteriers formering og vækst.

Answer 166

Formering: Er intetkøn. Deles ved simpel celledeling. DNA i midten af prokayoten republiceres vha nukleider i cellens plasma. De to DNA strenge trækkes mod hver side, og der danner en mcellemembran rundt om den begge og vupti - do identiske datterceller som ligner modercellen. vækst: generationstid: de fleste bakterier kan dele sig 20 min efter de selv er blevet delt. stationærfase: hvis der ikke er gunstige forhold for bakterien, deler den sig ikke. Nedgangsfase er når cellerne dør Rekombination: reformeringen blandt cellerne er lav, da de kopierne sig selv 100%. Men de kan rekombineres på andet forskellig vis: 1. pilier udvekler genom mellem 2 celler ex. det der sker med bakterier som er resisten over antibiotika. 2. Virus som angriber og videregiver genom materiale. 3Tansformation: celle optager dødecellerester.

Question 167

- definere hvad et virus er.

Answer 167

Virus er ikke et selvstændig levende organisme, men snarere en løsreven cellebestandel. Den er afhængig af en levende celles medvirken for at kunne producerer energi og synteserer protein. Den består af nukleinsyre omgivet af en protein skal og evt en kappe.

Question 168

- redegøre for virus’ principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur.

Answer 168

Virus mindre end bakterier, ca. 30-300 nu. Virus består af nukleisys i form af RNA eller DNA, kun en af dem! og indeholder virus genom. uden på genom er et protein hylster, kapsiden. Er som regel bundet til genom, virus har en ensartet geometrisk facon, enten rund, cylinder, spitral, prisme, kasse. strutur så den kan modstår barske ydre betingelser. Nogle tilfælder er virus udstyret med en kappe, består af 2 lag fosfatlipider og minder derfor om en cellemembran. indeholder også proteiner, som er virus specifikke, og gør dem i stand til at hæfte sig på overfladen af de celler de angriber, ellers fungere de som enzymer der opløser den angrebnes celle cellevæg.

Question 169

- beskrive inddeling af virus.

Answer 169

inddeling afhænger af: Genom: kan være en-strenget DNA eller RNA, kan være dobbelt strenget DNA eller RNA Struktur: prisme, kugleformet, cylinder, kasse. Kappe elle rude kappe: Udenkappe: stiv ydre skal, og kan derfor modstå fx udtørring, syre. Overføres ofte fækalt-oralt. ex. Vitus med kappe: pga. kappens lighed med cellemembran er den vandopløslig og afhængig af vand, dvs. ødelægges ved udtørring, syre, og sæbepåvirkning. overføres via væsker, dråbeinfektion, gennem blod og direkte kontakt med inficeret væv ex influenza.

Question 170

- redegøre for formering af viruspartikler.

Answer 170

Kan ikke syntesere og er afhængig af værtcellens organeller til syntese. Når den er færdig, trænger de nye viruspartikler sig ud af cellen igen. Formering: Overfladereceptor (protein) som binder sig til værtscellen receptorer (ex. HIV som binder si gtil T-hjælpecellers receptorer). skal passe nøjagtigt sammen, Herefter penetrerer/trænger virus ind i cellen, hvis den har kappe smelter denne sammen med angrebne celles membran. Trænger ind ved hjælp af enzymer som skaber hul eller endocytose. Når virus er trængt ind, opløses kapsiden. Virus bruger nu cellens organeller til at syntere genom/virusnuklein og prtein til kapsider til de nye viruspartikler. Den nyedannede kapside samles rundt om virusgenom, og nye viruspartikel er dannet. Vira trænger nu ud af værtscellen, og hvis den før havde kappe, tager den del af cellemembranen med som kappe når den forlader ccellen Den enkelte virusstype angriber aftes bestempe celletyper (receptorer skal jo passe sammen) ex. hebatitis b som kun rammer leverceller.

Question 171

- beskrive inddeling af parasitter.

Answer 171

parasit: en organisme som er afhængig af og tilpasser sif en anden som regel større organisme, vørt- En endoparadit findes inde i værten, en ektoparasit findes på overfladen af værten. ( ex mider og insekter) De vigtigst en-cellede (protozier) ex amøbe,. sporozoer, flagelater. flercellede: ex orme, bændelorm, rundorm eller led-dyr: ex flåt, mider , insekter, tæger, lopper og lus

Question 172

- redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved mala-ria.

Answer 172

ca. 300-500 miollioner mennesker har kliniske tilfælde om året på hverdensplan. 1-2 millioner årlige døsfald. 90% i Afrika. Malaria er foråsaget af parasitter som formere og vokser i mennesker leverceller og røde blodlegemer hvor den modnes. Når hunmyg indtager blod, ofates gametocytten, og kønsformeres i myggen, som ved næste stik, udskilles gametocytten med myggens stik. SymptomeR: afhænger af immunitet: Ikke-immun: Når parasitterne formere sig i de røde blodlegemer, nedbrydes de, og hvis der er mange rødeblødlegemer som sprænge på samme tidspunkt, skaber disse udbrud feber, ubehag, muskelsmerter, kvalme. Hvis behandling ikke forekommer, udvikles anæmi, forstørret lever og milt samt vægttab. Immun person: ikke de store symptomer, meget mildere forløb

Question 173

- beskrive inddeling af svampe.

Answer 173

Encellede: gærsvampe, ex. cabdida Fler-cellede: skimmelsvampe, giver infektion i hår, negle og hud Dimorfe svampe, kan vokse som skimmel ved temperatur på 37 grader og gær

Question 174

angive de vigtigste infektioner forårsaget af svampe

Answer 174

candida - encellet svamp skimmelsvampinfektion, infektin i hud, hår og negle (dermatofyt)

Question 175

- redegøre for hvad der forstås ved en biofilm.

Answer 175

Biofilm er når bakterier slår sig sammen til en fæstning, på den måde bliver en infektion kronisk, da den er meget svær at nedbryde. biofilm findes maneg steder, ex på tænder når det er lang tid siden man har børstet tænder

Question 176

- redegøre for de typer af infektioner hvor biofilm-dannelse spiller en vigtig rolle.

Answer 176

cystis fobrosis, infektion i lungevæv som er svær at fjerne pga den fæstning de har bundet.

Question 177

- redegøre for hvad der forstås ved biofilm-relateret tolerance overfor immunsystem og biocider.

Answer 177

Tolerance i form at antibiotika ikke kan trænge ind i bakteri-fæstningen. ex med cystisk fibrose i lungevæv kan antibiotika ikke fjerne infektion, men kun hæmme og give flere leveår.

Question 178

- angive hvad der forstås ved vaccination.

Answer 178

d

Question 179

- beskrive de almindeligt anvendte former for vaccine.

Answer 179

d

Question 180

- redegøre for antibiotikas virkningsmekanismer

Answer 180

Antimikrobielle midler, som fremstilles af mikroorganismer, og som virker hæmmende(dræbende på andre mikroorganismer uden i væsentlig grad at gøre skade på den inficerede organisme. Hvert antibiotika virker overfor forskellige bakterier, nogle på et stort antal, (bredspekterede) andre på få (smaltspektrerede). Selektiv tixitet: Antibiotika virker skadende på patogene mikroorganismer, men ikke på taienten = selektiv toxitet. skyldes at antibiotika virker på stofskifteprocesser/strukturer i mikroorganismer, som ikke findes hos eller er forskellige fra menneskers Pencillin er den første og mest kendte antibiotika, som primært virker på gram positive bakterier ved at hæmme cellevægsdannelsen. Skelner mellem: antibiotika der dræber: ved at beskadige cellens væg , cytoplasmamembran eller hindring af syntese af DNA eller RNA. Standsende/hæmmende bakteriernes vækst, når bakteriernes formering standser, er det under normale omstændigheder muligt for immunsystmet selv at kunne udryde de resterende bakterier. Virkningsmekanismer: Hæmning af cellevgsdannelse: pincillin: bakteriens cellevæg bliver tyndere oh tyndere og som den vokser, brister membranen til sidst Ødelæggelse af cytoplasmamembranens funktion, dette øger permeabiliteten så bakteriens indhold flyder ud gennem cellemembranen og bakteriel´n går til grunde Hæmning af bakteriens proteinsyntese fx ved at binde nakteriens ribosomer, se den genetiske kode afløses forkert. Hæmning af bakteriens nukleinsyresyntese fx. hæmme bakteriecellen syntse af folinsyrer, der er nødvendig for nukleinsyrersyntese.

Question 181

- redegøre for resistensudvikling overfor antibiotika.

Answer 181

Restistensudvikling overfor antibiotika kan forekomme ved mutation eller ved genom deling mellem bakterier. Dette kan ske ved at virus angriber celler og videre giver cellerne genom til andre bakterier, -> sprede resistens. bakteriercelle optager døde cellers rester. eller receptorbinding mellem bakterier, og derved genom deling.

Question 182

- angive de vigtigste smittekilder for mennesker.

Answer 182

smittekilde: hvorfra infektionen overfores til personen. - inficeret dyr eller menneske - klinisk syg: udskiller mikroorganismer med sekreter fra infektionsområdet ex. næse, svælg, urin, blod, sekret) Rask smittebærer: en person som ikke selv har symptomer Inficerede fødevarer Mikroorganismer i omgivelserne: jord, vand, støvpartikler i luft, luft

Question 183

- angive de vigtigste smitteveje.

Answer 183

Smittevejen: den måde hvorpå mikroorganismen øverføres fra smittekilde til patient. De vigtigste smitteveje: Kontaktinfektion: Direkte kontakt med syg hud eller slimhinde (berøring, sex, kys) ex kønssygdomme, meningis. Indirekte: via genstande ex lagetøj, dårhåndtag, toilet, plejepersonalets hænder som er inficeret med mikroorganismer inhalationsinfektion: forårsaget af indånding. dråber, overført via host/nys ex. forkølelse, eller støvpartikler via støv og indtørret sekret alimentær: fordøjelseskanalen, ex. kolera Insektbårne: ex. malaria gennem læsioner: ex kanyler, HIV Vertikal infektion: fra mor til barn

Question 184

- beskrive og definere sterilisation og desinfektion.

Answer 184

steralision: drab fjernelse af mikroorganismer på et objekt. Da der altid er mikroorganismer i omgivelserne kan steralisering kun opretholdes hvis man forhindre kontak af steriliseret genstand, ex ved brug af emballage. metoder til sterilisation: . vanddamp, h'jere temperature end kogende hand. Tørsterilition: ovn med luftcirkulation. Gassterilition: gasovn med gasser, dræber mirkroorganismer. Strålesterilition med beta- gamma stråling filtrering af luft hva bakterienedsættelse Desinfektion antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer der reduceres i en sådan grad, at de ikke frembyder risiko for infektion. Metoder til desinfektion - fysisk: varme Kemisk: fx alkohol, klorhexidin, jod. Kemisk desinfektion: vigtigt at der er kontakt mellem desinfektionsmidlet og overflader/mirkroorganismen, dvs smuds og snavs skal fjernes først- vigtig af desinfektionsmiddel og kontakttiden er tilstrækkelig. Desinfektion er universelle midler, og bør bruges hvis tilrådighed og muligt

Question 185

- definere hormon-begrebet.

Answer 185

Et kemisk signalstof, som dannes i væv og føres med blod over til at andet væv, hvor det udøver sin virkning. Endokrine, autokrine og parakrine Endokrine: udskilles af kirtler og føres i blodbanen videre til celler med receptorer udenpå eller inden i membranen, adhænger af om hormonet er lipid/steroide, peptidm protein eller glycoprotein. autokrine: Hormon der virker lokalt og påvirker samme celletyper som celle, der udskiller hormonet, cellen kan derved fører selvreguæering. Parakrine: Lokalt hormon der påvirker naboceller, af andre typer celler. Homonet spredes ved diffussion igennem vævsvæggen. Naurohormoner kemiske stoffer, der udskilles af neuroner osm fungerer som hormoner.

Question 186

- beskrive hormonkarakteristika.

Answer 186

Hormon er et signalstof, er sammensat endten af lipideR/steroider, peptider, proteiner eller glycoproteiner. Hormonerne er specifikke, og bindes kun til målreceptorer som kan være placeret indeni og udenfor cellen (lipid-homorner, receptor inden i cellen). Funktion er at påvirke målcellen eller ved at stimulere eller inhibitere. Enten påvirket hormonet selv ex. GH til øget vækst i episkiverne, eller også påvirker bindingen til receptorerne en G-mekanisme.

Question 187

- angive i hovedtræk hormonernes kemi, herunder peptidhormoner, steroidhormoner og aminosyrederivater.

Answer 187

Hormoner har forskellig opbygning, og opdeles i peptidhormoner, steroidhormoner og aminosyrerderivater. Steroishormoner: produceres under dannelse af kolesterol. er fedtopløseligt og forlader cellen ved diffusion. Produceres i Binyrebarken (cortex), kønskirtlerne og placenta. ex. østrogen, testosteron, cortisol, aldosteron peptid- protein hormoner: dannes ved ribosomal syntese, lagres i intrecellulære vesikler og udskilles ved exocytose. De fleste hormoner er peptid- protinhormoner Aminosyrer- og fedstsyrerforbindelser. Modificeret aminosyrer primært dannet af aminosyren tyrosin, og produceres i binyremarven (medulla) og thereodea. Ex. T3 og T 4, adrenalin og noradrenalin.

Question 188

- redegøre for kontrol af hormonsekretion, herunder negativ og positiv feed-back..

Answer 188

Hypothalamus er central for det endokrine- og nervesystemet. Sekretionen styres herfra hovedsageligt via negativfeedback, da det endokrine systems funktion, er at opretholde homeostase. Ex. Hypothalamus udskiller TRH -> påvirker adronehypofysen til udskillelse af TSH -> påvirker skjoldbruskkirtlen/thyroidea til at udskille T3 og T4 homoner i blodet. Feedback mekanisme, iden Hypothalamus registrerer blodets stigende koncentration af T3 og T4, og stopper udskillelsen af TRH Positiv feedback. sker ikke så tit, da det har en negativ virkning på homoestase oprettelsen. sker dog ved kvinders ægløsning: GnRH udskillelse fra hypothalamus, øger LH udskillelsen fra adonehypofysen, LH stimulerer yderligere østrogen fra ovariet.

Question 189

- beskrive hormonreceptorer og intracellulære mekanismer.

Answer 189

Hormonerne bindes til specifikke receptorer i målcellerne. Steroider bindes til receptorer inde i målcellen, da de er fedtopløselige, og diffunderer igennem cellemembranen. ex. parakrine hormoner Hormonreceptorer uden på målcellen binder med de respektive hormoner. Virkningsmekanismer; bindingen kan føre til en reaktion ved at gøre målcellen mere parmeabel, dvs. åbne op for ion-kanaler i cellemebranen, eller aktivere andre mekanismer som G-mekanismen.

Question 190

- redegøre for relationen til hypofysen: neurale forbindelser og portal cirkulation.

Answer 190

Hypofysen er delt i en forlag/adonahypofysen og en baglapneurohypofysen. Mellem hypofysen og neurohypofysen er neurale forbindelse, som gør at hypofysen kan påvirke neurohypofysen sekretion af hormoner. bagklappen producerer ikke hormonerne, det gør hypofysen, som via neuronerne, sender hormonerne i vesikler ned til bagklappen. Når hypofysen sender aktionspotentiale ne dtil bagklappen, endocyteres hormonerne ud. Hypofysen kan regulerer adenohypofysen via portårer systemet. Dette system er i leveren og her. Gennem portårersystemet sender hypofysen signaler i form af hormoner til adrenohypofysen, som herefter udsender selvåproducerede hormoner ud til målcellerne. Hypofysens hormoner kan både have stimulerende og inhibitorisk virkning

Question 191

- beskrive den hypothalamo-hypofysiotrope hormonakse; herunder anføre frigørelsen af releasing og inhibiting hormoner med virkning på hypofysens hormoner.

Answer 191

Hypofysen kan regulerer adenohypofysen via portårer systemet. Dette system er i leveren og her. Gennem portårersystemet sender hypofysen signaler i form af hormoner til adrenohypofysen, som herefter udsender selvåproducerede hormoner ud til målcellerne. Hypofysens hormoner kan både have stimulerende og inhibitorisk virkning

Question 192

- kort beskrive opbygning i relation til funktion.

Answer 192

Mellem hypofysen og neurohypofysen er neurale forbindelse, som gør at hypofysen kan påvirke neurohypofysen sekretion af hormoner. bagklappen producerer ikke hormonerne, det gør hypofysen, som via neuronerne, sender hormonerne i vesikler ned til bagklappen. Når hypofysen sender aktionspotentiale ne dtil bagklappen, endocyteres hormonerne ud.

Question 193

- angive at antidiuretisk hormon (ADH) og oxytocin syntetiseres i hypothalamus og se-cerneres fra baglappen.

Answer 193

Homonerne dannes i nervecellelegemer i hypothalamus, hvor de transporteres i vesikler ned til neurohypofysen. HEr oplagres de indtil udskillese af aktionspotentiale.

Question 194

- redegøre for stimuli og virkninger af de to hormoner.

Answer 194

Stimuli og påvirkning ADH: forebygger produktion og udskillelse af urin. Virke rpå nyrerne,og regulerer de distale tubulis og samlerørernes gennetrængelighed for vand. ADH øger absorptionen af vand, så organismens vandtab reduceres - nedsat urinudskillelse - øget blodtryk. påvriekr osmolaritet og blodtryk Oxytocin: påvirker brystmuskel og lactant gannelse. stimulerer kontraktion i glette muskelcelle ri livmoder og i brystmuskler, stimuleres af træk i livmoderen (graviditet), mekanisk stimulation af livmoderhals (samlaje) mekanism stimulation af brystvorter (ved amning)

Question 195

- redegøre i hovedtræk for struktur, sekretion og virkninger af thyreoidea stimulerende hormon (TSH), adrenocortikotropt hormon (ACTH), luteiniserende hormon (LH), fol-likel stimulerende hormon (FSH), prolaktin og væksthormon (GH).

Answer 195

TSH: thyroidea stimulating hormone. Påvirker adenohypofysen til udskillelse af Thyroidea releasing hormone TRH, som sendes via blodet til skjoldbruskkirtlen/THyroidea, som påvirker dens udskillelse af T3 og T4 i blodet. Negativ feedback mekanisme, da hypofysen stopper udskillese af TRH, når T3 og T4 koncentrationen i blodet er højt nok. Glycoprotein som bindes til membranreceptorer. ACTH: stimuleres af CRH fra hypofysen. Adenohypofysen udskiller ACTH som binder til målcelle receptorer på bynyrerbarken, (cortex) som udskiller corticol. Binder på membrenreceptor oh påvirker en g-mekanisme. negativ feedback mekanisme GnRH: stimulerer LH og FSH, primært kønshormoner og dannelse/frigivelse af testosteron og østrogen. glycoproteiner som bindes til cellemembranen, og giver negativ feedback til hypothalamus. udskillelse af CRH kan ex være ved samleje, GH; Grow hormone. Påvirkes af hypothalamus' udskillese af GHRH og GHIH, ex. ved stress og fysisk aktivitet øges GHRH og nedsættes GHIH som medvirker til at adeno Hypofysen udskiller GH. Gh påvirker ex. lægdevækst i knogle, i episkiverne i epifysen i knoglerne.

Question 196

- beskrive relationen mellem GH og insulin-like-growth factor (IGF).

Answer 196

GH stimulerer differentieringen af umodne bruskceller i epifyseskiverne i rørknoglerne. Når disse celler modnes, producerer de en insulinlignende vækstfaktor (IGH-1). IGF-! virker som et autorkrint og parakrint hormon, der øger celledelingshastigheden i bruskcellerne. IGF.1 medierer således den vækstfremmende virkning af GH. IGF-1 har en negativ feed.back effekt på udskillelsen af GH fra adenohypofysen og GHRH fra hypothalamus GH stimulerer umodne bruskseller i epifyseskiverne i rørknoglerne. Når disse celler modnes produceres IGF-1 som virker parakrin og autokrint på nabocellerne, og medvirker til hurtigere celledelingshastighed i bruskcellerne. Dette har en negativ feedback på udskillelse af GHRH i hypothalamus og GH i adenohypofysen.

Question 197

- beskrive beliggenheden af glandula thyroidea.

Answer 197

Ligger foran/anterior for luftrøret, kirtlerne ligger på hver sin side ved bindevæv isthmus imellem. vejer 20 g. Mere rødlig en andre organer i området

Question 198

- beskrive hovedtræk af opbygningen af kirtlen.

Answer 198

vejer 20 g. Mere rødlig en andre organer i området. Kirtlerne er opbygget af en række hule kugleformede forsikler, hvor der synteseres protein thyroglobelin. derudover sej væske i kirtlerne

Question 199

- beskrive syntesen af thyroideahormonerne (tyroxin [T4], trijodtyronin [T3]).

Answer 199

I forsiklerne synteseres T3 og T4, og har bruges Jod- JOs starter med at blive oxideres, og kendetegn ved T3 er at de har 3 jod-atomer og T4 har 4-jodatomer. Store lagre af thyroideahormoner lagres i fosiklerne, her kan ligger op til flere ugers forbrug. Fordeling af T3 og T4: 10% T3 og 90% T4. Dog er det altid T3 som binder med målcelle, og T4 fraspalter derfor det sidste jodatom ude i vævene eller i leveren. T3 har 5 gange så meget metabolisk aktivitet end T4.

Question 200

- redegøre for regulationen af hormonproduktionen.

Answer 200

TSH fra hypothalamus, TRH fra adenohypofysen, ogT3 og T4 fra thoriodea og feedbackmekanisme.

Question 201

- anføre at der i glandula thyroidea tillige produceres et hormon, calcitonin, som har be-tydning for kalciumhomeostasen (i samspil med PTH).

Answer 201

jep

Question 202

- beskrive virkninger af thyroideahormoner (den kalorigene virkning og betydning for nervesystemet, vækst og mental udvikling).

Answer 202

Thyroideahomoner er nødvendige for næsten alle celler i kroppen mha metabolisme og normal vækst og udvikling. - Øget metaboliske: hurtigere metabolisme og proteiner, lipider og kulhydrater. Øger derved også tempetaturen. Nervesystemet: påvirker til en normal udvikling af nervesystemet, hvis nyfødte mangler T3 og T4 påvirker dette deres mentale udvikling. Vækst: påvirke længevæksten i epifyseskiverne i rørknoglerne. Øger virkning af sympatiske nervesystem

Question 203

- redegøre for principper ved undersøgelse af glandula thyroideas funktion.

Answer 203

Se om den er hævet. Tage blodprøver for at tjekke: TSH, TRH, T3 og T4 niveau for at tjekke hvor den er gal For at undersøge funktionen er det vigtigt at finde ud af om hævelsen skyldes manglende produktion af T3 og T4 pga. manglende TRH eller TSH, eller om de Thyroidea bare ikke påvirkes heraf, og hvorfor thyroidea bliver ved med at producerer for mangen T3 og T4 Kigge rpå røntgen, ultralyscanning.. så om thyroidea er ensartet forstyrret eller har knuder en eller flere steder

Question 204

- redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved: o struma

Answer 204

Hypertyreose - producerer for mnage T3 og T4 Hypotyreose - producerer for få T3 og T4. struma er en fælles betagnelse for hævet skjoldbruskkirtel. Non-toksisk form er hyppigst, dvs. T3 og T4 niveau er normale og hyppigst hos kvinder. Toksisk: overproduktion af T3 og T4. Ser på om struma er diffus, har en ensformet forstørrrelse, eller har en eller flere knuder. Årsager: Jodmangel som er årsag til lavere T3 og T4 produktion, da jod er nodvendig til T3 og T4 syntese i thyroideas follikler. stigende TSH stimulerer derfor folliklerne til øget celledeling (da de tror de ikke kan producerer nok) og så hæver kirtlen -> struma. Autoimmunsygdom som påvirker til inflammation, eller GRaves syndrom som er en kronisk sygdom der producerer antistoffer, der minder om TSH, og derfor påvirker til øet T3 og T4 stimulation. fører til hypersekretion. Symptomer: pga af placeringen vil hævelsen påvirke vejrtrækningsproblemer, følelsen af klump i halsen,lokale gener. Behandling: ved jodmangel: jodtilførsel. og eft bort operation af noget af thyroidea. ellers er behanldin g afhængig af årsag. ex blokkere for produktion af T3 og T4.

Question 205

hypertyreose

Answer 205

GRaves sygdom. Forhøjet produkton af T3 og T4. ca. 1500 tilfælde i DK flest kvinder. Øget mængde T3 og T4 kan skyldes: Graves sygdom ca. 1/3 af tilfældene. autoimmunitet dvs. kroppen producerer IgG som minder så meget om TSH at det binder til thyroideas receptorer, og stimulerer T3 og T4 sekretion. toksisk struma: åroducerer T3 og T4 uden at blive stimuleret. svulster maligne og beningne. hormonindtagelse. Symptomer: lokale gener, sved, vægttab, forh'jetblodtryk, struma, muskelsvag, diarre… Behanlding: medikamenter: blokerer thryroideaceptorer. behandling med radioaktivt jod. kirurgisk fjernelse af dele af thyroidea.

Question 206

hypotyreose

Answer 206

For lav eller ophævet produktion af T3 og T4. kan skyldes jod mangel (ikke så tit i DK pga. jod i bordsalt). ca. 2000 om året. Hyppigste årsag: autoimmunitet, de bvirker kronisk lidelse og inflammation. med og uden struma. 2. andre årsagER: jodmangel, forstyrrelser i hypothalamus eleler hypofysen. forurening eller eksponering af radioaktivt jod kan påvirke folliklerne. Behanlidng: livslang indsprøjtning med kunstig thyraideahormon. Symptomer: træthed, kuldeskær,nedsat hjertefrekvens, ventuel struma.

Question 207

- beskrive at glandula parathyroidea almindeligevis består af 4 mindre kirtler lokaliseret enkeltvist på den posteriore flade af glandula thyroidea.

Answer 207

som sagt

Question 208

- anføre at glandula parathyroidea producerer parathyroideahormon (PTH).

Answer 208

producerer PTH, som påvirker Ca2+/calciumniveau i blodet. PTH's målceller er knogle, nyrer og tarmkanalen.

Question 209

- redegøre for samspillet mellem på den ene side plasma calcium og på den anden side vitamin D, PTH og calcitonin.

Answer 209

PTH: øger ekstracullelært Ca2+-koncentration på 3 måder: 1. skelettet: stimulerer osteoclasters aktivitet - øget nedbrydning af knoglemarv, hvilket giver øget ca2-koncentration i ekstracellulær væske. 2. Nyrerne: fremmer reabsorption af Ca2, mindre ca2 udskilles, fremmer omdannelse af calcitriol. Tarmen: Fremme indirekte absorption af Ca2+ PLasmakoncentrationen regustreres og reguleres herfor ag parathyraideaceller og øget/nedsat PTH udskillelse. Vitamin D:syntese af vitamin D i nyrerne afhænger af Ca2 koncentrationen, som PTH er med til at påvirke. Meget ca2 i ekstracellulærvæske, falder PTH sekretion + falder Vitamin D-syntese. Lav ca2 koncentration i ekstracellulær væsker, medfører øget PTH sekretion og øget D-vitamin syntese Calcitonin: udskilles af parathyrodiafolliklerne! modsatvirkning på knoglerne end PTH. Nedsætter osteoclasters levetid og øger osteoblasters levetid. dvs. ca2-koncenstration stiger, stiger udskillelse af parathyroideafolliklerne om omvendt.

Question 210

- kort beskrive beliggenheden af binyrerne.

Answer 210

2 binyrer. Ligger superierne for nyrene, ligger oven på nyrerne som en lille hat på hver. ligger bag bughinden

Question 211

- beskrive opbygningen af binyrerne i bark (cortex) og marv (medulla).

Answer 211

BArken: gullig i frven pga. kolesterol. OPdelt i 3 lag. Påvirkes af de endokrine nervesystem, ADCH til at udskille ex. cytosol. Medulla: i midten af binyrerne. Er en del af det autonome nervesystem, og har en nerve på til hjernen. påvirker af sympatiske nervesystem og udskiller adrenalin og noradrenalin.

Question 212

- redegøre for binyrernes hormonsekretion i forbindelse med stress (f.eks. fysisk arbejde og psykisk stress).

Answer 212

generelt reagere nervesystem og endokrine system på stress og fysisk aktivitet, dette påvirker binyren til udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarven medulla, pga. nerverod fra gonglioner. Cortisol fra binyrebarken pga endokrin stimulans af ACTH

Question 213

- anføre hvilke hormoner der produceres i binyrebarken: mineralocorticoider (primært aldosteron), glucocorticoider (primært cortisol), androgener.

Answer 213

prdouceres 3 former for mormon : Yderstelag: mineralocorticoider (primært aldosteron), Mellemste lag: glucocorticoider (primært cortisol), Inderste lag: androgener.

Question 214

- beskrive regulering af sekretion af aldosteron (renin-angiotensinsystemet, K+, ACTH) og aldosterons virkning på elektrolytter.

Answer 214

renin-angiotensinsystemet: renin produceret i nyrerne. uskille si blodet, konverterer til angiotension 1, bliver til angiotension 2 i lungerne, aktivt. påvirker binyrebarken til udskillelse af aldesteron K+ = øget ekstracellulær K+ = øget udskillelse af aldosteron ACTH = Høj forekomst af ATCH, kan fremme aldosteronsekretion fra mellemste lag i binyrebarken. Elektrolytter: aldosteron medfører øget reabsoprtion af NA+ i cellerne = øger ekstracelleulær Na+ koncentration, medfører også til mere reabsorption af Cl- -> øget plasmavolumen og øget blodtryk Kalium/K+ = øget sekretion af K+ i urinen (distal tubuli) H+ = øget udskillelse af H+ dvs. ekstracellervæske bliver mere basisk.

Question 215

- beskrive regulering af sekretion af cortisol (ACTH, feedback) og virkningerne af cor-tisol.

Answer 215

Reguleres ag endokrinesystem. Hypothalamus udksiller CRH som stimulerer sekretion af ACTH fra adenohypofysen som stimulerer binyrerbarkens mellemste lag til udskillelse af cortisol. Virkning af cortisol: GENERELT ved høj koncentration: negative stress påvirkning: dvs. øget fedt og protein i blodet, nedsat immunsystem (hvide blodlegemer), øget proteinnedbrydning og nedsætning af proteinsyntesen!. Metabolisk virkning: glycose: øger glycones ei leveren,, hæmmer glycose optag i skeletmuskulaturen - øger blodsukkeret Fedt: øger lipolyse i fedtvæv - øget koncentration af fedtvæv i blodet Protein: øger proteinnedbrydning - øger aminosyrerkoncentrationen i blodet Samlet: Øget forbrug af fedt og protein som energikilde og øget blodsukker Udvikling: Cortisol nedsætter proteinsyntese og stimulerer proteinnedbrydning: væksthæmmende virkning hvis cortisolniveauet er for lavt Anti-inflammatorisk: VEd koncentration: hæmmer hvide blodlegemers strømning til betændte steder, frigiver kemiske inflammatoriske stoffer. reducerer antallet af hvide blodlegemer:

Question 216

- angive at glucocorticoider fremstilles i syntetisk form (”prednison”, ”prednisolon”) som er et meget anvendt lægemiddel.

Answer 216

Fremstilles i syntetrisk form prednison, prednisolon, og er et meget anvendt lægemiddel

Question 217

- redegøre for de farmakologiske virkninger/bivirkninger af glucocorticoider: an-ti inflammatoriske og anti allergiske virkninger; Cushings syndrom, hudatrofi og osteoporose.

Answer 217

Virkning: Man udnytter deres antoinflammatoriske og immunosuppresive virkning - antiimflammatorisk virkning skyldes at glycocorticoider reducerer hvide blodlegemers tilstrømning til betændelsesstedet, samt frigiver kemisk inflammatoriske stoffer. Glucocortisider anvendes derfor til behanlding af sygdomme hvir inflammatoriske processer har patogenetisk betydning ex. inflammatoriske led. og bindevævssygdomme (reumatoid artrit, reaktiv artrit) eller astma (inflammation i bronchioler) Immunosuppressiv virkning /hæmning af antistof, skyldes corticol i høje doser medfører nedsat antal lymfocytter i blodet og dermed reducerer antistofproduktionen. Bruges derfor ofte til organtransplantation for at undgå rejektion Bivikrninger ved langvarig behandling: Cushings syndrrom: symtomer: central fedme, diabtes, infektionssygdomme, osteropose og muskelsvind (protein nedbrydning), hudatrofi (formindskelse af væv), abnorn kønsbehåring (aldostoron), svage kappilærer… skyldes oftes langvarig behandling med glycocorticoider. Hæmning af normal funktion ag hypothalamus og hypofysen: svind af bynirebarkceller pga mangelende stimulering (sker jo kunstigt), kroppen kan ikke producerer egen cortisolprroduktion ved stress.

Question 218

- anføre at katecholaminerne adrenalin (epinephrine, 80%) og noradrenalin (norepine-phrine, 20%) produceres i binyremarven.

Answer 218

binyremarven producerer 80 % adrenalin og 20% noradrenalin.

Question 219

- beskrive relationen til det sympatiske nervesystem.

Answer 219

I det sympatiske nervesystem er der præganglionære nerveceller, hvis aoner går ned til binyrermarven, her dannes de præganglionære nerveceller synapse med binyrermarvens celler. Øget aktivitet i det sympatiske nervesystem, vil derfor påvirke binyrermarven til at udskille adrenalin og noradrenalin i blodet - Ved fosterudviklingen blev binyrermarven dannet af samme slags celler som postgangliomære autonome nerveceller.

Question 220

- anføre at katecholaminernes virkning er bestemt ud fra hvilke receptorer de stimulerer (α/β-adrenerge).

Answer 220

katecholaminernes udskilles og sendes u til målceller hvor de bindes til receptorerne, og reaktion bliver en G-proteinmekanisme. opdeles i α1-adrenerge og α2-adrenerge: Åbner Ca kanaler, frigiver ca fra endoplasmatiske retikulum, åbner K+ kanaler osv, b1-adrenerge og b2-adrenerge: øger cAMP-syntese.

Question 221

- redegøre for virkningen af katecholaminer på hjertet, gennemblødningen, blodtrykket og glukose- og lipid-metabolismen.

Answer 221

hjertet: øget minutvolume gennemblødningen: vasodilation til skeletmuskulatur, vasokonstriktion til fordøjelsessuystem, hud, urin … blodtrykket: stiger pga øget hjertefrekvens og vasodilation (midsker den samlede tværsnitareal, derfor et højere tryk) glukose- og lipid-metabolismen: øger glykose metabolismen i leveren og stimulerer øget nedbrydning af lipid i fedtvæv.

Question 222

- beskrive pankreas, de Langerhanske øer (alfa- og beta-celler) og hormonproduktion (primært insulin og glukagon).

Answer 222

Lang struktur, lidt som en fjer axterix har i sin hjelm. Ligger bag ved vintriklen, og spidsen peger mod milten. ca 15 cm lang og vejer 85-100 g Består af exokrine 99% og endokrine 1% kirtler. (procent andel i vægt) De endokrine kirtler består af de langerhanske øer, som er 20% alfa 75% beta og 5% andet celletyper. Er tilknytte både sympatiske og parasympatiske nervesystem. Forsynet med stort kapillær netværk.

Question 223

- for insulin og glukagon: o beskrive at insulin produceres i beta-cellerne som pro-insulin, som i de sekre-toriske granula undergår spaltning til C-peptid og insulin. o anføre at glukagon produceres i alfa-cellerne. o beskrive regulering af sekretion. o redegøre for virkninger på glukosemetabolismen. o beskrive virkninger på protein- og fedt-metabolismen.

Answer 223

Glukagon produceres i alfacellerne. Insulin produceres i beta-cellerne. Insulin optager sukker i muskellagre. Regulering af insulin: Insulinsekretionen stimuleres i forbindelse med måltider. 4 faktorer påvirker sekretionen: 1. blodets indhold af glucose: øget indholde - øget insulin og omvendt. 2. blodets inhold af aminosyrer: øget indhold - øget insulin og omvendt. 3. Hormonudskillelse i tarmen: Øget hoprmonudskilllelse i tarmen, øget insulinsekretion, men den stiger allerede ved ventrikelkontaktenten. 4. Autonome nervesystem: øget aktivitet i parasympatisk nerver i betaeceller - øger insulinsekretion. Øget aktivitet i sympatiske nerveceller i beta- nedsat insulin sekretion. Regulering af sekretion af glykagon: Nedbryder glokogenlageret, så der udskilles sukker til blodet. reguleres af 3 faktorer: blodsukkerniveau lavt - øget sekretion, anomisyrer øget koncentration- øget sekretion af glykagon. og sympatisk øget stimulation - øget glykagon sekretion Insulins virkning: anabolt stof, vævopbyggende: stimulerer cellens optag af næringsstoffer efter indtagelse af et måltid, så de opbygger deres lagre af næringsstoffer. Glykosemetabolismen: fald i blodsukkerniveauet. ved at: øge optag af glukose i skeletmuskulatur, øger glykogenlagre. Øger glykogensyntesen primært i lever og skeletmuskulatur, øger glykogenlagre i cellerne. Reducerer glykoneogenenese dvs. dannelse af glykogen fra aminosyrer og fedtsyrer. Lipidmetabolismen: medøfrer øgede fedtlagre og reducerer fedtsyrerkoncentrationen i blodet. Øget troglyridproduktion i fedtvæv og lever, herunder øget dannelse af fedt fra glukose. Øget påtag af fedtsyrer fra blodet i fedtvæv og lever. Proteinmetabolismen: medfører reduceret aminosyrerkoncentration i blodet pga øget optag af aminosyrer i blodet og øget proteinsyntese i lever og skeletmuskler insulin: protein-, glykogensyntese og triglyseridproduktion. ordner og oplagre glykose og fedt i i cellerne. Glukagon: virker modsat og katabolt hormon. virker i postabsorptionsfasen, hvor organismerne lagre er opbrugt og mobiliseres, virker primært i leveren og i mindre grad i skeletmuskler. Lever: Glukagon medfører øget glykogeonolyse (nedbrydning af glykagon til glykose) øger derved frigivelse af glykose. øget glykoneogenese (dannelse af glykogen ud fra aminosyrer eller fedtsyrer). Glykagon medfører øget metabolisme af fedtsyrer. I fedtvæv: Høje koncentrationer af glykagon: lipolyse (nedbrydning af fedt) og dermed øget fedtsyrerkoncentration i blodet

Question 224

- redegøre for organismens hormonelle reaktion på tilførsel af glukose og for dens reak-tion på faldende glukose (hypoglykæmi).

Answer 224

Tilførsel af glykose: hyppigst under måltid, stiger blodsukkeret - sekretion af insulin evd højt blodsukker. nedsat sekretion af glykagon, adrenalin, corticsol, GH og adrenalin. Insulinen er ved til mevirke til øget optag af glykogen i cellerne samt leveren, og fedtceller, og sørger for at blodsukkerniveaet bliver lavt. : Insulin = fald i blodsukker og opfyldning af kroppens lagre. Ved falden glykos ei blodet Øget glykagon udskilles primært i leveren, glykagonlyse, nedbrydning af glykogen til glykolyse. Øget lipolyse - nedbrydning af lipider til fedtsyrer i blodet. Øget proteinnedbrydningØget adrenalin da dette nedsætter insulinsekretionen. Samlet effekt: De fleste væv begynder at bruge fedt eller protein som energikilde, i stedet for glykose, når deres lagre er brugt op -> nedbrydelsen får blodsukkeret til at stige igen, og den hormonelle reaktion er med til at sikre tilstrækkelig højt energi (glæykose i blodet) til fx hjernen som kun bruger glykose som energikilde.

Question 225

- beskrive hyppigt anvendte screeningsmetoder til vurdering af glukosehomeostasen: måling af plasmaglukose, C-peptid og HbA1c; oral glukosebelastning.

Answer 225

PLasmaglykose: normalt: 4-6mmol. over 7< er patienten diagnostiseret for diabetes. Måler C-peptid for insulin i blodet, da insulin produceres i betacellerne, og at der hedved fraspaltet et c-peptid-molekyle som har en længere halveringstid end insulin og derfor nemmere kan måles i blodet Måling af koncentration HBA1c: "sladrehank" glykose binder sig til hæmoglobin. Dannes kun ved vedvarende forhøjelse af glykoseindholdet i blodet, og det giver derfor et godt mål for gennemsnitlige glykosekoncentration i blodet de sidste 6-8 uger. Bruges til vurdere hvor god en diabetes patient er til regulerer sit blodsukker.

Question 226

- redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved: o type 1 diabetes

Answer 226

definition: destruktion af insulinproducerende betaceller i de langerske Øer. forekomst; o,5% af befolkningen. debut: alle aldersklasser. symptomr: tørst, vægttab, træthed, store vandladninger.. Behanlding: insulintilførsel med injektioner eller kontinuerlig indsprøjtning via insulinpumpe. Sendiabeteskomplikationer: øjne, nyrer, nerve samt årerforkalkning.

Question 227

type 2 diabetes

Answer 227

mere end 250.000 i Dk har diagnosticeret type 2 diabetes, ukendt hvor mange ikke diagnosticerede. Er en multiorgansygdom der skyldes metaboliske defekter i muskler, fedtvæv, betaceller, lever, tarm, og hjerne. symptomer: tørst, vandladning, vægttab. træthed, infektion. behandling: motion og kost, og hyperglæmi.

Question 228

- definere body mass index (BMI) (vægt i kilo divideret med højde i meter2 [kg/m2]).

Answer 228

``` Bmi inddeling: < 18,5 Undervægtigt 18,5 - 25 normal 25-30 Overvægtigt 30 svær overvægtigt ``` ex. kg 70 højde/ 1,70 M = BMI 24 = normalvægtig

Question 229

- inddele i vægtklasser baseret på BMI.

Answer 229

under 18,5 undervægt 18,5 - 25 normalvægtigt 25-30 overvægtig 30 over svær overvægtig

Question 230

- redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved: o adipositas o metabolisk syndrom

Answer 230

adipositas - overvægt. BMI over 30. ca. 10-15% årsag: nedsat energiforbrug i befolkningen. skyldes grundlæggende:højere energiindtag end energi forbrug. Risikofaktorer: Kost - energiholding kost. sygdom associeret med lavsocioøkonomisk status pga. manglende viden om kost og pga psykosociale faktorer ex. trøstespisning. Lav niveau af fysisk aktivitet. Rygeophør. Grvaiditet. sekundær adipositas dvs. bivirkningerfra andre lægemidler. genetisk: 50%. Patofysiologi: Fedtcellerne kan fra barndomme af være større og/eller større antal af fedt celler. Fedmeform: æbleformen er den farlige, der sætter fedtet sig rundt om organer og mave. Her ses en større risiko for diabetes og hjertekatsygdomme end ex overvægt med pæreform, hvor fedtet sætter sig på hofter og lår. komplikationer; overdødelighed, diabetes 2, kræftsygdomme, lidelser i bevægeapperatet, galdesten, hjertekar-sygdomme Behanlding; kostbehandling: fedtfatig, fiberholdigt, langvarig livsændring som kræver compliance. 2. adfærd og motivatio. 3 motion øge fysisk aktivitet i hverdagen, styrketræning for at øge skeletmusklernes størrelse og metabolisme/energiforbrænding. kirurgi, gastrik by-pas- Efter forløb: de fleste tager på igen. Nogle forskere mener at kroppen har et vis fedt-procents set point, og at kroppen ved vægtab reducerer basalstofskiftet og at appetitten øges for at genopnå denne set-point procent/vægt forebyggelse på samfundsniveau: Sund mad i skoler, muligheder for fysisk aktivitet i skoler osv, grønne områder og cykelstierne, gratis udendørs motionscentre.

Question 231

Metabolisk syndrom

Answer 231

årsager: adipositas og fysisk inaktivitet. skyldes grundlæggende insulinsressistens. klassificeret ud fra hvor fedtet er placert

Question 232

- beskrive den typiske opbygning af en psykiatrisk afdeling (lukkede og åbne afdelin-ger) og baggrunden for denne organisation.

Answer 232

Der er lukkede, åbne og overgangsafdelinger. Lukkede. Låste afdelinger for patienter som føler sig mest trygge ved dette, da de er bange for at gøre skade på andre og sig selv. Eller fordi personalet mener at de er til skade for andre Åbne afdelinger er for de patienter med psykiske lidelser som ikke er til skade for dem selv eller omgivelser, og som kan overholde aftaler med plejepersonale og læger. "overgangsafdelinger" hvor de er åbne men med mulighed for at lukke/låse hvis patienten ønsker de eller personalet vurderer at patienten er til fare for sig selv eller andre. Ex. bruges dette ved patienter som er i bedring og gerne vil ud af den lukkede afdeling

Question 233

- angive de behandlingsmæssige tilbud udenfor hospitalerne.

Answer 233

Praktiserende læge, kan man starte ved og kan hjælpe eller henvise Psykolog psykiater. Misbrugstilbud/afvænning ex. medicin, alkohol,stoffer. Bo steder terapeuter/ alternativ /udokumenteret behandling.

Question 234

- angive hvilke enheder der varetager hovedparten af behandlingen af de psykiske syg-domme i Danmark.

Answer 234

privat praktiserende psykiatere og alment praktiserende læger, prak. læger da de fungerer som gatekeepere og derfor ofte har den første kontakt med patienterne. Depression og angst og misbrug er de størst psykiske lidelser, og her kan patienter henvises videre fra lægen til andre tilbud i sundhedssektøren

Question 235

- angive de primære målgrupper for distriktspsykiatrien.

Answer 235

distrikspsykiatriens primære målgruppe er patienter udskrevet frs hospitalet med behov for at blive fulgt i længere periode. Også patienter henvist fra praktiserende læger.

Question 236

- angive prævalenstal for unipolar depressionsygdom, bipolar affektiv sygdom, angst-sygdomme, skizofreni, misbrug, OCD, PTSD, ADHD, personlighedsforstyrrelser samt spiseforstyrrelser (anorexia nervosa og bulimia nervosa).

Answer 236

Misbrug 5-8% : Heraf; Alkohol ca 5%, Medicin ca 3 % og stoffer ca 0,5% Drepression og angstsygdomme: 3-5 % OCD: 1-3 % ADHD: 2-4% blandt yngre børn Bulimi (2-4 %) 0g anoreksi (1-3%) af yngre kvinder Bipolar affektiv sygdom: 1% skitzofreni, 0,5% Ptsd: Post-traumatisk-stress-disease: livstidsprævalens 10% for kvinder og 5 % for mænd

Question 237

- angive den brøkdel af en befolkning WHO anslår vil få en psykisk sygdom i løbet af deres liv.

Answer 237

1/4 af en befolkning

Question 238

- angive procentandel af befolkningen som årligt indlægges på de psykiatriske afdelin-ger.

Answer 238

0,5% af befolkningen

Question 239

- angive antal selvmord årligt i Danmark.

Answer 239

knap 750, hvoraf 50% har en psykisk lidelse

Question 240

- angive procentvis forekomst af suicidium blandt bipolar affektive patienter samt ski-zofrene patienter.

Answer 240

ski-zofrene patienter 5-15%, | bipolar affektive patienter 10-15%

Question 241

- definere en hallucination.

Answer 241

Noget en patient forestiller sig sker uden ydre årsag

Question 242

- angive de 5 forskellige typer hallucinationer (høre-, syns-, etc.) og give eksempler herpå.

Answer 242

Høre: indre og ydre stemmer. Indre: en stemme inde patientens hoved som fortæller, kommeterer, chikanerer eller på anden måde henvender sig til patientens og påvirker deres adfærd. Ydre stemmer: patienten hører stemmer som ikke forekommer, ex. nogen kalder på dem syns: De ser ting som ikke sker, ex. blødning ud af navlen, hvro det ikke sker. Smag: De synes ting smager underligt/anderledes/ualmindeligt ex. at deres mag smager forgiftet. føle: Føler ting som ikke er korrekte, nogen tager fat i deres arm, eller deres ben er ved at falde af Lugte: De lugter ting ex giftstoffer i luften eller maden, eller dem selv, synes selv de konstant lugte af ex sved, syrer ...

Question 243

- definere en vrangforestilling.

Answer 243

Vrangforestilling: et forskruet syn på verden, ene om forestillingen dvs den deles ikke med andre med sociokulturelle baggrund el lign. Forestillingen fastholdes hos patienten trods klare beviser for fejlagtighed

Question 244

- beskrive forskellige typer af vrangforestillinger og herunder beskrive hvad der forstås ved bizarre vrangforestillinger og hvilken patientkategori disse er karakteristiske for.

Answer 244

Bizarre og ikke-bizarre vrangforestillinger Bizar: når en patient forestiller sig noget som er uvirkeligt, ex at de er sat på jorden af marsmænd for at udføre en mission. det vil ikke komme til at ske Ikke-bizarre vrangforestillinger er når de i princippet godt kan være realistiske ex hvid patienten tror at han er konge af Danmark. Forskellige vrangforestillinger: Selvhenførende vrangforestilling: alt hvad der sker omkring patietnten har en ganske særlig betydning ex. tror andre mennesker gør tegn, omgivelser vil overbringe et budskab Forfølgelsesforestillinger: Storagtigtige vrangforestillingere: atienter har særlige kræfter og evner ex. have en mission de skal udføre pga de kræfter de besidder Depressive vrangforestillinger: skyldsforestillinger om at have begået noget syndigt og fortjener straf, er et dårligt mennesker, hypokondre forestillingerne Vrangagtige sanseoplevelser Religiøse Overnaturlige forklaringsforestillinger - fysiske fænomener ex telepati som skyldes andre psykotiske oplevelser Fysiske forklaringsforestillinger: ex laser, stråling Somatisk vrangforestilling: forandringer i krop elle rhjerne, sometiske halluciationer Fantastiske forestillinger: ekstremt usædvanlige oplevelser ex set en ufo

Question 245

- beskrive subjektive tankeforstyrrelser.

Answer 245

TankeforstyrrelseR: Patienten føler at tankerne bliver forstyrret på unaturlig eller usædvanlig måde, hvilket hovedsageligt er ledsaget af en forklarende vrangforestilling. Omfatter: Tanketyveri: nogen stjæler deres tabke og hovedet er helt tomt Tanke overførsel: nogen har givet dem deres tanker tankehærlighed: at tankerne lyder højt i patientens hovede Tankeekko: tankerne lyder som ekko i patientens hovede Kommenterende tanker: kommetrer hvad patienten foretager sig eller burde gøre, en vurdering af patientes handlinger.

Question 246

- beskrive formelle tankeforstyrrerlser

Answer 246

Formelle tankeforstyrrelse er de som man kan se i sproget: - hvis en patient har svært ved at formulerer sig og springe ri sætningerne forårsaget af den tankevirvar de har i hovedte. man oplever at de tale sort. lave selvopfundende ord. - andre er sværere at hører.

Question 247

- beskrive styringsoplevelser.

Answer 247

Styringsoplevelser er patientens oplevelse af at anden: person, magt eller vilje overtager patientens egen vilje på en måde, der er umulig for patiente at modstå. eex: påførte handlinger, følelser, tale eller skrift.

Question 248

- beskrive katatone symptomer.

Answer 248

Katatone symptomer er kvalitative afvigende psykomotorisk adfærd. Katatone symptomer, er psykiske motoriske symptomer. kan ses i patientens adfærd: ved sære manerer: stirren, eller grimasser Bevægelser: ensformige bevægelser, rokken frem og tilbage tvangshandlinger: ex. vaske hænder flere gange. negativisme: mosiger sig en hver smarabejdsmulighed. Automatiske lydighed: følger alle opfordringer

Question 249

- redegøre for depressive kernesymptomer.

Answer 249

Nedsat stemingsleje i humør og følelsesmæssigt niveau. opleves som nedtrykt og trist, dårligt humør, fortvivlet, tab af evne til at glæde sig og nedsat lyst og interesse, som patienten førhen havde interesser for. nedsat grundstmening hos personen. Nedsat aktivitets og energri niveau: ses i form af træthed, og at ting er uoverkommelige.

Question 250

- redegøre for depressive ledsagesymptomer.

Answer 250

Subjektive symptomer - intet livsmod. gider ikke noget. mangledne lyst - ser negativt ved al ting - hurtigt blive stresset - mangelende koncentration og svigtende hukommelse - træthed - ændrede kostvaner - ofte ses vægttab, men også det modsatte - sløv, dvask - slevmordstanker - angst psykomotorisk: hæmmende, og langsom bevægelse. Fysiologiske: søvnfortyrrelser, sved tildens, forstoppelse.. nedsat appetit Objektive symptomer - ser træt og ugidelig ud. - svær at motiverer - ændring i vægt - svær at kommunikerer med pga manglende tilstedeværrelse, meget indelukket adfærd Nedsat energiniveau

Question 251

- redegøre for maniske kernesymptomer

Answer 251

- meget kreativ og har mange bolde i luften samt gode i deer - impulsiv og øget købelyst - kan enten være flyvende glad (man skulle tro de var på et lykke-stof) eller helt vred og aggressiv, svinger primært mellem disse to stadier, befinder sig ikke specielt meget midt imellem - højt energiniveau, og føler lavere søvnbehov. tankepret og øget distraherbarhed øget udadvendthed og trang til at være sammen med andre øget lyst og interesse ekspansive hadlinger - øget lsyt til at købe ting, lave farlige handlinger objektiv: overaktivitete. påfaldende smilend eog glad, samt kan forekomme flirtende, . svært ved at sidde stille på en stol

Question 252

- beskrive angstsymptomer.

Answer 252

hovedsymptom: følelse af frygt, anspændthed og uro. Ved diagnose skal der ses en autonom påvrikning: ex. idskillelse af sved, øget hjertebanken, rysten/sitren. Ledsagende symptomer: åndedrægtsbesvær, trykken i brystet, kvalme, hedeture. psykisk: usikkerhedsfornemmelse, dødsangst. Forskelige angstformer: Panikangst: optræde ri anfald hvor angsttilførslen indsætter pludsleig og hurtit til Fobisk anfald: optræder i forbindelse med ex sofial forbi eller for en helt ting, enkelt forbi ex en edderkop, højder Generaliseret forbi: er vedvarende og ikke kun under særlige situationer, ex dødsangst. angstsymptomer er overvejen subjektive, men autonervesymptomets reaktioner kan ses objektivt i form af sved og rysten

Question 253

- beskrive tvangssymptomer (tvangshandlinger og tvangstanker).

Answer 253

Patienten føler at den styres af en anden person, magt eller vilje end dens egen, og at den ikke kan modstå denne styring. Patienter med tvangstanker er bevidste om tankerne, som de prøver at skabe distance til. Tankerne kan være ex. være selvmordstanker, vold mod andre mm. Tvangshandlingerne er de handlinger som patienten udfører under tvang af den styring de føler de er pålagt

Question 254

- beskrive kognitive symptomer.

Answer 254

Kognitive symptomer, er de symptomer der er udtryk for svækkelse eller beskadigelse af kognitive funktioner. Overvejen objektive funktioner: Nedsat bevidsthedsniveau: kan være korte udsving, men også længerevarende hvor man må kalde patienten op. Nedsat funktion til almene ting ex. læse, skrive og regne Nedsat hukommelse nedsat koncentrationsevne: Desorientring nedsat abstraktionsniveau

Question 255

- angive hvad der forstås ved positive og negative symptomer (skizofreni) og give ek-sempler herpå.

Answer 255

positive symptomer: dem som kommer aktivt til udtryk hos patienten ex. halluciationer og vrangforestillinger. Negative symptomer: dem som er udtryk for mangel hos patienten ex. nedsatmotivation o viljeløst, isolation, selvforsømmelse, afsvækket følelsafladning og svækket lyst til kontakt og kommunikatiion

Question 256

- redegøre for hvad der forstås ved ordet psykose.

Answer 256

Psykose: realitetstab. Man har en ændret eller forringet virkelighedsopfattelse. - en psykotiske tilstan dkan ikke afgrænses fra en normal tilstand ved en beste,t vedtaget grænseværdi. Ordet har stor betydning, idet tilstedeværelsen af en psykotisk tilstand siger noget om tilstandens sværhedsgrad, behandlingsmæssige konsekvenser og juridske komplikationer

Question 257

- angive principielle behandlingsmetoder i form af psykofarmaka, ECT, samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi; herudover angive vigtigheden af socialpsykiatrisk støtte.

Answer 257

principielle behandlingsmetoder er: psykofarmaka, ECT, samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi Social psykiatrisk støtte indbefatter behandling i form af samtaler og som er med til at forbedre patientens dagligdag/liv på og udenfor hospitalet. ex kan være et bosted hvor patienten kan bo med tilgang til hjælp og diverse sundhedsprofessionelles ekpertise lige ved hånden. Ligeledes hjælpers der med at sikre patienten kan have et socialtmiljø i form af familie og venner, og opretholdelsen af dette.

Question 258

- kort redegøre for de 6 principielle grupper af farmaka som anvendes til behandling af psykisk sygdom samt ECT, herunder kunne skitsere virkninger og bivirkninger.

Answer 258

famaka mod: psykoser - vrangforestillinger og halluciationer depression - (depressive) virker også mod ocd misbrug - alkohol - antabus, opioder: metadon. bivirkninger af famaka ADHD angst Generelt påvirker medikamenterne det CNS og frigivelsen eller optagelse af dopamin eller anden neurotransmitstof

Question 259

- kort redegøre for psykoterapeutiske behandlingsprincipper.

Answer 259

psykotearapautiske behandlingsprincipper er en behanldingsform som faregår via samtale. Man foretager en analyse af patientens tilstand ved at snakke med patienten og derved få et indsigt i patientens subjektive tilstand og tanker prøver at få patienten til at indse at der er tale om en psykotisk tilstand, dette er ikke altid muligt Påvirke dem til at handle mere effektivt og forebyggende mod symptomer og/eller anfald, og giver dem værktøjer til dette ex. hvis patienten har angst og træder ind i fyldt lokale hvor alle kigger på den, eller når en alkoholmisbruges begynder at få træng til alkohol igen. Handlemønstre: påvirker dem til at andre deres skema at handle ud fra, således at de får øjenene op for nye måder at handle på for at uundgå tilbagevending til anfald. sygdomsuddannelse af patient og pårørende.

Question 260

- redegøre for skizofreni-sygdommens epidemiologi.

Answer 260

livstidsprævalens 1 %, andel af befolkningen ca 0,5%. Oftes blandt mænd, voldsommere grad end kvinder. Debut alder: mænd 15-25 år. Kvinder 25-35 år _Typisk lav socioøkonomiske status, ses mere som effekt af sygdom end årsag til - kommer godt igennem et forløb arfænger af : sociale faktorer og debut alder: gode forhod: ung debut, i ægteskab, godt socialt miljø. Dårlig prognose: enlig, sen debut og lavt socialt netværk. risikofaktorer: lav fødselsvægt, eller udsat for inflammatoriske rygsdomme, ex virus indgreb som lille. Byer: oftere i byer end på landet, nemmere at gemme sig. Mortalitet: dobbelt så høj som gennemsnitbefolkningen, og selvmord ses blandt 5-15%.

Question 261

- redegøre for sygdommens ætiologi og patogenese.

Answer 261

Ætiologi: (årsager) kombination af arv og miljø. Utvivltsom genetiske faktorer for udbikling af skitzofreni Miljø: hshrygning som ung, komplikationer under graviditeten som kan have betydning for CNS ex manglende ilt under fødslen, lav fødselsvægt. evt virunsinfektion som barn Patagonese (sygdom) Dysfunktioner i CNS, ses hyppige og ustrukturelle hjerneforandringer ex. størrelse af hjernens hulrum ec i de laterale store ventrikler 1 + 2. og formindelske af hjernebark og tab af hjernevolumen. kan også se si form af dysfunktion i neurotransmittercellerne. Reduceret blodgennemstrømning og nedsat stofskifte i specifikke hjerneregioner påvirker ligeledes.

Question 262

- redegøre for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi).

Answer 262

Symptomer: vrangforestillinger og halluciationer, sutisme, sproglige tankeforstyrrelser, ambibalens Neuropatologi: forstørrede ventrikler i tindingelapperne, netsat funktion i frontallappen i cortex, ændringer i hjernens neurotransmitstoffer

Question 263

- beskrive diagnostik af den skizofrene sygdom.

Answer 263

Man skal have nogle bestemte symptomer som fremtræder i minimum 1 måned, for at kunne blive diagnosticeret som skizofren

Question 264

- kort redegøre for behandling af skizofreni.

Answer 264

Behandling famakotisk: antidrepressiver, ved drepressions symptomer og angstlempende ved angstsymptomer. også medikamenter som påvirker meurotransmitstofferne evt ved blokering i postterminale synapser. ECT- elektrochockterpi, hvor elektroner sættes på patientens isse. Samtale terapeutisk - hjælpe patienten til at forstår og erkende sygdom og evt vrangforestilling, ikke altid muligt. - hjælpe til at indgå i nye handlemønstre/skemaer, for at undgå tilbagefald/forebygge anfald/bedre livskvaliteten ved ændring. bosteder psykologisk støtte sygdomsuddannelse af patient og pårørende støttegrupper 3 faser i behandlingen: 1. Akut fase: i psykosen hvor patienten ofte optræder aggressiv, kaotisk, mangel af ernæring og hygiejne, behov for fysisk omsørg og evt behov for lukket afdeling og miljøterapi. og påbegyndele af støttende terapi.

Question 265

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 265

forebyggelse: hurtigere opsporing. følgetilstande/- sygdomme: andre neurotiske sygdomme i CNS, usund levestil især alkohol og misbrug af stoffer, forkortet leve tid, selvmord, prognose: god hvis man har højt socialt netværk og debuterer tidligt, dårlig ved lavt socialt netværk og sen debut, som i at sygdommen kommer snigende. sår er der dårlige udredningschancer. Byrde for patient og samfund: uder psykose er de primært ikke på arbejdsmarkedet, typisk førtidspension på baggrund af sygdom, stor byrde for samfundet, kræver megen støtte og af flere forskellige fagfolk ex. på lukket afdeling. hvis de er voldelige kan de også koste samfundet som følge af retssager.

Question 266

- redegøre for depressionsygdommens epidemiologi.

Answer 266

``` ca 2-5% i befolkningen. 85% får en depression igen. 50% har co-morbiditet, dvs. en anden sygdom, som kan være årsag til drepression forekommer primært i 40-50 årsalderen ubehandlet: varer 6-12 måneder ```

Question 267

- redegøre for de affektive sygdommes patogenese

Answer 267

affektive sygdomme: følels/sindsfremkaldende sygdomme. 1. stoffer i hjernen som falder til et vis niveau ex. neurotransmitstoffer, kan ex. påvirkes af noget medicin 2. stressede livsbegivenheder kan være udløsende til længerevarende udskillelse af noradrenalin, cortisol, hvilkan kan give neurl skade. mange depressive har højt cortisoltal. Gentagende stresse begivenheder. , jo flere af dem -> ses ændringe ri hjernens nuorobiologi

Question 268

- redegøre for depressionssygdommens ætiologi.

Answer 268

årsag Både arv og miljø spiller en rolle Genetik: tyder på spiller en rolle for hvor eksponeret man er for at få stress. endokrine årsager pga stress: Studier viser at depressioner ofte udløses af en stress situation som kan varierer i længde afhængig af hvor mange stress situationer individet er eksponeret for og genetisk arv. Flere stressbegivenheder = øget risiko. Endokrine fund: ofte har patienter med depression et øget indhold af cortisol i blodet. cortisol udskilles af binyrerbarken, og påvirkes af adenohypofysen som påvirkes af hypothalamus, som påvirkes af sympatiske nervesystem = stress faktorer. Forårsaget af andre organiske sygdomme ex parkinson endokrinesygdomme. vinterdepression

Question 269

- redegøre for klassiske depressive symptomer.

Answer 269

sygdom: lavere generel stemningsleje, mindre lyst og interesse for det man havde tidligere. Svært ved at se livsglæde. Nedsat energiniveau og aktivitet - gider ikke noget. føler sig kronisk træt og svært ved at komme op om morgene. ledagede symptomer: psykisk: - nedsat interesse og lyst - nedsat hukommelses og koncentration - ændrede spisevaner, ofte nedsat lyst til mad - træthed - nedsat lyst til håbløshed, angst, kommunikation og kantakt, søger isolation fysiologiske: nedsat energi og aktivitetsniveau autonomnervesystem: sveder, hedeture, tørhed i munden, psykotikse symptomer - vrangforetillinger, halluciationer

Question 270

- angive at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente.

Answer 270

psykotiske symptomer - vrangforestillinger, typisk at man bliver forfulgt eller at man ikke er god nok. - hallusiationer: typisk høre ex stemmer symptomerne er typisk stemningskongruente og forenende med nedsættende stemningsleje.

Question 271

- beskrive det melankoliforme syndrom.

Answer 271

ICD-10 kriterierne for depressiv episode under psykotiske symptomer: nedsat lyst og interesse , svækket emotionel reaktion væggtab, nedsat appetiti

Question 272

- beskrive diagnostik af depressionssygdommen samt differentialdiagnostiske overve-jelser.

Answer 272

diagnostisk: samtaler | differentialdiagnostiske overve-jelser: spørge ind til misbrug og undersøge somatiske sygdomme

Question 273

- kort redegøre for behandling af depressionssygdommen.

Answer 273

ved let depression: kan bruges medikamenter, men primært samtaleterapi svær moderat sygdom: medikamenter stoffet serotin. samtaleterapi er også nødvendigt. vigtigt at sikre compliance Kognitiv terapi: ex. træning i sociale færdigheder. antidepessiva:intet medikament virker på mere end 60-70% af patienterne ' TCA. . blokerer genoptag af noradrenanalin (for meget udskillelse ved angst osv kan skade kroppen). ECT. faser;

Question 274

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 274

forebyggelse: undgå stressede situationer. prognose: 85% får depression igen senere i livet. Byrde for patient og samfund: sygedagpenge og førtidspension. SVært at komme ud på arbejdsmarkedet igen pga. lav stresstærskel. stor byrde for samfundet, mange får despression.

Question 275

- redegøre for bipolar affektiv sygdoms epidemiologi.

Answer 275

``` knap 1% af befolkningen. livstidsprævalens ca 1 %. lige hyppigt blandt mænd og kvinder. omkring 30-års-alderen ses i forbindelse med co-morbiditet Varighed: ubehandlet 2-8 måneder ```

Question 276

- redegøre for de affektive sygdommes patogenese.

Answer 276

Affektive sygdomme Amin-hypotesen: manglende udskillelse af neurotransmitstoffer, noradrenalin og sepotin Hypothalamus - hypofyse-bynyre - hypotese: stress situatuationer påvirker eksponering af depression, da flere stresspåvirkende livsbegivenheder kan eksponerer for depression, ved stress udskilles noradrenalin og cortisol, og folk med depression har ofte høj koncentration af cortisol. Hypotese3: gentagene stress episoder og udskillelse ag cortisol og noradrenalin bevirker neurologiske skader i hjernen

Question 277

- redegøre for den bipolare sygdoms ætiologi.

Answer 277

Årsager: for at der er tale om en nipolar sygdom skal man have minimum 2 psykotiske sygdomme i , hvoraf den ene skal være hypermani, mani ellers blandingsmani, Blandingsmani er mani og depressionen på skift, maniodepressiv. Ses ved hurtigt skift fra manisk til depressiv, og omvendt.

Question 278

- beskrive diagnostik af den bipolare lidelse og angive at diagnosen inkluderer enten til-bagevendende manier eller både manier og depressioner hos samme person, og at den enkelte episode af depression ikke kan skelnes fra unipolar depression.

Answer 278

diagnosen bipolare affektive sygdom stilles, hvis der har været i alt mindst to sygdomstilfælde, hvoraf den ene var hypomani, mani eller manisk blandingstilstand. Diagnosen inkl således manier eller både manier og drepression hos samme person. Den enkelte episode af depression kan ikke kselnes fra unipolære depression, diagnosen skal stille på baggrund af amnamnese. Afbehanldingsmæssige årsager er det vigtigt at finde frem til om det er en unipolar depression eller bipolær affektiv sygdom

Question 279

- redegøre for klassiske maniske symptomer.

Answer 279

Klassiske maniske symptomer; ICD-10 skelnes mellem hypomani, mani uden psykotiske symptomer og mani med psykotiske symotiomer Subjketive symptomer: - Højt energi niveau, øget kreativitet og engemenet, - stor interesse for at være blandt mennesker - føler mere kreativ end nomal - snakker meget - (ekspansion) Stor iver efter at købe nye ting, prøve nye ting - lavt søvnbehov Objektivt: svært ved at kunne sidde stille og koncentrerer sig, meget udafvendt og tallende, ofte flirtende. psykologisk: Kan have vrangforestillinger: typisk storsindede, de føler sig højt hævet over andre. Halluciationer; høre-sans, typisk stemmer Afhænger af stemningstilstanden, ex ved overgang til depression skifter over til andre vrangsforestillinger

Question 280

- angive at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente.

Answer 280

``` Psykotiske symptomer fremkommer, og disse afhænger af stemninskongruente ex. mani eller depressiv Vrangsforestillinger: megastone/ storhedsforestillinger, at de Halluciationer; ex høre stemmer Tankeforstyrrelser ```

Question 281

- kort beskrive blandingstilstanden.

Answer 281

Bipolar lidelse defineres som en affektiv sygdom med mindst 2 affektive episoder, hvoraf mindst én af dem skal være en mani, hypermani eller manisk blanding. Blandingstilstanden er kendetegnet ved at maniske og depressive symptomer foregår samtidig eller hurtigt skiftevis. Kombinationen af hurtig handlekraft og depressive symptomer, er forbundet med høj selvmordsrate (10-15%)

Question 282

- kort redegøre for behandling af mani, bipolar depression samt forebyggende behand-ling af bipolar affektiv sygdom.

Answer 282

Behandling af mani - Svært er inddrage patienten da de ikke vil/kan erkende sygdomstistanden Ved akut mani: ofte behov for indlæggelse på den kukkede afdeling, 20% af tilfældende er der behov for tvang - psykoterapi og miljø terapi - social støtte medikamenter: Liphium Bipolar affektiv sygdom Medikamenter: Liphium, antidrepressiv som ikke øger risiko for manianfald Mest forebyggende behandling for at der går længere tid imellem anfald. sygdomslære til patient og pårørende misbrugsbehandling liphium

Question 283

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 283

Forbyggelse; forebyggelse mellem anfald, for at undgå sygdomsepisoder/forlænge perioderne imellem dem. undgåstress situationer. motion uddannels ei sygdommen og individuel psykoterapi følgetilstande/sygdomme: koncentrationsproblemet, gentagne depressioner, årelange gentagne episoder øger risikoen for demens. prognose: bipolare episoder forværres i intensitet - balndingstilstanden er specielt associeret med høj selvmorddødelighed byrde; nedsat livskvalitet - betydelig burde for samfundsøkonomiske omkostninger

Question 284

- redegøre for epidemiologi, patogenese samt ætiologi ved angsttilstande.

Answer 284

2-3 % af befolkningen mere hyppigt blandt kvinder starter tilbage i barndommen ``` Årsag: multifaktuelt bivirkning af antidrepressiv behandling SSRI. Ydre stresspåvirkning og genetik. ikke specifikt kortlagt. flere hypoteser Kognitiv indlæring fra barndom af, som stimulerer til angstadfærd følgesygdom til skitzofreni Psykologisk årsag: fortængte erindringer ``` sygdom: sondres mellem 3 angsteformer: 1. panikangst, fobisk angst og generaliseret angst

Question 285

- redegøre for fysiske og psykiske symptomer ved generaliseret angst.

Answer 285

Genereliseret angst; skal foreligge autonomt symptom før diagnosen kan stilles Fysiologisk: - respiratoriske system: åndedrætsbesær, kvælem i halsen, hyperventilation - hjernebanken, - svedladen - træng til vandladning - øget sympatisk nervesystem - klar til kamp - skeletmuskulatur: stivhed, eller rysten - søvnbesvær Psykisk symptomer anspændthed, bekymringstildens, på vagt, forventningsfrygt, irritabel…

Question 286

- beskrive de tre typer fobisk angst (agorafobi, enkeltfobi og socialfobi).

Answer 286

Generel fobisk angst: i følge ICD-10 skal der være symptomer for det autonome nervesystem. Typisk agere patienter med undgåelsesadfærd, dvs. prøver at undgøre situationer hvor de er eksponeret for angst ex. holder sig hjemme. agorafobi: bevæger sig ud fra hjemmet sikre ramme og ud hvor der mange mennesker, tænker hele tiden på at kunne slippe væk behandling: kognitiv adfærdsterapi, og medikament behandling Enkelt forbi: enkelt genstand eller situation, ex. en edderkop, højder. behandling: adfærdsterapeutisk og udsættelse for stimulus Social forbi: specifikke sociale situationer, unødvendig bange hvis de føler sig observeret eller udsat for mulig kritik. HAr undgåelsesadfærd og forventningsangst kognitiv adfærdsterapi Behandling: genrekt kognitiv adfærsterapi

Question 287

- redegøre for symptomerne ved panikangst.

Answer 287

d

Question 288

- beskrive diagnostik af angsttilstande

Answer 288

sker ved interview og med inkludering af læge eller hospital for at udelukke somatiske lidelser.

Question 289

- kort redegøre for behandlingen af angsttilstande.

Answer 289

afhænger af tilstand, agorafobi, enkeltforbi eller social fobi. Ved alle angsttilstande bruges dog kognitiv terapi. Medikamenter: bruges antidepressiver. SSRI præparater. kompinatio af medicin og terapi er mest effektivt

Question 290

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 290

forebyggelse: opfordre om behandling følgetilstand/sygdomme: depression, misbrug, hyppigt med andre psykiske lidelse. selvmord. prognose: byrde; hæmmer personen i at kunne befærde sig i vide sociale sammenhænge og steder - betydelig byrde for patient og samfund. mister sociale relation, har mange sygedage.

Question 291

- redegøre for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved OCD.

Answer 291

2-3 i befolkningen tidlig dubetalder ofte omkring 20 års alderen Patogenese og ætiologi: skade i frontallappen kan ske ved fysisk tilskadekomst af frontallap via slag, eller nedsat funktion af neurotransmitterstoffet setonin, skade i CNS.

Question 292

- redegøre for symptomer og diagnostik ved OCD.

Answer 292

diagnosticeres ved interveiws om tema adfærd symptomer: tvangstanker: påføres tanker (inderst inde ved patientens godt af det er deres eget sind min kan føle at tvangen kommer udefra af anden person, magt eller vilje) om at gøre nogle ting. Er meget påvirket af tankernes kraft og prøver at modstå dem, den bukker under og udføre tvangshandlingerne Tvangshandlinger; handlinger udsprunget fra tvangstankerne. Udøves ofte for at fjerne tankerne. kan ex være at vaske hænder 7 gange for at sikre sig at hænderne er helt rene.

Question 293

- kort redegøre for behandlingen af OCD.

Answer 293

Behandling: Antedepressiver SSRI og adæfrdsterapi. bedst i kombination I terapien udsættes patienten for en frygtet sitiation/genstand og skal forsøge at modstå trangen til at udføre tvangshandlingerne.

Question 294

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 294

forebyggelse: søge behandling følgetilstand: kan føre til depression Prognose: jo tidligere startet des sværere at komme af med igen, nogle tilfælde er sygdommen kronisk, 1/4 af tilfældene Byrde for patint og samfund: betydelig byrde pga antallet - mange kontakter i sundhedssystemet

Question 295

- redegøre for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved PTSD.

Answer 295

PTSD = post-traumatisk stress disease livstidsprævalens 10% for kvinder og 5 % blandt mænd.. Kan forekomme efter voldsomme livsoplevelser ex. naturkatastrofer, krig, voldtægt, vold. Er ern efterreaktion på en oplevelse/traume og træffer ind ca 6 måneder efter hændelse. Hyperaktivitet i autonome nervesystem

Question 296

- redegøre for symptomer samt diagnostik ved PTSD.

Answer 296

diagnostik: interview og amnamnese vedr. traumet. Symptomer; oplever traumet gentagne gange, har mareridt, er bange for lignende situationer, ses adfærdsændringer, koncentrationsbesvær og omgang i lignende situationer eller situationer som minder om, kan opstarte angstlignende reaktion. tilbøjelighed til sammen faren, irribilitaion, nedsat tolerance

Question 297

- kort redegøre for behandlingen af PTSD.

Answer 297

Ingen helt dækkende behandling. antidrepressive. psykoterapi, samtale terapi. kognitiv adfærdterapi i trygge rammer

Question 298

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 298

forebyggelse: akuthjælp sølgesygdomme: depression, selvmord, angst prognose: 1/5 kommer aldrig af med PTSD, halvdelen som kommer i behanlding gør BYrde: stor byrde samfundsøkonomisk pga førtidspengsion, sygedage, mange psykololog besøg. Patient vil ikke få samme adfærd igen, risko for angst og depression.

Question 299

- redegøre for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved anorexia nervosa.

Answer 299

ca 1,5% af yngre kvinder, kan også forekommer hos drenge/mænd. svært at diagnosticerer da patienter benægter at de er syge. ses oftes blandt teenagere, og i brancher hvor udseende har stor betydning, ex. inden for ballet og modelbranchen. Underærnæret som følge af psykologiske og sociale faktorer om forvrænget kropsopfattelse, bevidst vægttab. ca. 15% under normal vægt.

Question 300

- redegøre for symptomer samt diagnostik ved anorexia nervosa.

Answer 300

symptomer: fysilogisk konsekvens på pigers menstrationcyklus. påvirker vækst bla. ved vitamin og mineral, mangelse på energi. bulimi må ikke være tilstedeværende. Forvrænget billede af normal kropstilstand og ser sig selv om fede. vejer under 15% under normal vægt diagnosticeres ved psykisk undersøgelse og test af hæmablogin niveau, og andre test.

Question 301

- kort redegøre for behandlingen af anorexia nervosa.

Answer 301

ofte hospitalsinlæggelse, men kræver patienternes vilje og sygdomserkendelse. inddrager forældre/pårørende i behanldingsforløbet. compliance og støtte er vigtig. I starten sikres blot at patienten for den fornødne nøringsstoffer, og derefter trappes op i indtag

Question 302

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 302

forebyggelse: veje alle børn i ex 7 klasse. skabe social acceptebel tilstand som normalvægtig Følgetilstande: manglende vækst og fertilitet Prognose: de fleste bliver raske Byrde; blandt langvarige sygdomsforløb er dødeligheden høj

Question 303

- redegøre for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved bulimia nervosa

Answer 303

ca 2-3 % ag yngre kvinder, men ikke helt kendt. kun i industrialiserede lande. psysociale faktorer og det sociale miljø om antagelse af normal krop. årsag: ofte for at gå ne di vægt, form for slankekur

Question 304

- redegøre for symptomer samt diagnostik ved bulimia nervosa.

Answer 304

Hyppige spisenafald med efterfølgende opkastning, skal have stået på en vis periode. typisk normal vigtige patienter. har depressive symptomer. fysisk; emaljeskade på tænderne og evt menstrationsforstyrrelser diagnostisk: søger eftere end anoretikere hjælp, og kan derfor nemmere diagnostiseres ved interview og ved at se på tændernes status.

Question 305

- kort redegøre for behandlingen af bulimia nervosa.

Answer 305

ambulent behandling da bulimi patienter er mere åbne om deres symptomer. Psykoterapi: individuel, gruppe og familie/pårørende. adfærdterapi. Ect medikament SSRI elle rMAO hæmmere.

Question 306

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 306

forebyggelse: behandling af overspisning, Følgesygdomme: tandstatus, evt alkoholmisbrug, prognose: helbredsprocent over 50%, elelrs kronisk sygdom Byrde for patient og samfund: mindreværdskomplekter, nedsat livskvalitet, økonomisk tab i form af indekøbt fødevarer, butikstyveri og misbrug

Question 307

- redegøre for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved ADHD.

Answer 307

forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed - skal opfylde mange kriterier. 1-3% af børn i befolkningen. især drenge. 50% har det også som vpksne. årsag: genetik forklare 80%, forhold under graviditete. ustabilitet i barndommen

Question 308

- redegøre for symptomer samt diagnostik ved ADHD.

Answer 308

OPmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, impulsivitet, koncentrationsvanskeligheder. Symptomer indtræder inden 7- års- alderen. Voksne med ADHD: følelsesmæssige ustabilie, uforudsigelige, sociale vanskelige. Diagnose ;symptomer før 7 års alderen. oplysninger skal indhentes af forældre, skole og andre institurioner som barnet er tilknyttet samt lægelig vurdering. i vurderingen indgår: børnepsykiater, pædagoger, psykolog. barnet må ikke have dyssocial adfærd

Question 309

- kort redegøre for behandlingen af ADHD.

Answer 309

MEdicinsk behandling og undervisning i symptomer og behandling med inddragelse af forældre. Medicin er centralstimulernde og øger evnen toil koncentrartion, nogle teorier hævder at kostomlægning kan hjælpe. hos voksne som får diagnosen vil de ofte skulle behandles mod angst, depression og misbrug.

Question 310

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 310

fiorebyggelse: minimering ag gravides forbrug af tobak og lakohol under graviditety følgesygdomme: depressin og angdst, misbrug og anden form for psykiske lidelser prognise: halvdelen vokser fra ADHA inden voksenalderen. ADHD i voksenalderen: forhindre dem i at fastholde partnere og arbejdspladser i relation til nedsat koncentrartion og evne til at gennemføre aktiviteter. byrde: vaskeligt med at aksabe overblik åovirker sociale relationer i sær ift familie og arbejde. korte ansættelser og afbrudte uddannelse.r

Question 311

- redegøre for epidemiologi ved personlighedsforstyrrelser.

Answer 311

Nedsat evne til at opleve sig selv som en sammenhængende og handlende person. prævalens: ca 10 % af befolkningen. 50% af ambulente besæg med psykiskhandling skyldes personlighedsforstyrrelser

Question 312

- redegøre for patogenese og ætiologi ved personlighedsforstyrrelser.

Answer 312

Starter oftes i ungdomsårerne. samspil mellem biologisk sårbarhed, familie, sociale relationer og miljø påvirkning. Sårbare har større risiko hvis de også påvirkes af miljøfaktorer.

Question 313

- redegøre for symptomer samt diagnostik ved personlighedsforstyrrelser.

Answer 313

symptomer: patientens oplevelse af sig selv og andre. dårligt velbefindende hvoraf trøstespisning finder sted. manglende selvtillid. dårlig i sociale sammenhænge ex gernerte fordi de ikke føler de passer ind - misbrug forkommer ofte Diagnostik: en række kriterier skal opfyldes, og er ikke mulig i praksis. Ingen symptomer peger entydigt på personlighedsforstyrrelser.

Question 314

- kort redegøre for behandlingen af personlighedsforstyrrelser.

Answer 314

Behandling: psykoterapi, individ baseret. Medicinsk behandling mod symptomer ex på misbrug. I behanldingen er der forkus på at stabilisere patientens liv og hverdag

Question 315

- redegøre for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.

Answer 315

forebyggelse: tidlig terapautisk behanlding for at hindre misbrug, sekundære psykiske sygdomme og kronisk sociale og fmailiære vanskeligheder. Fa familien har betydning kan man intervenerer mod sårbare familier. Følgesygdomme: depression, misbrug, angst, co-morbiditet mellem perosnlighedsforstyrrelser og andre psykiske sygdomme. Prognose over 10-årig periode bliver de fleste raske igen 80 %. med få tilbagefald Byrde; stor byrde som følge af funktionstab, tabt arbejdskraft, manglende ansvar i familierollen, manglende evne til at fungere på en arbejdsplads.

Question 316

- redegøre for begreberne psykisk afhængighed, fysisk afhængighed, tolerans og kon-troltab.

Answer 316

psykisk afhængighed: (craving) at man har overdrevent lyst til noget bestemt, og er psykisk afhængig af at få adgang til denne afspejles i adfærden for at få adgang til det man er afhængig af, kan opleves som meget voldsom og aggressiv adfærd Fysisk afhængighed: ses i form af fysisk reaktioner kaldet abstinenser: rysten, hedeture, kuldefrysninger, kvalmen, snurren, haluciationer osv. Tolerance: hvor meget man kan klare et bestemt stof. tolerancen stiger ved øget alkoholforbrug idet leveren hurtigere omdanner alkoholen og nedsat receptorfølsomhed i CNS. største tolerance ses ved alkohol og amfeteminmisbrug Kontroltab: efter periode uden misbrug kommer til at indtager en lille dosis af stoffet, og herefter kommer ud i ukontrollerbart misbrug

Question 317

- redegøre for epidemiologi ved alkoholmisbrug.

Answer 317

ca 200.000 af befolkningen lige op til misbrugs kriterierne. 90% af befolkiningen drikker alkohol. Debutalderen er faldende. Misbrug ses i de laveste sociale klasser. flere kvinder bliver lakoholmisbrugere. Har en 4-8 gange højere mortalitet end normalbefolkningen

Question 318

- redegøre for patogenese og ætiologi ved alkoholmisbrug

Answer 318

årsag: kombliceret samspil mellem miljø og biologiske faktore. biologisk påvirkning ses mht afhængighedssyndromet, hvor der hos nogen ses større afhængighedtildens til et enhver given stof. Ved indtagelse af rusmidler udskilles dopamin, og hos misbrugere frigives dette ved indtagelse af alkohol, og dette skaber afhængigheden. Flere med psikiske sygdomme bruger alkohol som selvmedicinering, fordi det dumle de psykotiske symptomer. I realiteten forværre dette tilstanden og kompliance til mulig behanlding. Derfor skal behandling af misbrug og anden psykisk lidelse helst ske samtidig

Question 319

- redegøre kort for alkoholafhængighedssyndromet, alkoholabstinenstilstanden og be-handlingen heraf.

Answer 319

alkoholsafhængighedssyndromet; bioloigsk faktor, som gør at nogen er mere sårbare overfor at blive afhængig af rusmiddel, de udslipper mere dopamin ved indtagelse og derfor bliver de hurtigere afhængige af stoffet Alkoholabstinenstilstand: der opstår tilvænning ved langvarig storforbrug, som øger tolerancen overforstoffet og føre rtil abstinenssymptomer ved mangel på stoffer. Hjertebanken, rusten, sved, indre uro- synshaluciationer mm. Behanlidng; patienten skal bringes i ro, sikres væske og elektrolyttildskjdfhas

Question 320

- beskrive de psykiatriske og somatiske komplikationer/ følgesygdomme til alkoholmis-brug.

Answer 320

Psykiske komplikationer alkolisk demens: korttidshukommelssestab kognitive og personlighedsadfærds ænringer. Alkolisk: paranio - kronisk paranioa tilstand Alkoholisk depression selvmord Alkoholhalluciationer - hører stemmer, typisk nedladende stemmer Somatisk: leveren, alkoholiske lever sygdom hapatitis, fedtlever, levercirrose Mavetarm kanal: mavekatar, pancreastitis CNS og kranium: hepatitis, hjernerystelse (efter fald) Hjerte-kar: hjerteindusffiens, ateosklerose PErifere nervesystem Endokrine organer: binyrebarken, infertilitet Ulykker: brækker fraktur, hjernerystelser, blødninger, infektion i sår Andet: nedsat immunforsvar pga dårlig kort, kræft Samlet: øget martalitet, 4-8 gange højere end resten af befolkningen

Question 321

- angive at der relativt ofte ligger anden psykopatologi til grund for recidiverende alko-holmisbrug og give eksempler herpå (co-morbiditet).

Answer 321

ofter ligger der anden psykopatologisk grund for recidiverende alkoholmisbrug, da alkohol kan bruges til at hæmme psykotiske lidelsers symptomer. ex. ses alkoholmisbrug som co-morbiditet i forhold til depression, angst, skitzofreni, personligshedsforstyrrelser mm.

Question 322

- skitsere behandlingsforløb for alkoholmisbrug.

Answer 322

Akut: ved meegt høj promille evt udpumpning. ellers rusen ikke i sig selv behanldingskrævende Man kan benytte abstinensbehandling, for at mindre abstinenssymptomer ved ophold af indtag Behandling af co-mobiditet samtidig for at opnå adfærdsændring. Antipus: Virker ved at det giver stor ubehag hos patienten ved indtag af alkohol. Antipus har effekt i leveren, hvor den undervejs i alkoholens nedbrydningsproces, hindre ydelrigere deling, og alkoholen er ny en syrer som giver svedture, tryykken bag brystet, opsvulmethed i ansigtog andre symptomer. Dette skulle gerne, smat frygten for symptomerne, afskrække patienten for at indtage alkohol. Det er vigtigt at patienten er medvirken i forløbet. social rehabilitering: bolig, økonomi, mulighed for at komme ud på arbejds markedet, psykoterapi/ adfærdsterapi, individ som grupper niveau Behanldingsmål: afholdenhed

Question 323

- redegøre for muligheder for forebyggelse, prognose samt byrde for patient og sam-fund.

Answer 323

forebyggelse: sundhedsstørrelseskampagner. Prognose: alkoholisme er dødelig, øget mortalitet og følgesygdomme, nedsat lever funktion, hjerte, CNS, adfærd som gør at man oftere kommer til skade samt dårlig ernæring. typisk er alkoholmisbrug også associeret med rygning eller anden misbrugsform ex. stoffer. byrde: stor byrde, både socialt og samfund. nemt at falde tilbage da alkohol er en så velintegreret det af det danske samfund og kultur.

Question 324

- anføre fordøjelseskanalens makroanatomiske opdeling (mundhule (cavum oris), svæl-get (pharynx), spiserøret (oesphagus), mavesækken (ventriklen), tyndtarmen (intesti-num tenue), tyktarmen (intestinum crassum), endetarmen (rectum).

Answer 324

s

Question 325

- anføre at gastrointestinalkanalen er den intraabdominalt beliggende del af fordøjelses-kanalen.

Answer 325

jep. indeholder ventrikel og tamene

Question 326

- beskrive bughulens beklædning med bughinden (peritoneum), som også beklæder de fleste af de intraabdominale organer og strukturer.

Answer 326

Peritoneum: Består af serøs bindevæv, som beklæder bughulen og fleste af de intraabdominale organer og strukturer. Opdeles i perital og visceral hinde, med hulrum imellem. Peritale peritoneum: beklæder budvæggen og diapraghma, udskiller en intertsitial væske, som smører organerne således at de kan glide mellem hinanden uden at der sker fraktur. Hulrummet er mellem de to peritonuem lag hvor der er vsæke Viscerale peritoneum beklæder alle intraperitoneum organer, ligger tæt op af dem, og hænger dem op i en krøs i bughulen. De intraabdominale organer består ag ventriklen, ileum, jejunum, colon transversus, lever. Retroperitale organer, dem som ligger bag den peritale hinde er: duedonum, colon ascendus og descendendus, urinblæren, nyrerne, binyrerne, bugspitkirtlen.

Question 327

- anføre at det meste af tarmen er ophængt i et fedtrigt tarmkrøs som indeholder kar og nerver.

Answer 327

det viscerale pritonuem udgør tarmkrøset, som er et fedtrigt bindevæv fyldt med kar og nerver

Question 328

- anføre at veneblodet fra gastrointestinalkanalen samles i vena portae.

Answer 328

veneblodet fra gastroinstestinalkanalen samles i veneportae og løber ned i leveren

Question 329

- angive to anastomoser mellem portåresystemet og cavasystemerne (overgang mellem oesophagus og ventriklen + overgangen mellem nederste del af rectum og analkana-len) og redegøer for deres kliniske betydning ved portal hypertension.

Answer 329

VEd anastomose forståes en lateral forbindelse mellem to blodkar således art hvis bloodflow i det ene kar ødelægges, kan blodet løbe gennem via nastomosen ovre i sidekredsløbet 1. på overgang mellem spiserør og ventrikel 2. på overgang mellem den nederste del af ectum og analkanalen Ved potal hypertension (for højt blodtryki vena porta) vaskeliggøres bloodflow i vena poatra, og blodet løber derfor dennem de små laterale venerne (anastomoser) og ud i vena cava-systemet i stedet for. Derfor stiger trykket i de små kallaterale vener, så de udvises. Dette kan føre til hæmorider og kan være katastrofale hvis de springer.

Question 330

- beskrive at fordøjelsen af føde begynder i mundhulen ved tygning/findeling af føden samt tilførsel af spyt fra spytkirtler som indeholder enzymet amylase, som medvirker til nedbrydning af stivelse (større kulhydratkomplekser) til disakkarider, samt mucin.

Answer 330

Fordøjelsen starter i mundhulen, hvor der bliver tilført spyt fra 3 spytkirtler (placering ex. foran øret og kæben) Føden bliver tygget via mekaniske bevægelser og enzymer (amylase) begynder allerede at nedbryde maden, primært større kulhydraterkomplekser, til disakkarider. Enzymerne fortsætter med net i ventriklen, indtil de går til grunde pga syrekoncentrationen i ventriklen. Spytet består af 99% vand og knap 1 % enzymer. I mundhulen produceres også mucin som er en slibrig tyk slim, som gør at føden nemmere glider ned i svælget Via voluntær bevægelse med tungen som går op og bagud for at skubbe føden ned i svælget, starter herefter de ikke-voluntære bevægelser.

Question 331

- beskrive beliggenhed, form, størrelse og hovedtræk af makroanatomien (cardia, fun-dus, corpus, antrum, sphinctere, pylorus, muskelstrøg, rugae).

Answer 331

Spiserøret udmunder i Ventriklen, som ligger inferior for diaphragma. Ventriklens form som en sæk eller forstørret bønne, med en lille kurve i højre side og stor kurve i ventre. Ventriklen er delt op i områder: 1. cardia: området rundt om hvor spirøret udmunder i ventriklen. 2. Fundus: øverste del af ventriklen. 3. Corpus: største og midsterdel af ventriklen 4. antrum: den nederste del af ventriklen, hvor kymus forlader ventriklen gennem pylorus sphrinctere og ud i tyndtarmen, duodenum. pylorus-sphrinctere sørger for at kymus i passende tempo flyder videre til tyndtarmen, så tyndtarmen kan udføre sin proces ordenligt. Pylorus-sphrintere er stortset hele tiden halv åbne. Spiserøret udmunder i ventriklen, og her er sphrinctere som afslappes ved signal om at føde er på vej ned gennem spiserøret. ellers er den kontraheret så kymus ikke kommer op af spiserøret igen. Ventriklens lag: Består af 5 lag væv, heraf muscus producerende celler, endokrine celler der udskiller hormoner mm. Det inderstelag er epithelceller, som udskiller basisk mucus for at beskytte ventrikel væggen og underliggende cdller/væv, da indholdet i ventriklen har en lav syrerkoncentration (Ph 1-3). Endokrine celler udksiller hormoner som gastrin og histamin. Nogle celler udskiller peptinogen, et molekyle som aktiveres af syre og omdannes til lipase, ensym der nydbryder lipider. Der også et lag af muskelceller, som ved kontraktion er med til at blande kymus rundt i ventriklen Muskelstrøg: For at blande føden/kymus rundt i ventriklen sker bølgende konraktioner i ventriklens væg ca hvert 20 sek

Question 332

- beskrive hovedtræk af ventrikelslimhindens opbygning.

Answer 332

5 slags celler i ventriklen: 1. Overfladiske mukøse celler (er slimproducerende) 2. Andre mukøse celler HovedcelleR: udskiller pspsinogen (forstadiet til pepsin) Peritalceller: udskiller saltsyrer og glykoprotein (som er nødvendigt for B12 absortion fra tarmene Endokrine celler: UDskiller hormoner; Gastrin, somatostattin og histamin Mukøse celleR: sidder nærmest ventriklens hulrum, ved indgang til rørformede kirtler. Producerer basisk mucus, som beskytter epithel cellerne mod surt miljø i ventriklen. Er forbundet med tætte celleforbindelser, og forhindre syre at trænge ned og beskadige dybereliggende væv. endokrineceller, paritale celler og hovedceller: ligger længerede nede i rørformede kirtler. Ventrikelslimhindens barrierer: 4 faktorer beskytter ventrikelsmlihinden mod surt iljø i ventriklen: 1. basisk mucus. 2 tætte celleforbindelser 3. epithelcellernes membran er næsten uigennemtrængelig selv for brint ioner. 4. epithelcelelrnes usksiftes hurtigt på 2-3 dage.

Question 333

- beskrive bestandele og funktion af ventrikelsaften (saltsyre: medierer omdannelsen af pepsinogen til pepsin, slår bakterier ihjel; pepsinogen: forstadie til pepsin som nedbry-der peptidbindingerne i proteinstof; mucus: basisk væske som beskytter ventrikelslim-hinden mod saltsyren; intrinsic factor: nødvendig for absorption af vitamin B12 i tynd-tarmen; lipase: nedbryder fedtstof).

Answer 333

s

Question 334

- redegøre for ventriklens funktion.

Answer 334

hovedfunktion er at fungere som opbevarringsrum for føden, så maden kan transportere i passende tempo gennem tarmene, via pylorus-sphrinctere reguleres udskillelsen af kymus til tyndtarmen. Der sker også nedbrydning af føde i ventriklen. Enzymer, amylase, fra spytkirtlerne, nedbryder kulhyrater/stivelse ned til poly-, de- og monosaccharider, fungere indtil det bliver for syrisk koncentration for dem, samt peptidlase, nedbrydning af protein/peptider til aminosyrer, gastrin lipase starter nedbrydningen af fedtstof. Nedbrydningen er med til at øge fødens overflareareal og på den måde hjælper senere trin i fordøjelseskanalens funktioner/tilgang til kymus.

Question 335

- beskrive regulationen af ventrikelsaftens sekretion.

Answer 335

ventrikelsaftens koncentration bliver påvirket af af nervøse og hormonelle mekanismer Nervøst: korte refleksbuer inkl sensoriske og motoriske nwerveceller, som er integreret i fordøjelseskanalens væg, og lange reflekser som går via vagusnerven til medulla oblongata. Homonelle: omfatter gastrin der stimulerer sekretion af mavesaft, samt sekretin og cholecycstikonin og gastric inhibotori pepetid. produceres i deodemnum og hæmmer sekretion af mavesaft. Opdeling i 3 faser: Før føden kommer ned i ventriklen; 1. smag, lugt, syn af mad og receptore ri mundhulen. Stimulerer center i medulla on´blongata som sender parasympatiske signaler (neurotransmitstsof acethylcolin) via vagusnerven til - epithelcellerne reagere på øget parasympatisk aktivitet ved at øge gastrin og histaminudskillelse - som som påvirker udksillese hos hoved oga parital cellerne i kirtlerne i ventriklen. 2. Når føden er kommet ned i maven: udstrækning af ventriklen sende korte og lange reflekser via vagusnerven til medulle oblongata, som sender flere parasympatiske stimulation til epthelcellerne i ventriklen, som øger sekretion af mavesagt og gastrin Aminosyrer og peptider i ventriklen stimulerer peritalcellerne direkte til øget sekretion af saltsyrer. 3. Når kymus er nået deudenum: faktorer som hæmmer sekretion af mavesaft; når duodenum får lav PH (under 2), udstrækkes mm sendes lokale nervøse reflekser til ventrikelvæggen, samt lange reflekser til vagusnerve og medulla oblongata. Sker også hormonelle mekanismer som hæmmer mavesagt sekretionen

Question 336

- anføre at tyndtarmen opdeles makroanatomisk i tolvfingertarmen (duodenum), jejunum og ileum.

Answer 336

tyndtarmen, ca 6 meter lang. | opdelt i: tolvfingertarmen (duodenum) ca 25 cm, jejunum og ileum.

Question 337

- beskrive beliggenhed, størrelse og hovedtræk af anatomien (plicae circulares, villi, krypter, brush border [mikrovilli]).

Answer 337

Ligger i forlængelse af ventriklen i abdominalhulen, hvorafduodenum ligger i retroperitale del, dvs. bag den peritale peritonuemhinden, og jejunum og ileum er hængt op i krøs i den viscerale peritoneum hinden, serøs hinde. Tyndtarmen er ca 6 meter lang, hvor af deodenum udgør ca 25 cm. Tyndtarmen består af et ydre lag, og indersiden er foldet (som i høje bølger) for at øge overfladearealet. Ligeledes er overfladen beklædt med vilier og mikrovillier, som igen er med til at øge tyndtarmens overfladeareal så det er omtrendt 200 m2. en stor del af absoprtionen foregår i tyndtarmen, derfor er overfladearealet så vigtigt. Vilierne er også med til at bevæge kymus igenne tarmen. Ligesom muskelcellerne i tarmen kontraherer af bølger, for derved at skubbe kymus fremad. epthelcellerne i tyndtarmen er en-laget-cilinderepithel.

Question 338

- redegøre for tyndtarmens funktion.

Answer 338

Primær funktion er at absorpere næringsstoffer i kymus, heraf nedbrydning af næringsstoffer vha enzymer og absorpbere næringsstoffer og transportere dem over i blod/lymfesystemet. Sekretion: består ytpisk ag ioner, vand og mucus. beskytter tarmvæggen og virker osm smørelse. Næringsstofspaltende enzymer; Amylase nedbryder kylhydrat.. Blandes rundt vha muskerlnes rungbevægelser.

Question 339

- redegøre for funktionen af tyktarmen

Answer 339

Funktion: 1. reabsorbtion af væske na og Cl´. 2. omdanne kymus til feaces. 3. bakterierne, masse af bakterier i tyktarmen, er med ti at producerer K+-vitaminer. 4. producerer mucus til smørrelse

Question 340

- anføre at tyktarmen opdeles makroanatomisk i cecum, colon ascendens, colon tran-sversum, colon descendens og colon sigmoideum.

Answer 340

``` opdeling af colon; Colon ascendens (går op ad), colon transversus (går horisontal), colon descendens (går nedad) og sigmoideum ```

Question 341

- beskrive beliggenhed, størrelse og hovedtræk af anatomien (colon: taeniae coli, hau-stra, forskelle i forhold til tyndtarmen og dette’s betydning i relation til funktionen; rectum, analkanalen, anus: plicae transversales, sphinctere).

Answer 341

Tyktarmen ligge ri forlængende af tyndtarmen. colon descendens og ascendens ligger i retroperikal og colon transversus ligger i det viscerale peritoneum, og er ophængt i krøs. TArmen har længdegående muskleceller, som ikke følger tarmen hele vejen, og giden den den karakteristiske form. Tyktarmen har en større diameter og mindre overflade areal, da absorption ikke er hovedfunktionen her. Bakteriernes arbejde er årsag til prutter

Question 342

- beskrive beliggenhed, størrelse, form og hovedtræk af anatomien.

Answer 342

LIgger med hovedet i duodenum og halen pegende mod milten, vejer ca 80-100 kg. ligger dorsal ventriklen, retroperitalt. Pankreas består af den endokrin (1% del af den) og en eksokrin 99% af pancreas. endokrin: BEstår af de langerhandske øer, som består af alfa-celler (20%) som producerer glycagon, betaceller 75 % som producerer insulin, og andre stoffer 5%. Eksokrinedel: Består af kirtler (som ligner drueklaser) som producerer basisk bugspyt indeholdende fordøejelsesenzymer og bicorbonat-ioner. Udskilles til duodenum via ductus pancreaticus. Bugspyttet indeholder blandt andet basen bicorbonat (HCO3-)

Question 343

- beskrive at pankreas indeles i en eksokrin og en endokrin del.

Answer 343

endokrine del, udgør 1% af pancreas. Består af de langerhanske øer, hvor hver ø består af: 20 % alfaceller, 75% betaceller og 5% delta og andre celler Alfaceller: producerer glykagon Betacller: producerer insulin deltaceller: producerer hormonet somatostin. DISSE STOFFER UDSKILLES TIL BLODET!! Eksokrine del: Består af kirtler som producerer bugspyt, som indeholder basen biv´carbonat 3- og fordøjelsesenzymer. ALLE EKSOKRINE PRODUKTER UDSKILLES I DUODENUM I DUCTUS PANCREATICUS

Question 344

- anføre eksokrine sekretionsprodukter (lipase, amylase, proteolytiske enzymer) og beskriv deres funktion.

Answer 344

d

Question 345

- anføre at pankreas’ saft indeholder bikarbonat (HCO3-) til buffering af chymus som ankommer fra ventriklen.

Answer 345

d

Question 346

- anføre stimuli for pankreas’ eksokrine sekretion: nervøs kontrol, hormonal kontrol (sekretin og kolecystokinin).

Answer 346

stimuleres af nervøskontrol, ex. stumuli om udvidelse i duodenum, ph-værdi Hormonelkontrol: i form af sekretin og ...

Question 347

- redegøre for absorptionen af kulhydrat, protein og fedt i gastrointestinalkanalen.

Answer 347

kulhydrat, protein og fedt bliver absorperet i gastrointestinalkanalen kulhydrat: bliver nedbrudt til glykose og galactose (ex amylase), og diffunderer ind i tarmens epithelceller ved sekundær aftiv transport fra Na+ K+ pumpen, som bevirker at natrium gerne vil ind i cellen igen, og tager glokose med som co-molekyler. Det samme må absorberes aminosyrer ind epithelcellen. Via facciliteres diffusion diffundere glykose ind i blodet og transporteres via vena porta ned i leveren tri og di peptider sekundær aktivt transport via NA+ ind i tarmcellen. i epithelcellens nedbrydes de til aminosyrer og diffundere herefter ove ri blodet og føres med vena porta til leveren Fedt celler: Er for store til at trænge igennem mikrovilier, ligesom protein og kulhydrater. Miceller fraspalter mindre stykker fedtsyrer og glycerin fra de større fedtdråber, hægter sig til mikrovili, hvorved fedtsyrer og glycerid diffunderer ved simpel diffusion ind i epithel/tarmcellen. Micellen fortsætter denne proces. I cellen dækkes dannes fedtsyrer og glycerider til triglyserider, får en proteinkappe omkring sig, og exocyteres ud i lymferkar (større huller i lymfekarets pladeepithel, nemmere for vesiklen at trænge igennem end blodkar) og transporteres herved til vener og derefter fedtvæv eller leveren

Question 348

- angive at organismen indtager energi i form af kulhydrat, protein, alkohol og fedt samt angive disse stoffers relative energiindhold.

Answer 348

kulhydrat: 4 kcal/g protein: 4 kcal/g fedt 9 kcal/g Alkohol 7 kcal/g

Question 349

- redegøre for kolesystokinin (CCK), gastric inhibitory peptide (GIP), gastrin, sekretin’s rolle i fordøjelsesprocessen (produktionssted, stimulus, funktion).

Answer 349

Gastrin; hormon. produceres i tarm (tyndtarm) og ventrikel epithelceller. Stimuleres pararsympatisk aktivitet i ventriklen, og stimulerer til udskilles af mavesaft og øget ventrikeltømning Kolesystokinin; hormon. Epithelceller i duodenum. stumuleres ved tilstedeværelse af medbrydningsprodukter som fedt og protein i duodenum. Stimulerer: galdeblæren Gstric inhibitory peptide GIP = epithel celler i duodenum. hæmmer stimuli af mavesaft Sekretin: Epithelceller i duodenum: stimuleres ved av Ph-værdi, og stimulerer udskillelse af bicarbonat samt galde fra leveren

Question 350

- beskrive leverens lokalisation, størrelse, farve, og opdeling i lobi.

Answer 350

Leveren vejer 1,5 kg. placeret lige under diaphragma i højre side, beskyttet bag ribbenene. Har en brun farve Lobi: opdelt i lope, højre lopi (udgør 80%) og venstra lobi (udgør 20 %) som består af en central levervene i midten, med 6 sinusioder som førr ud til hver sin tripiade bestående af en sidegren fra vena porta, sidegren fra arterievenen, både vene og arterie blod er tilstrømmende, og en galdegang, som transportere galden væk fra centralvenen (centrum).

Question 351

- beskrive galdeblærens lokalisation i forhold til leveren.

Answer 351

Galdeblæreren er placeret inferior for leveren.

Question 352

- redegøre for galdeblærens og galdegangenes funktionelle sammenhæng med leveren.

Answer 352

Leverens hepacytter prodecurer galde. Galde transporteres via galdevejene ud til leverens ventre eller højre ductus, samles i en galdekanel. Galde bliver brugt under fordøjelsen, og udskilles i major duodenum, via ductus pancratus. De leverceller, hepacytterne, kontinuerligt producerer galde, ophobes galden i galdeblæren, indtil der er brug for galde igen. Fra leverens galdegang går en duct med galde ned til galdeblæren. Galdeblærens funktion er at opbevarer galden indtil den bliver stumuleres af hormoner udskildt fra tyndtarmen. I galdeblæren bliver blandt vand trækket ud af galden, hvilket gør galden mere koncentreret jo længerere tid det opbevarer sig i galdeblæren. Galdegangen fra galdeblæren kan føre galde til og fra, begge veje.

Question 353

- i hovedtræk beskrive makroskopisk organisation og forløb af vena porta (hepatic por-tal vein), højre og venstre hepatiske duct, ductus cysticus (cystic duct), ductus hepati-cus communis (common bile duct), galdeblæren, arteria hepatica (hepatic artery), ve-nae hepaticae (hepatic veins).

Answer 353

Venaporta: transportere iltfattigt, men næringsrigt blod fra abdominalen, ventrikel, milt, pancreas, nyrer, binyrer, tarme, op til leveren gennem lever porten Højre og ventre hepatiske duct: galden som produceres af hepacytterne samles i galdeveje, som samles i hhv højre eller venstre hepatiske duct, og løber sammen i ductus hepatucas Ductus hepatucus: smaling af højre og venstra hepatiske duct. fører ned til ductuscusticus, som fører ned til galdeblæren. Resterende kanel ned til pancreas kaldes ductus hepaticus. Ductuscysticus: udmunder ved galdeblæren og fører op til hvor ductus hepatucus bliver til ductus hepatucus communis. Gennem ductus cysticus kan galde løbe båd etil og fre galdeblæren. GAlde til galdeblæren fra leveren, og galde fra galdeblære til udskillelse i tyndtarmen Ductus hepaticus communis: Hvor ductus cysticus og ductus hepatucus samles, og føre ned til pancreas hvor galden, først ved at passere sphrincterene som sidder ved udmundingen, udmundre i pancreas ampulla, og her videreføres ud i major duodenom som også har en sphrinctere i sin udmunding Galdeblæren: Galdeblæren. ductus cysticus. ophober galde indtil det skal bruges. øger koncentration af galdesalt idet væske/vand absorberes. venearterien: kommer med iltet blod til leveren, som i sinusioderne blandes med veneblod fra portvenen, og samledes i leverens centralvenen. Lever venen / venae hepaticae:I midten er hver lever lap, sidder en centralvene, hvor blandingen af veneblod og arterieblod samledes. centralvenen somledes, og fører blodet fra lever venen videre til vena cava inferior

Question 354

- i hovedtræk beskrive den mikroskopiske anatomi af lever lobuli og disses funktion.

Answer 354

Leverlobili: Central: Centrale levervene, med sinusioder ud tril hver 6 tripiader der hvor indeholder en tilførselsgren fra portvenen, en tilførselsgren fra lever arterien og en udførselsgaldegang. Rundt om sinusioder ligger endothelcellerne meget spredt, og denne spredning giver hepacytterne mulighed for at være i direkte kontakt med blodet. Kampferceller, virkning som makrofager, holder til her i sinusioderne og er med til at rense blodet. Hepacytterne udskiller galde, som samledes i galdegange mellem hepacytterne, parallelt med sinusioderne. galdegangene samledes til højre-venstre ductus, som herefter bag på leveren samledes til ductus hepaticus. Centralvenen fører blodet til vena cave inferior

Question 355

- anføre leverens hovedfunktioner: deltagelse i kulhydrat, lipid og protein metabolis-men, produktion af galde, afgiftning, lagring af fedtopløselige vitaminer (A, D og K) og jern.

Answer 355

vigtigste funktioner: 1 . Deltagelse kulhydrat, lipid og proteinmetabolismen, idet lever kan omdanne et næringstof til et andet fx. ved højt indtag af proteiner, kan leveren omdanne aminosyrer til glokoneogenese). 2. produktion af galde: Hepacytterne producerer galde, og producerer plasmaproteiner som blandt andet bruges som trandportproteiner i blodet, ex- albumin, faktorer i imunsystemet, mange stoffer som indgår i immunsystemet ex sitikiner. 3. afgiftning: afgifter skadelige stoffer ex. medicin ved at nedbryde til mindre skadelige strukturer. afgiftningen foregår i forskellige enzum-systemer 4. Lagring: af ex glykagon, jern, fedtoplæselige vitamin K, A,D (produceres i tarmen, og det er næringsstoffer fra tarmene i veneporta). 4.a medvirker til at holde blodgykoseniveauet konstant ved oplagring og frigivelse af glukose og glykogen. 5 syntese af plasmaproteiner ex albimin, fibrinogen, globulin, og koagulationsfaktorer. Fagocyterer: Kopfferceller, som fagocyterer og medvirker i nedbrydningen af udtjente erythrocytter. LEVEREN ER LIVSVIGTIG, uden den i et par dage dør man.

Question 356

- beskrive leverens optagelse af monosakkarider fra porta blodet efter et måltid, og at disse lagres i leveren som glykogen (glykogenese).

Answer 356

nedbrydelsen af kylhydrater sker allerede i mundhulen ved tilførsel af spyt inholdende amylase, samt i ventriklen og i tarmene. I tarmepithellet, via microvillier, absorperes glykose via sekundær transport sammen med Na+ ind i cellen. Via faciliteret diffunssion difunderer monosaccharidet ind i blodetkaret. Blodet fra venaportae indeholder iltfattigt men næringsrigt blod fra bla. ventrikel og tarmene, og indeholder monosaccharider. Ved højt glykoseindhold og frigivelse af insulin i blodet, stimuleres leveren til at lagre glykosen i form af glukogen, dvs ved glukogense. Når blodsukkeret bliver lavt igen, nedbrydes glokogen, glykogelyse til glykose. Vigtig proces, a hjernen kun får energi i form af glykose.

Question 357

- anføre at leveren er et betydeligt depot for kroppens indhold af glykogen, og at dette kan mobiliseres (glykogenolyse) som glukose og frigives til blodet.

Answer 357

Når blodsukkeret bliver lavt igen, nedbrydes glokogen, glykogelyse til glykose. Vigtig proces, a hjernen kun får energi i form af glykose.

Question 358

redegøre for insulin og glukagons rolle ved regulationen af leverens glukoseproduktion

Answer 358

insulin: stimulerer til lagring, | glycagon påvirker til glykolyse, glykogenproduktion

Question 359

- beskrive leverens oxidation af fedtsyrer (fatty acids) ved β-oxidation.

Answer 359

B-oxidation: fedtsyrer nedbrydes vha B-oxidation. Fedtsyrer består af 16-18 carbonatomer. Med b-oxidering deles carbon atomerne i par af 2, og er lavet om til Acethyl-colin. Levercellerne kan selv bruge actethyl-colin ved at lade dem indgå i citronsyrercyklus i metochondrierne og derved skabe ATP. Leveren kan også danne katonstoffer, 2 acethylcolin sat sammen. Leveren kan ikke slev nedbryde disse, men kan udskille ketonstoffer i blodet, som optages typisk af skeletmuskulatur, som kan bruge ketonstofferne til at danne ATP i mitochondrierne.

Question 360

- anføre at leveren syntetiserer fedtsyrer (fatty acids) (primært palmitinsyre) på basis af acetyl-CoA og at disse frigives til plasma.

Answer 360

same

Question 361

- anføre at leveren er den vigtigste kilde til syntese og frigivelse til plasma af VLDL (very-low-density-lipoprotein).

Answer 361

d

Question 362

- anføre at VLDL har stort indhold af triglycerid og fungerer som carrier af dette fra leveren til andre organer (f.eks. muskler) hvor triglyceriden nedbrydes til fedtsyrer (fatty acids), v.h.a. lipoprotein lipase enzymet, hvilke kan metaboliseres og derved danne energi (ATP-formation).

Answer 362

VLDL's funktion: VDL transportere triglycerid fra lever til andre organer, fx muskler. Her nedbrydes en del af trigyceriderne til fedtsyrer og glycerol. Processen

Question 363

- anføre at HDL (high-density-lipoprotein) og LDL (low-density-lipoprotein) primært dannes i plasma (fra chylomikroner og VLDL), men også i leveren.

Answer 363

d

Question 364

- anføre at HDL’s funktion er at fjerne kolesterol fra perifere væv og transportere dem til leveren.

Answer 364

dd

Question 365

- anføre at LDL’s funktion er at transportere kolesterol fra leveren til andre organer (f.eks. binyrer, ovarier, testes), hvor det danner basis for dannelsen af steriodhormoner (f.eks. aldosteron, cortisol, progesteron, testosteron).

Answer 365

d

Question 366

- anføre at leveren optager chylomikron- og VLDL-rester (remnants) efter at disse har frigivet deres indhold af fedtsyrer og glycerol i blodkarrene (via lipoproteinlipase en-zymer i endothelcellerne).

Answer 366

d

Question 367

- anføre at leveren tillige optager LDL fra blodet.

Answer 367

Leveren optager chylomikron- og VLDL-rester fra blodet, når disse har frigivet deres indhol af fedtsyrer og glycerol i blodkarrene.

Question 368

- anføre klinisk eksempel på vigtigheden af leverens funktion i lipoproteinmetabolismen: familiær hyperkolesterolemia, hvor leveren mangler LDL receptoren, hvilket resulterer i ophobning af LDL i blodet og dermed stor risiko for hjerte-kar sygdom.

Answer 368

HArvelig sygdom, Hvis leveren mangler LDL-receptorer, kan den ikk eopfange DLD - medfører til ophobning af LDL i blodet, og giver risiko for hjertekarsygdomme. Dette ses allerede i 20-30-årsalderen.

Question 369

- anføre at leveren er vigtig i dannelsen ketonstoffer, men ikke selv kan metabolisere disse.

Answer 369

som sagt

Question 370

- beskriv kort leverens rolle i kolesterolhomeostasen: o kolesterol dannes i leveren dels som de novo syntese og dels fra LDL optaget i leveren. o hepatisk kolesterol anvendes ved dannelsen af galdesyrer, ved syntese af VLDL og ved syntese af cellemembraner i leveren. o kolesterol clearance (udskillelse fra kroppen) kan ske fordi den enterohepatiske cirkulation er inkomplet

Answer 370

Optag af kolesterol: optager LDL og VLDL og chylomicronrester fra blodet Producerer kolesterol: kolesterolsyntese. ved novo-syntese og optag af LDL. Normal har kostsammensætning lille indflydelse for kolesterol i blodet, daleverens produktion tilpasses indtaget. Hos personer med hyperkoleserolæmi anbefales dog at sænke det daglige indtag af kolesterol, for at sænke risikoen for ateriesklerose. Producerede kolesterol anvendes til produktion af galdesyrer, dannelse fa VLDL som udskilleles i blodet. og syntese af cellemembran. Kolesterol clearance (uskillelse fra kroppen) Kan ske fordi cirkulationen ikke er komplet mellem tarm og lever. kolesterol udskillelses i galde, som udskillels i tyndtarmen, en stor del af galden reabsorberes i tyndtarmen , men 5% går med ove ri tyktarmen og udskilles med feaces. Sådan udskilles kolesterol fra kroppen.

Question 371

- beskrive at leveren producer hovedparten af plasmaproteinerne, og give 3 eksempler herpå (f.eks. albumin, fibrinogen, protrombin [koagulationsfaktor II], prokonvertin [koagulationsfaktor VII], Stuart faktor [koagulationsfaktor X], transferrin).

Answer 371

leveren producerer hovedparten af plasmaproteinerne: ALbumin: plasma består af knap 60 % albumin. Vigtig transport protein ex for hormoner, og vigtig for opretholdelse af homeostasen Fibrinogen: ca 5 % af plasma, er ved ved koagulæations processen i form af fibrin. Koagulationsfaktorer: faktorerne som er en del af kaskadereaktionen i koagulationsprocessen: ..

Question 372

- anføre at måling af plasmaproteinkoncentrationer (se ovenfor) i blodet bruges som mål for leverens metaboliske funktion.

Answer 372

Måling af plasmaproteinkoncentrationen i blodet bruges som mål for leverens metaboliske funktion, idet leveren producerer plasmaproteiner.

Question 373

- angive at transformationen af ammoniak (NH3) – fra bl.a. nukleinsyre metabolismen – til urinstof foregår i leveren og angive at ammoniak er neurotoksisk, og at leversvigt (f.eks. som følge af alkoholmisbrug) dermed kan føre til hepatisk encephalopati.

Answer 373

Ved nukleinsyrer metabolisme af i leveren transformeres nukleinsyrer til ammoniak. Ammoniak er neurotoksisk og kan føre til skade på nerveceller Ved leversvigt, ex ved alkoholdmisbrug, kan føre til hepatisk encephalopati, dysfunktion/skade på CNS.

Question 374

- anføre at syntese af non-essentielle aminosyrer fra de essentielle aminosyrer foregår i leveren.

Answer 374

Der findes 20 forskellige Amonisyrer. Heraf 9 essentielle og 11 non-essensielle. De 9 essensielle kan kroppen ikke selv producerer, men ud af de 9 kan kroppen sammensætte/producerer de 11 resteende aminosyrer, og denne syntese sker i leveren

Question 375

- anføre at leveren fungerer som lager for vitamin A, D og K.

Answer 375

leveren fungere som lager for A D og K vitamin, disse kommer til leveren fra de næringsholde blod fra venae portae, fra ventrikel og tarmen. ex. I tyktarmen producerer bakterierne vitamin K som absorberes. fedtopløselige vitaminer!

Question 376

- anføre at leveren deltager i nedbrydningen af udtjente erythrocytter, og at der i leveren findes et depot af jern (dels frit og dels som ferritin) som kan mobiliseres til blodet i form af transferrin.

Answer 376

Leveren deltager i nedbrydningen af udtjente erytocytter, som består af hæmoglobin. Erytocytter: lever 120 dag ei mænd og 110 dag ei kvinder. Når de er udslidte rudtere de og fagicyteres af ex makrofager eller kopfferceller. Hæmoglobin består af 4-hæmdele med hver et bundet jernatom, samt glycerid. Hæmdelen: nedbrydes i leveren til bilirubin, og sendes via galdevejene til galdeblæren eller udskillels i tarmene, og bliver nedbrudt til pigment som farver feaces brun/gullig. Jern-atomet: I leveren findes et depot af jern, intracellulært i hepacytterne. og til dels som frit jern, binde sig til et plasmaproteine ferritin, Kan transportere med blodet ved transportproteinet transferrin. Kan godt optages af hæmoglobin igen hvis det er bundet til transferrin.

Question 377

- beskrive hovedbestanddelene af galde (vand, elektrolytter, galde salte, bilirubin, kole-sterol).

Answer 377

hovedstandelene i galde; | Vand, elektrolytter, galdesalte, bilirubil ( fra hæmoglobinnedbrydningen), kolesterol

Question 378

- anføre at galdeblærens indhold af galde er et koncentrat af den hepatisk producerede galde.

Answer 378

galdeblærens indhold er et koncentrat af den hepatiske producerede galde.

Question 379

- beskrive den enterohepatiske cirkulation af galdesalte.

Answer 379

Produceres i leverens celler, hepatocytter. i leverens metabolisme udskilles galdesalte som føres til galdeblære, hvor det koncentrationen stiger. Ved hormonel stimuli fra duodenum kontraherer galdeblæren og udskiler galtesalte til tyndtarmen, og galdesaltene medvirker til nedbrydningen af lipider. I tyndtarmen absorberes 95% af galdesaltet, og føres med blodet i venae portae til leveren, hvor det igen indgår i metabolismen og bliver til galdesalte.. osv.

Question 380

- beskrive stimuli for galdeblærekontraktion (CCK øgning som følge af fødeindtagelse).

Answer 380

Tyndtarmsepithellet udskiller CCK ved fødeindtagelser, dette stimulerer galdeblæren til at kontraherer, og der udskillelse galdesalte i tyndtarmen til at nedebryde føden/kymus.

Question 381

- anføre at måling af plasma koncentrationen af bilirubin og leverenzymet basisk fosfatase bruges ved vurdering af leverens ekskretoriske funktion.

Answer 381

det gør den . | hvorfor: er leveren funktionel udskilles ex. bilirubin

Question 382

beskrive beliggenheden af nyrerne.

Answer 382

Der er 2 nyrer. de er bønneformede, cm 11 cm lange. Ligger i bughulen bag ventriklen, op af bugvæggen, retroperiteum. oven på nyrerne ligger bynyrerne som små hatte. højre nyre ligger lidt længere nede end venstre pga højre lever lobi

Question 383

- skitsere nyrerne mv. makroskopisk (a. og v. renalis, bark, marv, pelvis, ureter, urin-blære, prostata, urinrør).

Answer 383

d

Question 384

- beskrive kortfattet de enkelte komponenter i nefronet og disses lokalisation i bark og marv.

Answer 384

en pyramide består af ca 100.000 nefroner, og der er 10-15 nefroner i hver pyramide. I nefronet foregår 1. filtration 2. reabsorption 3. sekretion afferente arteriole danner et kappillærnet inde i den Curpusculum: inholder gumerulus, kapillærnettet som hvor filtrationen starter. I den bowmanske kapsel, som omringer kappillærnetværket er 2 lag: Det viscerale: som ligger tæt slunget rundt om kapillærerne som et flot mønster, liogge remd lidt mellemrum så det er muligt for væske, ioner, molekyler (ikke rigtigt proteiner) at filtrerer igennem. Her filtreres præurinen ud i den bawmanske rum, som er beklædt med et perifert lag. Bowmanskekapsel udmunder i proksimale tubuli, som et er man beklædt med mikrovilier for at øge overfladearealet. 65% af væsken bliver udskilt her. Næste områe er Henles slynge, som ligger i barken men bevæger sig ned i medulla, og bliver smal, og op igen til det distale tubuli. Jo længere nede i medulla hnelees slynge kommer, jo højere bliver trykket, helt ned til 1200 mosmol. yderst i barken er trykket 300 mosmol. 15 % af udskillelsen sker her, sammen med reabsoprtionen. Distale tubuli har mindre overflade areal en proksimale tubuli og ingen mikrovilier, her og resten af urinens vej ud af samlerørerne forekommer sekretion op til 19% procent, men dette afhænger af så meget ex. koncentration, blodtryk osv. Juxtalum: et muskelcelle netværk som befinder sig ved distale tubuli og den afferente blodårer. påvirkes af blodtryk, og kan stimuleres til at kontraherer eller vasodilation af blodkaret. Lokation: Corpusculum renala (bowmanske kapsel og gumerulus kapillæren): Bark proksimale tubili: Bark Hengelske slynge: starter og sluter i barken, kommer undervejs ned i marven distale tubuli: Bark

Question 385

skitsere opbygningen af glomerulus, herunder med angivelse af afferent og efferent ar-teriole og relationen til det juxtaglomerulære apparat.

Answer 385

d

Question 386

angive, at urinens dannelse finder sted ved tubulær viderebehandling af et glomerulært ultrafiltrat af plasma.

Answer 386

s

Question 387

redegøre kortfattet for dannelsen af urin (glomerulær filtration, tubulær reabsorption, tubulær sekretion, fortynding/koncentrering).

Answer 387

d

Question 388

angive at den normale glomerulære filtrations hastighed (GFR) (som er det bedste kli-niske mål for nyrenes funktion) hos yngre voksne er ca. 180 L/dag (125 ml/min), og at denne falder med alderen (mindre muskelmasse, mindre mad, mindre fysisk aktiv).

Answer 388

s

Question 389

redegøre kortfattet for clearance begrebet.

Answer 389

clearance: det volumen af plasma, der renses for et beste,mt stof i nyrerne hvert minut anvendes til at estimerer plasmaflow. Kan bestemme hvordan lægemidler og andre stoffer bliver udskilt i nyrerne Kan bruges til at estimere GFR: kræver at ; stoffes filtrerers, ikke reabsorbers, ikke sekreres og ikke metaboliseres eller dannes i nyrerne = clearance = GFR

Question 390

redegøre kortfattet for regulationen af GFR (autoregulation, sympatikus).

Answer 390

kan reguleres af blodgennemstrømningen og det hydrostatiske tryk: Normalt er hydrostatisk tryk: 50 mmHg i kapillærerne, og 10 mmHg i bowmanske kapsel, pga dere r lidt væske derinde i forvejen. Kontraktio af tilførende arteriole: 1. fald i hydrostatisk tryk. 2. øget modstand i nyrerkarerne - fald i bloowflow. = begge ting medfører stærkt nedsat filstration Kontraktion af fraførende arteriole: stigning i hydrostatisk tryk i glomeruslus kappillærerne. 2 øget modstand og fal di bloodflow. regulerin sker ved autoregulering og det sympatiske nervesystem. Autoregulering: srger for GFR holder relativt konstant. gøres ved at kontrollere afferente arteriole: kontraherer eller dilatere ved øget/nedsat bloodflow. sympatiske nervesystem: innervere på blodkar i nyrerne. kontraheres ved øget sympatisk stimulus. ved STÆK sympatisk påvirkning kan autoreguleringsystemet overrules.

Question 391

anføre at langt hovedparten (99%) af det glomerulære filtrat reabsorberes i tubuli.

Answer 391

``` hovedparten reabsorberes: 65% i proksimale tubuli 15 % i tubulært i hensels slynge - disse to er kanstante 19 % kan ed sekretion blive udskilt, men dette er er forskilligt. ```

Question 392

beskrive at glukose, protein og aminosyrer normalt reabsorberes fuldstændigt i tubuli.

Answer 392

reabsorbtin af vigtige og nøringsrige stoffer glykose:sker mest i proksimale tubuli. ved sekundær aktiv transport, fra N-K pumpen kommer glykose ind i epithellet, hvor der ved facciliteret diffusion kommer ud i institional væsken. Aminosyrer: sker hovedsageligt i proksimale tubuli. Ved sukendær transport diffundere ind i epithelcellen og ved faciliteret diffusion ind i interstitialvæsken Protein: kun plasmaproteinet albumin, men hos raske mennesker reabsorbeeres dette ved endoxytose, og ingen raske mennesker udskiller protein i blodet.

Question 393

beskrive at organismen via nyrefunktionen søger at opretholde Na+ og K+ homeostase ved selektivt at ændre den tubulære reabsorption og sekretion af disse elektrolytter, herunder beskrive aldosterons rolle.

Answer 393

Nyrerne er den vigtigste regulator af NA+ og K+- koncentrationen i organismen: Aldosteron, lille fedtopløseligt hormon der bliver uskilt fra binyrebarken, der ex. påvirked af K+ koncentrationen og angonisten II. NA+: filstreres i den bowmanske kapsel, reabsoperes nogen lunde i konstant grad i proksimal tubuli og hensels slynge, men varierer i distale tubuli. Aldosteron påvirker reabsorptionen af NA i distale tubuli og samlerørerne, ved at binde sig til receptorer der åbne for Na+ permeabiliteten. Ved mangel på aldestoron stiger udskillelsen af Na+, og omvendt. K+. aldosteron øgr udskillelsen af K i urinen, ved at påvirke sekretion i distale tubuli og samlerørerne. Udskillelse af aldosteron i benyrerbarken stimulees af øget koncentration af K, samt af angotensiin. II

Question 394

give eksempler på mulige konsekvenser af forhøjet (hyper-) respektive formindsket (hypo-) Na+ og K+ koncentrationer i plasma.

Answer 394

Hypernatræmi: forhøjet Na i ekstracellulærvæske. (vævsvæske og plasma) kan skyldes: dehydrering, tørst, feber. eller kramper og lungeødem Hyponatriæmi: nedsat koncentration af natrium i ekstracellulærer væske. ved intrcellulær ødem eller opkast Kalium: hyperkaliæmi: forhøjet koncentration i ekstracelleulærvæske: skyldes hvilemembranpotentialet depolariseres. derfor påvirkning af EKG: alvorlig : hæmmer konduktion af muskler, muskel træthed, hjerte stop Hypokaliæmi: hvilemembranpotentialet hyperpolariserer.

Question 395

beskrive ADH’s virkning på blodets osmolaritet, herunder virkning på samlerørenes permeabilitet for vand.

Answer 395

ADH bevirker at permeabiliteten for vand i distale tubuli og samlerør. Binder sig til receptorer som starter g-mekanisme og øger permabiliteten for avn. = mee avnd reabsorberes og urinvolumen falder. osmolariteten i plasma og interstitialvæslen falder. Øget frigivelse af ADH: ske ri hypothalamus som får input fra baroreceptorerne i blorkarerne.

Question 396

angive stimulus for frigørelsen af renin.

Answer 396

Renin: et enzym der frigives af det juxtaglomerulære apparart, stimuleres af - nedsta Na koncentration -> øger udskillelse af aldosteron - NEd sat blodtryk i atrioler i nyrerne.

Question 397

beskrive renins hovedvirkning.

Answer 397

Hovedfunktion: øge blodtryk og øge NA+ koncentrationen Renin: udskille s af juxtaglomerulære apparart - Renin: påvirker udskillesen af aldosteron som er med til at øge natriumkoncentrationen vel at binde sig til receptorer i distaletubuli og samlerør, såøger permebiliteten for NA+. Renin stimulerer tørst center i hypothalamus samt appatet for slat. Stimulerer ADH sekretion

Question 398

redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, temperatur, hormonal indvirkning, blodtryk).

Answer 398

udskillese af urin: Normal udskillese: 1,5 Liter om dagen Minimum 0,5 liter om dagen. Max: 22 liter om dagen stigning i blodtryk: typisk associeret med øget blodvolumen, vil påvirke således: Renin: falder - Na+ falder reabsorption falder - diruse stiger AND = blodvolumen stiger - AND stiger - Na+ falder - reabsoroption af Na+ falder - diruse stiger sympatisk regulering: blodtryk stiger (opfattes af baroreceptorer) - nedsætter bloofflow til aterioler - trykket i nyrerne stiger - øget dirusen Ved fald: i blodtryk, typisk associeret med fal di blodvolumen: renin: blodtryk ned - renin op - øger reabsoprtion af Na - diruse ned ANH - Blodvolumen falder - reabsortoption af Na+ og vand ved osmose - nedsidjsfjjdhs Tørst:

Question 399

angive at blodets normale pH område er 7,35-7,45.

Answer 399

s

Question 400

definere alkalose og acidose.

Answer 400

alkalose : for højt | Acidose: for lavt

Question 401

beskrive hvorledes nyrerne og lungerne deltager i regulationen af pH.

Answer 401

Fromel: Co2 + H2o H2CO3 H+ + HCO3- Lungerne Respiratoriske system hjælper til regulation af PH-værdien. For høj PH (basisk):