Nyrer og urinveje Flashcards
(118 cards)
68-årig mand henvender sig akut (uanmeldt) ved sin almen praktiserende læge. Han har igennem de sidste 6 timer ikke kunne lade vandet spontant. Han har tiltagende vandladningstrang og ved ankomst i almen praksis er han meget urolig og har kraftige mavesmerter.
Du er patientens praktiserende læge, hvad gør du? (sæt ring om det rigtige svar)
- Giver patienten en tid samme eftermiddag så du kan optage en grundig anamnese og objektiv undersøgelse af manden.
- Anlægger et blærekateter i almen praksis. Herefter optages grundig anamnese og objektiv undersøgelse.
- Kontakter nærmeste urologiske afdeling mhp. at få en akut tid til patienten dér.
- Hjælper patienten med at ringe 112 pga. akut abdomen, uden kendt årsag.
2
I forbindelse med at samme patient i opgave 1 var i din praksis blev der taget nogle blodprøver, herunder ser du svar på nogle af dem:
Kalium, P: 4.5 (3.5-4.4)
Kreatinin, P: 127 (60-105)
PSA, P: 19 (<5)
A) Du gør nu følgende (sæt ring om det rigtige svar):
- Kontakter patienten for at få kontrolleret alle blodprøver hurtigst muligt, måske der kan være tale om fejlmålinger
- Eftersom patienten havde urinretention kan ovenstående værdier alle være forhøjede, jeg sikre mig at kalium og kreatinin bliver kontrolleret samme dag og PSA indenfor 1 mdr.
- Eftersom patienten havde urinretention kan ovenstående værdier alle være forhøjede, jeg sikre mig at kalium og kreatinin bliver kontrolleret indenfor en uge. På grund af den forhøjede PSA henviser jeg med det samme patienten i kræftpakkeforløb til nærmeste urologiske afdeling.
- Da jeg allerede har henvist patienten til sygehuset forventer jeg der bliver fulgt op på blodprøvesvarene hér. Jeg gør derfor ikke yderligere.
B) begrund dit svar
A: 2
B: Pt kan gå i polyuri pga. den forhøjede creatinin og så skal pt evt. indlægges til væske beh. og monitorering.
PSA er typisk forhøjet på benign baggrund ved urin retention, men der kan være en bagved liggende c. prostatae og derfor er kontrollen om 1 mdr. relevant
Hæmaturi er en hyppig årsag til kontakt til vagtlæge eller egen læge. Nævn 7 årsager til hæmaturi.
papillomer, tumor, sten, infektion, kateterlæsioner, traume, glomerulonefrit, cyster, fremmedlegeme, prostatahypertrofi,ak behandling, + flere
Beskriv hvordan man initialt behandler hæmaturi for at undgå blæretamponade.
anlægger et skyllekateter og skyller blæren ren
a) Definer hvad priapisme er
b) Nævn min 3 mulige årsager til priapisme
A: Patologisk erektion. Defineret som en tilstand med vedvarende eller hel eller delvis erektion uden seksuel lyst i mere end 4 timer.
B: Brug af potensstimulerende midler, maligne lidelser (leukæmi, tumorer i bækkenet), medicin (antipsykotika, antidepressiva), langvarig seksuel aktivitet (særlig under påvirkning af alkohol eller marihuana/kokain), Seglcelleanæmi, Hyperkoagulobilitet, traumer mod penis, perineum eller bækken, neurologiske lidelser, infektioner i bækkenet.
Du er KBU læge i FAM, hvor du sidder med følgende svar på en NCCT, som er foretaget på mistanke om nyresten. Patienten har er nu blevet symptomfri.
I venstre ureter ses et konkrement på 4 mm, beliggende lige over den uretoropelvine overgang. Der ses ingen bagvedliggende hydronefrose eller stranding. Normale forhold på højre side.
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten:
A: aflastning med et JJ kateter
B: ingenting, patienten kan gå hjem med det samme
C: indlægge patienten, da det altid er en indlæggelses krævende tilstand
D: opstart af konservativ behandling i form af smertestillende og alfa-blokker behandling. Desuden bestilles en kontrol scanning til udførelse om 14 dage
D
68-årig tidligere rask kvinde henvises til Urologisk Afdeling da hun har fået foretaget en CT scanning af abdomen (i forbindelse med anden udredning). I scanningssvaret beskriver en 3 cm stor solid tumor: obs tumor renis dxt. Kvinden har ikke haft symptomer fra urinvejene og fundet på CT scanningen er derfor tilfældigt.
a) Det hyppigst forekomne symptom for nyrecancer er: (sæt ring om det rigtige svar)
- Flankesmerter
- Hæmaturi
- Udfyldning i flanken
- Almensymptomer (træthed, vægttab, feber)
b) Du er læge på Urologisk Afdeling og ser patienten i dit ambulatorium. Hvordan vil du udrede patienten? (sæt ring om det rigtige svar)
- Henvisning til UL-vejledt biopsi af tumoren, CT urografi, CT thorax, renografi
- Henvisning til UL-vejledt biopsi af tumoren, helkrops PET/CT, renografi
- Henvisning til UL-vejledt biopsi af tumoren, helkrops MR scanning, renografi
- CT urografi, CT thorax, renografi
A: 2
B: 1
Du er forvagt på Urologisk Afdeling og får en opringning fra vagtlægen, der vil konferere en patient. Han har en 16 årig ung mand i lægevagten som for 2 timer siden fik pludselige smerter i højre side af scrotum. Smertene er kraftige og trækker op mod lysken på højre side. Da smerterne er vedvarende, har patienten søgt læge. Der er ingen symptomer på urinvejsinfektion.
a) Hvad mistænker du, at patienten fejler? (sæt ring om det rigtige svar):
- Patienten har epididymit.
- Patienten har en distal uretersten.
- Patienten har torsio testis på højre side.
- Patienten har højresidigt lyskebrok.
b) Hvad siger du til lægevagten i forhold til at udrede og behandle tilstanden? (sæt ring om det rigtige svar):
- Jeg tror patienten har epididymit, der skal derfor podes fra urethra og urinen skal sendes til dyrkning. Patienten kan sendes hjem med recept på antibiotika.
- Jeg tror patienten har en uretersten. Hvis patienten ikke kan smertedækkes, kan jeg se ham i akutmodtagelsen, hvor jeg vil sørge for, at der bliver foretaget en CT urografi
- Jeg tror patienten har torsio testis. Jeg vil se patienten hurtigst muligt i akutmodtagelsen til objektiv undersøgelse og efterfølgende operation på mistanke om torsio testis.
- Jeg tror patienten har et højresidigt lyskebrok. Jeg anbefaler lægevagten at ringe til organkirurgisk vagthavende, der kan udrede og behandle denne tilstand.
A: 3
B: 3
Patienter med metastaserende prostata cancer behandles med bl.a. medicinsk kastration:
a) Beskriv rationalet for behandlingen
b) Beskriv effekten af behandlingen
c) Beskriv bivirkningerne til behandlingen.
A: Canceren er hormon følsom
B: sænkning at testosteron medførere programmeret celledød
C: svedeture, nedsat libido, vægtøgning (tab af muskel masse, øgning af fedtmasse), knogleskørhed, metabolisk syndrom, humør ændringer, tab af initiativrighed
I Danmark får cirka 1000 personer hvert år konstateret muskelinvasiv blærekæft
a) Nævn to disponerende faktorer til blærekræft.
b) Beskriv udredningen og kurativ behandling af muskelinvasiv blærekræft
A: tobak,maling, filiriasis, og flere
B: Tur-b, Ct skanning af thorax og abdomen, renografi, 18F FDG PET/CT skanning. Cystectomi eller strålebehandlin (begge skal nævnes)
Kombiner symptomer og de tilhørende diagnoser:
- Prostata hypertrofi
- Kronisk nyresvigt
- Cystitis acuta
- Goodpastures syndrom
- Nefrotisk syndrom
a) Hæmoptyser og træthed
b) Ødemer
c) Dysuri hos en yngre kvinde
d) Pollakisuri hos en ældre herre
e) Almen utilpas og generel kløende hud
1d, 2e, 3c, 4a, 5b
En 19 årig ung mand indlægges med vedvarende opkastninger.
Han har myelomeningocele og neurogen blære.
Siden første leveår har han RIK’et pga. dårlig blæretømning.
Han er spinkel og har, pga hans neurologisk defekt, svært ved at gå.
Blodprøvetagning viser:
p-Kreatinin 130 µmol/l
p-Karbamid 28 mmol/l
p-Natrium 121mmol/l
p-Kalium 6,2 mmol/l
p-HCO3 15mmol/l
a) Hvad er grunden til at denne patient kan have nyresvigt med en næsten normal p-Kreatinin?
b) Hvad er årsagen til det forhøjede p-Kalium?
A: lille muskelmasse
B: kalium udskilles primært i nyrerne
En 54-årig kvinde med diabetisk nefropati kontakter egen læge, idet hun gennem 2 uger er blevet tiltagende træt, har kvalme, hudkløe, træthed og maden smager anderledes. Den objektive undersøgelse giver følgende abnorme fund:
Respirationsfrekvens 32/min
Udtalte deklive ødemer
Paraklinisk: eGFR 14ml/min/1,73m2
Hvilke(n) syrebaseforstyrrelse forventer du at finde:
a) Metabolisk acidose (kompenseret)
b) Metabolisk alkalose (kompenseret)
c) Respiratorisk acidose
d) Respiratorisk alkalose
A
Du kaldes til en patient i FAM, der har ligget på gulvet i hjemmet i 3 døgn. Der er ingen diurese. Han er ABCD stabil. Klinisk dehydreret.
p-Kalium : 8,1 mmol/l.
EKG er med høje T-takker, og bradykardi med frekvens 46
Hvordan vil du behandle patienten?:
IV calcium,
insulin+ glukose infusion
telemetri
Resonium
IV væske
Evt inhalation af B2 agonist,
Evt bikarbonat,
Ved mgl diurese akut dialyse
Du er læge på en neurokirurgisk afdeling.
40-årig kvinde er akut indlagt med svær hovedpine og blødning fra cerebralt aneurisme.
Patienten har haft velbehandlet hypertension igennem 15 år.
Plasma kreatinin forhøjet til 200 µmol/l
a) Hvilken sammenhæng kan der være mellem nyrepåvirkning og aneurismet?
b) Vælg 1 billeddiagnostisk undersøgelse som kan bidrage til at belyse om der faktisk er sammenhæng hos denne patient
1) ADPKD
2) UL/MR eller CT scan over nyrerne mhp påvisning af cyster
En 15årig dreng er kendt med mikroskopisk hæmaturi gennem flere år. Anamnestisk har mange af hans familiemedlemmer hæmaturi. De mandlige familiemedlemmer har dog vist sig at blive mere alvorligt syge med alderen. Flere har haft behov for nyretransplantaton
Han har normal p-Kreatinin, at han er normotensiv og at han har linseluxation i øjnene og et mildt sensorisk høretab.
Hvilken af følgende sygdomme forklarer de kliniske fund beskrevet ovenfor?
a) Goodpastures sygdom
b) IgA nefropati
c) Diabetes mellitus, insulinkrævende
d) Alports sygdom
e) Autosomal dominant polycystisk nyresygdom
D
Hvilke(n) af følgende tilstande er en forventelig komplikation til kronisk uræmi?
a) Makrocytær anæmi
b) Metabolisk alkalose
c) Hyperfosfatæmi
d) Hypoparathyroidisme
C
Nævn mindst 4 symptomer man får ved kronisk uræmi
Vægttab
Kvalme og opkastninger
Hudkløe
Metalsmag
Træthed
Ingen symptomer
Angiv definitionen på nefrotisk syndrom og nævn 3 forskellige årsager til nefrotisk syndrom?
Def nefrotisk syndrom: Hypoalbuminæmi, proteinuri > 3.5 g/døgn og ødem
Minimal change
FSGS
Membranøs glomerulonefritis
Diabetes Mellitus
Amyloidose
37-årig mand indlægges akut med makroskopisk hæmaturi. Han har tidligere haft tre tilfælde med makroskopisk hæmaturi i forbindelse med øvre luftvejsinfektion.
Ved indlæggelsen er hans plasma-kreatinin 150 umol/L. Ultralydsskanning viser nyrer på 10,5 cm bilateralt. Normalt afløb.
a) Hvilken specifik diagnose overvejer du?
b) Hvordan vil du stille diagnosen?
A: IgA GN
B: Nyrebiopsi
A: En 29-årig mand henvender sig ved egen læge efter han har bemærket en øm udfyldning i højre side af scrotum. Nævn mulige differentialdiagnoser.
B: Ved objektiv undersøgelse bemærkes en fast knude på højre testikel. Hvilken diagnose mistænkes. Nævn relevante undersøgelser, der kan bekræfte diagnosen.
C: Den mistænkte diagnose bekræftes af dine foreslåede undersøgelser. Patienten er ellers rask og uden symptomer. Hvilken behandling tilbydes patienten? Der skal ikke gøres rede for videre udredning af patienten.
A: Hydrocele, varicocele, spermatocele, inguinalhernie, testikelkræft
B: Testikelkræft. Blodprøver alfa-føtoprotein, HCG, LDH. Ultralydsscanning.
C: Orkiektomi med biopsi af kontralaterale testikel, tilbyde patienten sæddeponering
I almen praksis skal du til at lave en 12-måneders børneundersøgelse på en lille dreng, som er født til termin. Din kollega har undersøgt barnet til 5-måneders undersøgelsen, og har skrevet i journalen, at hun ikke sikkert kan palperer den venstre testis i skrotum.
Du undersøger nu barnet, og kan som din kollega heller ikke finde venstre testis på den anatomiske plads i skrotum. Du får dog indtryk af, at den nok ligger oppe i ingunalkanalen. Hvad gør du nu?
- Det har ingen praktisk betydning for drengen, han kan sagtens klare sig med den ene testis du kan palperer. Du gør derfor ikke yderligere.
- Du aftaler med forældrene, at I ser tiden an indtil næste børneundersøgelse, da testis formentlig vil være vandret ned på plads til den tid.
- Henviser til urologisk afdeling under diagnosen obs retentio testis sin.
- Henviser til UL af scrotum, da urologerne aldrig vil modtage barnet til vurdering, uden denne foreligger.
3
Du er forvagt på urologisk afdeling, hvor du får et opkald fra en kollega, der netop har lavet en børneundersøgelse på en nyfødt dreng. Kollegaen beskriver at meatus uretra udmunder på den distale del af corpus penis, men hun kan ikke huske, hvad tilstanden hedder.
a) Hvad kaldes denne tilstand?
b) Drengen kommer med forældre til 6-måneders undersøgelse hos praktiserende læge.
Hvilke(t) udsagn er rigtig(e)
A Skal henvises til specialafdeling mhp vurdering og operation
B Man ser tiden an til drengen er 2 år og henviser, hvis tilstanden er den samme
C Tilstanden skal korrigeres indenfor 4 uger
D Det betyder ikke noget, bare han kan tisse
A: Hypospadi
B: A
Du er forvagt på urologisk afdeling, hvor du får et opkald fra egen læge, der netop har været ude ved en plejehjemsbeboer for igen at skifte et kateter. Borgeren har haft kateter gennem mange år, og har ikke tidligere haft problemer med det. Kateteret er blevet skiftet ca. hver anden dag i 14 dage, fordi kateteret glider ud. Når kateteret er lagt igen, fungerer det med normal mængde klar urin. Der puttes altid 5 ml i ballonen.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til at kateteret glider ud hele tiden?
- Borgeren hiver det selv ud
- Det er dårlige katetre, de må skaffe nogle nye på plejehjemmet
- Blæresten, som får ballonen til at briste, og kateteret dermed glider ud.
- Det skyldes, at kateteret ikke ligger helt i blæren.
3