Oftalmologi E21 Flashcards
Hvad er den hyppigste primære, maligne intraokulære tumor?
A. Konjunktivalt melanom.
B. Koroidalt hæmangiom.
C. Retinoblastom.
D. Koroidalt malignt melanom.
E. Leiomyom.
D
Du ser en 74-årig mand, der er tidligere øjenrask. Han er over de seneste måneder blevet tiltagende
plaget af, at modkørende biler blænder ham voldsomt ved bilkørsel. Han synes også, at han over de
seneste år har haft gradvist sværere ved at læse avisen og skelne farver. Han har ingen smerter eller
metamorforpsier.
Visusmåling:
O.dx.: 0,50 (6/12) med tillæg af -2,50 dioptrier sfærisk.
O.sin.: 0,63 (6/9) med tillæg af -2,00 dioptrier sfærisk.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Våd AMD.
B. Tør AMD.
C. Anterior uveitis.
D. Senil katarakt.
E. Efterstær.
D
Blænding er typisk for katarakt. Desuden normal fundusfoto aka ingen AMD. Der ses grå stær.
Aldersrelateret = senil. Minder meget om tør AMD, der er hyppigste årsag til synstab i DK. Samme aldersgruppe. Her ses også tab af læsesyn samt tab af farvesyn. Desuden ses ingen smerter, men der kan ses metamorfopsier (obs makulasygdomme, inkl. tør og våd AMD). Våd AMD ofte pludselige synsgener monokulært (ét øje).
Ved ant. uveitis vil der være smerter, ciliær rødme og lysskyhed.
En 43-årig kvinde henvises til dig i øjenafdelingen. Hun føler, at hendes syn på venstre øje er
pludseligt nedsat over de sidste par dage, og samtidig har hun moderat, diffus smerte bag øjet. Hun
har ingen kroniske sygdomme og er tidligere øjenrask.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med tillæg af +0,25 dioptrier sfærisk.
Visus o.sin.: 0,33 (6/18) med tillæg af +0,50 dioptrier sfærisk
Tension o.dx.: 13 mmHg.
Tension o.sin. 12 mmHg.
Inspektion: Blegt øje.
Stilling og lejring: Parallelle øjenakser og normal lejring.
Motilitet: Normal med accentuering af kendte smerter i venstre øje i yderpositioner.
Pupiller: Normal lysrefleks, venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Akut glaukom.
B. Arteritis temporalis.
C. Opticus neuritis.
D. Retinal arterieokklusion.
E. Myasthenia gravis.
C
Fundusfoto: Bleg pupil. RAPD.
Ved opticusneurit ses gradvist synstab over timer-dage, inkl. nedsat farvesyn. Der ses (retrobulbære) smerter ved øjenbevægelse, men selve motiliteten er normal. Normal lysrefleks, dog RAPD. Bleg pupil.
Akut glaukom: Er opstået pludseligt, men trykket er normalt. Desuden vil smerterne være udtalte.
En 58-årig mand ses på øjenafdelingen på grund af nyopstået synstab opadtil på højre øje.
Visusmåling:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Hvilke af nedenstående tiltag vil man vanligvis overveje på højre øje?
1. Vitrektomi.
2. Anti-VEGF injektion.
3. Topikal antibiotika.
4. Central retinal laserbehandling.
5. Optimering af kardiovaskulære risikofaktorer.
Svarmuligheder:
A. 1+3+4.
B. 2+4+5.
C. 1+3+5.
D. 2+3+5.
E. 1+2+4.
B
Hurtigt indsættende synstab på ene øje er kendetegnet ved retinale karokklusioner. Her grenveneokklusion. Gren=ikke hele øjet er affcieret. Vene=flammer.
Som oftest vil man observere, der ses nemlig ofte remission. Så optimering af kardiovaskulære risikofaktorer.
Hvis der ikke ses remission/der er makulært ødem (ses på OCT), gives anti-VEGF injektioner. Hvis karnyddanelse, da laserbehandling. Der ses begge på billedet.
Hvilket udsagn om diabetisk øjenscreening er falskt?
A. Diabetisk øjenscreening foretages i Danmark hos praktiserende øjenlæger og hos udvalgte
sygehusafdelinger.
B. Formålet med øjenscreening er at detektere synstruende, behandlingskrævende diabetisk
retinopati.
C. Patienter med ny diagnosticeret type 1 diabetes bør henvises subakut til øjenscreening.
D. Patienter som alene behandles med kostomlægning og motion bør også indgå i
screeningsprogrammet.
E. Gravide har øget risiko for diabetisk retinopati og bør derfor screenes oftere igennem
graviditeten.
C
DM1 har højere risiko for at udvikle DR, men som oftest venter man 5 år efter diagnosen. Ved DM2 starter man screening med det samme, da det ikke er usandsynligt, at der allerede er DR ved diagnosetidspunktet.
Hvilket udsagn om akkomodativ skelen er falskt?
A. Debuterer ofte inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel.
B. Børn med akkomodativ skelen er hyppigst langsynede.
C. Den primære behandling vil ofte være brillekorrektion.
D. Ubehandlet skelen kan medføre amblyopi.
E. Akkommodation er i nogen grad koblet til konvergens.
A
Amblyopi = dovent øje.
Du er forvagt på øjenafdelingen, da en 81-årig kvinde meldes grundet to døgns hovedpine,
skalpømhed, samt flere episoder af forbigående synstab på venstre øje.
Patienten er lettere febril og har haft et større vægttab over den seneste måned.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,63 (6/9) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampe: Reaktionsløse forreste afsnit, velplacerede pseudofakier og let efterstær på begge øjne.
Tension o.dx.: 20 mmHg.
Tension o.sin.: 19 mmHg.
Paraklinik:
CRP: 142.
Sænkningsreaktion: 67.
Hvad skyldes kvindens synstab på venstre øje?
A. Central retinal veneokklusion.
B. Central retinal arterieokklusion.
C. Hypofysetumor.
D. Akut glaukom.
E. Våd AMD.
B
Bleg, iskæmisk nethinde = arteriel karokklusion.
Hovedpine og skalpøm pga. placering.
Obs diff-diagnose arteritis temporalis!
Du er læge i øjenlægepraksis og undersøger en 67-årig mand med snigende synstab gennem 6
måneder på begge øjne.
Visusmåling:
Visus o. dx.: 0,66 (6/9) med egen brille.
Visus o.sin.: 0,66 (6/9) med egen brille.
Hvad gør du nu?
A. Beder egen læge udrede for diabetes og aftaler ny kontrol 3 måneder senere.
B. Henviser til øjenafdeling mhp panretinal laser grundet proliferativ diabetisk retinopati.
C. Henviser til øjenafdeling mhp anti-VEGF injektion grundet diabetisk makulært ødem.
D. Henviser til øjenafdeling mhp anti-VEGF injektioner grundet tør AMD.
E. Anbefaler kosttilskud og optiske hjælpemidler grundet tør AMD
E
Mange druser: tør AMD. Snigende synstab og ingen andre gener, dvs. nok bare aldersbetinget. Beh. er kosttilskud. Anti-VEGF hvis våd AMD.
En 21-årig mand tilses i skadestuen efter han i frustration over nyt nederlag til OB har slået hovedet
mod en glaslampe, som er splintret. Der er ingen påvirkning af synet, men det bløder fra
øjenomgivelserne.
Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte?
1. Patienten har laceration af øvre øjenlåg involverende øjenlågskanten.
2. Det er vigtigt at undersøge, om patienten har en tårevejslæsion.
3. Der skal farves med fluorescein for at udelukke korneal penetration.
4. Der er udbredt subkonjunktival hæmoragi, som kan skjule underliggende skleral penetration.
5. Hvis man har mistanke om penetrerende øjentraume, er det vigtigt at foretage palpatorisk trykmåling af øjet for at sikre, at trykket ikke er for højt.
Svarmuligheder:
A. 1+2+3.
B. 1+4+5.
C. 2+3+4.
D. 3+4+5.
E. 1+2+5.
A
1: Ja, der er jo en tydelig laceration.
2: Ja, det er en medial læsion, så tårevejslæsion skal altid undersøges.
3: Ja, der skal altid farves med fluorescein ved traumer
4: Nej, der er ikke subconjunktival blødning, det er hvidt. Men en subconjunktival blødning kan skjule evt. ruptur af sclera.
5: ALDRIG palpatorisk trykmåling ved traumer i anamnese!!!
En 35-årig mand kommer til øjenlæge med smerter i højre øje. Han er tidligere øjenrask og i øvrigt
sund og rask. Der konstateres højresidig anterior uveit.
I forhold til hyppige årsager til anterior uveitis er det vigtigst at spørge ind til:
A. Udlandsrejser.
B. Seksuel risikoadfærd.
C. Flåtbid.
D. Symptomer fra luftveje.
E. Symptomer fra ryg og led.
E
Ant. uveit er oftest non-infektiøst. Størstedelen er idiopatisk, men ellers i forb. med systemtiske sygdomme, fx HLA-B27, spondylartropatier og JIA.
Ved Horners syndrom ses der let grad af samsidig ptose pga. afbrydelse af nerveledningen til Müllers muskel i det øvre øjenlåg.
Hvilken nerveforbindelse er i den forbindelse påvirket?
A. n. opticus (II).
B. n. oculomotorius (III).
C. n. trochlearis (IV).
D. Den parasympatiske nerveledning.
E. Den sympatiske nerveledning.
E
Den sympatiske nerveledning, kan være grundet mange forskellige årsager (1., 2. eller 3. neuron skade).
Udover ptose ses også lille pupil, nedsat svedtendens på afficeret side af hovedet (= afbrydelse af sympatikus).
Hvad er åbenvinklet glaukom karakteriseret ved?
A. At det intraokulære tryk altid er højere end 21 mmHg.
B. At tilstanden oftest er unilateral.
C. Progressiv degeneration af synsnerven med karakteristisk synsfeltspåvirkning.
D. Lukket kammervinkel grundet karnydannelser.
E. Subjektive symptomer i form af smerter, rødme og nedsat visus.
C
Det er egentlig bare def. på glaukom og den primære åbnetvinklede er den hyppigste. Snigende tab af synsfeltet, men synsstyrken er ofte bevaret.
Kronisk lukketvinklet: IOP er altid > 21 mmHg.
En 89-årig mand har haft en apopleksi i occipitallappen. Han klager over læsebesvær og har følgende synsfelter ved computerperimetri:
Vælg det korrekte svar:
A. Skade på synsbanen bagved chiasma medfører oftest nedsat farvesyn og relativ afferent pupildefekt.
B. Ovenstående synsfeltsdefekter ses også typisk ved hypofyseadenom.
C. Læsioner i synscortex giver oftest meget kongruente, homonyme udfald.
D. Visus er typisk minus lyssans ved sådanne synsfeltsdefekter.
E. Ovenstående synsfeltsdefekter kan også forventes ved kongenit glaukom.
C
A: Farvesyn og RAPD er forreste del af n. opticus.
B: Hypofysen findes tæt på chiasma opticum. Læsioni i denne vil give bitemporal hemianopsi.
D: Lys… retina…
E: Der er lysskyhed…
En 67-årig mand har fået konstateret grå stær hos sin egen øjenlæge. Udover lidt sløret syn og lettere blændingsgener har han ingen øjenmæssige klager. Han er også tidligere øjenrask og får ingen medicin.
Hvilken tilstand må mistænkes ud fra oftalmoskopien?
A. Åbenvinklet glaukom.
B. Proliferativ diabetisk retinopati.
C. Papilødem.
D. Retinal grenarterieokklusion.
E. Posterior uveitis.
A
Hmmm… sekundær åbenvinklet glaukom opstået pga. blokering af afløbskanaler???
Hvilke udsagn er korrekte om proliferativ diabetisk retinopati?
1. Behandles oftest med panretinal laser.
2. Kan kompliceres af glaslegemeblødning.
3. Er oftest ledsaget af øjensmerter.
4. Kan kompliceres af sekundært glaukom.
5. Er næsten altid ledsaget af nedsat syn.
Svarmuligheder:
A. 1+2+4.
B. 1+3+4.
C. 1+3+5.
D. 2+3+4.
E. 3+4+5
A
PDR = panretinal laser.
DME = central laser. Anti-VEGF hvis centrum er involveret.
Kan kompliceres af glaslegemeblødning og sek. glaukom
Tidligere oplysninger:
Du er læge på skadestuen og bliver kaldt til traumestuen. Du modtager en 70-årig tidligere øjenrask
mand, der har været involveret i et færdselsuheld. Patienten har slået venstresidige ansigtshalvdel
og venstre øje.
Du henviser akut patienten til øjenlæge, der gør følgende fund ved objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion.
Visus o. sin.: 0,2 uden korrektion.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.dxt.: Upåfaldende undersøgelse, fri motilitet.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.sin.: Periorbitalt hæmatom med ødem og subkutan hæmoragi
i øjenlågene. Der er ømhed ved palpation af orbitakanten. Indskrænket elevation (opaddrejning).
Antydning af enoftalmus.
Spaltelampe o.dx.: Bulbus bleg, reaktionsløst.
Spaltelampe o.sin.: Subkonjunktival hæmoragi, cornea glat og blank, reaktionsløst forreste kammer,
iris naturlig, linse klar.
Nye oplysninger:
Ved indledende øjenundersøgelse er nethinden på venstre øje normal, men efter 14 dage ses
følgende ved oftalmoskopi af venstre øje:
Hvilken retinal tilstand er tilstødt?
A. Diabetisk makulært ødem.
B. Våd AMD.
C. Retinal centralveneokklusion.
D. Amotio retinae.
E. Opticus neuropati.
D
Nethindeløsning. Risikofaktor er også nærsynethed, alder og tidl. traumer/kirurgi
Tidligere oplysninger (forkortet):
Du sidder som lægevagt med en 58-årig mand, hvor du mistænker et venstresidigt
glaslegemesammenfald kompliceret af retinal rift.
Nye oplysninger:
Du har henvist patienten akut til øjenafdeling mhp. profylaktisk behandling af riften, men patienten
vælger i stedet at tage hjem mod givet råd.
To uger senere beretter patienten om betydelig synsnedsættelse samt fornemmelse af en tiltagende
skygge, som langsomt har dækket en del af synsfeltet på venstre øje (se foto).
Tag nu stilling til følgende udsagn:
1. Patienten har udviklet en nethindeløsning, som ikke inddrager makula.
2. Der er ikke noget synspotentiale på øjet, og enukleation bør overvejes.
3. Myopi, alder og øjentraumer disponerer alle til den viste sygdom.
4. Tilstanden behandles ofte med vitrektomi, og kataraktoperation foretages ofte
efterfølgende, da patienter uden glaslegeme ofte udvikler katarakt.
5. Intravitreale injektioner med vaskulær endothelial growth factor (VEGF) hæmmere er et veletableret medicinsk alternativ til kirurgisk behandling af tilstanden.
Svarmuligheder:
A. 1+2.
B. 2+3.
C. 3+4.
D. 4+5.
E. 5+1.
C
1: hmmm altså den rammer vel lidt makula
2: ej der er lidt
3: Ja, nærsynethed, alder og øjentraumer/-kirurgi disp. til nethindeløsning.
4: Tilstanden beh. med vitrektomi og gas eller olie. Ofte kataraktop. efter.
5: Nah
Tidligere oplysninger:
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med
kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi
(-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage
siden.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Inspektion o.dx.: Ciliær injektion, tåreflåd, stor central korneal uklarhed.
Inspektion o.sin: Blegt og reaktionsløst.
Nye oplysninger:
Du henviser patienten akut til øjenlæge på mistanke om keratit. Øjenlægen mistænker pseudomonas
keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Der
foretages derfor podning og skrab fra hornhinden.
Hvad er behandlingsstrategien?
A. Vent på dyrknings- og resistenssvar før opstart af bredspektret antibiotisk dråbebehandling
mod pseudomonas inkl. systemisk behandling.
B. Øjeblikkelig opstart af behandling med Kloramfenikol-dråber.
C. Øjeblikkelig opstart af behandling med Fucithalmic-dråber.
D. Øjeblikkelig opstart af behandling med bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod
pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid).
E. Øjeblikkelig opstart af systemisk antibiotika behandling
D
Øjeblikkelig opstart af bredspektret øjendråbebeh.
Hvis øjet i stedet havde set sådan ud, hvad skulle øjenlægen så have behandlet øjet med?
Vælg det rigtige svar:
A. Bredspektrede antibiotiske øjendråber, fx Kloramfenikol 4 gange dagligt.
B. Antiviral øjensalve, fx Aciclovir 5 gange dagligt.
C. Systemisk steroid, fx 1 mg Prednisolon per kg.
D. NSAID-dråber, fx Voltaren 4 gange dagligt.
E. Steroid øjendråber, fx Dexamethason 3 gange dagligt.
B
Dendritika = herpes, aciclovir
