Obstetrik, kap 1-9 Flashcards
Den embryonale periode. Hvornår kan man med ultralyd:
a) Påvise blommesækken
b) Påvise fosterhjerteaktion
c) Måle selve fosteret (CRL)
d) Se grove ansigtstræk og ekstremiteter
a) Påvise blommesækken fra ca GA 5+0
b) Påvise fosterhjerteaktion fra ca GA 6+0
c) Måle selve fosteret (CRL) fra ca GA 6+2
d) Se grove ansigtstræk og ekstremiteter fra GA 9+0 - 10+0
Svangreomsorgen består af et basistilbud, der almindeligvis omfatter hvilke konsultationer og undersøgelser?
- Tre konsultationer med e.l. ved GA 6-10, GA 25 og GA 32
- To UL-undersøgelser i GA 12 og GA 19
- Fire til syv jordmoderkonsultationer i GA 13-15, 21, 29, 35, 37, 39 og evt 41
- Evt. graviditetsbesøg af sundjedsplejersken
Barselsorlov. Hvilke rettigheder har hhv mor og far til
a) Barselsorlov
b) Forældreorlov
a) Mor har ret til 4 ugers barselsorlov før fødselen og 14 uger efter fødselen. Far har ret til 14 dages barselsorlov i løbet af de første 14 uger.
b) Herefter har både mor og far har ret til 32 ugers forældreorlov hver. De kan frit fordeles mellem de tro, men skal afholdes inden barnet fylder 46 uger. Parret har dog kun ret til dagpenge i 32 uger af den samlede forældreorlov.
Alt i alt kan et forældrepar tilsammen holde orlov 52 uger med dagpenge.
Angiv fødselens faser
- stadium, uddrivningsfasen, med en latent og aktiv fase. Beregnes fra veernes begyndelse til orificium er fuldt dilateret til 10 cm.
- Den latente fase: Veerne bliver gradvist mere regelmæssige og tiltager i styrke. Varer indtil orificium er dilateret til 3-4 cm.
- Den aktive fase: Veerne tiltager i styrke, hyppighed og varighed. Veerne er nu smertefulde. Hovedet begynder at trænge ned i bækkenet. I “overgangsfasen” udløses en pressetrang, som den fødende skal stå imod. - stadium.
- Nedtrængningsfasen: Fosterets passage ned gennem den bløde fødselsvej.
- Presseperioden: Spontan pressetrang, variation fra ve til ve.
3.stadium, efterbyrdsperioden.
Fra barnets fødsel til placenta og fosterhinderne er afgået og uterus er velkontraheret.
Hvad kan psykologisk smertelindring under fødsel indebære?
- Fødsels- og forældreforberedende kurser, der omfatter information om de fysiologiske og psykologiske ændringer som indtræder under svangerskab og fødsel
- God, ligeværdig og accepterende kommunikation mellem den fødende og jordmoder.
- Følelse af kontrol.
Hvad er den hyppigst anvendte metode for farmakologisk smertelindring i Danmark?
Epiduralblokade, mere end 25% af alle fødsler.
Komplikationer til epiduralblokade?
Temperaturstigning, durapunktur, urinretention, rygsmerter, neurologiske komplikationer i form af forbigående paræstesier. Blivende nerveskader er svært sjældent.
Spinalanalgesi og paracervikal blokade anvendes kun sjældent i Danmark, mens pudendusblokade og infiltrationsanalgesi anvendes hyppigere. I hvilke situationer anvendes de sidstnævnte hyppigt?
Før anlæggelse af episiotomi samt ved vakuum-, tang- og underkropsforløsning.
Hvilke smertelindrende metoder kan anvendes til fødende der ikke ønsker farmakologisk smertelindring?
Ophold i badekar, akupunktur og steriltvandspapler.
Hvilke former for anæstesi anvendes ved sectio?
80 % spinal anæstesi
10% generel anæstesi
Epidural anæstesi i tilfælde hvor epiduralkateter i forvejen er lagt til fødselsanalgesi.
Hvad defineres som “barselsperioden”?
Tiden fra fødslens tredje stadium til de af graviditet og fødsel betingede forandringer af kvindens organisme er svundet. Denne periode varer som regel 6-8 uger.
Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende amning og dens varighed?
At det spæde barn udelukkende får modermælk de første seks måneder og derefter ammes delvist, til det er et år eller mere.
Modermælk giver immunologiske fordele og nedsætter risikoen for specielt luftvejsinfektioner, men også senere udvikling af DM type-2 og brystkræft for den ammende mor.
Beskriv mælkeproduktionens autokrine regulation.
Stimulation af papillen og udtømming
- -> hæmmer dopaminfrigørelse (PIF) fra hypothalamus , hvilket øger prolaktin fra hypofysen
- -> øger mælkeproduktionen
- -> når brystet er fyldt aktiveres FIL (feedback inhibitor of lactation)
Angiv fordele ved hud-mod-hud kontakt efter fødsel.
Barnet græder mindre, det får mere stabil temp, højere blodsukker samt lavere puls og RF.
Samtidig styrkes mor-barn-relationen og barnets parathed til at tage brystet.
Angiv og beskriv fire mammakomplikationer ved amning, samt behandlingen af disse.
1) Galaktostasis.
Mælk hober sig op i brystet. Karakteriseret ved gradvis hævelse og hårdhed, varme og smerte i hele brystet og evt. skinnende hud med spredte røde knudrede områder. Behandling består i at skaffe afløb for brystet.
2) Galaktoforitis.
Ikke-infektiøst brystbetændelse, mælk hober sig op og trænger ud i vævet omkring mælkekirtlerne. Lokal rød, varm og hård hævelse, intens lokaliseret smerte, evt temp > 38,5. Behandling består i at skaffe afløb fra det tilstoppede området.
3) Mastitis.
Infektiøs brystbetændelse. Brystet bliver varmt,rødt, hævet. Temp omkring 39-40*C, ledsaget af kulderystelser og påvirket AT. Behandling består i at tømme brystet for mælk, ved manglende bedring efter 6-8 timer er der indikation for antibiotisk behandling med bredspektret penicillin og evt smertestillende.
4) Absces.
Kan udvikles hvis en brystinfektion behandles forkert eller for sent. Karakteriseret ved en meget smertefuld, hævet knude med rødme varme og ødem i den overliggende hud. Diagnosen stilles ved UL. Behandlingen omfatter at pus udtømmes ved UL-vejledt punktur, og anlæggelse af tyndt dræn som skylles 6-8 gange i døgnet. Samtidig antibiotika.
