Øjensygdomme Flashcards Preview

10. ØNH-Neuro-Psyk > Øjensygdomme > Flashcards

Flashcards in Øjensygdomme Deck (100)
Loading flashcards...
1
Q

Hvad er øjets 3 lag og hvad er deres funktion?

A

Ydre: ueftergiveligt senelag (sclera) holder øjetrykket.
Forrest går det sammen med Cornea.
Mellem: pigmentlag (uvea) til lysabsorption (ikke-billeddannende).
Består af: iris, pupil, corpus ciliare, plexus choroideus
Indre: retina opsamler billeddannende lys.

2
Q

Funktionen af ______ er at pumpe vand ud af _____ for at holde klarheden og dermed synsfunktionen.

A

Endothelet

Cornea

3
Q

_______: området hvor sclera og og cornea går sammen. I dybden findes _________

A

Limbus (her findes stamceller i corneaepithel)

Kammervæskens udløbssystem (Schlemms kanal)

4
Q

Iris består af m.______ og m. ______

A

Sphincter pupillae

Dilatator pupillae

5
Q

Hvor dannes kammervæsken til at holde øjets tryk?

A

Corpus ciliare, der hvor den møder iris.

6
Q

Hvad er den kirurgiske adgangsvej til den bagerste del af øjet?

A

Pars plana af corpus ciliare: mindre vaskulariseret, ingen ciliære processer.

7
Q

Hvilken arterie forsyner øjet?

A

a. ophthalmica langs n. opticus –> penetrere sclera som aa.ciliares.

8
Q

Hvad er en komplikation til operation for nethindeløsning, hvor man lægger en komprimerende plombe uden på øjet?

A

At man skaber venestase fordi man komprimerer venedrænages, som sidder omkring ækvator –> effusion af væske i choroidea og forhøjet orbitalt tryk.

9
Q

Akkumulation i _______ kan meføre nethindeløsning.

A

Mellem pigment- og neuroretina-laget: det subretinale rum.

10
Q

a._____ og v._______ forsyner nethinden.

A

Centralis retinae.

11
Q

Fravær af _____ og ______ overfor retinas fotoreceptorer i _______-området er grunden til, at man kan holde et skarpt syn.

A

Blodkar
Neuronale komponenter
Macula

Bonus: Hver tapneuron har sin EGEN plads i synscortex = god synsstyrke.

12
Q

Hvordan kan et forhøjet ICP fører til ødem af n. opticus?

A

n. opticus overflade er dækkes af et tyndt karførende bindevævslag: dette lag er en fortsættelse af arachnoidea-hinden. Uden på denne ligger så nerveskeden: denne er en fortsættelse af dura mater.
= nerven ligger ‘intrakranielt’.

13
Q

Øjets sympatiske nerveforsyning kommer fra __________.

A

Ganglion cervicales superius: postganglionære fibre forløber med kar og afgår fra a. ophthalmica til (1) gl. lacrimalis, (2)plexus choroideus og (3) m. dilatator pupillae

14
Q

Øjets parasympatiske nerveforsyning forløber med n.________ og n.______.

A

n. facialis: indtil mellemøret, hvor postganglionære fibre smutter retrobulbært til ganglion pterygopalatinum (forsyner (1) gl. lacrimalis og (2) plexus choroideus).
n. occulomotorius: fibrene smutter så fra muskelkeglen bag øjet til m. sphincter pupillae.

15
Q

______ er et debutsymptom ved grå står.

A

Monokulært dobbeltsyn: nedsat kontrastsyn.

16
Q

Man kan bruge en ______-test til at teste for lang/nærsynethed. Hvad går den ud på?

A

Duokromtest: fovea ser kun røde og grønne farve grundet bølgelængden, men de er lidt forskudt:
rød når længere ind i øjet end grøn.
Nærsynet: ser det røde billede skarpest.
Langsynet: ser det grønne billede skarpest.

17
Q

Ved hvilke to tilstande kan uregelmæssig astigmatisme ses?

A

Keratoconus

Ardannelse

18
Q

Ved ødem omkring fovea centralis kan man få et nedsat central billedintryk også kaldet _______.

A

Mikropsi.

19
Q

Hvornår anvendes objektiv refraktionering?

A

Børn under 3-5 år
Mentalt handicappede
Personer i narkose

*Disse personer kan ikke i tilstrækkelig grad tilkendegive om styrken gør synet mere tydelig ved subjetiv refraktionering.

20
Q

Til at undersøge corneas overflade kan man bruge et _____-apparat.

A

Keratometri

21
Q

Ved laserkirurgisk behandling af lang/nærsynethed, hvad gør man præcist?

A

Langsynet: gør cornea mere krum ved at fjerne perifert væv.
Fikser op til 4 dioptrier.
Nærsynet: gør cornea mindre krum ved at fjerne centralt væv.
Fikser op til 10 dioptrier: ved +6 dioptrier brug SMILE-teknik, under 6 er laser eller skræl.

  • Ovenstående dioptrier er max fordi ellers øgelægges cornea.
  • OP: risiko for tørre øjne bagefter.
22
Q

Hvad er kriterierne for refraktiv kirurgi?

A

+6 dioptrier nærsynet.
+3 dioptrier i astigmatisme.
+3 dioptriers forskel mellem øjnene.

23
Q

Beskriv ydre øje stillingsanomalier.

A

(1) Tilegnet ptose: øvre øjenlåg hænger grundet:
∙ Aldersbetinget skred af bindevævsplade mellem m. levator palp. og tarsalpladen (hyppigste)
∙ n. oculomotorius-parese
∙ Nedsat sympatisk innervation
∙ Myasthenia Gravis (intermitterende ptose)
- Behandling:
*Akut opstået: tumor, aneurisme, Horners syndrom.
Fiks den udløsende årsag.
*Kronisk: fiks tilhæftningen af m. lev.palp. til pladen.

(2) Ectropion: nedre øjenlåg hænger udad, er fortykket og med tåreflåd og nedsat øjenlukning.
∙ Aldersbetingen tab af elasticitet
∙ Facialisparese
∙ Traktion fra forandringer under øjenlåget
- Behandling: kirurgisk opstramning, øjensalve til natten.

(3) Lagofthalmus: utilstrækkelig lukning af øjet. Bells fænomen ses (øjet ruller op og lukkes ikke ved forsøg på det). Risiko for cornea-skade.
∙ Nedsat m. orbicularis oris tonus
∙ Facialisparese
∙ Protrusion bulbus (TAO)
- Behandling: dråber og dagen, salve om natten.
Tarsorrafi: sy øjenlågene lidt sammen lateralt til situationen er stabiliseret.

(4) Entropion: nedre øjenlåg hænger indad mod øjet og skaber tåreflåd. Risiko for cornea-skade.
∙ Alderbetinget tab af elasticitet (hyppigste)
- Behandling: salve og plaster. Ellers kirurgi med excision af væv fra nedre øjenlåg.

(5) Trichiasis: cilier er fejlstillede (asiater hyppigt).
- Behandling: fjern cilierne med pincet eller elektrokoagulation (permanent). Ellers kirurgisk resektion.

(6) Blefarochalasis: øvre øjenlåg hænger, som så kan indskrænke synsfeltet.
∙ Aldersbetinget vævsslaphed
- Behandling: Kirurgisk resektion af overskydende hud, hvis synet er afficeret.

24
Q

Beskriv inflammatoriske tilstande i det ydre øje.

A

(1) Allergier:
∙ Kosmetiske
∙ Konserveringsmidler i øjebdråber
- Symptomer: rødme, hævelse, ødem, skældannelse.
- Behandling: fjern udløsende årsag. Ved kroniske tilstande kan der udvikles madarose (tykke øjenlåg uden clier).

(2) Blefaritis: betændelse af øjenlågsranden.
- Symptomer: lysoverfølsomhed, brændende grusfornemmelse.
- Behandling: cilietoilette x 2 (primær).
Lokal AB-salve og lokalsteroid (obs øget IOP).
Svære tilfælde: 2-3 mdr systemisk tetracyklin.

(3) Hordeolum: bygkorn, tilstopning af cilium-udførelsesgang –> inflammation.
- Behandling:
∙ Akut: AB-salve mod sekundær inf.
∙ Ved infektion: excision med ringpincet (intern: skær vertikalt pga meibomske kirtler, extern: skær horisontalt med m.orb.ori)

(4) Infektioner.
∙ Bakterier: stafylokokker,
- Børn: impetigo
- Ældre: erysipelas
∙ Virus: herpes (1.trigeminus-gren).
Næsespidsen er ALTID afficeret (n.nasociliaris = potentiel risiko for involvering af øjet).
- Behandling: aciclovir-salve x 5
Øjets overflade: lokal AB grundet risiko for sekundær inf.
Iridocyklitis: lokal mydriaticum og steroid.
Indre øje: systemisk aciclovir
Vaccination: pt.er over 50 år mod VZV-rekativering.

25
Q

Beskriv tumorer i de ydre øjenomgivelser.

A

Rammer oftest nedre øjenlåg grundet soleksponering.

  • Benigne:
    (1) Kavernøs hæmangiom: på øjet eller i omgivelserne. De flester svinder spontant.
    - Behandling: propranolol.
    Obs. amblyopi hvis det er synsforstyrrende!
    (2) Dermoidcyste: kongenit subkutan tumor lateral under øjenbrynet.
    - Behandling: excision.
    (3) Andre: nævi, keratoser, papillomer, osv.
  • Maligne:
    (1) Basalcellecarcinom: hyppigste (90% af hovedcancer, 10% af disse omkring øjet)
    ∙ Lokalt invasiv, - mets.
    - Symptomer: lille vaskulariseret knude –> ulceration.
    - Behandling: kirurgisk excision.
    (2) Planocellulært carcinom: 5-10%
    ∙ Voksere hurtigere end BSC, hyperkeratose.
    ∙ Spredning via direkte indvækst eller lymfeknuder (20%).
    - Behandling: kirurgisk excision evt. med lapplastik.
    (3) Malignt melanom: sjældent i øjenomgivelser.
    Prog. og behandl. som ved resten af kroppen.
26
Q

____ udgør 1/3 af primære maligne tumorer i orbita. Hvad er de næsthyppigste?

A

Lymfomer
Tårerkirteltumorer: pleomorft adenom + adenokarcinom

  • Tumorer er oftest ensidige.
27
Q

____ er den hyppigste maligne tumor i orbita hos børn.

A

Rhabdomyosarkom

28
Q

____ er den hyppigste inflammatoriske tilstand i orbita.

A

TAO

  • Kvinder
  • Rygning
  • Uni. og bilat. forekomst
29
Q

____ er den hyppigste benigne tumor i orbita hos voksne.

A

Kavernøst hæmangiom

  • Vokser langsomt (flere år)
  • Færre symptomer end ved maligne
30
Q

Øjets lejring varierer i så høj en grad, at Hertels exophthalmometer er bedst at bruge til ______ og _____ i modsætning til omfanget af øjets protrusion.

A

Sideforskel

Udvikling over tid

31
Q

Hvilke ting kan du undersøge ved en objektiv undersøgelse af øjet?

A

Synsstyrke
Pipilreaktion
Synsfelt
Øjets motilitet
Dobbeltsyn?
Øjenlågets dækning af cornear opadtil
Lejring (kig oppefra ned)
Palpitation af orbitarand og bløddelsfuren (mellem orbita og øjet)
Tryk på øjet: blødt eller hårdt (øget retrobulbært tryk)
Bells fænomen: manglende øjenlågslukning, hvor øjet drejer opad i det ikke-lukkede øje ved forsøg på øjenlukning
Ophthalmoskopi

32
Q

Hvilke to undersøgelsesmodaliteter kan du tage brug af, hvis du har mistanke o orbitale rumopfyldende processer?

A

MR

CT (hvis du vil se knogler godt, -MR)

33
Q

Beskriv TAO, orbital cellulitis og pseudotumor orbitae.

A

1) Thyroidea-associeret OrbitoPati:
- Inflammation i BV og ekstraokulære øjenmuskler
ifm thyrotoxikose (immunologisk krydsreaktion).
Brænder ud efter et par år.
- 1/3 debuterer med TAO før en biokemisk ændring i
thyroideahormoner.
- Symp.: smerter, lukkedefekt, dobbeltsyn, farvesyn
og synsstyrke (ved n.opticus kompression).
- Para.: MR (hævede øjenmuskler), blp. med TSH
og thyroideastof,
N: No eye involvement
O: Øjenlågsretraktion
S: Soft tissue ødem, conjunktival injektion
P: Proptose
E: dobbEltsyn
C: Corneapåvirkning (tør)
S: Synstab
- Behandl.:
∙ Rygestop
∙ Øjne:
- øjensalve ved lukkedefekt
- urglaforbinding ved manglende respons
- Sidst: tarsorafi (lukning af laterale øjenlåg)
Obs skelen og dobbeltsyn
(giv langsynet brille)
∙ N.opticus: systemisk højdosis steroid –> kir.
dekompression ved manglende effekt
∙ Stofskifte: eltroxcin, radiojod, kir. fjernelse

2) Orbital cellulitis:
- Infektion i orbitas bløddele.
∙ Præseptal: hvis øjenlåg og omgivende
bløddele er involverede - mere diffus
∙ Septal - klart velafgrænset bløddelshævelse
- Årsag: bihuleinf., traume
∙ H. influenzae
∙ Gram+ streptokokker
- Symp.: ØL inf., bihule-inf., feber, hævelse, rødme og
smerter bløddelene, syns- og
bevægelsespåvirkning (tryk på n.opticus)
- Para.: CT (inf.lokalisation), blp (leuko+diff)
- Behandl.: systemisk AB (penicillin), rømning af
af bihuler, kirurgisk drænage af eventuelle absces.
∙ Hurtig intervention for at undgå cerebral spred.

3) Pseudotumor orbitae:
- Iatrogen inflammation i orbitavæv.
- Para.: CT/MR for at udelukke andet, biopsi (inflam.)
- Behandl.: højdosis steroid, som så aftrappes.

34
Q

Nævn mindst 5 vigtige akutte ophthalmologiske tilstande.

A
  • Akut lukket grønt glaukom: anamnese
  • Art. Temporalis: SR + biopsi
  • Traumer
  • AMD
  • Iritis og keratitis: smertende rødt øje
  • Akut glaukom
  • Retinal rift
  • Vaskulære insulter: apoplexi
  • Post-septal cellulitis: de kan brede sig ind i hjernen
    (potentielt livstruende)
  • Medfødt katarakt hos børn
  • Panophthalmitis: post-OP
35
Q

Du ser et nyfødt barn med øjenbetændelse. Hvad skyldes det og hvordan behandler du det?

A

ALTID tænk gonokokker - indtil det modsatte er bevist.

Behandl.: iv-AB, skrab og mikroskopi

36
Q

Isoleret ciliær injektion er et FARETEGN og skal ses af en øjenlæge. Hvilke sygdomme kan være årsagen til det?

A
  • Iridocyklitis (kløverpupil, lille)
  • Akut grønt stær (akut glaukom, uklar hornhinde,
    fikseret middeldilateret pupil, hårdt øje ved palp.)
  • Keratitis (kontaktlinsebrugere, hvidt infiltrat i
    hornhinden, flere immuncelleinfiltrater ved adenovirus,
    normal pupil)
37
Q

Nævn 3 årsager til isoleret conjunktival injektion.

A

Inferiore øjenlåg primært.

  • Traumer
  • Allergi
  • Infektion
38
Q

Skelen inddeles i 2 typer: konkomitant og non-konkomitant/paralytisk. Beskriv disse og deres underinddelinger.

A

1) Konkomitant:
Strabismusvinklen er ens i alle retninger.
- Manifeste = tropi: hele tiden skelen
∙ Esotropi: indadskelen (hypermetropi
(akkomodation konstant)), genetiks, 60%
Supression af visuelt input for at undgå
dobbeltsyn –> amblyopi.
∙ Exotropi: udad, 30%. Intermitterende i starten
fordi barnet kan konnvergere for at rette op
indtil øjet bliver for træt med tiden –> konstant.
∙ Hypotropi: nedad
∙ Hypertropia: opad
- Latente = fori: når samsynet brydes, engang
imellem (alkohol, træthed) grundet lille tonusforskel
- Alternerende: hold øje med at synsudviklingen er
ens på de to øjne, andet skal der ikke gøres
- Intermitterende: skifter mellem øjnene.
- OU:
• Hirschbergs test: kig på lysets refleks i cornea
(sidder den det samme sted på øjnene?)
- Refleksen sidder ALTID i cornea, ikke
andre steder i øjet.
• Tildækningsprøve: dæk det raske øje. Børn kan
godt få en afværgereaktion, når dette gøres.
+/- manifestskelen
- Negativ: kan skyldes amblyopi.
• Afdækningsprøven: dæk det syge øje
+/- latentskelen
• H-konfiguration: pareser
• Visus (synstavler (3m)):
Østerbergs (symboler): børn mellem 3-6 år
Snellens (bogstaver): børn over 6 år
• Refraktionsmåling med brilleglas efter dryp
• Ophthalmoskopi
- Behandl.:
• Briller: korrigerer hypermetropi
• Briller ift synsindtrykket (samsyn): det kan aldrig
få samsyn, men det forbedrer visus
• Klap: fordi højre synsbark er underudviklet.
Klap på det gode øje, træn amblyopien væk:
gøres i daginstitution, da børn respekterer dem.
(4 årigt barn = 4t klap om dagen)
- Synskontrol: afgør behandlingsvarighed
• Klapbehandling ift skelen: gør ikke skelen
mindre, det er for synscortex, så de har et
reserveøje, når de bliver gamle.
• Alternerende skelen: ikke stor risiko for
amblyopi, da begge øjne stimuleres.

2) Non-konkomitant/paralytisk:
Varierende skelevinkel.
Debuterer typisk i voksenalderen.
- Årsag: n.abducens/trochlearis/oculo-parese grundet
∙ tumorer
∙ Iatrogen: DM (forsvinder spontant efter et
par uger)
∙ inflammation (TAO)
∙ Traume: blow-out
∙ Art. temporalis
∙ mekanisk årsag (restriktiv)
- Symp.: dobbeltsyn (forværres ved hoveddrejning
mod paresen), kompensatorisk hoveddrejning for at
modvirke dobbeltsyn.
- Para.: lav H-konfig. og evt rød/grøn-brille for at finde
det afficerede øje, MR (cerebral eller orbital
mistanke), CT (frakturmistanke)
- Behandl.: korriger tilgrundliggende årsag, dernæst
ret øjenakse (modvirk dobbeltsyn):
∙ Prisme-brille
∙ Kirurgisk øjenmuskel-reinsertion
* vedvarende nedsat bevæg. –> lidt
dobbeltsyn i nogle blinkretninger

Vær obs. på pseudoskelen: hvis børn har en bred næse og stor epikantalfold (asiatere).

39
Q

Ved skelen hos børn, hvilke 2 ting skal du så tænke?

A
  • Er der noget i øjet, som gør det her? (sygdom)

* Kan barnets skelen give amblyopi?

40
Q

Nævn 3 ting, som kan forårsage amblyopi.

A

Skelen
Kongenit grå stær
Anisometropi (forskel i refraktion mellem øjnene)

41
Q

Nærresponset består af 3 ting, som skaber samsyn: beskriv disse.

A

Konvergens
Akkomodation
Miosis

Hvis børn har et øje, som de ikke kan se på, begynder de automatisk at skele. Børn der skeler har ikke samsyn:
• Simultan perception
• Fusion
• Stereopsis (3D-syn) – bedste

Hypermetropi: børn er langsynede indtil 5 års alderen, emmertrope herefter. De skeler pga akkomodation grundet nærrespons.

42
Q

En hvid pupil er et faresignal. Hvilke tilstande kan ligge til grund?

A

Retinoblastom
Inflammation
Katarakt
Kongenit misdannelse

Hvis man tager et billede fra siden, så er den hvide pupil fra n.opticus.

43
Q

Hvad er amblyopi?

A

Amblyopi: atrofi af øjenbarken ved skelen fordi det dårige øjes synsinput lukkes af.
2 linjers forskel på synstavlen.
Behandling med klap an startes ved børn op til 7års alderen: her er der stadig mulighed for at korrigere cortex-atrofien.

44
Q

Hvorfor opererer man skelen?

A

OP-indikation:
• Æstetik

Risici:
• Over/underkorrektion
• Muskelsuturruptur
• Blødning og infektion

Selvom øjenakser er parallelle, så har de ikke samsyn, så de kan skele igen senere i livet.

Konvergensinsufficiens er de eneste, som kan få samsyn, da de ikke har skelen. Skelen-børn får aldrig samsyn

45
Q

Hvornår skal børn stoppe med at skele naturligt?

A

Børn må gerne skele I ca. 2-3 mdr efter fødsel, men de skal henvises til en øjenlæge, hvis de skeler efter dette - skal ske inden for 1-2 uger.

Ved 5-ugers undersøgelse fanger man ikke retinoblastom-skelen (grundet tumorvækst).
Retinoblastom: fjern ene øje, kemo til det andet.

46
Q

Hvad er tårevæskens funktion?

A

At holder øjets overflade fugtig –> corneas optiske egenskaber vedligeholdes.

47
Q

Beskriv de tre hovedgrupper af conjunktivitis.

A

Generelle ting:
- Oftest selvlimiterende.
- Symp.: tåreflåd, smerter, fremmedlegemefølelse,
chemosis, diffus rødme primært i fornices
(conjunktival hyperæmi), follikeldannelse under låg.

1) Infektiøs
- Viral: relateret til ØL-inf., selvlimit., lette symp.
• Adeno:
Kan føre til halsbetændelse.
Smitter (et par uger!!!) ved kontakt.
Anamnese + PCR for diagnose.
• HSV:
Børn: rammer også huden omkring.
Asymp., selvlimit. (ellers giv aciclovir-salve)
• Enterovirus/coxsackievirus:
Akut hæmorrhagisk cunjunktivitis (i 1-2u)
Anamnese: eksotisk rejse
Selvlimit.
- Bakteriel: staf. eller strepto.
Symp.: chemosis, purulent sekretion, rødme,
udtørret pus i cillier (klistrer sammen)
Pod: hvis pt. har svære symp.
- Gonoré eller klamydia: !!potentielt synstruende!!
• Mor-barn under fødsel
• Klamydia-conj. er latent (optræder 2-3u efter)
- Recidiverende: trakom grundet type4
immunrespons med fibrosedannelse.
- Behandl.: soigner øjenomgivelserne.
• Meget pusflåd + varighed > 3 dage + lysskyhed
(+/- nedsat AT) => AB-salve/dråber.
• Gono./klamy.: systemisk AB (makro. til klamydia),
juster efter mikrobiologisk resistensbestemmelse.

2) Immunologisk (type1 reak.)
• Akut allergisk: ofte relateret til andre sygdomme
så som asthma, rhinitis, pollenallergi (birk-forår,
græs-sommer), husstøvemider og dyrehår (hele
året)
- Symp.: kløe!, tåreflåd, bilat. rosa diffus hyperæmi
af conjunktiva og follikler i fornices.
- Behandl.:
• Eliminer agens
• Akut: antihistamin-dråber eller
steroid-dråber (obs øget IOP)
• Svære tilfælde: overvej desensibilisering
• Conj. vernalis: !potentielt synstruende!
- Sæsonbetonet (forår)
- Drenge, 5-10 år
- Specifikt store papiller (brostenstegning) på
indersiden af øjenlåg, som kan skade cornea –>
skyet øvre cornea grundet proteinudfæld.
• Atopisk conj.: !potentielt synstruende!
- Ifm. atopisk dermatitis (huden involverer sclera).
- Hyperæmi og fortykkelse omkring øjenranden,
tør hud, tab af øjenvipper, keratini. af
øjenlågsrand. Papildannelse (kronisk), fornices
vokser sammen, proteinudfældninger på cornea.
- Behandl. af begge:
• Eliminer udløsende årsag
• Øjendråber (mastcellestabiliserende)
• Ofte lokaltvirkende steroid-dråber
• Svære tilfælde: systemisk immunsupression
• Steven-Johnsons Syndrome:
Toksisk epidermal nekrolyse - akut livstruende!
- Årsag: medicinudløst
- Symp.: erythem, afstødning af dermis, bullae,
rammer hud og slimhinder.
Karindvækst i øje, keratinisering og
symblefaron (adhærence)
- Behandl.:
• Akut: systemisk steroid højdosis, 5% dør
• Kronisk øjentørhed: lubric. øjenmidler.
• Kar+keratinisering af cornea => tand-i-øje
proceduren

3) Traumatisk
• Ætsningsskader: syrer/baser/alkohol/plantesaft
- Øjenskyldning, evt AB-profyl. og lokalsteroid.
• UV-bestråling: svejser, skiløb, sejlsport.
- Lubrikerende dråber + NSAID til smerter
(forsvinder efter 1.5 døgn ish)
• Mekanisk påvirk.: kontaktlinser, fremmedlegemner.
- Fjernelse af irritativt stimulus.

48
Q

I hvilken del af øjet kan benigne telangiektasier lokaliseres? Fortæl hvad du ved om det.

A

Sclera

  • De kan briste spontant og forårsage subconjunctival
    blødning –> arteriel hypertension.
  • Forsvinder spontant efter et par uger.
  • Recidiv: frysning/brænding
49
Q

Beskriv de 4 degenerative tilstande i øjet.

A

Forekommer oftest hos vejr-eksponerede pt.er.
• Pinguecula: gullig fortykkelse
• Pterygium: bindehinde-fold vokser over cornea,
trekantet-ish.
• Retentionscyster i conjunktiva.
• Konkretementer: gullige, inderside af øjenlåg,
gamle får dem.
- Behandl.: kir. fjernelse ved gener.

50
Q

Efter en hornhindetransplantation gives _____ øjendråber i op til 1 år for at mindske risikoen for afstødning.

A

Steroidholdige.

Afstødning: 10-15% af transplanterede
- Synssløring og rødme (tiltager over et par dage)
- Spaltelampe: udfældninger på transplantatet
- Behandl.: hurtgit lokal steroid –> 95% af transplan.
fungerer efter 5 år.

51
Q

Ved skader på _________ af cornea, er prognosen for hornhindetransplantation meget ringe.

A

Limbus-området (stamcelledelen): kan så ikke erstatte

overfladecellerne på transplantatet.

52
Q

Beskriv nogle kongenitte malformationer og arvelige tilstande i cornea.

A

1) Keratoconus:
- Unge mænd.
- Iatrogen ektasi af central cornea grundet ændrede
kollagenbindinger, bilat.
• Øget risiko hvis Downs eller atopisk dermatitis.
- Debut: oftest i puberteten med gradvis synsforvær.
Spontan stabilisering af tilstand efter et par år.
- Akut: hvis der ikke er en spontan stabilisering.
• Symp.: ødem, uklarhed. Remission efter et par
måneder.
- Symp.: tiltagende nærsynethed, astigmatisme fordi
udbulingen peger nedad.
- Para.: hornhindetopografi
- Behandl.:
• Briller: nærsynethed + astigmatisme
• Hårde linser: svær astigmatisme (-brillekorrekt.)
• Hårde plastikringe perifert: når conus gør at
linserne begynder at falde ud.
• Fotokemish behandl.: B2-dråber og så blåt lys,
som stivner cornea og bremser udviklingen.
• Transplantation.

2) Corneadystrofier:
- Arvelige og oftest grundet aflejringer, bilat.
- Fuchs’ endotheldystrofi (hyppigst): aflejringer i
Descemets membran –> endothelskade + ødem
• Svær synsnedsæt. + smerter ved bullae-ruptur.
- Symp.: sløret syn, grusfornem.,
- Spaltelampe: centrale uklarheder, bullae (Fuchs)
- Behandl.:
• Overfladiske uklarheder: laser-fjernelse.
• Dybe uklarheder: transplantation.
• Fuchs: posterior lamellær transplantation.

53
Q

Beskriv infektionstilstande (keratiter) i cornea.

A

1) Bakteriel keratitis:
- Kontaktlinsebrugere: P. aeruginosa.
• Kontaktlinser svækker epithel –> hypoxi
Ellers strep.a + strep.pneumo.
- Symp.: smerter, tåreflåd, lysskyhed, sløret syn.
Hypopyon-udfældning og ulcerationer i svære
inflammatoriske tilfælde.
- Para.: podning
- Behandl.:
• Fluoroquinolon-dråber/salve lige efter podning.
• Mydriaticum: mod smerter.
• Perforation af cornea: akut transplantation.
- Forløb: opheling (1-2 uger), men med
makuleringsdannelse (hvis central –> synspåvirkning)

2) Viral keratitis:
- Årsag: primær (barnealder) recidiv (voksenalder)
• HSV: risiko for dårligere forreste
nervehornhindeforsyning (-neural-GF), ingen
smertesans + reflektorisk tåresekretion
(neuroparalytisk keratitis)
grå og uklar hornhinde.
• VZV: i 1.trigeminus kan ramme øjet
(dendritlignende). Ingen VZV hvis næsespidsen
ikke er involveret.
• EBV og CMV
- Symp.: smerter, tåreflåd, dendrittegning, stromal
ulcus, kar-indvækst.
- Behandl.: topikal (alle)
• Herpes dentricia: aciclovir-salve 5xdgl i 1-2u, så
2-3xdgl i 2-3u.
• Stromal herpes: lokal steroid + systemisk aciclo.
• Transplantation: ved stærkt nedsat syn
(obs.: ikke transplanter HSV, det kommer igen!)
• VZV: Aciclovir systemisk (mod
postneuropatier), lokal salve-aciclovir og AB.

3) Amøbe keratitis:
- A. histolytica (sjælden): kontaktlinsebrugere.
• Findes i jord og stillestående vand.
- Symp.: synssløring, fremmelegemefornemmelse,
svære smerter, svær synsnedsæt., ulceration af
cornea
- OU: perineurale infiltrater, ringformede infiltrater.
- Behandl.:
• Tidlige stadier: debridement
• Ellers: langvarig desinficering (cyster kan ikke
behandles).

4) Svampe keratitis:
- Candida albicans, Aspergillus, Fusarium.
• Grene og planter (sydlig breddegrader,
vandring)
- Ligner bakteriel keratitis på symptomalogien, men
forsvinder ikke ved antibakteriel behandling.
- Behandl.: fungicide midler langvarigt.

54
Q

Ved initial behandling af keratitis grundet kontaktlinser skal der altid anvendes øjendråber indeholdende _______, da den hyppigste mikrobielle årsag, ______ _______, er resistent over for kloramfenikol.

A

Fluoroquinolon

Pseudomonas aeruginosa

55
Q

Hvor mange hornindetransplantationer er der om året?

A

600 om året.
- Ikke afhængig af vævstype: ikke nær så kritiske ift
dødsårsager (hæmacancer ekskluderer).
- Tager 2 år før folk kan se efter transplantation.

56
Q

Hvad er den hyppigste cornea-sygom, som der opereres for?

A
  • Dysfunktionel endothellag: hyppigste
    hornhindesygdom, som de operere for.
  • Keratokonus et andet hyppigt problem.
57
Q

Beskriv nogle inflammatoriske tilstande i øjnene.

A

1) Marginal keratitis:
- Inflammation perifert i cornea (ovefladiske, hvide
infiltrater her)
- Årsag: stafylokok-toxiner i øjenvipper hos pt.er med
blefaritis.
- Symp.: tåreflåd, fremmedlegemefornemmelse
- Behandl.:
• Øjendråber (med AB+steroid).
Sjældent senfølger.

2) Perifer ulcerativ keratitis:
- Ofte pt.er med RA eller Wegeners
- Øjne: perifer epitheldefekt og
hornhindeulcerationer.
- Behandl.: lokal AB (mod inf.) og systemisk steroid,
cyanoacrylatlim til små perforationer i cornea.

58
Q

Ved kronisk langvarig uveitis hos ældre ses _____, hvor calciumfosfat udfælder i cornea-stroma over pupillen.

A

Bandulær keratopati

59
Q

Ved skader på forreste øjenkammer kan aflejringer af jern opstå, også kaldet for ______.

A

Hæmochromatosis corneae (uklar, skyet hornhinde)

60
Q

Ved gamle mennesker eller ved unge med hyperlipidæmi ses _______ i corneas stroma som en hvid ring.

A

Arcus senilis

61
Q

Beskriv gråt stær.

A

Årsag:
- Aldersrelateret (hyppigste årsag til nyopstået svagt
syn i vesten.
- Kongenit: 1/3000 fødsler, 2/3 er bilaterale, 1/3 har
andre systemiske komplikationer.
• Amblyopi-risiko, derfor er denne form den
hyppigste forebyggelige årsag til dårligt syn/
blindhed blandt børn.
- Metaboliske sygdomme: DM, Cushings,
hypoparathyroidisme, galactosæmi .
- Medicin.
Symp.: nedsat syn (svært at se på afstand),
blændingsgener, dobbeltsyn på dårligt øje, hvid
udfyldning i pupilfelt.
Børn: skelen + manglende fiksationsevne.
Kompli:
- Matur katarakt: risiko for bristning –> ud i
kammervæsken –> retina-inflammation –> glaukom.
Behandl.:
- OP: kunstig linse (refraktionskirurgisk indgreb)
• Biometri før: krumning, linseplacering, tykkelse
og øjets akselængde.
• Indikation: subjektive gener + synsstyrke.
• Mål: at pt. skal stille skarpt uden briller 2m væk,
dvs 0.8 i synsstyrke.
• Risiko for endophthalmitis (smerter og sløret
syn få dage efter OP) og panophthalmitis:
- Hypopyon, inflam. forreste kammer.
- Behandl.: akut vitrektomi med AB i øjet.
- Syn efter panoph. er dårligt.
- Børn: kontaktlinser med ca. -3 dioptrier og
regelmæssige tjeks for synsstyrke indtil stabil
refraktion –> OP linse.
Efterstær: 10-20% af opererede.
- Uklar linse grundet residuale prolif. celler.
- Få uger/flere år efter OP, som forværrer synet.
- Behandl.: laser på linsekapsel, eller operer uklarheder.

62
Q

Beskriv linseluksation.

A

Manglende ophæng af zonula-tråde.
Årsag:
- Kongenitte malformationer i forreste del af øjet.
- Ruptur af zonula-tråde (traume, OP)
- Marfan
Symp.:
- Dobbeltsyn, hvis linsen ikke dækker hele pupillen.
- Oftest nedad-løsrivning (decentrering) med
fakodonesis (hovedbevægelse får linsen til at rykke)
Behandl.:
- OP fjernelse og insertion af kunstig linse syet fast
på sclera eller iris.

63
Q

Ved hvilket visus-niveau har man normalt syn?

A

> 0.6

64
Q

Hvad er synskravene til det ‘lille kørekort’?

A

> 0.5 i visus med et eller begge øjne
Binokulært synsfelt over 120 grader
Ved generende dobbeltsyn: klap i 6 mdr og så good to go.
Ved natteblindhed: kun køre uden for lygtetændingstid.

65
Q

I hvilken gestationsuge dannes øjet+

A

3.

66
Q

Ved hvilke 3 udviklingstidspunkter skal børns øjne undersøges?

A

5 uger:

 - Fiksationsevne
 - Kraniemalformationer
 - Pareser
 - Rød pupilrefleks (grå stør, retinoblastom)

5 mdr:

 - Øje-hånd koordination
 - Øjenbevægelse uden hovedbevægelse
 - Om øjnene følger genstande inden for synsfeltet

1 år og frem:

 - Øjenkontakt
 - Skelen (a.m. Hirschberg)
 - Synsstyrke (fra 3års alderen)
67
Q

Beskriv grønt stær (glaukom)

A

En gruppe af sygdomme, som påvirker det intraokulære tryk. Rammer ældre (+40).

1) Kronisk åbenvinklet glaukom:
- Hyppigste form for glaukom (1% af befolkningen),
1/7 social blinde lider af det, familiær ophobning.
- Kriterier:
• Atrofi af n.opticus med excavation og
nasalforskydning af kartragt+bleg pupil.
• Underminderende rende: kar forløber under
excavationen.
• Bueformede (arcuate) synsfeltsudfald
(nasalt/temporalt perifert ryger først).
- Årsag: vaskulært relateret.
- Monitorering af progression: cup-disc ratio
(< 0.3 normal)
- Symp.: påvirket funktionsevne grundet nedsat syn
(senstadie) her overser de ting fx håndtryk.
Senere kikkertsyn, og så blindhed.
- Undersøg.: opthtalmoskopi, øjentrykmåling,
perimetri, gonioskopi til kammervinkel
- Behandl.:
Sænk øjentrykket (selv hvis det er under 22 mmHg,
så længe der er synsskader).
• Prostaglandin-antago. dråber(øger drænage)
• Dråber B-blokkere, a-blokkere (nedsat
væskeprod.)
B-blokkere: ikke ved asthma!
• OP. trabekuloplastik, trabekulotomi
- Prog.: gradvist progredierende sygdom.
Ændret IOP –> risiko for retinal venetrombose.

2) Akut lukketvinklet glaukom:
- Aflukning af forreste kammervinkel
- Grupper: kvinder, eskimoer
- Årsag:
• Pupilblok (75-80%)
• Plateau-iris (ca. 10%)
• Malignt glaukom (postOP, ca. 3%)
• Hypermetropi (kort øje=forsnævret vinkel) +
aldersrelateret linse-vækst (ca.8%)
- Symp.:
• Om aftenen (pupillen dilaterer = prodromalt)
hovedpine, sløret syn og trykken.
–> anfald: smerte, kvalme, opkast
–> sætter sig fast senere, så det er konstant.
• Farvede halo’er omkring ting
• Iskæmi når trykket overstiger det arterielle.
Blindhed hvis det varer ved i et par dage.
- Obj.: ciliær injektion, middeldilateret pupil+lysstiv,
stenhårdt øje ved palp. (tryk > 60 mmHg).
Dagen efter anfald: iris-rift, slagskygge af iris
ved lateral belysning.
- Behandl.:
>60 mmHg
• I.v. 500 mg acetazolamid (-kammervæskeprod.)
• Glycering peroralt (øjedehydrering via osmose)
• Kirurgisk aflastning
<40mmHg (lavere end arterietryk = øjeperfusion)
• Pilocarpin (pupilkontraktion)
• Laser-iridiotomi opadtil
• Hvis katarakt: udskift denne

68
Q

Hvad er den øvre grænse for øjentrykket i en normalbefolkning?

A

22 mmHg

69
Q

Beskriv kongenit glaukom.

A
  • Medfødt misdannelse af forreste kammervinkel.
    • Symp.: tåreflåd, lysfølsomhed, store øjne (buftalmi,
      corneadiameter > 12 mm)
    • Behandl.:
      • Kirurgisk spaltning af trabelværk.
70
Q

Beskriv sekundært glaukom.

A
  • Forhøjet tryk grundet medicin eller sygdom, fx:
    • Linse-OP (–> malignt glaukom)
    • Svære uveiter
    • Kar-nydannelse ifm- retinal iskæmi
    (neovaskulært glaukom), kan spredes til iris
    (rubeosis iridis)
    • Steroid
    Akutte symptomer: minder om akut åben glaukom.
    Langsomme symp.: minder om kronisk åben glaukom.
    • Behandl.:
      • Akut: acetazolamid 500 mg x 3.
      • Langvarig: Prostaglandin-antago. dråber(øger
      drænage).
      • Neuvaskulært glaukom: destruer corpus ciliare
      med laser.
71
Q

____________ kan være en bivirkning til behandling med øjendråber indeholdende prostaglandin-analoger.

A

Heterokromi

72
Q

Beskriv infektiøs og non-infektiøs uveitis.

A

1) Non-infektiøs
- Iridocyklitis/uveeitis anterior og intermediær
uveitis (choroidea-corpus ciliare overgang)
- Halvdelen er enkelttilfælde, den anden halvdel er
recidiverende.
- Oftest 20-40 års alderen, mænd hyppigere.
Vævstype HLA-B27, Becterew, Reiters, IBD, diSkle.
= autoimmune sygdomme.
Skleritis/episkleritis (RA-associeret)
- Objektivt: ciliær injektion, sløret indblik (fibrin, kan
forårsage sekundært glaukom grundet tilstoppet
kammervinkel),
lille pupil som kan være kløverbladsformet (grundet
fibrin, synekkidannelser –> kan forårsage
pupilokklusion/sekundært glaukom.
Kronisk > 3mdr varighed (–> gråt stær, sekundært
glaukom, cornea-påvirkning, iris-atrofi).
- Kompl.: sympatisk oftalmi/panuveitis, hvor et traume
har igangsat en immunreaktion, som også angriber
det raske øje (fjern det dårlige øje)
- Symp.: unilat. smerter, lyssky, sløret syn, tåreflåd,
rødt øje + lille pupil, nedsat syn.
Smerteforværrig ved udv. af sekundært glaukom
- Undersøgelse: visus, spaltelampe, måling af IOP for
at udelukke sekundært glaukom, 3-spejl, opthalmo.,
OCT for retinalt ødem.
- Behandl.:
• Akut: steroiddråber, pupildilatantia
Udtrappes efter klinisk respons (ca. 2 uger)
• Pupilblok: laser-iridotomi og så kir. efter mod
synekkier.
• Øget øjetryk:
Prostaglandin-antago. dråber(øger drænage)
Dråber B-blokkere, a-blokkere (nedsat
væskeprod.)
B-blokkere: ikke ved asthma!
- Prog.: recidiv./svære/kroniske tilfælde har senfølger.

2) Infektiøs
- Choroiditis/uveitis posterior
- Årsag: toxoplasmose! (katte), HSV, CMV, TB, syfilis
Ved toxoplasmose kan man se retinal cikatrice efter
primær-inf. evt medgenopblussen (hvide områder
omkring cikatricen) ved immunsvækkelse –>
cikatricen forstørres.
- Undersøg.: ofta!, visus, pupilreaktion, perimetri,
IgM IgG.
- Behandl.:
• Selvlimiterende
• AB ved immunsvækkede eller ved truet
centralsyn eller risiko for vaskulær okklusion.
• Toxoplasmose: pyrimethanamin
• Systemisk steroid: dæmper inflam. og skade.

73
Q

Hvad ser du objektivt ved en n.oculomotorius parese?

A

Sænket øjenlåg
Dilateret pupil
Øje nedad lateralt (abducens og trochlearis fungerer stadig)

= aneurisme, diabetes, orbital proces

74
Q

Hvad ser du objektivt ved en n.trochlearis parese?

A

Børn, som drejer hovedet for at stille synet ret
Ser dobbelt, har det svært ved at gå opad da det er en opadskelen

= kranietraumer, neurologisk sygdom, medfødt

75
Q

Hvad ser du ojektivt ved en n.abducens parese?

A

Kan ikke se lateralt på afficeret side.
Ser dobbelt på afstand

= infarkter i nerven (diabetes, HT), øget ICP (tumor), medfødt

76
Q

I hvilken gestationsuge går det galt i øjets foldning og der dannes coloblom?

A

Uge 6.

77
Q

Beskriv uveale tumorer.

A
  • Hereditær: øget risiko for anden cancer senere.
    Disse kræver langtidsopfølgning.
    Kromosom 13, recessiv, bilat.
  • Udgår fra melanocytter:
    • Benigne nævi.
    • Melanomer:
    * Corpus ciliare+choroidea: 95%
    Rammer > 55 årige, hæmatogen mets. lever.
    50% 5-års overlevelse.
    Ciliare: kan aflukke kammervinkel (glaukom)
    Choroidea: retinaløsning, evt centralsyn
    * Iris: 5%
    Mets. sjældent. 90% 5-års overlevelse.
    • Mets: mammae- og lungecancer.
    • Sjælden: choroidal hæmangion og neurofibrom.
  • Symp.:
    • Choroidale: skygge i synsfelt (retinaløsning),
    påvirket centralsyn ved fovea-involvering
    (ligesom ved våd AMD).
    • Iris: voksende pigmentplet
    • Smerter og trykforhøjelse: nekrose.
  • Undersøg.: synsfelt, visus, pupilreaktion,
    oftalmoskopi+fundus (subretinal udfyldning), UL-øje
    • Systemisk udredning: MR-orbita, rgt-T, UL-lever,
    blp. levertal (funtionen vurderes),
  • Behandl.:
    Bevarelse af syn - så meget som mulig.
    • Brakyterapi: choroidale under 5mm i højde og
    20 mm i basisdiameter.
    • Øjefjernelse (enukleation): ciliare eller større
    choroidale melanomer.
    • Iris: kirurgisk resektion eller enukleation.
    • Intraarteriel orbital kemo: sjældent.
78
Q

Sygdomme i ______ er de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed i Vesten.

A

Retina.

79
Q

95% af retinas blodforsyning kommer fra _______.

A

Plexus choroideus

80
Q

Beskriv arvelige retina-sygdomme.

A

1) Retinoblastom
- Rammer børn < 6 år
- Fejl i tumorsuppressorgen på Kromosom 13
• Unilat.: tilfældig mutation i 2 allele
• Bilat.: arvet en mut. i 1 allel + mut.
- Infiltrativ vækst, nekroser grundet hurtigtvoksende.
- Symp.:
• leukokori
• skelen (hvis tumor sidder i fovea)
- Undersøg.:
• GA-opthalmoskopi + UL (tumoromfang)
- Behandl.:
• Små: stråling eller kemo
• Store: enukleation.
- Prog.:
• 90% i 5års-overlevelse.
• Arvelig: større risiko for andre maligniteter
senere.

2) Retinitis pigmentosa
- Bilat. atrofi af fotoreceptorer (stave, perifert) +
pigmentepithel og melanin aflejres omkring retinale
blodkar (ligner kinesisk skrift) –> atrofi af retinale
nervefibre + nedsat metabolisme –> synsnerveatrofi
+ udtynding af retinale kar.
- Tidlig tilfælde: koblet til recessiv arv + syndromer.
- Symp.:
• Debut: natteblindhed
• Synsfelt: ringskotom i midtperiferien –>
breder sig perifert og så mod centrum.
• Senstadie: kun et centralt kikkertsyn –> blind.
- Undersøg.:
• Synsfelt og visus
• Ophthalmoskopi
- Behandl.:
• Ingen! Den er kronisk progredierende.
• Eksperimentel: stamcelletransplantation.

81
Q

Beskriv sygdomme, der involverer retinas indre karforsyning.

A

1) Præmaturitis retinopati (ROP)
- Præmature < 31 uger, som får postnatal ilttilskud
–> øget ilttension –> nedsat retinal karudv. –>
ilt-seponation –> hypoxi og karnydannelse perifert.
- Undersøg.:
• Ophthalmoskopi børn < 32 uger og indtil en
normal perifer karudv. konstateres.
- Behandl.:
• Spontant remission.
• Fotokoag.: ved karnydannelse perfiert
• I.v. VEGF-hæmmer: svære tilfælde.
Nethindeløsning = blindhed.

2) Diabetisk retinopati
- 3 Former
• Tidlig/ikke-synstruende:
Non-proliferativ
Forstadie til makulopati
Dil. af arterioler –> hyperperfusion –>
mikro-aneurismer temporalt
Bomuldspletter: udvid. af nervefibre
• Overgang:
Præproliferativ: kaliberveks. venoler, blødning
temporalt, bomuldspletter.
Makulopati (ekssudat+ødem i makula-område)
Ingen involv. af området omkring fov. centralis
• Synstruende:
Proliferativ: karnydan. fra synsnerven over
retina grundet okklusion perif. (risiko for blød.
i glaslegemet + traktionsbetinget retinaløsning)
Makulopati (proteinekssudat+ødem)
Involverer området omkring fovea centralis
- DM1: efter 20 år har alle en eller anden retinopati
DM2: 1/3 har en eller anden form for retinopati.
Diabetisk makulopati rammer oftest disse.
- Kompl.: karnydannelse i kammervinkel –>
neovaskulært glaukom.
- Symp.:
• Ændring i refraktion (sløret syn).
• Makulært ødem: progred. læsesynstab.
• Proliferativ: pludseligt synstab
(blødning eller retinaløsning).
- Undersøg.:
• Screening: visus + fundus-foto.
• OCT: retinalt ødem kvantificeres (specialistopg.)
• Fluorescein-angio: kar-okklusion + utætheder.
- Behandl.:
• Blodsukker-regulering.
• Intra-vitral VEGF-hæmmer (1x 3 mdr).:
hvis synstruende (forbedre tilstand inden
laserkoag., som har mere varig effekt)
• Vitrektomi: ved vitral-blødning i > 1 mdr eller
træk på retina.

3) Vaskulære okklusioner
Risikoen stiger med aleren.
- Arterielle
• Artritis temporalis!, kunstige klapper, HT, art.skle.
- Venøse
• Medfødt koagulopati (yngre), HT, åben glaukom.
• Karnydannelse: efter grenvenetrombose
(risiko for vitral-blødning eller neovask. glaukom)
- Symp.:
• Arterielle: synstab (sekunder), feber +
tindingesmerter (ved art. temporalis)
• Venøse: synstab (minutter)
Amaurosis fungax (kortvarig synsnedsættelse)
- Undersøg.:
• Visus, pupilreaktion. SR for art. temporalis
Ophthalmoskopi:
* Arteriel: bleg baggrund med rød prik i
fovea centralis (forsynes choroidalt),
iskæmisk papilødem (art. temporalis)
* Venøs: blødninger, ødem, ekssudat,
bomuldspletter –> atrofi, fibrose og ghost
kar senere.
- Behandl.:
• Systemisk højdosis steroid: art. temporalis
• Udredning for andre vaskulære sygdomme og
forebyggelse af nye tilfælde.
• Tromboseudred.: yngre med veneokklusion
(anti-trombin-3)
• VEGF-hæmmer eller laser: makulært ødem eller
karnyvækst (ligesom ved DM)

4) Central serøs chorioretinopati
- Afløsning/hævelse af retina i macula-området
- Mænd i steroidbehandling rammes oftest.
- Symp.:
• Hypermetropi (grundet retina-hævelse)
• Nedsat farvesyn (rød som oftest)
- Undersøg.:
• OCT: viser hævelse (opladning)
- Behandl.:
• Heler spontant (evt let reduktion af synsstyrke)
• Laser: ved fokal defekt i pigmentepithel.

5) Fundus hypertonicus
- Årsag: HT eller arteriosklerose.
- Gradering
• 1: aterioleforsnævring
• 2: kaliberveksling, krydsningsfænomen,
bred lysrefleks under kar
• 3: blødning, ekssudater, bomuldspletter
• 4: blødning, ekssudater, bomulds., papilødem
- Fx. grad-2 hos ung pt. = HT-krise, mens grad-2 hos
gammel pt. = aldersbetinget art.sklerose.
- Undersøg.: ofta. i mydriasis, visus.
- Behandl.:
• Behandel HT.
Prognosen afhænger af retinal karskade.

82
Q

Beskriv sygdomme, der er involverede i retinas ydre karforsyning - AMD.

A
  • ARM: 50% af pt.er > 75 årige
    Normalt syn, og tilstanden diagnosticeres ved
    påvisning af karakteristiske forandringer i
    øjenbaggrunden.
    • AMD: 15% af >75 år
      Synstruende forandringer, 50% af socialt blinde
      lider af det.
      • Tør (80%): langsomt progredierende atrofiering
      af nethinden, startende i de ydre lag.
      • Våd (20%): skyldes subretinal karnydannelse
      eller serøs afløsning af pigmentepitelet.
    • Disp.: alder, rygning
    • Symp.:
      • Tør: langsomt tab af synsfunktionen i de
      afficerede områder. Mikropsi.
      • Våd: ofte hurtigtudv. og større synstab.
      Metamorfopsier ved pigmentepi.løsning.
      • Centralskotom: ved fovea-skade.
      • Pludselig synstab: retinale blødninger.
    • Oftalmoskopi:
      • Druser: hvide pletter af retinale affaldsprodukter
      i pigmentepitheles BM/Bruchs.
      • Tør: druser
      • Våd: blødninger, ekssudater
    • OCT: omfang og type af ødem. Suppler med
      fluorescein-angion hvis centralt ødem og
      lokalisaiton af subretinale karnydannelser.
    • Behandl.:
      At bremse udviklingen i det kroniske tiltagende tab
      af centralsyn.
      • Tør: ingen, de skal følges. 5% udvikler våd AMD.
      • Våd:
      *Fokal laserbehandl.: pigmentepithelløsning.
      *VEGF-hæmmer intravitralt: mod karnydan.
      (til pt.er med < 6 mdrs sygdom)
83
Q

Beskriv PVD.

A

Posterior Vitreous Detachment.
- Løsning af corpus vitreous fra retina grundet
aldersbetinget omdannelse af corp.vit fra gele til
vand.
- Årsag: alder (+50), intraokulær kir., traume.
- Symp.: uklarheder (minder og flyvende myg)
- Kompl.: retina-rift eller løsning.
- Behandl.:
• Fjernelse af corpus vitreous og erstat med
saltvand (vitrektomi).

84
Q

Beskriv retinale rifter.

A
  • Årsag: PVD
    • Symp.:
      • Fotopsier (lysglimt)
      • Nytilkomne flyvende myg
      • Sløret syn (retinal karoverriv. med corp.vit. blød)
    • Kompl.: retinal løsning (de skal henvises akut!)
    • Undersøg.:
      • 3-spejl til perifer retinal løsning.
      • UL, hvis blødning slører indblikket.
    • Behandl.:
      • Mindre rifter: laser eller frysning.
      • Større: OP (ligesom ved retina-løsning)
      * Ekstern: silikoneplombe sutureres på rift.
      Hvis: godt indblik, -grå stær OP.
      * Intern: vitrektomi –> silikoneolie eller gas.
      Hvis: dårligt indblik, +grå stær OP.
85
Q

Beskriv retina-løsning (amotio retinae).

A

Væske mellem retina og pigmentepithel.
- Typer:
• Rhegmatogen:
* Årsag: rift (traume og kir. øger risikoen)
* Personer > 40 år, hyppigere mænd.
* Hvis børn/yngre: mistænk degen. corp.vit.
* Symp.: PVD + retina-rift –> perifere skygger
nedadtil i synsfeltet –> nedsat
synsstyrke (centralsynet involveret).
• Traktionsbetinget:
* Årsag: rheumatogen løsning med PVR,
proliferativ diabetisk retinopati, præmatur
retinopati
• Serøs
- Kompl.: ukontrolleret arvævsdannelse (PVR) med
svær synsreduktion.
- Behandl.:
Fremadskridende løsning + truet centralsyn = OP
inden for 1 døgn - OP til andre på første hverdag.
• Mindre rifter: laser eller frysning.
• Større: OP (ligesom ved retina-løsning)
* Ekstern: silikoneplombe sutureres på rift.
Hvis: godt indblik, -grå stær OP.
* Intern: vitrektomi –> silikoneolie eller gas.
Hvis: dårligt indblik, +grå stær OP.
OP øger risiko for grå stær.
85% success ved første OP - reOP til resten.
• Traktionsbetinget: OP frigørelse af retina.
* Vitrektomi: hvis traktion på centrale områder.
- Prog.: god hvis man fanger det hurtigt + centralsyn
ikke er påvirket.

86
Q

Nævn nogle årsager til uklarheder i glaslegemet.

A
  • Våd AMD (blødning)
  • Iridocyklitis
  • Proliferativ diabetes retinopati
  • Retinal venetrombose
  • Aldersbetinget degeneration
  • Asteroid hyalose (kongenitte aflejringer)
  • Traume (blødning)
  • Blødning fra SAH via n-opticus

Ved børn: mistænk mishandling.

Behandl.:

 * Lette tilfælde: ingenting. 
 * Erhvervsgener: vitrektomi.
 * Persis. blødning (>mdr): vitrektomi
 * Hvis patologisk: hurtig OP!
87
Q

Beskriv endophthalmitis/panophthalmitis.

A

Sekundær til:
• Traume
• Kirurgi
Efter disse to: symp. efter 2-3 dage.
• Keratitis (direkte spredning)
• Iridocyklitis
• Endocarditis
Symp.:
• Smerte
• Sløret syn
Objektivt:
• Ciliær injektion
• Hypopyon
• Pusfyldt øje med fuldstændig synstab
Behandl.:
• Vitrektomi (akut, diagnostisk)
AB direkte i glaslegemet
• Behandling af andet infektionsfokus.

88
Q

Beskriv tilstande, som forårsager akut og kroniske synsnervepåvirkning.

A
AKUTTE
1) Opticus-neuritis
     - Årsag: inflammation grundet
            • Infektion
            • Autoimmunitet: dis.Skle.
            • Vaskulært: art. temporalis (iskæmisk papil), 
               embolier, tromboser.
            • Toksisk: anti-medicinerne.
     - Symp.: 
            • Centralsynsudfald
            • Nedsat farvesyn
            • Nedsat afferent pupilrespons

2) Stasepapil
- Årsag:
• Forhøjet ICP
• Fundus hypertonicus grad 4 (blødninger
omkring papillen)
- Symp.: få eller ingen.
Normal papil udelukker ikke forhøjet ICP.

KRONISKE
- Efter opticusneuritis:
• Atrofi af nervefibre: let nedsat centralsyn.
• Vedvarende stase omkring nerven (> uger) vil
der være en større synsreduktion.
- Tumor
- Traume
- Toksisk
- Vitaminmangel (alkoholiker+rygere)
- Tobak
- Arvelig: retinitis pgimentosa
Objektivt:
- Visus + synsfelt
- Pupilreaktion
- Farvesyn (fx rød låg på øjendråber - forskel?)
- Systemiske tilstande: bilat. øjenudfald primært
(dis.Skle. og øget ICP kan være unilat.)
- Ofthalmoskopi:
• Atrofi: hvid-bleg pupil, skarpt afgrænset

Generel behandling:

 - Inflammatorisk: højdosis steroid.
 - Infektiøs og stasebetinget: neurologisk regi.

Prognose: alvorlig tilstand med stor risiko for permanent synsskade.

89
Q

Ved apoplexia cerebri kan man bruge pupilresponset til at komme nærmere på, hvor læsionen er sket. Hvordan?

A

Lysrefleksbuen går fra pupillen til tracus opticus, lige før denne når corpus geniculatum laterale, så:
- Bevaret pupilrespons: læsion længere bagud, fx
capsula interna.
- Ikke-bevaret pupilrespons: læsion længere fremme.

90
Q

Beskriv Horners syndrom.

A

Nedsat sympatisk funktion til hoved og hals:

 - Parese af m. dilatator pupillae og miosis
 - Enoftalmus (indsunket øje)
 - Ptose af øvre øjenlåg (m. levator palpebrae)
91
Q

Hvordan tjekker man pupillens reaktion?

A
  • Lys på den ene side.
  • Lys på den anden side.
  • Lys på begge sider.

Afferent/efferent nerveskade.

92
Q

Du skal foretage en _____ ved nyopståede forstyrrelser i øjenbevægelser, fx blikparese eller nystagmus.

A

Akut MR-cerebrum

93
Q

En SAH kan bredes til øjenhulen og bryde igennem corpus vitreum, det såkaldte _____ syndrom.

A

Tersons.

Vitrektomi (nedsat syn besværer genoptræningen)

94
Q

Hvornår skal du henvise en øjentraumept.?

A

Hvis:
- Akut synstab
- Mistanke om penetrerende læsion
- Ruptur med intraokulær fremmedlegeme
- Baseætsning (skyld +30min med isoton NaCl i
akutmodtagelsen)
- Skader på tårevejene (put fluorescin i tåreveje - tjek)
- Usikkerhed vedrørende øjenskadens omfang

95
Q

I hvilke 3 kategorier inddeles øjentraumer?

A
  • Åbne: gennemgående defekt på øjenvæg –> smid et
    skjold på og send til akut OP - også ved overrivning af
    tårevejene.
  • Lukkede: ingen gennemgående defekt på øjenvæg.
  • Ekstern øjenomgivelsesskader

Husk at spørge ind til tetanus!

96
Q

Hvordan behandler du cornea-epitheldefekter ved traume?

A

AB salve mod sekundær infektion.
Evt. komprimerende øjenforbinding.
NSAID peroralt

97
Q

Hvordan behandler du cornea-stroma traume?

A
  • Gløder: fjernelse med stump kanyle.
  • Ætsninger: skyldning og rensning af fornices med
    vatpind for at fjerne faste kemiske rester.
    • Lette: kun epithel, god opheling.
    • Svære: henvises til øjenafdeling
    (AB og steroidsalve)
    • Meget svære: manglende regenrationsevne, så
    overvækst af vaskulariserende slimhinde =
    nedsat syn. Værste tilfælde: sammenvoksning
    med fornices –> trichiasis.
98
Q

Hvad er hyfæma?

A

Bristning af iris-kar efter stumpe traumer med blodudsivning i forreste kammer, som ikke koagulerer grundet stor fibrinolyseaktivitet her.

  • Sportsgrene med små bolde.
  • Spontant remission: 1-2 uger.
  • Kompl.: nedbrydning af primær koagel ved ruptur –>
    sekundær blødning –> OP grundet trykstigning
99
Q

Ved delvis læsion af zonulatrådene ses linsen at ligge løst, så den kan rokke sig når øjet bevæger sig - også kaldet ___________.

A

Fakodonesis

OP: kunstig linse i kapselsæk (hvis zonulaapparatet er intakt) eller sys til sclera eller iris.
* Hos unge: tab af akkomodationsevne.

100
Q

Hvordan visualiserer man blødninger i corpus vitreum?

A

UL.

Disse blødninger skal resorberes spontant inden for et par uger - ellers vitrektomi.