Ø9+10+11 - Sygdomme i Svælg, larynx og spytkirtel Flashcards
(128 cards)
1
Q
Giver man Ampicillin til kyssesyge?
A
Nej. Man får en masse røde knopper. Mener det hedder elektaksier.
2
Q
HVad skal man være varsom ved ved hypertrofisk tonsilitis?
A
Søvnapnø. Sub akut tonsilektomi
3
Q
HVad er Waldeyers svælgrings funktion?
A
¨ Lymfoid væv i tonsiller, tungetonsiller, AV
¨ B og T-Lymfocytter
¨ Stimulerer i barndommen det humorale og det
cellulære immunforsvar
4
Q
Undersøgelser ved sygdomme i svælget?
A
Inspektion og posterior rhinoskopi. Røntgen.
5
Q
Hvis man finder fremmedlegemer i svælget, hvad giver man så af behandling?
A
Cylokain spray
Tang
Spejl eller fiberskop
Eventuelt GA
6
Q
Hvor sidder der ofte fremmedlegemer i svælget?
A
Tonsiller
Tungebasis
Laryngopharynx
7
Q
Symptomer ved akut pharyngitis?
A
Synkebesvær, spyt let feber, hævede ømme lymfeknuder.
8
Q
Årsager til akut pharyngitis?
A
Akut virus, hyppigst influenza.
Beta hæmolytisk streptokokker, mycoplasma.
9
Q
Behandling til akut pharyngitis?
A
Ro, tobakspause, sjælendt AB.
10
Q
Årsager til herpetisk pharyngt?
A
HSV 1
11
Q
Symptomer til herpetisk pharyngt?
A
Vesikler
Smerter ved bristning
12
Q
Behandling til herpetisk pharyngt?
A
Aciklovir
Symptomatisk
13
Q
Disponerede faktorer ved candidasis?
A
AB
Steorider
Immundefekter (HIV)
Malign lidelse
14
Q
Behandling til candidasis?
A
Kan afskrabes (blødning)
Antimykotika:
Nystatin
Sporanox
15
Q
Tuberkulose i svælg, årsager?
A
Oftest sekundær til TB i lunger.
16
Q
Symptomer ved TB i svælg?
A
Infiltrative forandringer kan ulcerere. Smerte ved synkning.
17
Q
Diagnose ved TB i svælg?
A
Biopsi (udelukke cancer)
Dyrkning, PCR
18
Q
Behandling ved TB i svælg?
A
Antituberkuløs behandling
19
Q
Årsager til gonnorrhoea i svælg?
A
Neissaria gonorrhoeae.
Orogenital seksuel praktik. Ligner banal svælg infektion.
20
Q
Diagnostik og behandling af gonorrhoea?
A
Svælgpodning. Pivampecil (1 uge) + provenecid (en dose)
21
Q
Symptomer ved kronisk pharynigits?
A
¨ Krasende
¨ Svinde-brænden
¨ Tørhed
¨ Klumpfornemmelse
¨ Rømmetrang
¨ Harken
¨ Hosten
22
Q
ÅRsager til kronisk pharynigits?
A
¨ Støv og iriterende luftarter
¨ Tobaksrygning
¨ Mundrespiration
¨ Kronisk tonsilgener
¨ Tonsilektomi
¨ Forkert taleteknik
¨ Regurgitation
¨ Ondartede tumores
¨ Alment medicinske lidelser
¨ Neurotisk tilstand/chankrofobia/globulus
23
Q
Behandling af kronisk pharynigits?
A
¨ Udelukke malign lidelse
¨ Eliminere årsager
- Ændre levevis (tobak,
alkohol etc.)
- Behandle primær
næse eller bihulerlidelser
- Stemmehvile -
taleubdervisning
¨ Undgå rømmen og harken
¨ Penslinger (lapis, oliven olie)
¨ A-vitamin
¨ Utaknemmelig tilstand
24
Q
Hvem får typisk adenoide vegetationer?
A
Børn 3-8 år
25
Hvad er adenoide vegetatione?
Hypertrofi af lymfoid væv i rhinophraynx.
26
Hvordan stilles diagnosen adenoide vegetatione?
Snøvl, snorke, snot. Øget tilbøjelighed til forkølelse og rhinosinuitis. Natlig hoste.
Øget hyppighed af otitis media, hørelsen nedsat.
Kronisk bihulebetændelse, manglende lugtesans og astma → polyp
Ofte er adenovirus spottet ved dyrkning.
27
Komplikationer ved adenoide vegetatione?
Serøs otit.
Fejlstilling af tænder
Konjungtivit
28
Behandling af adenoide vegetatione?
Nasal steroid i 2 mdr. Adenotonsilliktomi hvis ikke NS virker.
29
Årsager til tonsilitis?
Akut inflammation af tonsillerne og deres omgivelser.
Infektion: Virus (debuterer mindre akut) og bakterier (streptokokker gr. A).
Især hos børn og unge i forår og vinterperioden.
30
Betingelser for test for bakterie infektion ved tonsilit?
Centor-kriterier → sandsynligheden for at en voksen har tonsilit på bakteriel baggrund
Kriterier
- temp. > 38 (38,5)
- ingen hoste
- ømme angulære ll.nn
- Tonsillær hævelse eller exudate
Et point hver.
Ved 3-4 point → strep A test
31
Symptomer ved akut tonsilit?
Akut med feber, halssmerter, hovedpine, synkesmerter og synkebesvær. Ofte med udstråling til ører. Talen er grødet. Røde tonsiller
Bakterielt:
>38,5, hævede røde tonsiller, hvide belægning på, hævede lymfeknude på halsen, ingen hoste, ingen løbende næse, ingen hæshed, men grødet stemme
Viralt:
Ingen feber, snue, hoste, hæshed, konjunktivit
32
Behandling af akut tonsilit?
Svære former efter positiv strep. A: antibiotika.
Penicillin B 800mg x 3 i 7-10 dage.
Behandler også ved 3-4 centor kriterier (5% er falsk negativt strep A)
Evidens for AB:
Afbryder smittekæden
Forkorte symptomtiden, lidt færre smerter.
For at undgå absces og infektion i øvrigt i ll.nn.
Recidiverende akut tonsillitis:
3 eller flere tilfælde pr. år/et par år for at foretage tonsillektomi.
33
Årsager til Peritonsillær absces?
Den hyppigste komplikation til tonsillitis acuta.
Infektionen i tonsillen breder sig til det løse bindevæv mellem tonsilkapslen og svælgmuskulaturen.
Bakterier oftest
- streptokokker gr. A (pyogenes)
- Fusobacterium necrophorum
34
Hvad har 3 % af pt med Peritonsillær absces også?
Mononukleose, kendetegnet ved bilaterale og intratonsillære abscesser. Unehandlet kan det føre til paraphaoryngeal abcess (sepsis), aspiration i luftvejene med obstruering (død hvis rumpt i søvn)
35
Symptomer ved Peritonsillær absces ?
Hyppigst ensidig. Feber, trismus (nedsat gabeevne), synkesmerter, kraftige øresmerter. Kan give voldsomt ødem i larynx → respirationsbesvær → kvælning.
36
Hvilke lidelser medfører trismus?
Cancer
Peritonsillær absces
Tand fokus
37
Undersøgelse for Peritonsillær absces?
Objektivt:
Oropharyngeal asymmetri med udtalt hævelse, rødme og induration (øget fasthed) af det peritonsillære væv på den afficerede side.
Evt. uvula deviation væk fra abscessen.
Paraklinik:
Punktur og aspiration – i lokalbedøvelse (kræver ko-operation fra pt.en)
CT – ved negativ punktur
38
Behandling ved Peritonsillær abcess?
→ SYGEHUS
Voksne koopererende: punktur og aspiration eller incision og dilatation
+ penicillin og metronidazol.
Børn (<20 år), ikke koopererende, mistanke om malignitet eller recidiv:
akut bilateral tonsillektomi (a chaud = imens de er syge)
Smertelindring med paracetamol og NSAID. → Anbefaler ikke steroider
39
Mononukleose, ætiologien bag?
EBV Ebstein-Barr Virus (80 %)
CMV Cytomegalo virus (20 %)
Efter smitte og overstået primærinfektion → livslang bærertilstand
Reaktivering kan ses ved immundefekt tilstande
Smittevej: direkte kontakt (spyt og svælgsekret)
40
Symptomer ved mononukleose?
Forstadium (1-2 uger)
Træthed, almen sygdomsfølelse, muskelsmerter, svedtendens og hovedpine
Herefter, klassiske symptomer
Feber, synkebesvær, hævelse af ll.nn. på især halsen. Udtalt tonsillit med tykke hvide belægninger eller blot diffus rødme. Hævelse halsen (sternoclaudium)
41
Behandling af mononukleose?
Ingen kausal behandling
Aciclovir – kun til håret leukoplaki
Symptomatisk:
- re-hydrering
- steroid kun ved svært ødem, som er resp. truende.
- paracetamol eller NSAID
42
Udredning af kyssesyge?
Der findes leukocytose og kraftig stigning
i aktive atypiske leukocytter (McKinley
celler), moderat CRP forhøjelse og positiv
monospot.
• Kliniske symptomer sammenholdt med
blodbilledet og en positiv monospot
bekræfter diagnosen mononukleose
(kyssesyge), der skyldes EBV infektion.
43
Efter hvilken uge virker monospot testen bedst?
3. sygdomsuge, sens 80-90%
44
Hvad indikerer resultaterne ved monospot?
VCA-IgM og VCA-IgG indikerer primær infektion,
mens EBNA-IgG indikerer tidliger infektion.
¨ VCA-IgM høj efter 1 uge og flere måneder frem.
¨ VCA-IgG høj lidt senere og findes resten af livet.
45
Hvad er zenckers divertikel?
Svaghed i bagvæggen, der udvikler sig til en udposninger ved flere synkninger. Pulsationsdivertikel.
Fyldes bl.a. Med mad --> bliver stor --> dysfagi.
46
Hvordan opstår hæshed?
Aysynkron svinginger:
Forskel mellem stemmelæber
Mangellukke:
Luftspild, turbulent luft flow, parese osv.
47
Benævn ledsage-symptomer ved dysfoni (hæshed)???
Luftspild
Nedsat stemmestyrke
Stemmetræthed
Globolus
Tørhed i hals
Hoste
Smerte
48
Symptomer for fonasteni?
Smettetræthed
Muskelsmerte i hals
Globolus
Rømmetrang
Tørhed i hals
49
Hvad er vigtigt ved anamnese?
Debut? Akut, varighed? Andre kendte sygdomme så som ledegigt, cancer, parese, infektioner stofskifte sygdom osv. Ledsagesymptomer (faresignaler: Smerter, hoste, dysfasi, vejrtrækningsbesvær)
Medicin? Svamp? social? Tobak, cancer, rinke ødem osv.)
50
Hvordan udreder man pt med hæshed?
Auditiv analyse
ØNH undersøgelsStroboskopi, fiberlaryngoskopi
Aerodynanism måling
Akustisk analyse
Selvevaluering
RTG, UL, CT, MR, PET-CT
51
Hvordan behandler man stemmelidelser?
Kirurgisk, logopædisk, undgå udløsende faktorer (rygning, reflux, overbelastning osv.).
Ofte kombinationer af overstående
52
Akut laryngitis, ætiologi?
Infektion, støv eller røg
53
Symptomer ved akut laryngitis?
Hæshed, stemmetræthed, ømhed, rømmetrang, hoste, let feber.
54
Objektiv undersøgelse og udredning af akut laryngitis?
Ødem, hyperæmi, sekret
CRP
55
Behandling af akut laryngitis?
Undgå udløsende faktor
Sjælendt AB
56
Pseudocroup, ætiologi?
Ses typisk hos småbørn. OFtest viral (parainfluenza), men sekundær bakteriel infektion forekommer.
57
Symptomer ved Pseudocroup?
Stridor, krupal hoste. Subglottisk ødem.
58
Hvordan udredes Pseudocroup?
CRP
59
Behandling af Pseudocroup?
Kold luft, ro, steroid, adrenalin (intubation)
60
Ætiologi bag larynx kontusion?
Stumpe traumer, kvælning, hængningsforsøg, trafikuheld osv.
61
Symptomer ved larynx kontusion?
Smerte, hæshed, respirationsbesvær.
62
Udredning ved larynx kontusion?
Laryngoskopi. CT.
63
Behandling af larynx kontusion?
Mulig operation, deponering og fiksering.
64
Ætiologi bag epiglottitis acuta?
HiB (Vaccine vigtigt). Streptokokker.
65
Symptomer bag epiglottitis acuta?
Synkesmerte, høj feber, grødet stemme, dårligt AT, om larynx, spytflåd, inspiratorisk stridor, akut livstruende.
66
Udredning af epiglottitis acuta?
Vitale parametre. Laryngoskopi. CRP.
67
Behandling af epiglottitis acuta?
Intubation. Antibiotika.
68
Hvordan inddeles angioødem?
Histaminerg/allergisk
Non-histaminerg
Herunder HAE og ACE
hæmmer udløst
Vigtigt at huske at ACE hæmmer kan udløse akut angioødem flere år efter behandlingsstart
69
Observation af angioødem med milde tilfælde?
Kontrol. Indlæggelse ved involvering af luftveje.
70
Observation af angioødem med moderate tilfælde?
Indlægges.
71
Observation af angioødem med svære/livstruende tilfælde?
Intensiv afdeling. Intubationsberedskab.
72
Hvad seponer man altid ved angioødem uanset tilfælde?
ACE-hæmmer
73
Behandling af angioødem ved milde tilfælde?
Peroralt antihistamin og steroid
74
Behandling af angioødem ved moderate tilfælde?
I.v. antihistamin og steroid
75
Behandling af angioødem ved svære tilfælde?
Supppler med adrenalin inhalation eller injektion.
Ved manglende effekt og risiko for intubation evt. bradykinin receptor antagonist.
Intubationsberedskab, evt. tracheotomi.
76
En form af angioødem responderer ikke på antihistamin og steroider. Hvilken?
ACE-hæmmer udløst
77
Ved HAE behandles med?
Bradykinin antagonist eller C1 inh.
78
Faresignaler for kræft i larynx eller hypopharynx?
Hæshed i mere end 2 uger uden forklaring eller bedring hos pt over 40 år.
Synkebesvær og-eller globolus fornemmelse med smerte ud til ørerne.
Nyopdaget recurrensparese.
79
Ætiologi bag stemmebåndsparese?
- Cancer.
- Maligne invasioner
af vagus eller
recurrens
- Traume.
- Især iatrogene.
- Virus
- Neurologisk
- Idiopatisk
80
Symptomer ved ensidige stemmebåndspareser?
Hæshed, fonasteni. Ofte svag luftfyldt stemme.
Løber tør for luft under tale.
81
Symptomer ved Dobbelt stemmebåndspareser?
Respirationsbesvær, dyspnø. Inspiratorisk stridor. Aspirations tendens og hoste.
82
Hvordan udredes en evt. stemmebåndsparese?
Hvis faresignaler (KRÆFTPAKKE).
ØNH
Fiberskopi af larynx og trachea
Kranienervegennemgang
Rtg thorax
UL af hals
PET-CT, CT, MR (hjertestamme hals og thorax)
Følges i et år.
83
Behandling af stemmebåndsparese?
Valg afhænger af:
- Stemmepåvirkning
- Mangellukke
- Pt. stemmebehov
- Pt præferencer
- Respiratorisk problem
Logopædisk
Kirurgisk
84
Kirurgiske indgreb ved ensidig stemmebåndsparese indebærer?
Medialisering af paretisk stemmelæbe --> forbedrer stemmen.
85
Kirurgiske indgreb ved dobbelt stemmebåndsparese indebærer?
Tracheostomi eller arytenoidektomi --> forbedrer respirationen.
86
Ætiologien bag laryngomalaci?
Kongenit. Abnorm Blødhed af brusk.
87
Symptomer bag laryngomalaci?
Rallende respiration. Evt. stridor især under søvn i rygleje.
88
Udredning og behandling af laryngomalaci?
Laryngoskopi. Saturation.
Information. Evt. Operation.
89
Ætiologien bag kronisk laryngitis?
Tobak. Recidiverende akutte tilfælde. støv/røg i arbejde. Stemmemisbrug, reflux, hypothyroidisme.
90
Symptomer bag bag kronisk laryngitis?
Hæshed. Fonasteni.
Slimhinde ofte fortykket, hyperræmisk, evt. sekret. Leukoplaki, dysplasi?
91
Udredning ved bag kronisk laryngitis?
Laryngoskopi ved leukoplaki især vigtigt med stroboskops.
92
Behandling af bag kronisk laryngitis?
Rygestop, undgå/behandle andre udløsende faktorer. Evt. operation.
93
Årsager og symtomer til dysplasi/CIS/LIN præmalign læsion?
Tobak.
Hæshed, fonasteni.
94
Udredning og behandling af dysplasi/CIS/LIN i larynx præmalign læsion?
Laryngoskopi, stroboskopi, CT/PET-CT.
Rygestop, Operation eventuelt med laser. 5 års follow op.
95
Ætiologi bag Reinkes ødem?
Tobak. Hyppigst midaldrende kvinder.
96
Symptomer, udredning og behandling ved Reinkes ødem?
Hæshed, evt. fonasteni. Stemmen dyb og grov.
Laryngoskopi.
Rygestop, evt. operation.
97
Ætiologien og symptomerne bag Papilloma laryngis?
HPV (6, 11).
Hæshed. Evt. fonasteni. Evt. Respirationsbesvær.
98
Behandling af Papilloma laryngis?
Operation (laser eller shaver). Nogen gange trachestomi? Vaccination?
99
Hvordan kan Papilloma laryngis forebygges?
Vaccination mod HPV. Tilbydes alle piger - nu også unge drenge.
100
Hvilke HPV typer er typisk ansvarlig for kræft i tonsil og livmoder?
16 og 18
101
Hvilke HPV typer er typisk ansvarlig for kræft i kønsvorter (kondylomer) og larynx?
6 og 11
102
Hvilken vaccine giver man som led af børnevaccination?
Gardasil. 9-valent vaccine
103
Hvad betyder hyperfunktionel dysfoni?
Stemme præget af spænding og anstrengelse af larynx musklerne.
104
Hvad betyder hypofunktionel dysfoni?
Præget af svag og kraftløs stemme
105
Andre former for dysfoni end hyper og hypo funktionelle?
Sekundære organiske forandringer på stemmelæberne (noduli, ødem, polyp). Ses også ved psykisk lidelser.
106
Hvordan udredes og behandles noduli/sangerknuder?
Laryngoskopi. Stemmeanalyse.
Undgå udløsende faktorer. Logopædisk, evt. operation.
107
Anamnese ved spytkirtelsygdomme?
• Varighed
• Relation til andre lidelser
• Konstant/vekslende hævelse
• Måltidsrelaterede smerter (spytkolikker)
• Mundtørhed
• Feber
• Dårlig smag (pus fra udførselsgange)
108
Udredning af spytkirtelsygdomme?
Inspektion
Palpation
Sondering.
UL + FNA.
CT/MR
PET
Sialografi.
109
Traumer kan ske på hvilke kirtler i ansigtet?
Gl. Parotis --> n. facialis.
Små spytkirtler i mundhule --> mucoceler.
110
Hvordan behandles ranula?
Marsupialisation af ranula og gl. sublingualis.
111
Hvem får sialolithiasis/spytsten, og hvor beligger den? Benævn samtidig risikofaktorer.
Vokse og børn.
70-90% i gl. submandibularis, resten i gl. partis.
Hyppigst i perifert gangsystem. Mm til cm.
Rygning og medikamina der nedsætter spytproduktionen.
112
Ætiologien bag sialoithiasis?
Ændring i spyttets elektrolytsammensætning --> Viskositetsforøgelse --> ektasi og epitelforandringer i gangsystem --> spytsten.
113
Symptomer og fund ved sialoithiasis?
Måltids-smerter og hævelse. Infektionstegn.
Rødme og palpationsømhed. Pus og palpabel sten.
114
Udredning af sialoithiasis?
UL
Sialoendoskopi
115
Behandling af sialoithiasis?
Kirurgisk fjernelse. AB?
116
Hvad er morbus sjøgren???
Autoimmun sygdom. 90% kvinder. Atrofi af spytkirler.
Primær: Isoleret øget og spytkirtel affektion.
Sekundær: Pt. med eksisterende autoimmun lidelse.
117
Hvordan stilles diagnosen morbus sjøgren???
Anti SSA og SSB, læbebiopsi.
118
Behandling af morbus sjøgren???
Symptomatisk, sure spiser, tyggegummi, mucomyst.
119
Hvad er Heerfordts syndrom?
• Uveitis + parotishævelse,
eventuelt
kranienerveudfald og feber
• Ætiologi: Sarkoidose
120
Hvad er sialoser?
• Ikke betændelsesagtig, parenkymatøs
spytkirtellidelse
• Skyldes stofskifte og sekretionsforstyrrelser i
kirtlen
• Viser sig som dobbeltsidig, recidiverende,
smertefri hævelse, især af parotis
• Behandling: Tilgrundliggende årsag
121
Hvilke typer sialoser findes der?
• Endocrine sialoser
4Hypothyreoidisme
4Diabetes
4Kvindelige hormonforstyrrelser
• Mangeltilstande
• Alkoholisme
• Medikamentelle sialoser
122
Hvilken spytkirtel er oftest udsat for tumorer?
De små spytkirtler.
OBS: Hvis man finder i sublingualis. er det malignt til andet er bevist.
123
Hvad er karakterisk for benigne spytkirtel tumorer?
• Vokser generelt langsomt
• Symptomer oftest kun af kosmetisk karakter
• Ved hurtig vækst og/eller nervepåvirkning må
man mistænke malignitet --> Kræftpakkeforløb
• Ved udgangspunkt i lille spytkirtel i slimhinden er
symptomer ofte relateret til placering – protesen
passer dårligt, påvirkning af tale etc.
• Ved beliggenhed i dybe parotislap kan
symptomerne være snøvl og synkebesvær
124
Udredning af tumorer i spytkirtel?
• FNA (OBS repræsentativ)
• UL-scanning
• Evt. CT eller MR
• Kirurgisk biopsi er kontraindiceret – skade
på n. facialis og udsæd
125
Behandling af tumorer i spytkirtel?
• Kirurgi !!!
• Parotisresektion (med bræmme af raskt
væv), ekstirpation af gl. submandibularis, gl.
sublingualis eller lille spytkirtel
• Førløb og prognose
afhængig af histologi
• Behandling: Operation
eventuelt efterfulgt af
strålebehandling
126
Malignitets tegn for spytkirtel cancer?
Facialisparese.
Hurtigt vækst.
Smerter.
127
Hvad er warthins tumor for noget?
• Langsom vækst
• Ingen malign
transformation
• Kan være multifokal,
for praktiske formål
kun lokaliseret i gl.
parotis – kun 10% i
dybe lap
• Behandling: Reseceres
med en bræmme af
raskt væv
128
Histologi af tumor i spytkirtel?
- pleomorft adenom 55 %
- Whartins tumor 29 %
- cancer 9 %
- andre 7 %
